Dokumentets dato
05 mar 1999
Dato for offentliggørelse
5. marts 1999
Cirkulærets nummer
1999-08
Ansvarlig fagkontor
SKAT internt
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C19990002009-regl

Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens § 13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer.

Måltal m.v.Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af den lokale ligningsplan og for at den følges.

Ligningsrådet fastsætter et minimumsmåltal for antal kontroller og omsætning for personligt erhvervsdrivende til hver kommune. For hovedaktionærer fastsættes udelukkende et antalsmåltal.

For personligt erhvervsdrivende fordeles antalsmåltallet på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision. Der fastsættes tillige et omsætningsbaseret måltal. Hensigten med dette er at få en spredning af ligningsindsatsen i den enkelte kommune.Fastsættelsen af måltal skal sikre, at ligningsindsatsen bliver så ensartet som muligt kommunerne imellem.

Told- og Skattestyrelsen omsætter på basis af Ligningsrådets udmeldinger måltallene til absolutte tal.

Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000. I  måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 1996, 1997 og 1998. Produktionen vedrørende indkomståret 1999 gennemført i perioden 1. april 2000 til 30. juni 2000 indgår også i måltalsopfyldelsen.

For ligningsplanperioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000 fastsætter Ligningsrådet følgende måltal for hovedaktionærer og personligt erhvervsdrivende:

Antalsmåltal - 32% af mandtallet, hvor kontrolprocesserne for så vidt angår personligt erhvervsdrivende skal fordele sig således:
 
  • Ligningsmæssig gennemgang 70%
  • Partiel revision 26%
  • Revision 4%

Omsætningsmåltallet er 32% af SLS-E omsætningen for indkomståret 1997.

En kommune kan vælge at foretage flere partielle revisioner og revisioner og eventuelt færre ligningsmæssige gennemgange.

Af det fastsatte antal kontroller for personligt erhvervsdrivende skal mindst 65% vedrøre det seneste indkomstår.

De fastsatte måltal er bindende for den enkelte kommune. Den enkelte kommune kan efter måltalsudmeldingen med told- og skatteregionen aftale op- eller nedregulering af de udmeldte måltal. Der kan dog ikke aftales et måltal, der ligger under de nævnte måltalsprocenter, reduceret med 5 procentpoint, med mindre den konkrete skatteydersammensætning tilsiger dette.

Ved aftale om op- og nedregulering af måltal skal den enkelte told- og skatteregion sikre, at den af kommunerne planlagte ligningsindsats - set under ét for regionens område - svarer til Ligningsrådets måltal.

Ligningsrådet kan tillade, at et måltal kan nedsættes med op til 5 procentpoint, såfremt kommunen for den pågældende skatteydergruppe iværksætter en særlig indsats, f.x. i form af særlige præventive eller vejledningsmæssige tiltag. Kommunen skal fremlægge en detaljeret  beskrivelse af projektet, hvori der redegøres for initiativerne, hvordan de gennemføres, herunder skønnet ressourceanvendelse samt successkriterierne for projektet. Der skal foretages måling af initiativerne og af de ressourcer, der anvendes til gennemførelsen, ligesom der skal gennemføres en selvstændig evaluering af projektet.  

Kommunen skal forelægge projektet til Ligningsrådets godkendelse forinden  vedtagelse af den kommunale ligningsplan. Ansøgning sker ved indsendelse af projektet via regionen senest 1. april 1999 før vedtagelse af den kommunale ligningsplan.

Ligningen af hovedaktionærer skal i størst muligt omfang ske koordineret med  ligningen af vedkommendes selskab. Dette indebærer gensidig underretning mellem de lignende myndigheder. Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabets skatteansættende myndighed.

Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen orienteres selskabets skatteansættende myndighed derom.

Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges. Bundne udsøgninger, der er fastlagt af Ligningsrådet, kan dog ikke underkastes individuelle, kommunale væsentlighedsbetragtninger.

Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.

Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal  indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i slutvejledningen.

Kommunerne skal for personligt erhvervsdrivende nøje indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. TSS-cirkulære 1998-9.

I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares.

Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I visiteringen indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser.

Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.

Bundne udsøgningskriterier:For indkomståret 1998 udmelder Ligningsrådet følgende bundne udsøgningskriterier:

Fratrædelsesgodtgørelse
  • I tilfælde, hvor der er selvangivet og indberettet fratrædelsesgodtgørelse kontrolleres det, hvorvidt løn i en opsigelsesperiode er konverteret til fratrædelsesgodtgørelse.  
  • I de tilfælde, hvor der tale om generelle fratrædelsesgodtgørelser i større virksomheder, sker kontrollen i samarbejde med told- og skatteregionernes arbejdsgiverkontrol.
  • Opgørelse af fortjeneste eller tab, herunder genvundne afskrivninger ved salg af anparter anskaffet før 12. maj 1989. Der foretages kontrol af anparter, der er afhændet i 1998.  Det kontrolleres, hvorvidt afskrivninger for anparter erhvervet før 12. maj 1989 foretages  skattemæssigt korrekt. I tilfælde, hvor der forekommer afståelse af afskrivningsberettigede ejendomme i forbindelse med afhændelsen af anparterne, kontrolleres tillige ejendomsavancebeskatningslovens regler herom.

Finansielle kontrakter 
  • Kontrol gennemføres, hvor der er registreret oplysninger om finansielle kontrakter. Kontrollen skønnes relevant, idet de foretagne ændringer i kursgevinstloven vedrørende finansielle kontrakter, har virkning for indkomsåret 1997.    

Hvis kommunen kan dokumentere, at den i den foregående ligningsplanperiode har foretaget en kontrolindsats på det pågældende område, der er udmeldt som udsøgningskriterium, kan regionen give dispensation således, at den skatteydergruppe, der har været kontrolleret ud fra samme kriterium i det foregående ligningsplanperiode, ikke på ny skal udtages til kontrol herfor. Dispensationen forudsætter, at kommunen ville udføre dobbeltarbejde som følge af det udmeldte
kriterium.

Ligningstemaer:I forbindelse med det kommunale ligningsarbejde i ligningsplanperioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000 anbefaler Ligningsrådet, at den enkelte kommune yder en særlig indsats med hensyn til et eller flere ligningstemaer. Ligningsrådet kan pege på følgende relevante temaer for ligningsplanperioden: 
  • Igangværende arbejde og tab på udestående fordringer vedr. revisorer, advokater og andre liberale erhverv. Hovedposterne gennemgåes ud fra retserhvervelsesprincippet vedrørende fakturerings- og beskatningstidspunktet. Gennemgangen bør tage udgangspunkt i, at der kun er fradrag, når der er overvejende sandsynlighed for, at beløbet er endeligt tabt.
  • Nye erhvervsdrivendes finansiering af virksomhedskøbet/etableringen. Der indhentes dokumentation for tilvejebringelse af anskaffelsessummerne. Gennem fremlæggelse af eventuelle låneaftaler undersøges rentefradragsretten. I forbindelse med kontakten til virksomhedsindehaveren kantemaet ligeledes omfatte information om formelle regler m.v.
  • Virksomhedsoverdragelser.  Der kan opstå tvivl om overdragelsesværdierne af aktiver og passiver ved virksomhedsoverdragelser. Dette gælder især værdiansættelsen af immaterielle aktiver samt kontantomregning af passiver. Der kan tillige være forhold omkring periodiseringen af den overdragne virksomheds indtægter og udgifter på overdragelsestidspunktet, der skal undersøges nærmere.
  • Udgifter til revisor og advokat. Det kontrolleres om, udgiften er fradragsberettigede driftsomkostninger eller fradragsberettigede etableringsomkostninger efter ligningslovens § 8J.
  • Overdragelse af fast ejendom. Det undersøges, om der er sket korrekt beregning af ejendomsavance og opgørelse af afskrivningsgrundlag. Det kontrolleres herunder, om køber og sælger har anvendt samme værdier ved overdragelsen. I forbindelse med overdragelser mellem interesseforbundne parter kontrolleres det endvidere, om ejendommen er overdraget til handelsværdien. I forbindelse med kontrollen undersøges bl.a. ejendomsavancebeskatningslovens regler med virkning fra 2. juni 1998.
  • Frigivelse af investeringsfonds- og etableringskontomidler. Det undersøges, om de frigivne midler er anvendt til driftsaktiver, der er afskrivningsberettigede. Forholdet relaterer sig til afskrivningsgrundlaget på tilkøbte driftsaktiver.
  • Udlejning af erhvervsejendomme. Fradragsretten for udgifter, der påføres udlejers driftsregnskab vedrørende den udlejede ejendom, undersøges. Det sikres, at kun udgifter, der omfattes af driftsomkostningsbegrebet i relation til udlejningsejendommen, indgår i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
  • Afmeldte virksomheder og erhvervsdrivende, der er takserede. Det undersøges, om afmeldte selvstændigt erhvervsdrivende virksomheder stadig driver erhvervsmæssig virksomhed og om virksomheder, der er ophørt med at indgive selvangivelse tillige, er ophørt med at drive virksomhed.
Den kommunale ligningsplan.Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger.

Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start.

Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til told- og skatteregionen i to eksemplarer, hvoraf den ene skal videresendes til Told- og Skattestyrelsen. Told- og skatteregionens eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Ligningsrådet.

Ligningsplanen skal omfatte perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000.

Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan: 
  • Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper. Desuden skal der ske estimering af sager, der udsættes til ligning sammen med efterfølgende år.
  • Beskrivelse af hvordan visitering gennemføres.
  • Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser for selvstændigt erhvervsdrivende.   
  • Principper for anvendelse af valgfrie udsøgningskriterier.
  • Beskrivelse af allerede planlagte revisionssager, herunder virksomhedsbesøg, med angivelse af antal sager så vidt muligt opdelt på indkomstårene 1996, 1997 og 1998.
  • For første, andet og tredje kvartal af perioden angiver kommunen den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser.
  • Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med bilag 1. 
Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for den planlagte indsats vedrørende områderne sort arbejde,  specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager.

Det forudsættes, at kommunen i al væsentlighed har afsluttet ligningen af skatteydergrupper, hvorpå der ikke er udmeldt måltal vedrørende indkomståret 1998 ved udløbet af ligningsfristen den 30. juni 2000.

Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 2000 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for ligningsplanperioden til told- og skatteregionen. Kommunalbestyrelsen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i ligningsplanperioden, og som ikke kan udledes af den statslige ligningsstatistik.

Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter: 
  • Årsag til evt. manglende opfyldelse af antals- og/eller omsætningsmåltallet.
  • En redegørelse for eventuel uoverensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske fordeling af ligningsarbejdet, fordelt på kontrolprocesser.
  • De beløbs- og antalsmæssige resultater af arbejdet med de bundne udsøgningskriterier. Kommunen skal ved afrapporteringen anvende det som bilag 2 vedlagte skema.
  • Omtale af ligningstemaer som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt omtale af andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet. Kommunen skal ved afrapporteringen anvende det som bilag 3 vedlagte skema.
  • Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. bilag 1.  
  • Antal sager, der er udsøgt til en kontrolproces, men som endnu ikke er færdigbehandlet pr. 30. juni 2000.
  • Redegørelse for omfanget af indsatsen mod sort arbejde, kontrolaktioner samt ansvarssager.
Redegørelsen skal fremsendes til told- og skatteregionen senest den 15. oktober 2000.

Udover redegørelsen skal kommunen inden udgangen af januar 2000 indsende en statistik over samtlige af kommunens færdigbehandlede klagesager for kalenderåret 1999. Antallet af sager skal fordeles på de enkelte indkomstår, medens udfaldet af klagesagerne fordeles på stadfæstelse, yderligere forhøjet, medhold eller delvis medhold.

Told- og skatteregionernes opgaverTold- og skatteregionerne skal udbygge og intensivere samarbejdet med kommunerne og derved bl.a. sikre en ensartet ligning.

Regionerne kan med de enkelte kommuner, efter forudgående drøftelser, indgå aftaler om størrelsen af kommunens måltal. Regionen skal dog sikre, at den af kommunerne planlagte ligningsindsats - set under ét for regionens område  -
svarer til Ligningsrådets måltal.

Regionerne varetager i samarbejde med kommunerne, med udgangspunkt i aftalerne om de enkelte kommuners individuelle måltal, koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats i den enkelte region.

Regionerne varetager opgaven med registrering af virksomheder og institutioner - både skattepligtige og ikke skattepligtige - der er oplysningspligtige efter bl. a. skattekontrolloven.

Blandt andet af hensyn til kommunernes ligningsarbejde er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen og kontrollen med andre indberetningspligtige fastholdes.

Regionerne instruerer og vejleder kommunerne om ny lovgivning og praksis.

Regionerne bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.

Regionernes kontrolarbejde skal, i det omfang det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol, således at kontrollen af virksomhederne opleves som samordnet kontrol.

Told- og Skattestyrelsens opgaverTold- og Skattestyrelsen har ansvaret for planlægning og koordinering af den samlede kontrolindsats, herunder planlægning af landsdækkende kontrolaktioner samt ansvaret for, at indberetningen fra de oplysningspligtige til de centrale
registre sker korrekt.

Styrelsens kontrolvirksomhed omfatter instruktion, vejledning og bistand til regioner og kommuner i forbindelse med konkrete kontrolaktiviteter.

Følgende er planlagt gennemført i ligningsplanperioden:
  • Den i 1998 iværksatte oplysnings- og kontrolaktion rettet mod den professionelle idræt og dens økonomiske grundlag fortsættes og udvides med kontrol af amatøridrætten samt individuelle udøvere. Aktionen vil omfatte kontrol af udbetalinger til idrætsudøvere, sponsorindtægter, transferbeløb og entreindtægter m.v., og skal rettes mod alle skatte- og afgiftsmæssige forhold i relation til klubberne. Kontrollen af enkeltudøvere gennemføres ved kommunernes ligning på grundlag af oplysninger tilvejebragt fra aktionen.
  • I selskabstømningskomplekset genoptages aktieavance- eller udlodningsbeskatning for sælgere, der frivilligt eller i henhold til dom betaler erstatning for tabte selskabsskatter, med henblik på fradrag af erstatningen i det tidligere beskattede beløb. Desuden genoptages tømte selskabers skatteansættelser i det omfang, der under erstatningssagerne fremkommer oplysninger, som kan begrunde reguleringer af tidligere gennemført beskatning.
  • Aktiehandler foretaget i 1996 og 1997 foretaget af personlige investorer kontrolleres. Til brug herfor skal der ske indhentelse af kontrolmateriale hos de kontoførende pengeinstitutter, fondsmæglere og andre aktieformidlere vedrørende investorernes handel med fortrinsvis danske aktier. Kontrollen af personernes aktiehandler gennemføres ved kommunernes ligning bl.a. på grundlag af ovennævnte oplysninger.
  • I 1999 iværksættes flere landsdækkende aktioner mod sort arbejde. Der er fortsat behov for koordineret kontrol af undragelser med skat og moms samt socialt bedrageri. Kommunerne vil i relevant omfang blive inddraget i planlægningen og udførelsen af de lokale aktioner.
  • Anpartsprojekter. Told og Skattestyrelsen har iværksat en undersøgelse af projekter, hvor der via ejendomskommanditselskaber mv. er investeret i ejendomme beliggende i udlandet, særlig med henblik på kontrol af skattemæssige afskrivninger og genbeskatning af underskud ved afvikling og udtræden. Ligeledes er der iværksat undersøgelse af projekter, der vedrører investering i fast ejendom i Danmark. Told- og Skattestyrelsen søger gennem regionerne at tilvejebringe oplysninger om disse anpartsprojekter, som danner grundlag for undersøgelsen. Det er Told- og Skattestyrelsen, der koordinerer samspillet mellem de forskellige projekter og de involverede kommuner, således at der ikke forekommer dobbeltarbejde for kommunerne. Formålet er at koordinere kontrollen af mindre anpartsvirksomheder og sikre en ensartet ligning af investorerne. Udgangspunktet er, at kommunerne er ligningsansvarlige, men under hensyn til kompleksiteten i anpartsprojekter udbudt af konkrete udbydere forventes et tæt samarbejde mellem involverede kommuner og regioner.


Frantz Howitz
                                 / Karsten Juncher
Bilag
3 - kun bilag 1 er medtaget.