Efter AL § 52 kan den selvangivne afskrivningssats ændres ved, at der indgives meddelelse om ændring til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. I andre tilfælde kan den selvangivne afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren (se dog neden for om delegation af kompetencen).
AL § 52 vedrører alene ændring af afskrivningssatsen. Anmodninger om ændring af de selvangivne afskrivningsbeløb, der skyldes, at afskrivningsgrundlaget ikke blev opgjort korrekt i selvangivelsen, skal behandles efter de almindelige regler i skattestyrelsesloven om genoptagelse.
Det følger af AL § 52, stk. 1, at en skattepligtig, der har afskrevet efter afskrivningsloven, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Efter bestemmelsen skal den skattepligtige ikke som efter de hidtil gældende regler anmode om en tilladelse hertil men blot indsende en meddelelse om, hvorledes den selvangivne afskrivningssats ønskes ændret. Den skatteansættende myndighed skal ved den skattepligtiges indsendelse af meddelelsen dog foretage en prøvelse af, om betingelserne for at ændre den selvangivne afskrivningssats er til stede. Dvs. om tidsfristen på 3 måneder er overholdt, og om den ændrede afskrivningssats er i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.
Det følger endvidere af AL § 52, stk. 2, at den selvangivne afskrivningssats i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kun kan ændres efter tilladelse fra skatteministeren. Skatteministerens kompetence efter AL § 52, stk. 2, er ved bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning § 8, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 1, udlagt til den skatteansættende myndighed. Er den skatteansættende myndighed en kommunal skatteforvaltning, kan myndighedens afgørelse påklages til told- og skatteregionen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1. I det omfang den skatteansættende myndighed er en told- og skatteregion, kan myndighedens afgørelse påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, mens afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen kan påklages til Ligningsrådet, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 6. Ligningsrådet er endvidere bemyndiget til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af AL § 52, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2.
Det bemærkes endvidere, at AL § 52 omfatter alle afskrivninger efter afskrivningsloven. Som følge af udvidelsen af afskrivninglovens anvendelsesområde til også at omfatte visse afskrivninger, som tidligere blev behandlet efter statsskatteloven eller ligningsloven, er anvendelsesområdet for AL § 52 i forhold til den hidtil gældende afskrivningslovs § 30, stk. 3, ligeledes udvidet til at omfatte disse afskrivninger.
Ligningsrådets bemyndigelse til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af AL § 52, stk. 2, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, er udnyttet ved udstedelsen af TSS-cirkulære 1999-3. Foruden efterfølgende ændring af skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven vedrører cirkulæret efterfølgende ændring af nedskrivninger efter varelagerlovens § 7, stk. 2, og husdyrsbesætningslovens § 5, stk. 2. Cirkulæret vedrører kun tilfælde, hvor anmodningen om efterfølgende af- og nedskrivninger indgives senere end 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse, idet den skattepligtige inden for denne frist efter loven har ret til at få ændret satsen for af- og nedskrivninger, jf. ovenfor.
Efter cirkulæret har den skattepligtige, i tilfælde hvor den selvangivne eller ansatte indkomst ændres, inden for visse frister adgang til helt eller delvist at udligne den skattemæssige effekt af ansættelsesændringen ved at få ændret sine af- og nedskrivninger. Det påhviler den skatteansættende myndighed at gøre den skattepligtige opmærksom herpå.
Når ønsket om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger ikke skyldes en ansættelsesændring, vil en ansøgning efter cirkulæret kunne imødekommes, når den senest indgives 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der foreligger særlige omstændigheder, eller når der er foretaget af- og nedskrivninger uden skattemæssig effekt, eller den skattepligtige har undladt at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. AL § 18, stk. 2, og nedrivningsfradrag efter AL § 22. Adgangen til at ændre af- og nedskrivninger gælder dog ikke, hvis virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret. I så fald kan en ansøgning kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ligeledes kan en ansøgning om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, der indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, i tilfælde hvor der ikke foreligger nogen ansættelsesændring, kun imødekommes, når der foreligger særlige omstændigheder.
►TSS-cirkulære 1999-3 afløses med virkning for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2001 eller senere af TSS-cirkulære 2000-34. I forhold til TSS-cirkulære 1999-3, er der i det nye cirkulære indsat et nyt afsnit om adgang til at ændre af- og nedskrivninger ved udenlandske indkomstændringer. Ved TSS-cirkulære 2000-34 er afsnit 1. i det hidtidige cirkulære blevet opdelt i to afsnit, der vedrører henholdsvis danske indkomstændringer og udenlandske indkomstændringer. I øvrigt videreføres reglerne fra det hidtidige cirkulære. Baggrunden for cirkulæret er, at Ligningsrådet har ønsket at fastsætte retningslinier for adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed ændrer indkomsten for et sambeskattet datterselskab hjemmehørende i udlandet, et selskab hjemmehørende i Danmark med fast driftssted i udlandet eller en personlig ejet virksomhed med fast driftssted i udlandet.◄