Efter OPKL § 15, stk. 6, kan eftergivelse i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende. 

Efter KSL § 73 D kan der i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergives eller meddeles henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger mv. er pålignet eller har skullet indeholde.

Bestemmelserne lægger op til eftergivelse eller henstand ud fra en mere konkret og friere bedømmelse af situationen end efter OPKL § 15, stk. 6, og KSL §§ 73 B og 73 C.

Bestemmelserne administreres dog ganske restriktivt og anvendes fortrinsvis i tilfælde, hvor der foreligger myndighedsfejl, livstruende sygdom, force majeure eller force majeure-lignende situationer.

Der er tale om en skønsmæssig afgørelse, som domstolene som udgangspunkt er tilbageholdende med at tilsidesætte, jf. UfR 2003, 130HD.

Ekstraordinær genoptagelse frem for eftergivelse

Det er reglerne om genoptagelse af skatteansættelsen, fastsættelsen af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i skatteforvaltningsloven, der skal anvendes i de særlige tilfælde, hvor fordring på skyldige skatter og afgifter hviler på et opgørelsesmæssigt forkert grundlag. Dette er ikke et spørgsmål om eftergivelse af kravet i opkrævningslovens § 15.

Der er hjemmel i skatteforvaltningsloven til, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, når der foreligger særlige omstændigheder.

Der er desuden hjemmel til, at SKAT kan dispensere fra reaktionsfristen på 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den almindelige frist for genoptagelse.

Det fremgår af den offentliggjorte praksis fra Landsskatteretten, at personlige forhold såsom en syg søn og deraf følgende belastning af klageren og af klagerens parforhold sammen med, at det anses for sandsynliggjort, at den foretagne taksation af klagerens indkomst har medført en åbenbar urimelig skatteansættelse, kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår desuden af den offentliggjorte praksis fra Landsskatteretten, at et sygdomsforløb med psykiske lidelser, der bevirker, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens henvendelser rettidigt, sammen med, at der er tale om et for klageren ikke ubetydelige beløb, at beløbene er fuldt dokumenteret og at der er tale om et urimeligt skøn, som medfører en urimelig skatteansættelse, kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Muligheden for ekstraordinær genoptagelse anvendes således i praksis, når der er særlige forhold, der gør sig gældende.

I de tilfælde, hvor en skønsmæssig ansættelse eller foreløbig fastsættelse ikke bliver rettet indenfor de gældende frister i skatteforvaltningsloven og der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, men det f.eks. skyldes almindelig rod i økonomien, kan kravet ikke eftergives efter reglerne i opkrævningsloven. Eftergivelse ville i disse tilfælde være i modstrid med formålet med skatteforvaltningslovens fristregler og reglerne om skønsmæssige ansættelser og foreløbige fastsættelser i skattekontrolloven og opkrævningsloven.

Der henvises for så vidt angår indholdet af fristreglerne og praksis vedr ekstraordinær genoptagelse nærmere til afsnit H.7.3.3.1.