Efter LL § 7 M, stk. 1 kan der udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 1999-9. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter til befordring, rejse, telefon og administration samt for udgifter til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning.
De foreninger, der kan udbetale skattefri omkostningsgodtgørelse, er foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Der er således tale om en bred kreds af foreninger spændende fra idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund, til fx arbejdspladsklubber. Se endvidere TfS 1999, 801 Der skal ikke svares AM-bidrag af godtgørelser omfattet af LL § 7 M.
Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Samlede årlige vederlag under 1.500 kr. er dog ikke A-indkomst, men B-indkomst, jf. Af skattepligtige vederlag for personligt arbejde skal der svares AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet. Der skal dog ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af samlede årlige vederlag under 1.500 kr., jf. AMFLbek. og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidraget opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen.
Godtgørelser, der udbetales af Hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i Hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet, jf. LL § 7 M, stk. 2, jf. TSS-cirk. 1999-9.
Reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter LL § 7 M er nærmere beskrevet i LV A.B.2.7.