Reglerne om klagevejledning i afgørelsessager findes i FVL § 25 og § 26. Reglerne er gentaget i de forskellige forretningsordner, der er udstedt i henhold til SSL.
 Reglerne betyder, at skatte- og afgiftsmyndighedernes afgørelser, der skal meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang.► Dette gælder også, når et moderselskab, som er sambeskattet med et datterselskab, modtager kopi af ændrede skatteansættelser for datterselskabet,◄ ►jf. TfS 1999, 488 VLD, hvor landsretten udtalte, at klagevejledningen ikke indeholdt oplysning om, at også moderselskabet var klageberettiget, hvilket medførte suspension af klagefristen.◄ Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold.   
Der skal gives klagevejledning, hvad enten klageadgangen er hjemlet i SSL, skatte- eller afgiftslovgivningen i øvrigt eller blot følger af den almindelige ulovbestemte regel om administrativ rekurs.
I sager, der kan påklages til LSR, skal der vejledes om:  

• At LSR er klageinstans.
• At klagen skal være modtaget i LSR senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
• At klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig samt en begrundelse herfor.
• At der med klagen i original eller kopi skal indsendes den afgørelse, der klages over, den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen og som er tilsendt klageren, og dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.
• At der samtidig med klagens indgivelse skal betales en klageafgift til LSR, herunder størrelsen af afgiften, samt at afgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold af LSR eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet.
• At det offentlige efter kapitel 3 A i SSL efter anmodning yder et tilskud til delvis dækning af visse udgifter ved at klage til LSR, og at tilskudsordningen ikke omfatter klageafgiften.  

I sager, der kan påklages til TSS, skal der vejledes om:  

• At TSS er klageinstans.
• At klagen, for at fremskynde klagens behandling, bør indgives til den told- og skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages over.
• At klagen skal være modtaget af told- og skatteregionen eller TSS senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
• At der med klagen i original eller kopi skal indsendes den afgørelse, der klages over, og dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.

Klagevejledningen skal i fornødent omfang indeholde oplysning om, hvorvidt der inden for det pågældende sagsområde gælder særlige begrænsninger i klageinstansens kompetence.   
 
Reglerne i FVL § 25, stk. 1, fastsætter alene regler om administrativ rekurs. Det følger imidlertid af den vejledningspligt, som efter FVL § 7 påhviler skatte- og afgiftsmyndighederne, at der efter omstændighederne bør vejledes om muligheden for klage til Folketingets Ombudsmand eller til statsamtet samt de kommunale tilsynsmyndigheder. Efter FVL § 26, skal der gives vejledning om muligheden for sagsanlæg ved domstolene, hvis der gælder lovbestemte frister for et sagsanlæg. Reglen har  betydning for alle sager, hvor en skatte- eller afgiftsmyndighed træffer endelig administrativ afgørelse, jf. SSL § 31. I sager, hvor der ikke kan ske yderligere administrativ påklage, skal der således vejledes om, at fristen for domstolsprøvelse er 3 måneder fra sagens afgørelse eller afvisning. Efter SSL § 31, stk. 2 (overspringsreglen) kan en sag indbringes for domstolene, inden der er truffet endelig administrativ afgørelse, hvis der er forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans. I sager, hvor sagsbehandlingstiden forventes at blive på mere end 6 måneder, skal der derfor vejledes om overspringsreglen.
Manglende vejledning om administrativ klage eller domstolsprøvelse medfører ikke, at afgørelsen bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen, indtil korrekt klagevejledning gives, jf. ovenfor.