lov nr. 444 10. juni 1997
Ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 skete visse justeringer af rumvarmeafgiften. Derudover skete en ændring af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, hvorefter hotellers, restaurationerne forbrug af gas mv. til fremstilling og tilberedning af varer på komfurer eller kogeplader blev godtgørelsesberettiget som procesenergi. Der skete dermed en godtgørelsesmæssig ligestilling mellem forbrug af gas og elektricitet.

Lov nr. 963 af 20. december 1999
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 skete en lempelse af reglerne for afgiftsgodtgørelse for opvarmning af kontorlokaler mv. i forbindelse med staldbygninger, opvarmning af lokaler, hvori der sker smeltning af jern eller stål, og opvarmning af lokaler, hvori der sker støbning og hærdning af fiberarmeret plast.

Ændringerne er mærmere beskrevet i F.6.4.4.

Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000. Virksomhederne kan dog først opnå godtgørelse efter de nye regler, når ændringerne er blevet godkendt af EU-kommissionen, og når der er udstedt en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden. Dette var ikke sket ved redaktionens ophør.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden først kan opnå afgiftsgodtgørelse, når der er udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse - dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2000.