Dato for udgivelse
04 Nov 2009 17:05
Resumé

Sikkerheden omkring forskudsopgørelsen er igen i orden.


SKATs leverandør KMD kan nu garantere, at ingen har adgang til andre forskudsoplysninger end deres egne via TastSelv.

- Vi har valgt med det samme at åbne op igen og vil gerne beklage, at vi har været nødt til at lukke ned, men vi valgte at prioritere sikkerhed frem for alt andet, forklarer kontorchef i SKAT Søren Kjær.

SKAT lukkede ned, da man blev opmærksom på to tilfælde, hvor borgere ved en fejl havde fået adgang til en andens forskudsopgørelse.

På grund af den af den store interesse for at se forskudsopgørelsen er den helt usandsynlige situation opstået, at to borgere på præcis det samme milliontedel af et sekund har forsøgt at klikke deres forskudsopgørelse frem. Derved har de fået adgang til at se hinandens opgørelser. KMD har nu rettet til, så det ikke kan ske igen.


Yderligere oplysninger: journalister 72 37 09 00, borgere 72 22 18 18.