Indledningsvis vil hovedlinierne i fogedordningen kort blive gennemgået her med hovedvægten lagt på kompetencereglerne i ►SKINDL◄. I de efterfølgende underafsnit vil disse hovedlinier blive udbygget og uddybet.
Ved inddrivelse af offentlige krav hos virksomheder og borgere anvendes 2 forskellige typer af fogder:
- Pantefogder
- Fogedretsfogder
Fogdernes indbyrdes saglige kompetence er afgrænset i ►SKINDL ◄§§ 1-4.
Pantefogdernes udlæg skal ifølge ►SKINDL◄ § 5 foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitler 45 - 47, med de undtagelser der er anført i lovens §§ 7 og 8. Disse pantefogeders stedlige kompetence er afgrænset i ►SKINDL◄ § 10.
Indsigelser mod pantefogdernes udlæg skal indbringes for den fogedret, der skulle have foretaget udlægsforretningen, hvis pantefogden ikke havde haft den saglige kompetence hertil, jf. ►SKINDL◄ § 6, stk. 2.
Fogedretten træffer kun afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogder vedrørende fogdernes retlige funktion. Fogedretten er således ikke kompetent til at afgøre tvister vedrørende sagsbehandleres almindelige administrative opkrævningsfunktion, hvilket er kommet til udtryk i Retten i Roskildes kendelse af 12. april 2002 i FS 9-5350/2001. I denne sag havde en skyldner indbragt en sag for fogedretten om, hvorvidt en sagsbehandler i Roskilde Kommune måtte gøre brug af interne oplysninger vedrørende skyldnerens samlever til brug for fastsættelsen af en afdragsordning. Skyldneren mente, at fogedretten var kompetent i denne sag, jf. ►SKINDL◄ § 6, stk. 1. Fogedretten fastslog, at en sagsbehandlers tilvejebringelse af et afgørelsesgrundlag for en afdragsordning sker som et led i den pågældendes almindelige administrative opgavefunktion og ikke angår vedkommendes retlige funktion som pantefoged. Da skyldnerens indsigelse over for kommunen ikke vedrørte en udlægsforretning, fandt fogedretten ikke, at sagen henhørte under fogedrettens kompetence, jf. ►SKINDL◄ § 6, stk. 1, hvorfor sagen afvistes.
Fogedrettens afgørelser i sager om indsigelse mod udlæg kan indbringes for landsretten - også af SKAT, som det fx skete i TfS 2002, 894 VLK, hvor Venstre Landsret ændrede fogedrettens kendelse, således at en udlægsforretning kunne fremmes. Fogedrettens kendelse gik ud på, at udlægsforretningen blev nægtet fremmet, og den daværende told- og skattefogeds udlæg blev ophævet.
Hvis der foretages tvangsinddrivelsesskridt uden at betingelserne herfor fuldt ud har været opfyldt, kan skyldneren i medfør af RPL § 505 kræve erstatning for tab og godtgørelse for tort hos fordringshaveren. Se herom i afsnit G.1.10.
Sidst i afsnittet (afsnit G.1.6) vil krav, hvortil der knytter sig særlige bestemmelser, blive omtalt.