| Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens § 13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer.
Måltal m.v.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af den lokale ligningsplan og for at den følges.
Ligningsrådet fastsætter et minimumsmåltal for antal kontroller og omsætning for personligt erhvervsdrivende til hver kommune.
For personligt erhvervsdrivende fordeles antalsmåltallet og omsætningsmåltallet på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision. Hensigten med dette er at få en spredning af ligningsindsatsen i den enkelte kommune. Fastsættelsen af måltal skal sikre, at ligningsindsatsen bliver så ensartet som muligt kommunerne imellem.
Told- og Skattestyrelsen omsætter på basis af Ligningsrådets udmeldinger måltallene til absolutte tal.
Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli 2001 til 30. juni 2002. I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 1997, 1998, 1999 og 2000. Produktionen vedrørende indkomståret 2001 gennemført i perioden 1. april 2002 til 30. juni 2002 indgår også i måltalsopfyldelsen.
For ligningsplanperioden fastsætter Ligningsrådet følgende måltal for personligt erhvervsdrivende:
Antalsmåltal - 33% af mandtallet, hvor kontrolprocesserne skal fordele sig således:
| Ligningsmæssig gennemgang |
70% |
| Partiel revision |
26% |
| Revision |
4% |
Fordelingen sker på baggrund af det udmeldte antalsmåltal og ikke den faktisk opnåede produktion.
Omsætningsmåltallet - 33% af SLS-E omsætningen - fordeles således:
| Ligningsmæssig gennemgang |
70% |
| Partiel revision |
26% |
| Revision |
4% |
Fordelingen sker på baggrund af det udmelte omsætningsmåltal og ikke den faktisk opnåede produktion.
En kommune kan vælge at erstatte partielle revisioner med revisioner og/eller at erstatte ligningsmæssige gennemgange med partielle revisioner eller revisioner. Tilsvarende kan en kommune vælge at fordele en større andel af omsætningen i kontrollerede virksomheder på partiel revision og revision.
For at sikre en vis tyngde i ligningsindsatsen på det senest afsluttede indkomstår, skal mindst 65% af det udmeldte antal kontroller vedrøre det seneste indkomstår.
De fastsatte måltal er bindende for den enkelte kommune. Den enkelte kommune kan efter måltalsudmeldingen med told- og skatteregionen aftale op- eller nedregulering af de udmeldte måltal. Der kan dog ikke aftales et måltal, der ligger under de nævnte måltalsprocenter, reduceret med 5 procentpoint, med mindre den konkrete skatteydersammensætning tilsiger dette.
Ved aftale om op- og nedregulering af måltal skal den enkelte told- og skatteregion sikre, at den af kommunerne planlagte ligningsindsats - set under ét for regionens område - svarer til Ligningsrådets måltal.
Ligningsrådet kan tillade, at et måltal kan nedsættes med op til 5 procentpoint, såfremt kommunen for den pågældende skatteydergruppe iværksætter en særlig indsats, f.x. i form af særlige kontrolmæssige, præventive eller vejledningsmæssige tiltag. Kommunen skal fremlægge en detaljeret beskrivelse af projektet, hvori der redegøres for initiativerne, hvordan de gennemføres, herunder skønnet ressourceanvendelse samt succeskriterierne for projektet. Der skal foretages måling af initiativerne og af de ressourcer, der anvendes til gennemførelsen, ligesom der skal gennemføres en selvstændig evaluering af projektet.
Kommunen skal forelægge projektet til Ligningsrådets godkendelse forinden vedtagelse af den kommunale ligningsplan. Ansøgning sker ved indsendelse af projektet via regionen senest 1. april 2001 før vedtagelse af den kommunale ligningsplan.
De kommuner, der i perioden 2000/2001 deltager i pilotprojektet vedr. justering af måltalssystemet har mulighed for fortsat at deltage heri.
Kommunale fællesskaber
Lov nr. 381 af 2. juni 1999 har givet mulighed for at indgå aftale om fælleskommunal administration på skatteområdet. Formålet er at skabe rammerne for en effektivisering af ligningsindsatsen.
Skattestyrelseslovens § 1 bestemmer, at hver enkelt skattemyndighed har et selvstændigt ansvar for ligningsopgaven.
Den fælles ligningsansvarlige i fællesskabet har den kommunale afgørelseskompetence på skatteområdet i alle de deltagende kommuner, under hensyntagen til de planer for ligningsarbejdets udførelse, hver enkelt kommunalbestyrelse fastsætter.
Kommuner, som deltager i kommunale fællesskaber kan aftale, at målopfyldelsen på personligt erhvervsdrivende kan ske med en margin på +/-5 procentpoint. Fællesskabet som helhed skal opfylde de samlede måltal 100 procent, og hver enkelt kommune i fællesskabet er ansvarlig for sin egen målopfyldelse, såfremt fællesskabet som helhed ikke når 100 procent målopfyldelse.
Hoved-aktionærer
Der udmeldes ikke måltal for hovedaktionærer. For fortsat at sikre fokus på ligningen af denne skatteydergruppe, er måltallene erstattet af en beskrivelse af de procedurer som ligningen skal omfatte.
Kommunen skal visitere alle indkomne kapitalforklaringer og skal herefter, hvor koordinering vurderes at være relevant, rette henvendelse til selskabsligningsmyndigheden.
Som kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner kan nævnes:
- Salg eller overdragelse af aktiver
- hel eller delvis benyttelse af selskabets aktiver
- private repræsentationsudgifter
- udlån, såvel udlån fra selskabet til aktionæren som lån fra aktionæren til selskabet
- løn, honorar m.v. til hovedaktionæren
Ligeledes rettes henvendelse til selskabsligningsmyndigheden, hvor hovedaktionæren har markeret på kapitalforklaringen, at der er indgået væsentlige økonomiske aftaler samt, hvor øvrige forhold tilsiger det efter kommunens egen vurdering.
Kommunen kan vælge at indhente relevant materiale fra selskabsligningsmyndigheden til belysning af sagen eller fremsende oplysninger til selskabsligningsmyndigheden til behandling. Det er således parterne selv, der aftaler,hvilken skatteansættende myndighed der skal behandle sagen samt, hvilke oplysninger der skal oversendes, f.eks. kopi af hovedaktionærens kapitalforklaring eller lignende.
Koordineringen dokumenteres via telefonnotat, e-mail eller andet skriftligt materiale, der lægges i sagen.
Koordinering af ligning mellem hovedaktionær og selskab er relevant for andre ligningsarter end hovedaktionærer med ligningsart 5. Personligt erhvervsdrivende som ligeledes er hovedaktionærer og som er markeret med 1 i felt 136 vil også kunne foretage kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner. Ligningen af disse skatteydere skal derfor også, for så vidt angår hovedaktionærforholdet, ske efter ovenstående retningslinier.
Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabsligningsmyndigheden.
Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen orienteres selskabsligningsmyndigheden herom.
Øvrige krav til lignings-indsatsen
Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges.
Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.
Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i slutvejledningen.
Kommunerne skal for personligt erhvervsdrivende nøje indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. TSS-cirkulære 2000-16.
I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares.
Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I visiteringen indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser.
Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.
Bundne udsøgnings-kriterier
Ligningsrådet har ikke fundet behov for at udmelde bundne udsøgningskriterier for denne ligningsplanperiode.
Oversen-delse af manuelle kontrol-oplysninger
Med det formål at skabe et forbedret grundlag for at sikre korrekt indtægtsregistrering vil Ligningsrådet gerne pege på, at fradrag som er foretaget af en skatteyder, som hovedregel medvirker til indtægtsskabelse hos en anden skatteyder.
I de tilfælde, hvor en skatteyder har foretaget et fradrag, der ikke er omfattet af kontroloplysninger fra indberetningspligtige, anbefales kommunerne derfor at foretage udskrift af relevante oplysninger til ligningskommunen, hvor modtageren af den til fradraget svarende indtægt bor.
Lignings-temaer
I forbindelse med det kommunale ligningsarbejde i ligningsplanperioden anbefaler Ligningsrådet, at den enkelte kommune yder en særlig indsats med hensyn til et eller flere ligningstemaer. Ligningsrådet kan pege på følgende relevante temaer for ligningsplanperioden:
- Tvungen eller frivillig akkord, samt singulær gældseftergivelse. Det kontrolleres, om der skal ske beskatning i forbindelse med gældseftergivelsen, og/eller om reglerne om underskudsbegrænsning efterleves, jf. personskattelovens § 13 A.
- Virksomhedsoverdragelse - udgår som ligningstema, jf. nedenfor.
- Overdragelse af fast ejendom - udgår som ligningstema, jf. nedenfor.
- Frigivelse af investeringsfonds- og etableringskontomidler. Det undersøges, om de frigivne midler er anvendt til driftsaktiver, der er afskrivningsberettigede. Forholdet relaterer sig til afskrivningsgrundlaget på tilkøbte driftsaktiver.
- Afmeldte virksomheder og erhvervsdrivende, der er skønsmæssigt ansat. Det undersøges, om afmeldte personligt erhvervsdrivende stadig driver erhvervsmæssig virksomhed og om skatteydere, der er ophørt med at indgive selvangivelse, tillige er ophørt med at drive virksomhed.
- Korrekt værdiansættelse af driftsmidler, der finansieres af sælger. Det undersøges, om købekontrakter er kamoufleret som leasingkontrakter. Hvis dette er tilfældet, foretages ikke skattemæssig afskrivning på driftsmidlet, i stedet foretages fradrag for leasingydelsen, herunder for den ekstraordinære leasingydelse i forbindelse med kontraktsoprettelsen. Hvor der foreligger kreditkøb, skal der foretages kontantomregning, jf. Afskrivningslovens § 45. Det undersøges ligeledes, om skatteyder får fradrag for kurstab gennem afskrivning på driftsmidlet, i tilfælde hvor køb af et driftsmiddel sker ved købekontrakt, hvor der ikke foretages kontantomregning af købesummen.
- Afskrivninger/afskrivningsgrundlag for blandede bygninger. Det kontrolleres, om skatteyderen har foretaget korrekt afskrivning af den blandet benyttede ejendom i henhold til afskrivningslovens § 19, jf. § 14. Det undersøges således, om afskrivningsgrundlaget er korrekt beregnet, om den korrekte afskrivningsprocent er anvendt samt om eventuelle ombygningsudgifter er korrekt fordelt i forhold til ejendommens opdeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.
- Værelsesudlejning. Det kontrolleres, om udlejer medregner lejeværdi i stedet for den faktiske lejeindtægt ved opgørelsen af indkomst. Med virkning for indkomståret 2000 er lejeværdien afskaffet og erstattet med ejendomsværdibeskatning. Det kontrolleres, om lejen er sat for lavt i forhold til den objektive lejeværdi. Hvis der er tale om udleje af ejerlejligheder, undersøges det om forbedringsudgifter er medtaget i ejerforeningens fællesudgifter.
- Nye erhvervsdrivendes finansiering af virksomhedsetableringen. Der indhentes dokumentation for tilvejebringelse af anskaffelsessummerne. Gennem fremlæggelse af eventuelle låneaftaler undersøges rentefradragsretten. I forbindelse med kontakten til virksomhedsindehaveren kan temaet ligeledes omfatte information om formelle regler m.v.
- Kontrol af selvangivne gevinster og tab ved salg af investeringsbeviser. Det kontrolleres om avancer ved salg af investeringsbeviser er selvangivet. Kontrollen kan ske efter reglerne for salg af børsnoterede aktier, for salg af unoterede aktier og efter aktieavancebeskatningslovens § 2d.
Virksomhedsoverdragelse og Overdragelse af fast ejendom udmeldes ikke som ligningstemaer, men det forudsættes, at indsatsen på disse områder videreføres som en fast del af ligningsarbejdet.
I tilknytning hertil henledes opmærksomheden i øvrigt på ændringerne i afskrivningslovens § 45, stk. 2-6, og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5-9, om aftalt fordeling af vederlaget i forbindelse med overdragelsen og de processuelle regler i tilknytning hertil.
De angivne numre på ligningstemaerne fastholdes af hensyn til den elektroniske indberetningsmulighed.
Til brug for den faglige understøttelse af kommunerne vil der blive udarbejdet ligningskoncept for ligningstema nr. 10, Kontrol af selvangivne gevinster og tab ved salg af investeringsbeviser.
Pilot-projekter
Som pilotprojekter udmeldes kontrol af udbetaling af stormskadeerstatninger og kontrol af deltagere i større rådgivningsinteressentskaber.
En kontrol af udbetaling af stormskadeerstatninger forventes at omfatte en undersøgelse af, om de udbetalte erstatningsbeløb er korrekt medregnet hos de håndværkere, der har udført udbedringsarbejdet samt om ejendomsejerne har behandlet erstatningsbeløbene korrekt.
Ligningsrådet vil blive anmodet om, i medfør af skattekontrollovens § 8 D, at pålægge nogle udvalgte forsikringsselskaber at udlevere oplysninger om stormskadeerstatninger.
Kontrollen af deltagere i større rådgiverinteressentskaber forventes blandt andet at omfatte en undersøgelse af, om det I/S regnskab deltagerene bruger som grundlag for selvangivelsen er opgjort og konverteret korrekt til et skatteregnskab.
Det planlægges, at en eller flere skatteforvaltninger gennemgår deres lokale deltagere i rådgiverinteressentskaber.
Begge pilotprojekter gennemføres i ligningsperioden 2001/2002, således at en evaluering er mulig ultimo 2001 til brug for en vurdering af, om projekterne kan danne grundlag for landsdækkende ligningstemaer eller kontrolaktioner i ligningsplanen for perioden 2002/2003.
Der vil blive orienteret nærmere om mulighederne for deltagelse i pilotprojekterne.
Kontrol af anparts-projekter
Kontrol af mindre anpartsprojekter har til formål at sikre ensartet ligning af personer, som har investeret i afskrivningsberettigede aktiver, typisk fast ejendom.
Kommunerne er ansvarlige for ligningen af investorerne og forventes under hensyn til kompleksiteten på området at samarbejde med øvrige involverede kommuner, told- og skatteregioner samt Told- og Skattestyrelsen, der forestår den overordnede koordinering.
Den kommunale ligningsplan
Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger.
Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start.
Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Ligningsrådet.
Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan:
- Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper
- Beskrivelse af, hvordan visitering generelt gennemføres, samt specifik beskrivelse for så vidt angår hovedaktionærer
- Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser og omsætning for personligt erhvervsdrivende
- For første, andet og tredje kvartal af perioden angiver kommunen den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser og omsætning
- Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med TSS-cirkulære 1999-18
Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager.
Det forudsættes, at kommunen i al væsentlighed har afsluttet ligningen af skatteydergrupper, hvorpå der ikke er udmeldt måltal vedrørende indkomståret 2000 ved udløbet af ligningsfristen den 30. juni 2002.
Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 2002 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for ligningsplanperioden til told- og skatteregionen. Kommunen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i ligningsplanperioden, og som ikke kan udledes af den
statslige ligningsstatistik.
Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:
- Årsag til evt. manglende opfyldelse af antals- og/eller omsætningsmåltallet
- En redegørelse for eventuel uoverensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske fordeling af ligningsarbejdet, fordelt på kontrolprocesser, i det omfang den planlagte fordeling ikke opfyldes
- Omtale af ligningstemaer som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt omtale af andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet
- Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. TSS-cirk. 1999-18
- Redegørelse for omfanget af indsatsen i kontrolaktioner samt ansvarssager.
Redegørelsen skal fremsendes til told- og skatteregionen senest den 15. oktober 2002.
Udover redegørelsen skal kommunen inden udgangen af januar 2002 indsende en statistik over samtlige af kommunens færdigbehandlede klagesager for kalenderåret 2001. Antallet af sager skal fordeles på de enkelte indkomstår, medens udfaldet af klagesagerne fordeles på "stadfæstelse", "yderligere forhøjet", "medhold" eller "delvis medhold".
Samarbejde med told- og skatte-regionerne
Regionerne varetager i samarbejde med kommunerne koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats i den enkelte region.
Regionerne bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.
Regionernes kontrolplanlægning og -arbejde skal, i det omfang det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol.
| Frantz Howitz |
|
| |
/ Karsten Juncher | |