Når der er tale om børsnoterede aktier omfattet af ABL § 2, der afstås inden udløbet af 3-års-perioden, opgøres fortjeneste eller tab efter den såkaldte aktie-for-aktie-metode, jf. ABL § 5. Om reglerne for, hvornår der er tale om børsnoterede aktier, se S.G.3.2.1. Efter aktie-for-aktie-metoden lægges anskaffelsessummen for den enkelte aktie (den først erhvervede) til grund for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Når der i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen i et selskab tildeles aktionærerne aktieretter (ret til fondsaktier) eller tegningsretter (ret til at tegne aktier til en fastsat favørkurs), skal disse retter anses for erhvervet for 0 kr, jf. § 5 stk. 1, 2. pkt.. Ved afståelse af disse retter bliver fortjenesten det samme beløb som afståelsessummen. Selv om moderaktien (/moderaktierne) falder i kurs som følge af aktieudvidelsen, skal moderaktien fortsat anses for anskaffet for den oprindelige anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for en fondsaktie, der erhverves for en tildelt aktieret, er 0 kr., medens anskaffelsessummen for en aktie, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, er det beløb, der skal betales for den ved tegningen. Om tegningsret til favørkurs se S.G.2.7. For så vidt angår tegningsretter, der er tildelt før den 16. april 1997, se TfS 1997, 792 (DEP).
Hvis en skattepligtig efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen i et selskab, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, må anskaffelsessummen fordeles mellem moderaktierne og de vedhængende aktie- eller tegningsretter.
Når der er tale om unoterede aktier, foretages opgørelsen af fortjenesten eller tabet på grundlag af gennemsnitsmetoden uanset ejertidens længde, jf. ABL § 6. Denne metode gennemgås nedenfor i S.G.5.3. ►Se endvidere TfS 2000, 17 (VLD).
◄For aktionærer, der den 18. maj 1993 var omfattet af hovedaktionærreglerne, gives der efter § 7 a et nedslag i fortjenesten. Der henvises til S.G.3.3.1. nedenfor.