Hvad er nyt? | Hvad er nyt? - I afsnit J.A.1.4.1 er der foretaget en tilføjelse af "landbaseret bingo" i rækken af delvist undtagne spil fra hvidvaskloven. Dette skyldes, at der er trådt en ny bekendtgørelse i kraft den 1. januar 2025.
- På grundlag af politisk aftale om enklere regler for lotterier og banko trådte lov nr. 1177 af 19. november 2024 om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil i kraft den 21. november 2024. Denne ændrede blandt andet tilladelsesstrukturen for almennyttigt lotteri samt ophævede gevinstafgiften på området pr. 1. januar 2025. Den tidligere bekendtgørelse om almennyttige lotterier ophævedes med ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse om almennyttige lotterier. På spilområdet for almennyttigt lotteri er der således gennemført en lang række ændringer, og den juridiske vejlednings afsnit herom er opdateret herefter. Se hertil afsnit J.A.7.
- I afsnit J.A.10.2.4 om krav til indsatser er der foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til, hvad en gæst må indsætte på en gevinstgivende spilleautomat på et landbaseret kasino. Det er tillige ændret til ikke at være pr. chance, men "pr. spil".
- I afsnit J.A.10.3 om godkendelse af personer m.v. er det tilføjet, at en godkendt bestyrer og/eller ansat straks skal informere Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.
- I afsnit J.A.12 er der foretaget ændringer vedrørende årsgebyret for spilleautomater. Fra et være et årsgebyr pr. spilleautomat i drift, bliver det fra 1. januar 2025 til et samlet årsgebyr baseret på tilladelsesindehaverens bruttospilleindtægt fra det foregående år.
- Afsnit J.A.19 samt dertilhørende afsnit har gennemgået en omstrukturering. Der både ændret i navngivelse af overskrifter, sletning af afsnit, tilføjet uddybende afsnit mv.
- Afsnit J.A.19.4 om foranstaltninger til beskyttelse af det lovlige spilmarked med underafsnit er ændret til et nyt afsnit J.A.23.
- Der er i afsnit J.A.23.1 indsat et nyt afsnit om Spillemyndighedens hjemmel til at udstede påbud og påtale i forbindelse med en spiludbyders udbud af spil uden tilladelse.
|