Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.
Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen. I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant (f.eks. ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af ABL § 7 eller i medfør af overgangsregler, der giver adgang til anvendelse af indgangsværdier, og ved opgørelsen af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier), tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. ►I Østre Landsrets dom refereret i TfS 2000, 205 ØLD fandt Østre Landsret, at en finsk statsborger, der havde boet i Danmark i perioden 1976-91 skulle anvende den faktiske anskaffelsessum i forbindelse med en avanceopgørelse og ikke aktiernes værdi på tidspunktet for tilflytningen til Danmark. Der var således alene hjemmel til at anvende den faktiske anskaffelsessum og skatteyder havde ikke godtgjort, at der eksisterede en modstridende praksis eller at praksis i øvrigt ikke var lovmedholdelig. Skatteyder havde over for Landsskatteretten bl.a. anført at ordet anskaffelsessum i aktieavancebeskatningsloven burde fortolkes på samme måde som i afskrivningsloven og at praksis efter afskrivningsloven havde fastsat et princip om værdiansættelse ved tilflytning. Departementet udtalte i forbindelse med sagens forberedelse for Landsretten, at aktier var af en væsentlig anden karakter end afskrivningsberettigede aktiver.
◄Tilsvarende kan omkostningerne i forbindelse med salget fradrages i den faktiske afståelsessum.
De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er udgifter til aktieafgift og eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget. Det bemærkes at aktieafgiftspligten er ophævet med virkning for overdragelser, der finder sted fra og med 1. oktober 1999 ►jf. lov nr. 909 af 16. december 1998.
◄Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3 eller SL § 6 a.
Vedrørende fastsættelse af den faktiske anskaffelses- eller afståelsessum kan bl.a. henvises til følgende praksis:
TfS 1998, 252 ØLD hvor skatteyder havde påtaget sig en konkurrenceklausul i forbindelse med aktiesalg. Østre Landsret hjemviste sagen til ligningsmyndigheden til nedsættelse af den almindelige skattepligtige indkomst og til forhøjelse af den særlige indkomst vedrørende hans andel af vederlaget for at påtage sig konkurrenceklausulen.
TfS 1994, 110 LR. Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2 år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt, at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og derfor beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler på afståelsestidspunktet.
Se endvidere TfS 1998, 404 LR, hvor købesummen for aktierne i et selskab skulle betales med et kontant beløb på salgstidspunktet og et årligt beløb i 2 år efter salgstidspunktet. Ligningsrådet fandt, at såvel det ved salget kontant erlagte beløb som de 2 efterreguleringer var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
►TfS 2000, 705 LSR: Køberen af et selskab A skulle i henhold til et tillæg til købsaftalen i en periode på 3 år fra overtagelsesdagen betale sælger et beløb svarende til 10 pct. af A´s nettoomsætning med et samhandelsselskab. Landsskatteretten udtalte, at i et tilfælde som det foreliggende, hvor det kunne lægges til grund, at der som tillæg til en aftalt købesum for aktier blev erlagt tre årlige omsætningsbestemte ydelser, skulle disse ydelser også skatteretligt anses som en del af afståelsessummen for aktierne og ydelserne var følgelig omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette indebar, at der hvert år skulle ske en genoptagelse af overdragerens skatteansættelse.
Ved denne afgørelse fraveg Landsskatteretten således tidligere praksis, hvorefter efterfølgende reguleringer til afståelsessummen skulle kapitaliseres på overdragelsestidspunktet og indgå i avanceberegningen. Overdrageren blev således beskattet af dels en evt. kontant betaling, dels af den kapitaliserede værdi af de fremtidige ydelser. Endvidere blev overdrageren løbende beskattet af de fremtidige ydelser som personlig indkomst. Herved opstod en dobbeltbeskatning.
◄Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se LSRM 1976, 76 LSR.
Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt i forbindelse med salget, se LSRM 1976, 174 LSR.
Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til .DKK efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til DKK efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se LSRM 1967, 11 LSR og TfS 1986, 302 LSR. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.
Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se afsnit S.G.9