Dato for udgivelse | 15 Nov 2010 10:26 |
Resumé | SKAT følger udviklingen i praksis for beregning af registreringsafgift af leasingbiler. |
SKAT er i forbindelse med den indsats, der er startet op i august i år for at se på indregistreringen af demobiler samt anvendelsen af flexleasing blevet opmærksom på, at leasingvirksomheder i visse tilfælde indregistrere køretøjer til mindstebeskatningsprisen i stedet for den faktiske pris, de har betalt for køretøjet. Registrerede autoforhandlere har efter en afgørelse i i Landsskatteretten fra 2003 kunnet anvende den praksis, at der sker afgiftsberigtigelse efter mindstebeskatningsprisen uanset om virksomheden har indkøbt køretøjet til en højere pris. . Denne praksis bygger på en Landsskatteretskendelse, som det daværende ToldSkat tabte.
I forbindelse med indsatsprojektet er det konstateret, at visse leasingvirksomheder også anvender denne praksis.
- Vi vil gerne se nærmere på denne udvikling i forbindelse med indsatsprojektet, siger produktionsdirektør Steffen Normann Hansen og tilføjer: hvis det viser sig at denne praksis er uhensigtsmæssig eller måske direkte ulovlig, vil vi se på hvordan praksis kan ændres og evt. misbrug stoppes.
Yderligere oplysninger: Journalister: 7237 0900; borgere og virksomheder: 7222 1818