Dato for offentliggørelse
10 Jan 2025 10:30
Serienummer
S nr. 100
Resumé

Vejledningen handler om indberetning af finansielle konti, som ejes af personer (fysiske personer og enheder), der er skattepligtige til USA. 

Vejledningen gælder for finansielle institutter, der er indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024) § 22 og § 53 a og FATCA-bekendtgørelsen nr. 724 af 22. april 2021.

Skattestyrelsens indberetningsløsning følger de amerikanske skattemyndigheders FATCA XML Schema v2.0 User Guide (FATCA XML User Guide). Indberetninger til Skattestyrelsens FATCA-system, skal derfor følge både denne vejledning og FATCA XML User Guiden.

Hvad er nyt?

Der er ingen ændringer til strukturen for FATCA-indberetning i forhold til sidste år.

Der er foretaget ændringer af afsnittene i afsnit 4.3, således at afsnittene har samme nummerering, som i indberetningsvejledningen til CRS 2024.

Der er under afsnit 4 Dannelse af data til indberetning tilføjet uddybning af felterne til AccountReport (kontooplysninger). Det er fx beskrevet hvilke beløb, der skal angives i de enkelte felter alt efter hvilken type konti, der er ført af instituttet.

For selskaber under afvikling, er der i TastSelv Erhverv åbnet op for, at der kan foretages 0-indberetninger for indeværende kalenderår.

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen