Dato for offentliggørelse
23 jun 2016 13:16
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Denne version af vejledningen har nr. 6.1
Forrige version var nr 5.9 - der er således ingen nr. 6.0.

Varsel om nyt felt om løntimer
Når den tid en løn vedrører ikke kan opgøres, og det derfor ikke er muligt at indberette løntimerne i felt 200, skal man indberette 9-taller i feltet. Den løsning har vist sig uhensigtsmæssig. Det er derfor besluttet, at når løntimer ikke kan opgøres, skal der sættes et kryds i et felt i stedet. I online vil feltet få teksten "Ingen forhold mellem løn og timer". Feltnummer vil være 0220. I filindberetning skal feltet placeres i record 6003. Vi forventer at feltet bliver implementeret i november 2016 og skal gælde for 2017 og frem, hvor det ikke længere vil være muligt at indberette 9-taller i løntimefeltet.

 

Afsnit 7 - om befordringsfradrag Sidst i afsnittet er dette indsat og rettet:

Hvis en virksomhed efter den 15. februar i året efter indkomstårets udløb, retter i værdien til felt 11, medfører dette ikke, at lønmodtagers befordringsfradrag på årsopgørelsen automatisk rettes. Da skal lønmodtager selvangive det korrekte befordringsfradrag.

Rettelse kan altid ske ved at lønmodtageren selvangiver befordringsfradraget efter indkomstårets udløb.

Afsnit 8.1. Detailoplysninger - felt 14
Under indtægtsart 38 til felt 14, er tilføjet at indtægtsarten også bruges til undervisningsgodtgørelse, jf. Lov om integrationsgrunduddannelse.

 

Afsnit 8.3. Ofte brugte felter - felt 38
I tabellen over indtægtsarter til felt 38, var det anført, at indkomsttypen for barselsdagpenge for selvstændige skulle indberettes som 05 B-indkomst. Dette er ændret til 07 Syge- og barselsdagpenge.

Afsnit 8.6. Andre felter - felt 40 med indtægtsart 0101
Ikrafttrædelsesdatoen for indberetningspligten for købe- og tegningsretter, der er skattefrie efter LL § 7 P, er ikke som tidligere angivet den 1.7.2016. Vi forventer at indberetningspligten bliver pr. 1.1.2017. Indberetninger af denne type, der modtages før 2017 vil ikke blive afvist.

Spørgsmål til vejledningen, bedes stilet til eindkomst.proces@skat.dk

ISBN-nummer
978-87-93417-60-1