Dato for offentliggørelse
02 Apr 2014 11:31
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Under afsnittet Brugen af CSV-filer fra Afstemning er der indsat dette afnsit:

Import i regneark
Da der findes mange forskellige kontorprogrammer med regnearksfunktion, kan SKAT ikke vejlede i selve importen af CSV-filerne. Brugeren henvises til selv at finde vejledning til sit eget specifikke produkt - evt. ved søgning på nettet. 

I afsnittet Feriepenge-felter er det præciseret, at felterne 202, 203 og 209 ikke skal indberettes af virksomheder, der bruger ACF (Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister). Samtidig er listen over registrerede feriekasser ajourført.

I afsnittet Ofte brugte felter er vejledningen i brugen af indtægtsart 82 Vederlag for privat pasning under felt 36 ændret.

Vedr. indberetning af gruppelivspræmie. Der pågår analyse af, hvornår gruppelivspræmie skal indberettes i felt 91, hvor den berettiger til beskæftigelsesfradrag, og hvornår den skal indberettes i felt 38 med indtægtsart 37, hvor den ikke berettiger til beskæftigelsesfradrag. Ajourført vejledning på dette område forventes udgivet ultimo april 2014.

ISBN-nummer
978-87-7121-785-8