Dato for udgivelse | 22 May 2006 13:53 |
Resumé | Sagerne om moms på Madonna og Rolling Stones koncerterne m.v., har sat fokus på, hvornår almennyttige arrangementer kan fritages for moms. SKATs vejledning om momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige arrangementer er for nyligt blevet opdateret.
|
Koncerterne i Horsens med Rolling Stones og Madonna har skabt stor fokus på reglerne for momsfritagelse i forbindelse med almennyttige og almenvelgørende arrangementer.
SKAT har siden 1999 udsendt en vejledning, der beskriver hvornår man kan opnå momsfritagelse for almennyttige arrangementer. Vejledningen er senest opdateret den 5. maj 2006, så den stemmer overens med de organisatoriske ændringer, der er sket i SKAT siden fusionen den 1. november 2006.
Vejledningen kan ses her.
Foreninger, arrangører m.v., som har spørgsmål i forhold til et konkret arrangement, er altid velkommen til at kontakte SKAT, enten på telefon 72 22 18 18 eller i det lokale skattecenter.
Kontakt: SKATs presseafdeling, tlf. 72 37 09 00