Dato for udgivelse
12 apr 2018 08:39
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
18-0625726
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 12 12 - Toldstyrelsen
Resumé

Tariferingsforordning (pos. 7608) og Supplerende bestemmelse til KN til kap. 17

 


Kommissionen har den 3. april 2018 vedtaget gennemførelsesforordning nr. 2018/553 om tarifering af et produkt bestående af to aluminiumsrør med beslag under KN kode 7608 20 20.

Forordningen er offentliggjort EU-Tidende L92 af 10. april 2018 og træder i kraft 30. april 2018.

 

Kommissionen har desuden den 6. april 2018 udstedt forordning nr. 2018/549 om tilføjelse til supplerende bestemmelse 6 til kap. 17 vedr. inulinsirup.

Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 91 af 9. april 2018 og træder i kraft den 30. april 2018.

 

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger.

BTO'er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på 3 måneder for tariferingsforordningen, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

BTO'er, der påvirkes af den nye supplerende bestemmelse, kan ikke benyttes efter ikrafttrædelsen, selvom der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

 

 

Med venlig hilsen

Tariferingscentret