Afgift af vand fremgår af lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 (vandafgiftsloven) som ændret ved lov nr. 380 af 2. juni 1999, lov nr. 951 af 20. december 1999►, lov nr. 165 af 15. marts 2000 og lov nr. 1029 af 22. november 2000.

Der findes endvidere en bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand mv., jf. bekendtgørelse nr. 1004 af 14. december 1993.

Et af formålene med vandafgiften er at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet.

I daglig tale omtales afgift af ledningsført vand ofte som statsafgift af vand. Herudover betaler forbrugerne også vandafledningsafgift, som administreres af kommunerne, og evt. spildevandsafgift, jf. G.13