åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.1 Leverancer mod vederlag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

I momslovens § 27 findes reglerne for, hvilke ydelser der indgår i momsgrundlaget i de tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales med et vederlag, herunder også tilfælde hvor virksomheden betaler for en momspligtig leverance med varer eller ydelser (byttehandel). Bestemmelsen fastsætter også, hvilket beløb der skal beregnes moms af, hvis leverancen eller en del af denne betales, inden der er udstedt faktura, eller inden leverancen fysisk har fundet sted, se § 27, stk. 1, 2. punktum og G.1.1.1.

§ 28 omhandler de tilfælde, hvor der ikke sker betaling i penge bortset fra byttehandel. § 28 omhandler f.eks. tilfælde, hvor virksomhedens indehaver udtager varer til eget brug. § 28 er omtalt i G.2.