Dato for udgivelse
02 mar 2012 12:01
Til
Importører mv
Sagsnummer
09-086316
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Meddelelse om antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Europa-Kommissionen har i EU-tidende C 63 af 2. marts 2012 offentliggjort en meddelelse om antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af stygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) og en delvis genoptagelse af antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina.

Den Europæiske Unions Ret har ved dom annullereret Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, for så vidt angår importen til Den Europæiske Union af strygebrætter fremstillet af Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd (Taric-tillægskode A786).

Der bør ydes godtgørelse af eller fritagelse for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt i henhold til forordning (EF) nr. 452/2007 på importen til Den Europæiske Union af strygebrætter (toldtariffens pos. 3924 90 00 10, 4421 90 98 10, 7323 93 00 10, 7323 99 00 10, 8516 79 70 10 og 8516 90 00 51) med oprindelse i Folkerepublikken Kina for ovenstående firma.

Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de regionale skattecentre.

Kommissionen har desuden besluttet at genoptage antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina. Genoptagelsen er alene begrænset til gennemførelsen af ovennævnte dom, for så vidt angår Harmonic.

Der henvises til teksten i meddelelse (2012/C 63/07).