Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af køb, salg og indfrielse af obligationer for indkomståret 2021. Indberetningspligten følger reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 om skatteindberetning med senere ændringer (Skatteindberetningsloven). Indberetningen af køb, salg og indfrielse af obligationer følger reglerne i skatteindberetningslovens § 19. De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020, kapitel 3 om skatteindberetning mv. efter skatteindberetningsloven med senere ændringer. |