| ►For indkomstår fra og med 1990 til og med 1996 er anmodninger om genoptagelse indgivet mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fortsat reguleret af den ophævede, men fortsat gældende, bestemmelse i § 4, stk. 2, jf. stk. 3, i den tidligere SSL. Undtaget herfra er dog anmodninger om genoptagelse med henvisning til en underkendende LSR-kendelse eller dom, der er afsagt fra og med d. 1. juli 1999. I sådanne tilfælde finder reglen i SSL § 35, stk. 1, nr. 7, anvendelse jf. nærmere under A.H.2.2.1.◄
Kompetence Efter den tidligere SSL § 4, stk. 2, har den kommunale ligningsmyndighed
ikke kompetence til at tillade genoptagelse ►af egne tidligere ansættelser◄,
hvis anmodning herom indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende
indkomstår, idet denne kompetence er tillagt skatteministeren, der er bemyndiget
til at tillade genoptagelse efter udløbet af 3-årsfristen i den tidligere
§ 4, stk. 1, når forholdene i særlig grad taler derfor (ekstraordinær
genoptagelse). Ifølge sagsudlægningsbek. (bek. nr.
►1070 af 17. dec. 1999◄) er det told- og skatteregionerne
(for København og Frederiksberg kommuner den pågældende skatteforvaltning),
der skal træffe afgørelse om ekstraordinær genoptagelse som 1. instans,
med klageadgang til TSS. ►Er der derimod tale om ansættelser, der tidligere har været behandlet og afgjort af skatteankenævnet eller Landsskatteretten, skal anmodning om genoptagelse indgives til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. SSL §§ 22 og 29. Tilsvarende skal en anmodning om genoptagelse af en ansættelse foretaget af en region, styrelsen eller Ligningsrådet indgives til den myndighed, der har foretaget ansættelsen, idet sådanne anmodninger ikke er omfattet af den tidligere SSL § 4, stk. 2.
◄Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse En
anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til den tidligere SSL §
4, stk. 2, skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysninger, som for det
første kan begrunde en ændret skatteansættelse, for det andet at
der foreligger sådanne særlige forhold, at en ekstraordinær genoptagelse
er berettiget. Anmodningen skal være fremsat uden ugrundet ophold (vejledende
3 måneder), efter at den skattepligtige er blevet opmærksom på de
nye oplysninger, der berettiger til en ekstraordinær genoptagelse. Det forhold,
som begrunder ekstraordinær genoptagelse, skal være klart dokumenteret
af den skattepligtige. Ekstraordinær genoptagelse forudsætter,
at ansættelsesændringen er af en vis størrelse (vejledende minimum
3.000 kr. pr. år.) En anmodning om ekstraordinær genoptagelse, der er
imødekommet, kan ikke tilbagekaldes. Der er formelt ingen grænser
for hvor gamle indkomstår, der kan genoptages. ►Den tidligere◄
SSL § 4, stk. 2 omfatter dog ikke indkomstår før 1990. Ekstraordinær
genoptagelse kan ikke foretages, hvis skatteyderens krav på tilbagesøgning
af den for meget betalte skat er forældet, jf. 1908-loven.
Efterfølgende ændringer i oprindelig erhvervelse eller forpligtelse De
særlige forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, kan eksempelvis
være tilfælde, hvor en skatteyder er blevet beskattet af en indtægt,
der efterfølgende er reguleret således, at den skattepligtige indkomst
bliver mindre end forudsat ved skatteansættelsen. Dette kan fx være tilfældet
ved tilbagebetaling af dagpenge eller lign., der tidligere er blevet beskattet,
eller i tilfælde, hvor en sælger af et tømt selskab, der tidligere
er blevet avance- eller udlodningsbeskattet, efterfølgende bliver erstatningspligtig
for den tabte skat, jf. fx TSS-cirk. 1997-19. Tilsvarende gælder tilfælde,
hvor en udgift er fratrukket ved skatteansættelsen, og det efterfølgende
viser sig, at udgiften er større end først antaget. Reglen omfatter endvidere
genoptagelse som følge af, at et vilkår om et skatteforbehold i en privatretlig
aftale, der ligger til grund for en skatteansættelse, bliver aktuelt fx efter
afslutningen af en administrativ klagesag, hvor skatteyderen ikke har fået
medhold. Også en tilladelse til omgørelse af en privatretlig disposition,
der ligger til grund for en skatteansættelse, vil kunne begrunde genoptagelse,
hvis omgørelsen har skattemæssig betydning, og skatteyderen dokumenterer,
at der er anmodet om tilladelse til omgørelse af den privatretlige disposition
uden unødigt ophold, og at den sene anmodning om omgørelse ikke kan bebrejdes
ham/hende, eksempelvis fordi anmodningen om omgørelse har afventet udfaldet
af en administrativ klagesag. Der henvises i øvrigt til den uddybende beskrivelse
af begreberne skatteforbehold og omgørelse nedenfor under A.H.2.4.
Hvis den urigtige ansættelse skyldes svig fra tredjemand, er dette også
et forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.
Ansvarspådragende myndighedsfejl Et særligt forhold er ansvarspådragende
fejl hos ligningsmyndigheden, fx hvor der er tale om en åbenbart urimelig taksation
eller andre konkrete ansvarspådragende fejl, der har ført til en materielt
forkert ansættelse.►Vedrørende ansvar for urigtig retsanvendelse blev det i dommen TfS 1999, 557 VLD fastslået, at ligningsmyndigheden havde handlet ansvarspådragende ved i strid med indholdet af ligningsvejledningen kun at have lagt vægt på navnet på registreringsattesten ved vurderingen af, hvem der var rette ejer af en bil.◄
Vedrørende øvrig culpøs adfærd hos myndighederne vil dette eksempelvis
kunne forekomme, hvis en kommunal skattemyndighed med urette har givet forhåndstilsagn
om senere genoptagelse, hvis skattemyndighederne skulle tabe en tilsvarende verserende
sag og dette giver anledning til udsendelse af et særligt genoptagelsescirk.
Tilsagnet vil være givet med urette, hvis det er givet inden 3-årsfristens
udløb, og omfatter indkomstår, der ligger mere end 3 år forud fra
den første afgørelse, der underkender hidtidig ligningspraksis, men der
vil i denne situation blive givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.
Tilsagn givet efter 3-årsfristens udløb, kan derimod ikke give skatteyderen
en forventning om genoptagelse, fordi anmodning om genoptagelsestilsagnet under
alle omstændigheder er indgivet for sent. Et skatteankenævn eller LSR
kan gyldigt give et genoptagelsestilsagn vedrørende egne afgørelser i
de såkaldte massesager, jf. nærmere under A.H.7.
Et glemt eller uudnyttet fradrag udgør ikke et forhold, der i særlig grad
taler for ekstraordinær genoptagelse. Heller ikke tilfælde, hvor skatteansættelsen
er foretaget skønsmæssigt på grund af manglende selvangivelse, og
selvangivelsen så indgives mere end 3 år efter indkomstårets udløb,
begrunder i sig selv ekstraordinær genoptagelse. Skatteyderens sociale, personlige
eller økonomiske forhold vil kun helt undtagelsesvis kunne begrunde ekstraordinær
genoptagelse.
Særligt om myndighedsfejl af formel art Er der tale om formelle fejl
i forbindelse med foretagelse af en ansættelse, vil dette som udgangspunkt
ikke være en særlig omstændighed, idet klage over sådanne formelle
fejl skal ske i sædvanlig instansfølge, dvs. til skatteankenævnet
og eventuelt videre til Landsskatteretten. Visse formelle fejl medfører dog
absolut ugyldighed. Der vil være tale om absolut ugyldighed, hvis den formelle
mangel har en sådan karakter, at den uden nogen form for væsentlighedsvurdering
helt åbenbart vil medføre ugyldighed. En fejl, der medfører
absolut ugyldighed, kan fx være overskridelse af fristen i SSL § 35, stk.
1, i tilfælde hvor der ikke er tale om suspension. Derimod er fx manglende
udsendelse af agterskrivelse ikke nødvendigvis en formel fejl, der uden videre
medfører ugyldighed.
Særligt om underkendelse af hidtidig praksis Den omstændighed,
at ligningsmyndigheden har fulgt en praksis ved ligningen, som senere bliver underkendt
ved LSR eller domstolene, kan heller ikke i sig selv betragtes som en myndighedsfejl.
►Denne situation er nu særskilt reguleret i SSL § 35, stk. 1, nr. 7, for så vidt angår underkendende afgørelser truffet fra og med d. 1. juli 1999, jf. den nærmere omtale af nævnte bestemmelse under A.H.2.2.1. Det fremgår heraf, at bestemmelsen tillige omfatter indkomstår inden 1997, dog betinget af, at der gennemføres eventuelle afledte ændringer for den skattepligtige eller dennes ægtefælle for samme eller andre indkomstår. Hvis den underkendende afgørelse er truffet inden d. 1. juli 1999, gælder den tidligere bestemmelse i ◄SSL
§ 4, stk. 2, der giver hjemmel for den hidtidige praksis gengivet i TSS-cirk.
1993-9 om genoptagelse af skatteansættelser i anledning af, at domstolene eller
LSR har underkendt ligningsmyndighedernes praksis, og der herefter er udsendt et
særligt genoptagelsescirk. I et sådant særligt genoptagelsescirk.
gives der på udtømmende måde tilladelse til genoptagelse af de seneste
3 indkomstår, der ligger forud for den afgørelse, der først har underkendt
hidtidig praksis. Hvis anmodningen om genoptagelse i sådanne tilfælde
omfatter indkomstår, der ligger mere end 3 år forud for den første
underkendende afgørelse, vil tilladelse til genoptagelse afhænge af, om
der i øvrigt er tale om særlige omstændigheder, eksempelvis myndighedsansvar
for urigtig retsanvendelse efter almindelige culpabetragtninger eller culpøs
adfærd hos myndighederne i øvrigt. ►Skatteministeriet fik i dommen TfS 1999, 332 ØLD medhold i, at den hidtidige praksis om den skattemæssige behandling af ambi ikke kunne anses for ansvarspådragende, således at der ikke blev tilladt genoptagelse for indkomstår, der ikke var omfattet af genoptagelsescirk. 1995-21. Dommen er anket til Højesteret. Tilsvarende fik Skatteministeriet medhold i, at hidtidig praksis om beskatning af rejsegodtgørelse til brobisser ikke var ansvarspådragende, jf. TfS 1999, 921 ØLD.
◄KonsekvensændringerVed
ordinær og ekstraordinær genoptagelse ►vedrørende indkomstårene 1990-1996◄
kan skattemyndighederne foretage ændringer af skatteansættelser for andre
indkomstår, når ændringerne er en direkte følge af den begærede
genoptagelse, jf. ►den tidligere bestemmelse◄ i SSL §
4, stk. 3. Disse ændringer er ikke begrænset af forhøjelsesfristerne
i ►den tidligere bestemmelse◄ i SSL § 35. Hvis fx
en nedsættelse i det ene år medfører en forhøjelse i et andet
år, kan skattemyndigheden forhøje for dette år uden at være
begrænset af fristen i ►den tidligere◄ § 35.
Dette gælder også konsekvensændringer inden for samme
indkomstår, idet disse ændringer må anses for indeholdt i genoptagelsesanmodningen,
jf. TfS 1998, 315 VLD. ►Der vil ikke nødvendigvis være tale om suspension af 1908-lovens 5-års frist i forbindelse med sådanne konsekvensforhøjelser. Det vil afhænge af en konkret vurdering af skattemyndighedernes subjektive kendskab til de omstændigheder, der begrunder konsekvensforhøjelsen.
◄ |