Dato for udgivelse
18 aug 2014 09:47
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Nye tariferingsforordninger
Kommissionen har d 8 august 2014 vedtaget følgende forordninger om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur:
Forordning (EU) nr 873vedrørende tarifering af 2 minipumper under position 8414 20 80
Forordning (EU) nr 874 vedrørende tarifering af tekstilovertræk til dæk ved kørsel i sne under position 6307 90 98
Forordning (EU) nr 875 vedrørende tarifering af LED-modul (del til videovæg) under posotion 8529 90 92
Forordning (EU) nr 876 vedrørende tarifering af actionskamera under position 8525 80 99
Forordning (EU) nr 877 vedrørende tarifering "LCD-videovæg display" under position 8529 90 92
Disse forordninger er offentliggjort i EU-Tidende L 240 af 13. august 2014 og træder i kraft den 28. august 2014.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes af en tariferingsforordning eller de Forklarende Bemærkninger kan dog fortsat benyttes i en periode på henholdsvis 3 måneder og 6 måneder efter offentliggørelsen, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.