Dato for udgivelse | 07 Feb 2012 09:10 |
Resumé | Mere end 150.000 personer har indtil nu indberettet deres servicefradrag, og mange indberetter fortsat. Fristen for indberetning er den 29. februar 2012. |
SKAT har pr. 26. januar 2012 lavet en foreløbig opgørelse af indberetningerne på servicefradraget. I alt har 153.128 personer foreløbigt benyttet sig af ordningen i 2011 og indberettet fradrag for ca. 1,6 milliarder kroner. Skatteværdien af dette fradrag udgør godt 500 millioner kroner.
- Mange indberetter fortsat, og da sidste frist for indberetning for 2011 er sat til den 29. februar i år, er det for tidligt at konkludere, hvor stor den endelige interesse for ordningen bliver, siger kontorchef Søren Schou, Skatteministeriet.
Forventningen i forbindelse med indførelsen af BoligJobplanen var, at det samlede indberettede fradrag for 2011 ville lande på knap 4,4 milliarder kroner, og skatteværdien af dette fradrag ville udgøre knap 1,5 milliarder kroner. Ordningen er også gældende for hele 2012.
Yderligere henvendelser:
Journalister: SKATs pressefunktion tlf. 72 37 09 00
Borgere og Virksomheder: SKATs hovednummer tlf. 72 22 18 18