| 1. Efter ligningslovens § 9 C kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter en sats fastsat af Ligningsrådet. Det er i skatteretlig praksis anerkendt, at et efteruddannelsessted kan anses som en arbejdsplads.
2.Skatteministeriet har indgået forlig i to retssager ved Vestre Landsret, således at der anerkendes befordringsfradrag for kørsel til et efteruddannelses sted, selvom skatteyderen var på uddannelsesorlov.
I begge sager var der tale om sygehjælpere, som deltog i et længerevarende efteruddannelseskursus for sygehjælpere på social- og sundhedsskolen. Kurserne var ikke kompetencegivende og tilsigtede alene en ajourføring af sygehjælpernes grunduddannelse. Der var ydet tjenestefrihed ifølge overenskomsten med arbejdsgiverne, og de pågældende oppebar orlovsydelse fra staten samt supplerende godtgørelse fra arbejdsgiverne, således at indtægten i orlovsperioden stort set kunne forblive den samme som hidtil. Endvidere indgik orlovsperioden i rettigheden til ferie med løn og i løn- og ansættelsesanciennitet.
Landsskatteretten nægtede fradrag for kørslen til efteruddannelsesstedet. Retten fandt, at klageren under den bevilgede uddannelsesorlov ikke havde haft befordring til et arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 C, idet klageren ikke stod i et sædvanligt tjenesteforhold i orlovsperioden. Landsskatteretten henviste til en afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen i TfS 1996, 405, hvor styrelsen svarer, at når arbejdsgiveren ikke har haft adgang til at udøve de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser - herunder instruktionsbeføjelsen - over medarbejderen i orlovsperioden, udføres ikke arbejde for arbejdsgiveren, og medarbejderen har som følge heraf ikke en arbejdsplads.
Skatteministeriet fandt, at det afgørende for sagernes udfald var, hvorvidt efteruddannelsen ud fra en konkret vurdering kunne siges at være gennemført som led i arbejdet. At efteruddannelsen gennemførtes under en orlov, fandt ministeriet ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at udelukke, at uddannelsesstedet kunne betragtes som arbejdstagerens midlertidige arbejdsplads. Er der f.eks. tale om kørsel til en efteruddannelse, som gennemføres efter pålæg fra arbejdsgiveren, vil det normalt være utvivlsomt, at efteruddannelsen gennemføres som et led i arbejdet. Udgifterne hertil må efter ministeriets opfattelse normalt anses for at være omfattet af ligningslovens § 9 C, selvom arbejdsgiveren i uddannelsesperioden ikke fuldt ud bevarer sine sædvanlige instruktionsbeføjelser. Retsforligene er kommenteret i TfS 1999, 278.
Det er fortsat ministeriets opfattelse, at der som udgangspunkt ikke kan indrømmes befordringsfradrag til lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren. Spørgsmålet må imidlertid afgøres på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete forhold.
3.Skattemyndighederne anmodes om at genoptage sager, hvor befordringsfradrag er blevet nægtet alene med den begrundelse, at skatteyderen var på uddannelsesorlov. Tilsvarende gælder, hvor skatteyderen har afstået fra at tage fradrag på grund af kendskabet til myndighedernes holdning til spørgsmålet. Genoptagelsen skal ske efter nedenstående retningslinier, hvis der ansøges herom eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt.
De tilfælde, hvor der kan ske genoptagelse, er, hvor skatteyderen i orlovsperioden opnår løn eller lønindkomstlignende indtægt fra arbejdsgiveren. Her kan der under visse betingelser indrømmes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Udover aflønningen må der lægges vægt på, om den ansatte har bevare sine øvrige rettigheder, det være sig feriepenge, pension, krav om at komme tilbage til samme job, løn- og ansættelsesanciennitet, opsigelsesvarsel mv. Der skal ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
På tilsvarende måde vil en arbejdsgiver skattefrit kunne udbetale kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, til den ansatte i situationer, hvor ovenstående forhold taler for at anse et efteruddannelsessted som den ansattes midlertidige arbejdsplads. Skattemyndighederne anmodes derfor om at sørge for, at indkomstansættelser, der er blevet forhøjet som følge af, at udbetalte kørselsgodtgørelser er blevet anset for skattepligtige, genoptages og ændres i overensstemmelse hermed.
4.Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske for indkomstårene 1996, 1997og 1998.
5.Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæretbortfalder.
Frantz Howitz
/ Finn Thrysøe |