EU har godkendt de tariferingsudtalelser og ændringer til FB, der blev vedtaget i marts 2014 på 53. session i Komiteen for det Harmoniserede System under Verdenstoldorganisationen (WCO). Der henvises til EU-Tidende C352 af 7. oktober 2014.
Tariferingsudtalelserne er beskrevet i bilaget og vil blive medtaget i den næste opdatering af vejledningen Tariferingsforordninger.
Tariferingsudtalelserne med illustrationer findes også på WCOs hjemmeside (på engelsk).
Ændringerne til FB medtages i den efterfølgende rettelse.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra den 7. oktober 2014, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de omhandlede udtalelser. BTO'er, der påvirkes af disse foranstaltninger, kan dog fortsat benyttes i en periode på 6 måneder efter offentliggørelsen i EU-Tidende, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Venlig hilsen
Tariferingscentret
Bilag
1902.30
Tilberedning med (i vægtprocent og på basis af synlige stykker) 22,9 % kødboller, 20,5 % pasta og 1,28 % grøntsager. Kødbollerne selv indeholder 63,8 % kød, så det samlede indhold af kød i varen er 14,6 %. Varen er i et glas til detailsalg med en nettovægt på 190 g. Tilberedningen er beregnet til små børn (et år og ældre), og den skal varmes før servering.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
2005.80
Mel af sukkermajs, i form af et fint gult pulver, som fremkommer ved tørring af korn af sukkermajs (til et vandindhold på mindre end 10 % vand), og efterfølgende formaling og varmebehandling (ved en temperatur på 70 °C i 4 til 5 timer). Produktet har et askeindhold på 2,69 % og et stivelsesindhold på 16,28 %. Det er tiltænkt anvendt til fremstillingen af konsumis.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
2008 99
Ginsengrod, frossen, tiltænkt anvendt som en ingrediens i fremstillingen af næringsmidler, fx kyllingesuppe.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
2106.90
Tabletter indeholdende salt, sukker, citronkoncentrat, sort salt, spidskommen frø, sort peber, tørret ingefær, indisk lang peber (piper longum) og ammoniumklorid, i pakning til detailsalg, en beholder med 120 tabletter. Produktet anvendes til at lette fordøjelsen, specielt efter et måltid.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
3824.90
Kemisk produkt ("Shisha-Steam-sten"), der består af naturlige, mineralske sten, som i porerne er mættet med en opløsning af glycerin og aromastoffer ved hjælp af en trykinjektionsmetode. Produktet er uden nikotin.
Disse sten anvendes i en vandpibe, som opvarmer stenene og koger opløsningen for at producere en damp, der inhaleres af brugeren af vandpiben.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
3913.90
Polysakkarid i form af gummi (xanthangummi) fremstillet ved fermentering af glukose, sakkarose, laktose eller stivelse af bakterien Xanthomonas campestris.
Efter en fermenteringsperiode bliver polysakkariden udfældet fra et vækstmedium med isopropylalkohol, tørret, formalet til et fint pulver og tilsat til et flydende medium til dannelse af gummi.
Det anvendes som et tilsætningsstof til bl.a. fødevarer f.eks. som fortykningsmiddel til fødevarer eller stabilisator.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
4303.90
Tæppe fremstillet af et helt bjørnepelsskind, med hoved, hale og poter, fastgjort til et underlag af tekstilmaterialer. Hovedet er udstoppet, og øjnene og tungen er blevet erstattet med kunstige øjne og tunge.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 9705.00
5402.20
Garn med høj styrke af polyester, tekstureret, ikke i detailsalgsoplægning
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
6204.62
Damebukser ("Shalwar"), fremstillet af vævet, grønt bomuldsstof.
Dette par bukser er en del af et sæt beklædningsgenstande til kvinder kendt som en "Shalwar-kameez", der også består af en tunika og et sjal (begge i grønne og gule farver), som er tariferet særskilt i hhv. underpos. 6206.30 og 6214.90. Alle tre dele foreligger sammen i en detailsalgspakning.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 14 til afsnit XI) og 6.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 6206.30 og 6214.90.
6206.30
Dametunika ("kameez"), som er en løstsiddende beklædningsgenstand, der består af stykker af vævet bomuldsstof (henholdsvis grøn og gul i farven) syet sammen. Den er ærmeløs, med en dyb udskæring, dekoreret med broderier syet på stoffet, og har en foring og en stribe af sølvskinnende stof langs den nederste kant.
Denne tunika er en del af et sæt beklædningsgenstande til kvinder kendt som en "Shalwar-kameez", som også består af et par bukser (grøn farve) og et sjal (grøn og gul i farven), som er tariferet særskilt i hhv. underpos. 6204.62 og 6214.90. Alle tre dele foreligger sammen i en detailsalgspakning.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 14 til afsnit XI) og 6.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 6204.62 og 6214.90.
6214.90
Sjal ("Dupatta"), fremstillet af vævet, rektangulært bomuldsstof, den er grøn og gul i farven.
Dette sjal er et tilbehør til et sæt beklædningsgenstande til kvinder kendt som en "Shalwar-kameez", som også består af et par bukser (grøn farve) og en tunika (grøn og gul i farven), som er tariferet særskilt i hhv. underpos 6204.62 og 6206.30. Alle tre dele foreligger sammen i en detailsalgspakning
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 14 til afsnit XI) og 6.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 6204.62 og 6206.30.
8473.30
Baggrundsbelysningsenhed af lys dioder (LED) bestående af en LED-plade og en optisk komponent, samlet i en ramme af plast, der måler 360 mm i bredden og 210 mm i højden. LED pladen indeholder 48 LED-pakker monteret i en række på en fleksibel printplade med et elektrisk stik. Den optiske del består af et reflektorark, en lysledende plade, et spredningsark og to prismefolier.
Enheden er designet til at blive monteret på et bestemt flydende krystal display (LCD)-modul, som er designet til montering på en transportabel automatisk databehandlingsmaskine med henblik på at give LCD-modulet baggrundsbelysning
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 2 b) til afsnit XVI) og 6.
8517.70
Transparent kapacitiv berøringsfølsom skærm til en mobiltelefon (dimensioner: 56 mm (B) x 109 mm (H) x 1,3 mm (D)), bestående af to tynde gennemsigtige indiumtinoxid (ITO) ledende lag og et beskyttende øverste lag af hærdet glas, der er limet sammen medet optisk transparent klæb. Det er også udstyret med en fleksibel printplade (FPCB) påmonteret berøringsfølsomt integreret kredsløb (IC). Ved påvirkning af den naturligemenneskelige elektriske ladning ændres det elektrostatiske felt skabt af de ledende lag ITO. Den kapacitive berøringsfølsomme skærm registrerer ændringen af det elektrostatiske felt, beregner, hvor berøringen har fundet sted, og sender oplysningerne til processoren i mobiltelefonen. Det har ingen visningsfunktion selv.
Skærmen bruges sammen med et flydende krystal display (LCD) eller et aktiv matrix organisk lys diode (AMOLED) display til en mobiltelefon. Det har fire afrundede kanter, og er skåret til i overensstemmelse med den forreste flade af mobiltelefonen med huller til "home" knappen, kameralinsen og højttaleren.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 2 b) til afsnit XVI) og 6.
8517.70
Berøringsfølsom, aktiv-matrix-organisk-lysdiode (AMOLED) display modul (dimensioner (L x B x H): 123 x 76 x 1 mm), beregnet til indbygning i en mobiltelefon. AMOLED-modulet fungerer som kapacitivt berøringsfølsomt betjeningspanel såvel som skærm for telefonen, med en skærmdiagonal på 5,3 tommer (134 mm) og en opløsning på 1200 × 800 pixels.
AMOLED modulet består af:
- Et dækglas (hærdet glas) til beskyttelse;
- Et AMOLED display bestående af et lag af organisk forbindelse lagt mellem det øvre glas (med et transparent, ledende lag dannet af mønstre af indiumtinoxid (ITO) på indersiden) og det nedre glas; og
- Et fleksibelt trykt kredsløb (FPCB), som er grænsefladen mellem det primære apparat (mobiltelefon) og displayet ved at overvåge berøringer af skærmen.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 2 b) til afsnit XVI) og 6.
8537.10
Transparent modstandsbaseret, berøringsfølsom skærm (dimensioner (L x B x H): 325 x 245 x 2 mm), bestående af to tynde, gennemsigtige indiumtinoxid (ITO) ledende lag adskilt af punktformede afstandsstykker og elektriske samleskinner, som er lamineret sammen med et lag af beskyttende film af plast øverst og et lag af beskyttende glas nederst, og udstyret med en ledning med stik. Når de to ITO ledende lag bliver forbundet ved trykpunktet ved ydre kraftpåvirkning, forårsages en spændingsændring.
En controller omsætter spændingsændringen til en værdi af X-Y positionen og sender signalet til den enhed, der anvender den berøringsfølsomme skærm. Den berøringsfølsomme skærm kan registrere berøringer ved ethvert objekt, herunder en menneskefinger eller en pen, men den er ikke i stand til at vise noget selv.
Produktet kan bruges med forskellige apparater med indbygget skærm, såsom pengeautomater, kasseapparater, salgsstedsterminaler, monitorer og automatisk databehandlingsmaskiner.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 2 a) til afsnit XVI) og 6.
8543.70
Lysdiode (LED) "spotpære" bestående af flere lysdioder, et kredsløb til at ensrette vekselstrøm og konvertere spændingen til et niveau brugbart for LED'erne, et varmedræn og en stift sokkel.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
8543.70
Lysdiode (LED) "pære" i form som en standard glødepære, bestående af flere lysdioder omgivet af plast, et kredsløb til at ensrette vekselstrøm og konvertere spændingen til et niveau brugbart for LED'erne, et varmedræn og en Edison skruefatning.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
9403.20
Kassedisk af aluminium, som måler 210 cm i længden, med et transportbånd og designet til at rumme et kasseapparat, af den art der anvendes i forretninger og supermarkeder.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6.
9705.00
Udstoppet isbjørn på en sokkel.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 4303.90 og 9705.00.
9705.00
To udstoppede fugle i en miljømontre.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 4303.90 og 9705.00.
9705.00
Skuldermonteret hoved af en elg, bestående af skindet fra hovedet og halsen af en elg med monteret gevir. Den indre del, undtagen den del af kraniet der bærer geviret, er blevet fjernet og erstattet af støbt polyurethan. Øjnene er blevet erstattet af kunstige øjne.
Anvendelse af almindelig tariferingsbestemmelse 1.
Se også HSC's tariferingsudtalelse til pos. 4303.90 og 9705.00.