Afgift af chlorfluorcarboner og haloner (CFC) fremgår af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 3. august 1998 , som ændret ved lov nr. 380 af 2. juni 1999,► lov nr. 165 af 15. marts 2000 , lov nr. 1029 af 22. november 2000 og lov nr. 1288 af 20. december 2000.

◄Afgiften af CFC blev indført pr. 1. januar 1989 som et led i en handlingsplan om reduktion af forbruget af CFC (også kaldet freon).

Anvendelsen af CFC er i dag næsten helt ophørt, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 13. december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer.

I Skatteministeriets (Miljøministeriets) bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder chlorfluorcarboner og haloner. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

Loven er sidst ændret ved lov nr. 1288 af 20. december 2000 (lovforslag L 49), hvorefter drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 med virkning fra 1. marts 2001er inddraget under afgiftspligten. Lovens overskrift blev samtidig ændret til: Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på chlorfluorcarboner, haloner, hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid).

HFCer, PFCer og SF6 er alle kraftige drivhusgasser, der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer.

I Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indføres fra udlandet, og som indeholder HFC, PFC og SF6. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.◄