Cigaretter § 1, stk. 1 Afgiften af cigaretter er 60,68 øre pr. stk. + 21,22 pct. af detailprisen inkl. tobaksafgift og moms, jf. § 28.

Afgiftsværdi § 28, stk. 1-3 Afgiftsværdien for cigaretter - den værdi, som afgiften skal beregnes af - er varens højeste detailpris inkl. tobaksafgift (stykafgift + værdiafgift) og moms.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for pakninger, gaveæsker og sortimentsæsker, hvori varen sælges.

Detailprisen fastsættes af fremstillingsvirksomheden i EU eller dennes repræsentant for hvert enkelt EU-land. For varer fra tredjelande fastsættes detailprisen af importøren. Foreligger der ikke en alm. detailpris, beskattes varen på grundlag af en af told- og skatteregionen skønnet detailpris.

Restaurationer mv. Cigaretter, der udleveres i restaurationer mv., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan dog sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket, og som svarer til tillæg af betjeningsafgift, ferietillæg af betjeningsafgiften og moms af disse beløb.

Afgiftstabel Afgiftens størrelse ved forskellige detailpriser for cigaretter, se C.1.9.

Fastpris Virksomheder, der er registreret for fremstilling eller modtagelse af cigaretter og røgtobak, skal håndhæve, at disse varer i detailhandlen ikke sælges til en anden pris end stempelmærkeprisen. Det følger af lov nr. 938 af 27. december 1991 om faste priser på tobaksvarer, som ændret ved lov nr. 1035 af 19. december 1992.

Røgtobak § 1, stk. 1-2 Afgiften af røgtobak er for:
Pladetobak, spunden og granuleret tobak samt anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm (groftskåret)
►402,50 ◄kr. pr. kg
Anden røgtobak, hvor mere end 25 pct. mas. af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm (finskåret) ►452,50◄ kr. pr. kg

Røgtobak, hvor mere end 25 pct. mas. af tobakspartiklerne har en snitbredde på over 1 mm, og som er solgt eller er bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter, skal beskattes som finskåren røgtobak.