Dato for udgivelse
21 jan 2015 08:51
Resumé

TV2 bringer i dag en historie om, at SKAT angiveligt har nedprioriteret indsatsen over for socialt bedrageri. Dette er ikke korrekt.


TV2 bringer i dag en historie om, at SKAT angiveligt har nedprioriteret indsatsen over for socialt bedrageri. Dette er ikke korrekt.

- SKAT har ikke nedprioriteret indsatsen over for socialt bedrageri - for det er slet ikke SKATs opgave. SKAT laver løbende kontroller sammen med andre myndigheder - det gælder også kommunerne. Men vi deltager kun, når en kontrol har et skatte- eller afgiftsmæssigt sigte, for det er det, der er vores opgave, siger Lars Jepsen, underdirektør i SKAT.

Bliver SKAT bekendt med forhold i forbindelse med en kontrol, der kan have en betydning for en anden myndigheds område, så videregives oplysningen, så den rette myndighed kan træffe afgørelse. Det gælder også i forholdet til kommunerne og socialt bedrageri.

På baggrund af en finanslovsbevilling startede SKAT i 2011 et treårigt projekt, der havde til formål at samarbejde og videndele om kontrolmetoder og kontrolværktøjer, for at klæde kommunerne bedre på til kontrollen over for socialt bedrageri. Dette projekt sluttede planmæssigt i 2014. Det er SKATs vurdering, at SKAT har videregivet de erfaringer, der var forudsat i bevillingen.

Yderligere oplysninger: Journalister: tlf.:  72370900; borgere og virksomheder: tlf.: 72221818