| IndledningLigningsrådet har ikke fastsat nye betingelser eller vilkår. Der er alene foretaget ændringer af redaktionel karakter. Med virkning fra indkomståret 2000 er der foretaget følgende ændringer:
Vilkår 2.2. og 2.3. er justeret som følge af lov nr. 1026 af 23. december 1998 (International udbyttebeskatning).
Vilkår 2.4.1 er justeret som en konsekvens af ophævelsen af vilkår 2.4.2., jf. lov nr. 432 af 26. juni 1998 (Lovfæstelse af armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering).
Vilkår 2.5 er ændret således, at begrebet nettoskatten også tager højde for eventuelle lempelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomster. Vilkåret er desuden justeret som følge af, at udlandslempelsen er endelig bortfaldet med virkning fra indkomståret 2000, jf. lov nr. 486 af 30. juni 1993.
Vilkår 3.1. er justeret som følge af lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens overtagelse af selskabsligningen).
Cirkulæret gælder fra og med indkomståret 2000.
Brugere, som ønsker en samlet vejledning om reglerne om sambeskatning af selskaber henvises til Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning for Aktionærer og Selskaber.
Sambeskatning af selskaber mv.Ligningsrådet har i medfør af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 fastsat følgende vedrørende sambeskatning af selskaber, der har virkning fra og med indkomståret 2000:
Den skatteansættende myndighed er bemyndiget til at tillade sambeskatning.
Når skattelovgivningens bestemmelser om sambeskatning er opfyldte, og når de under punkt 1 angivne betingelser er opfyldte, er selskaber berettiget til sambeskatning på de vilkår, som er angivet under punkt 2.
Betingelser:
1. Selskaberne skal have samme regnskabsår.
1.1. Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.
1.2. Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens § 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller, hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer ak-tierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation.
1.3. Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades normalt ikke. Ansøgning om fornyet sambeskatning i nævnte situation forelægges Ligningsrådet.
1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelserne for det pågældende indkomstår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse. Henstand med indsendelse af ansøgning om sambeskatning og dispensation ved fristoverskri-delse af ansøgning om sambeskatning følger de samme regler som henstand med indsendelse af selvangivelse og eftergivelse af skattetillæg ved fristoverskri-delse af indsendelse af selvangivelse. Den skatteansættende myndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridelse.
2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. For tiden gælder følgende:
Vilkår:
2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.
2.2. For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 - følgende:
Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgø-relse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag.
2.3. Det er en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet.
Vilkår 2.2. anvendes ikke i det omfang, der efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, stk. 9 og 10, sammenholdt med stk. 11, er pligt til førelse af en fradragskonto.
2.4. Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinier:
Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år.
Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.
Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.
Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.
2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.
Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, ligningslovens § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2 nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.
Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden.
2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.
2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets ind-komstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskuds-selskabets indkomstopgørelse.
2.5.3. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.
2.6. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen mv. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.
Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.
Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.
På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.
Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.
2.7. Regnskaber for udenlandske selskaber, der er aflagt i fremmed valuta, omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennem-snitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner. Tilladelse til ændring af princip fra gennemsnitskurs til anvendelse af kursen på statustidspunktet træffes af den skatteansættende myndighed.
2.8. Reglerne i afskrivningslovens kapitel 4 om forskuds-afskrivning kan ikke anvendes på maskiner mv. og skibe, når leveringsaftale eller kontrakt om bygning af skibe er indgået af et udenlandsk datterselskab.
Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner mv. og bygninger, når leverings-aftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i samme lovbekendtgørelses § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.
2.9. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne efter skattelovgivningens regler herom. Indgangsværdierne omregnes til kontantværdi for så vidt angår de aktiver, hvor der efter dansk lovgivning er krav herom. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve indgangsværdien og handelsværdien dokumenteret.
2.10. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaber-ne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt. Dispensation ved fristoverskridelse for ophør af sambeskatning følger de samme regler som henstand og dispensation ved fristoverskridelse med indsendelse af selvangivelse, jf. betingelse 1.4. Den skatteansættende myndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskri-delse.
2.11. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvi-dation foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af lig-ningslovens § 15.
Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af underskud efter ligningslovens § 15 ikke ske i det omfang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skatteplig-tige indkomst, jf. vilkår 2.4.1.
3. Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den myndighed, som foretager skatteansættelsen af moder-selskabet.
3.1. Klage over nægtet sambeskatning stiles til Lignings-rådet og indsendes til den told- og skatteregion, hvorunder moderselskabet hører.
Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Frederiksberg Økonomidirektorat, Skatteafdelingen, stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og Skatteregion København, Hermodsgade 8, 2200 København N og Told- og Skatteregion Frederiksberg, Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.
Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af told- og skatteregioner, der er skatteansættende myndighed, stiles til Ligningsrådet og indsendes til Told- og Skattestyrelsen.
3.2. Skatteansættelsen for de sambeskattede selskaber foretages af den myndighed, som foretager skatte-ansættelsen af moderselskabet.
4. Med nærværende cirkulære ophæves TS-cirkulære 1998-40 som gælder for indkomståret 1999. Det skal fremhæves, at ændringer i retskilder med forrang fremfor cirkulæret (f.eks. love og retspraksis) kan medføre ændringer i cirkulæret, som ikke er indarbejdet.
Frantz Howitz
/ Niels Kristensen |