Vestre Landsrets dom af 2. november 2005, 13. afdeling, S-2256-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ole Schmidt).

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Fabrin og Peter Larsen (kst.) med domsmænd

----------

Silkeborg Byrets dom af 21. august 2003, SS 1.00160/03

Denne sag er behandlet under medvirken af domsmænd.

Berigtiget anklageskrift er modtaget den 4. marts 2003 - oprindeligt anklageskrift den 20. februar s.å.

T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som direktør og daglig leder af virksomheden H1 ApS, Danmark, med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. marts 1999 at have angivet selskabets salgsmoms for lavt med 3.925.312 kr., idet tiltalte gennem H1 købte 75 brugte biler i Tyskland uden at betale afgift, hvorefter tiltalte foregav, at H1s salg af de 75 biler skete momsfrit som et EU-salg til et tysk selskab, H2 GmbH, Tyskland, der videresolgte bilerne, selv om salget til det tyske selskab, som han ejede og beherskede, var uden realitet, således at der reelt forelå et momspligtigt salg direkte fra H1 til køberne, hvorved statskassen blev unddraget 3.925.312 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde på 3.925.000 kr.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har påstået frifindelse i det væsentligste under anbringende af, at der på grund af manglende bevis fra anklagemyndighedens side ikke er sket nogen momsunddragelse i Danmark og - hvis der har foreligget en unddragelse - da er det sket i Tyskland, hvor tiltalte har været direktør i en momsregistreret virksomhed. I den forbindelse har anklagemyndigheden navnlig ikke bevist, at bilerne faktisk har været i Danmark, da bilerne må antages reglementeret at være solgt direkte fra det tyske selskab således, at de enkelte salg ikke er momspligtige her i landet.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af tiltaltes tidligere samlever V.1 og det danske selskabs tidligere revisor V.2.

Om disse forklaringer henvises til retsbogen.

Efter retsplejelovens § 877, stk. 3, 1. punktum, har retten tilladt, at en forklaring til politirapport fra en sælger i det danske selskab - V.7 - har kunnet dokumenteres (mappe 1, bilag 62).

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at samtlige 75 biler, som sagen omfatter, på reglementeret vis som et EU-salg er solgt uden moms fra de forskellige tyske forhandlere til H1 ApS. Der er herved lagt vægt på, at der ifølge fakturaerne (bilag 1-75, mappe 4 og 5) er tale om to uafhængige samhandelspartnere (det danske selskab og den tyske sælger), at det er det danske selskab, der har skullet arrangere transporten af bilerne og, at de tyske sælgere har indrapporteret salget til "EU-listesystemet", hvorfor de tyske sælgere må antages at have været i god tro med hensyn til, at bilerne også faktisk ville komme frem til H1 ApS i Danmark, således at der har foreligget et momsfrit EU-salg med den konsekvens, at momsforpligtigelsen herefter som udgangspunkt er overgået til dette selskab. Et momsfrit EU-salg af bilerne fra selskabet til det tyske selskab H2 GmbH - har herefter kun været muligt,

hvis	bilerne faktisk har været på det danske selskabs plads,
hvis	salget kontinuerligt inden for de gældende frister - af det danske selskab har været indberettet til det omtalte listesystem,
hvis	der for hver enkelt handel har foreligget en faktura med angivelse af såvel sælgers som købers SE-nr. (nu CVR-nr.).

For samtlige handler er det godtgjort, at der kun i en del af disse (mappe 4 -bilag 1-13 og 16) foreligger fakturaer mellem selskaberne, at angivelsen af SE-nummer på disse har været mangelfulde, at indberetningen til listesystemet (bilag 13 - mappe 2) ikke har været fuldstændig og, at det er utvivlsomt, at stort set ingen af bilerne har været på det danske selskabs forretningsområde, jf.

at	revisor V.2 ikke har konstateret deres tilstedeværelse,
at	tiltalte ikke har kunnet afgive nogen fornuftig forklaring herom,
at	dennes tidligere samlever har forklaret, at tiltalte som regel kom i sin egen bil, når han var på besøg her i landet
at	forsvarets procedure antyder, at dette ikke bestrides.

Da tiltalte har været direktør i såvel det danske som det tyske selskab, hvis forhold tiltalte må have haft et indgående kendskab til, har tiltalte derfor ikke på denne baggrund på det førstnævnte selskabs vegne i god tro kunnet videresælge bilerne momsfrit som et EU-salg til det sidstnævnte selskab. Objektivt foreligger der derfor et momspligtigt salg i Danmark direkte fra det danske selskab til køberne og dermed en momsunddragelse. Der er ikke grundlag for at foretage nogen korrektion i den af ToldSkat foretagne beregning af det unddragne beløb, da der har været tale om et ensartet handelsmønster begået systematisk over et ikke ubetydeligt tidsrum, hvor de samme "typefejl" optræder med forskellig hyppighed, ligesom der tilsyneladende ikke har været nogen økonomisk virksomhed mellem selskaberne, jf. bl.a. den i nogen af fakturaerne beregnede og noget uforståeligt anførte "kalkulerede avance" herunder, at der opstod mellemregninger mellem selskaberne samt mellem det danske selskabs og tiltaltes privatøkonomi og, at tiltalte efter marts 1998 tilsyneladende - bilag 154, mappe 1, og handel 95, mappe 5 - har betragtet det tyske selskab "som hvilende".

Efter karakteren af den virksomhed, tiltalte har drevet i gerningsperioden samt, at der har været tale om en mindre virksomhed og, at tiltalte af sin danske revisor -bilag 4 a og b, mappe 1 - i fornødent omfang er blevet gjort bekendt med gældende regler for momsfrit EU-salg, har tiltalte handlet med det fornødne forsæt til den anførte momsunddragelse. Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til fængsel i 1 år og 6 måneder. Der er lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse og de synspunkter, der foran er anført om begæringen af dette.

Under hensyn til, at sagen har verseret gennem flere år og, at den efter det oplyste har påvirket tiltalte i et ikke ubetydeligt omfang og medført ophør af hans virksomhed, gøres 1 år af straffen betinget på de nedenfor anførte vilkår, jf. straffelovens § 58, stk, 1.

Efter straffelovens § 50, stk. 2, skal tiltalte betale en tillægsbøde på 3.925.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   ret

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af

at	tiltalte ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.925.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 2. november 2005, 13. afdeling, S-2256-03

Retten i Silkeborg har den 21. august 2003 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 1.00160/03).

Tiltalte, T, har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at han alene dømmes for unddragelse af 419.737 kr. samt mere subsidiært for unddragelse af et større beløb, men mindre end anført i tiltalen. I øvrigt har tiltalte påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Det er oplyst, at de 75 bilhandler, som sagen omfatter, fordeler sig med 26 biler solgt til Danmark, 20 til Sverige, 1 til Spanien og 28 til Tyskland.

Af protokollatet fra en generalforsamling den 1. marts 1998 i H1 ApS fremgår, at det blev vedtaget at afbryde samhandlen med H2 G.m.b.H. samt at effektivisere selskabets administration. Det fremgår endvidere, at det med sigte på at kunne agere internationalt blev vedtaget at etablere et salgskontor i Tyskland organiseret som et datterselskab af H1 ApS.

Bundesamt Für Finanzen har i en erklæring af 24. juni 1998 udtalt:

"...

Adressen på H2 GmbH er ændret. Den nye adresse lyder ..., Tyskland.

GmbH-selskabet er stiftet ved generalforsamlingsbeslutning af 12.03.1997 og er den 16.06.1997 indført i Handelsregistret under nr. .... Direktør er T. Denne ejer tillige indskudskapitalen på DEM 50.000.

GmbH-selskabet har til skattevæsenet i Tyskland indsendt momsangivelser for 1. til 3. kvartal 1997. Kopier er vedlagt som bilag.

I h.t. oplysningerne i de sammenfattende angivelser for GmbH-selskabet har dette for 2. kvartal 1997 indberettet EU-leverancer til H1 ApS, moms-nr. DK..., på DEM 28.500 og for 3. kvartal 1997 på DEM 128.655.

I h.t. oplysningerne i VIES har GmbH-selskabet hos H1 ApS i 3. kvartal 1997 foretaget køb på DKK 3.013.702=DEM 793.206. Dette kan ikke udledes af momsangivelserne for GmbH-selskabet. GmbH-selskabet har her opgivet EU-køb i 2. kvartal 1997 på DEM 79.000 og i 3. kvartal 1997 på DEM 77.305."

I en erklæring af 15. december 2004 har revisor PA besvaret nogle spørgsmål således:

"...

1. PA har fra juli 1997 til december 1997 været revisor for H2 GmbH.
2. PA har kun en gang i begyndelsen af klientforholdet talt med direktøren hr. T. En tidligere medarbejder på vort kontor har haft kontakt med såvel hr. T som med fru V.6.
3. Vi har for vor klient forestået løn- og finansbogholderiet.
4. Med skrivelse af 17.12.1997 har skattevæsenet tilskrevet os med påkrav om indsendelse af momsangivelserne for perioden 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal 1997. Forinden har skattevæsenet den 03.12.1997 udstedt skønsmæssigt fastsatte momsopkrævninger, som vi har videresendt til vor klient. Så vidt vi er orienteret, har der således på dette tidspunkt ikke foreligget momsangivelser for skattevæsenet. Direktøren, T, har den 11.12.1997 opsagt klientforholdet, hvilket vi har underrettet skattevæsenet om."

Forklaringer

Der er for landsretten på ny afgivet forklaringer af tiltalte og af V.1 og V.2. Endvidere er der afgivet forklaringer af V.3, V.4, V.5 og V.6. Endelig er V.7s forklaring til politirapport af 20. april 1999 (bilag 62) blevet tilladt dokumenteret.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er uddannet som mekaniker, og han kender ikke noget nærmere til moms- og skatteregler. V.4 hjalp ham med oprettelsen af det danske selskab. De drøftede i den forbindelse salg af biler fra Tyskland, men han husker ikke, om de også drøftede momsforhold. Forevist skrivelse af 25. marts 1997 fra ToldSkat til V.4 har tiltalte forklaret, at han måske havde bedt V.4 om at undersøge de pågældende momsforhold, men han husker det ikke, og han har aldrig set det pågældende bilag. V.4 besøgte af og til tiltalte, men han har ikke holdt faste ugentlige møder med V.4.

Det tyske selskab blev stiftet på foranledning af SM og den tyske revisor med henblik på at opnå registrering i Tyskland, hvor tiltalte gerne ville købe og sælge biler. Tiltalte havde bedt om råd og vejledning, men ikke om, hvordan han kunne undgå at betale tysk moms. Det var SM, der satte ham i kontakt med den anvendte tyske Kreissparkasse og med V.6. I begyndelsen havde han et kontor hos SM, der da hjalp ham. Tiltalte er ikke god til tysk. Han købte bilerne af tyske forhandlere eller eventuelt direkte fra fabrikker og oparbejdede et netværk af tyske leverandører. Købene kom i stand via SM, og de enkelte biler blev fundet via aviser og forbindelser. Det drejede sig om en helt anden køberkreds, end da han handlede med Citroëner. Når han købte bilerne, solgte han dem ved fakturering til det danske selskab. Bilerne kom dog kun sjældent til Danmark, måske bortset fra nogle enkelte. Han gik ud fra, at der ikke var noget forkert heri. Den tyske revisor sagde, at sådan skulle det gøres. Den tyske moms skulle først betales dernede ved salg og skulle derfor ikke finansieres. Han betalte tysk moms automatisk via sin tyske sparekasse. Han ved i grunden ikke, hvorfor bilerne ikke blev solgt direkte af det danske selskab, men mange danske kunder ville gerne hente bilerne syd for grænsen. Når han havde købt en bil, var den følgende salgstid meget varierende. Nogle af bilerne købte han på grundlag af en forudbestilling. Han solgte ved annoncering i danske aviser, som det f.eks. fremgår af de fremlagte annoncer i navn af det danske selskab, fordi det var nemmest at komme i forbindelse med købere ved at annoncere med et dansk telefonnummer. Han annoncerede biler, som han enten havde købt, eller som han vidste, at han kunne skaffe. Det var V.7, der rent praktisk tog sig af det, når en interesseret køber henvendte sig, og V.7 gav derefter besked ned til tiltalte. Tiltalte drøftede handelskonstruktionen med både sin danske revisor V.2 og sin tyske revisor PA. Han fik at vide, at "hvis han gjorde sådan og sådan, var det i orden." Tiltalte opkøbte ofte efter forudbestilling fra Danmark, f.eks. fra en dansk taxavognmand, der allerede havde en aftager til sin brugte vogn efter en bestemt periode. Taxavognmanden kontaktede så som regel V.7 eller eventuelt tiltalte direkte og bestilte en bestemt type vogn. V.7 havde kontakt til den danske taxabranche. Tiltalte henvendte sig så til f.eks. Mercedes i Tyskland for at få en vogn. Bilen blev ikke leveret direkte til H.1. Tiltalte husker ikke, hvor meget han normalt havde i avance. Han havde troet, at det kunne blive en god forretning, men der lå mange arbejdstimer, bag. Han mener, at H.1-selskabet nogle gange betalte til Tyskland. I mange tilfælde var H.1-selskabet ikke økonomisk involveret i hverken køb eller salg. Tiltalte havde ingen forstand på bogføring eller på at ordne bilag. Det var V.1, der udførte dette i Danmark, og derefter blev papirerne afleveret til revisor V.2. Heller ikke i Tyskland var det tiltalte, der ordnede papirarbejdet. Han rejste meget for at kunne foretage opkøb og klarede sig med sit engelsk til husbehov. Efter sin flytning til Tyskland var han i Danmark ugentligt eller hver anden uge, som regel i weekender. Oftest kørte han da i sin private Mercedes, men en gang imellem kørte han dog hjem i en bil, der skulle sælges. Han havde ikke fået at vide, at vare og faktura skulle følges ad. Det er kun de færreste af bilerne, der har været i Danmark. Han skylder noget moms i Tyskland for den sidste tid dernede. Først på et tidspunkt længe efter at han havde påbegyndt sin virksomhed i Tyskland, blev han bekendt med listesystemet. Han husker ikke baggrunden for, at hans revisor i et brev af 4. oktober 1997 advarede om risikoen for, at handelskonstruktionen skulle blive tilsidesat som fiktion.

Han kom ud for at sælge biler til tyske kunder med tab, når det viste sig, at danskere, der havde bestilt bilerne, alligevel ikke kunne betale. Han havde ikke kredit nok til at kunne tage sådanne biler på lager til senere salg. Han skulle ofte betale 10% af købesummen forud som sikkerhed, når han bestilte en bil i Tyskland.

Han solgte biler til Sverige via en kontakt, som V.7 havde etableret. Han havde ikke selv noget med de svenske købere at gøre og annoncerede kun en enkelt gang i Sverige. Disse biler blev som regel sendt med færgen fra ... og kom således ikke til Danmark. Han har en enkelt gang truffet JL og en enkelt gang TK.

De fremlagte tyske momsangivelser er udfærdiget af V.6 sammen med skatterådgiver V.5. Han ved ikke, hvor de yderligere bilag af denne art er henne. Der var på det tidspunkt fortsat aktivitet i det tyske selskab. Han husker ikke at skulle have set de fremlagte anmeldelser. Foreholdt skrivelsen af 15. april 1998 fra det tyske selskab til Finanzamt ... om sammenlægning med det danske selskab og om, at det tyske selskab for tiden hviler, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har underskrevet dette brev, men det var V.6, der udfærdigede det. Han husker ikke nærmere om omstændighederne herved, og han mindes ikke at skulle have bedt hende om at skrive brevet. V.6 forstår ikke dansk. Bilagene i Tyskland blev kørt ud til skatterådgiveren, som sørgede for det videre forløb med hensyn til angivelser af tysk moms. Han ved ikke, hvorfor der ikke skal være blevet indberettet af det danske selskab til listesystemet efter den 31. marts 1998, og han husker ikke noget om, hvad han betalte i tysk moms, men han kan huske, at der skulle betales hver 3. måned.

Foreholdt skrivelsen af 6. maj 1998 fra det tyske selskab til Finanzamt ... om, at selskabet for tiden hviler efter et tab på 50.000 DM, samt om, at han selv for tiden skulle befinde sig i Danmark, har tiltalte forklaret, at det pågældende tab opstod ved en handel, hvor de ikke fik penge ind, eller hvor der var blevet betalt med en dækningsløs check. V.6 må have misforstået noget, når hun i brevet har skrevet, at han da mest var i Danmark. Han mindes ikke at skulle have dikteret brevet til hende. V.6 arbejdede som sekretær i det tyske selskab og hjalp ham med alt, som han ikke havde forstand på. Han tror ikke, at hun selv kan have fundet på at skrive brevet. Han husker ikke nærmere om, hvorfor det tyske selskab på et tidspunkt blev hvilende. Foreholdt generalforsamlingsprotokollatet i det danske selskab af 1. marts 1998 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvorfor det blev besluttet at afbryde samhandlen med det tyske selskab og at etablere et salgskontor i Tyskland organiseret som et datterselskab af det danske selskab. Der havde foregået udveksling af betalinger mellem det danske og det tyske selskab. Han husker ikke noget om årsregnskaber eller generalforsamlinger i det tyske selskab. Da der blev foretaget ransagninger den 20. januar 1999, opholdt han sig i Tyskland.

Om en række af de enkelte handler har tiltalte forklaret følgende:

Handel nr. 1: PK købte vistnok to biler, hvilket er baggrunden for, at fakturaen først er udstedt den 12. juni 1997. Fakturaen er skrevet af tiltalte eller af V.7. Forespurgt af forsvareren har tiltalte også forklaret, at fakturaen kan være blevet skrevet så sent, fordi revisoren har savnet og efterlyst en faktura for denne handel. PK betalte købesummen til ... Bank, fordi tiltalte da vistnok endnu ikke havde oprettet en bankkonto i Tyskland. Han kom i forbindelse med den tyske sælger, et reklamebureau, via SM.

Handel nr. 2: I henhold til fuldmagten skulle bilen eksporteres, medens bilaget, som ses 3 sider senere, er en kvittering. Han husker ikke, om der også eksisterer en faktura. Han husker ikke, hvordan han kom i forbindelse med køberen, men måske skete det via V.7. Køberen skulle have momsen på 17.700 DM retur, idet bilen allerede var registreret i Tyskland og skulle eksporteres til De Kanariske Øer. Bilen blev leveret i Norderstedt af tiltalte til køberen få dage efter handlen. Tiltalte ved ikke, om bilen havde været i Danmark. Det danske selskab havde en konto i Sydbank som led i almindelig bankforbindelse. Han husker ikke, hvornår det tyske selskab fik egen bankforbindelse. Tiltalte havde i begyndelsen heller ikke nogen privat bankkonto i Tyskland. Der må have været en mellemregning mellem de to selskaber, men det var ikke noget, som tiltalte tog sig af.

Handel nr. 6: Han kan ikke forklare, hvorfor der foreligger en tilbagesalgsfaktura mellem selskaberne. Navnet BN siger ham ikke noget. Det skete yderst sjældent, at tiltalte lavede fakturaer i Danmark.

Handel nr. 7: Han kender ikke til baggrunden for påtegningen om skattefrihed efter artikel 28C i EF-direktivet på fakturaen fra den tyske sælger, og det er ikke ham, der har foranlediget påtegningen.

Handel nr. 9: Det er tiltalte der har udskrevet fakturaen af 11. august 1997 på dansk brevpapir, meget muligt fordi det da tilfældigvis var dansk brevpapir, der lå nærmest.

Handel nr. 14: Det er tiltalte, der har underskrevet bilaget udstedt til G1 Handelsagentur. Han husker ikke, om den pågældende bil var i Danmark. Han kan ikke forklare, hvorfor købs- og salgsprisen var identiske, men der var måske tale om et fejlkøb på den måde, at en oprindelig køber ikke ville vedstå sin bestilling. Bilen var en attraktiv og efterspurgt sportsmodel i Tyskland, men ikke i Danmark. Den tyske moms blev afregnet.

Handel nr. 17: Udtrykket "Inneneuropäischer Verkauf" kan have at gøre med, at bilen havde en vis alder. Han solgte bilen for 60.000 kr., uden berigtigelse af registreringsafgift, efter nogle måneders forløb, måske efter at den havde stået til salg i H.1, Danmark til et busselskab. Han husker ikke, om der i salgsprisen indgik moms. Det var op til køberen, om bilen skulle indregistreres på hvide eller gule plader.

Handel nr. 20: Han solgte bilen med tab, sammen med 2 andre biler, idet han ikke havde råd til at have bilen stående på lager. Køberen, GM, var en bilforhandler, der aftog biler, som tiltalte ikke ellers kunne sælge. Disse biler kom aldrig til Danmark.

Handel nr. 29: "Firmengruppe G2 GmbH" var SMs selskab. Han tror ikke, at den pågældende bil var i Danmark.

Handel nr. 34: Tiltalte ville være sikker på, at denne bil blev solgt, før han købte den. Han handlede flere gange med køberen, G3 A/S. Da han aftalte salget til Danmark, vidste han, hvor han kunne købe bilen. Han kan ikke se af bilagene, om bilen blev købt med tysk moms. Han husker ikke, hvordan handlen er håndteret bogføringsmæssigt, eller om han senere drøftede handlen med G3.

Handel nr. 41: Den oprindelige køber, NB, må være sprunget fra handlen, idet bilen ifølge bilagene endte med at blive solgt til handelsselskabet G4 i Tyskland.

Handel nr. 74: Bilen blev vistnok solgt til et firma i Danmark. Køberen hentede muligvis bilen i Tyskland. Foreholdt det besvarede spørgeskema fra køberen (ekstraktens side 273-274) har tiltalte forklaret, at han ikke husker leveringsstedet. Han husker heller ikke, om der blev beregnet tysk moms. Hvis dette var tilfældet, var det en dårlig forretning. Han husker ikke, om der blev afregnet moms. Han ved ikke, hvorvidt allerede betalt tysk moms kan fås refunderet, hvis bilen eksporteres. Tiltalte mener, at han en enkelt gang en fredag på vej hjem har været på G5 for at spørge efter MM.

Funktionschef V.3, ToldSkat har forklaret, at han er chef for den medarbejder, der har behandlet sagen, som han har fulgt "fra sidelinien". Han har ikke selv undersøgt, hvor de pågældende biler er endt, men det er blevet undersøgt via stelnumre, hvorvidt de er blevet registreret her i Danmark. Det er blandt andet en betingelse for momsfrit salg mellem EU-lande, at der er tale om 2 momsregistrerede virksomheder, og at der opfyldes visse krav til udveksling af oplysninger mellem parterne (VIES-systemet). Sælger skal indberette til listesystemet, og køber skal oplyse sit momsnummer til sælger. Det er også en betingelse, at varen bringes til et andet EU-land. Hvis køberen har påtaget sig at sørge for dette, indestår køberen for momsforpligtelsen ved at oplyse sit SE-nummer til fakturaen. Leveringsstedet flyttes herved til Danmark, jf. herved momslovens § 22, stk. 2. Hvis varen alligevel ikke forlader Tyskland, men bliver videresolgt i Tyskland, må der ses på, om den danske køber har overholdt sine forpligtelser. Når et dansk firma køber en vare i Tyskland som momsfri EU-handel, skal begge parters momsnumre fremgå af fakturaen. Dette er nøglen til hele kontrolsystemet, idet sælgeren indberetter til en database i sit hjemland. Danske myndigheder har adgang til denne database. I 1998-99 skulle danske sælgervirksomheder kvartalsvis indberette med angivelse af købernes momsnumre og den samlede værdi af kvartalets salg for hver enkelt kunde. Landene er forpligtet til at videregive eventuelle yderligere ønskede oplysninger. Det er kun listerne, der skal indsendes, medens det underliggende regnskabsmateriale blot skal opbevares i en bestemt periode. En dansk køber, privat eller erhvervsdrivende, der her i landet køber en ny bil af en tysk sælger, påtager sig pligten til at betale momsen. Sælgeren skal ikke opkræve tysk moms, og hvis denne alligevel er betalt, kan den fås refunderet, hvis betalingen af dansk moms dokumenteres. Det gør ingen forskel, om køberen modtager bilen i Tyskland eller i Danmark.

Sagen startede ved, at der kom en henvendelse fra Told- og Skattestyrelsen, som havde set en bilannonce og bad om foretagelse af en undersøgelse. Da det ved undersøgelsen viste sig, at bilerne tilsyneladende var købt i udlandet, kunne man i listesystemet se, at H.1-firmaet havde købt momsfrie biler i Tyskland. ToldSkat udarbejdede manuelt på grundlag af forefundne bilag en liste.

Det danske køberselskab har pligt til at angive erhvervelsesmoms ved bogføring i sit momsregnskab. Hvis varerne købes til videresalg, er der fradragsret for erhvervelsesmomsen, og da foretages der kun en teknisk postering, jf. herved bilag 13, hvor momsen fremtræder neutraliseret. EU-købsmomsbeløbet for marts kvartal i dette bilag på 222.017 kr. er her indeholdt i den samlede angivne købsmoms på 240.843 kr. Der har i den pågældende periode således været tale om indenlandsk moms med differencebeløbet på 18.826 kr. EU-salget betegnet som (B) i dette bilag angår kun det momsfrie salg. ToldSkat kunne ved sin undersøgelse konstatere store differencer mellem de anførte EU-køb (A) og de køb, der var oplyst til de tyske myndigheder, og der kunne ikke ses nogen redegørelse for de manglende biler i henhold til de indhentede oplysninger fra de tyske myndigheder, dvs. salgsfakturaerne fra de tyske leverandører, som passede nogenlunde med listeoplysningerne. Sagen blev begrænset til de 75 bilhandler, hvortil man havde fakturaer fra Tyskland, og man fulgte herefter bil for bil, hvor den var endt henne i henseende til momsafregning. Det er i denne forbindelse uden betydning, i hvilket land bilerne endte. For handel 1-13 og 16 forelå der fakturaer på H.1-selskabets salg til det tyske selskab, og disse fakturaer blev gennemgået ved undersøgelsen. H.1-selskabets fakturaer indeholdt ikke momsnumre, og kun i de første handler var der blevet indberettet til listesystemet. Undersøgelsen viste, at ingen af de 75 handler fuldt ud levede op til kravene for momsfritagelse, men der var dog individuelle forskelle mellem disse handler.

For så vidt angår spørgsmålet om angivelse af tysk moms har vidnet forklaret, at ToldSkat havde et møde med de tyske myndigheder. Man nåede her frem til, at i henhold til momslovens § 22, stk. 2, var den danske erhverver kommet til at hæfte for momsen i det omfang, der ikke kunne dokumenteres betaling af moms i Tyskland. Der fremkom alene 3 dokumenter om den totalt afregnede moms i Tyskland, og en tysk kollega, MR, har for ca. 1 år siden mundtligt oplyst til vidnet, at der ikke foreligger yderligere dokumenter om afregning af tysk moms.

Om et foreliggende bilag med specifikation af driftsresultaterne for de enkelte bilhandler har vidnet forklaret, at momsen skal afregnes, som om den var inkluderet i den samlede salgspris, hvilket i Danmark udgør 20% af denne salgspris og i Tyskland 15/115. Der blev ikke, og skulle heller ikke, afregnes moms i første led ved salget fra en tysk forhandler til det danske selskab.

Særligt om handel nr. 4 har vidnet forklaret, at man ikke her gjorde sig overvejelser om at skelne mellem de heri omhandlede 2 biler.

V.1 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at hun ikke ved, hvad et "skuffeselskab" er, men kun kender til et anpartsselskab. Hun havde intet med driften at gøre, men stod kun som ejer af anparterne i H.1-selskabet. Hun satte dog nogle bilag ind i ringbind. Hun havde andet arbejde. V.7 kom dagligt til virksomheden ... og stod her for den daglige drift. Hun har aldrig set kunder i .... Der kom nogle enkelte importerede tyske biler til .... Hun havde intet med det tyske selskab at gøre. Tiltalte oplyste til hende, at det var nemmest af hensyn til de tyske forbindelser at oprette et tysk selskab. Hun drøftede ikke momsforhold med ham. Hun underskrev generalforsamlingsprotokollatet, men hun husker ikke, hvad forholdet drejede sig om. Hun koncentrerede sig den dag mere om at tage sig af et sygt barn. V.2 bad hende høre efter, hvorpå hun underskrev bilaget. Hun var i Tyskland to gange og så engang det tyske forretningssted, der lå i en lille lejlighed. Da tiltalte var flyttet til Tyskland, kom han som regel hjem fredag og rejste igen mandag morgen. En enkelt gang kørte han da i en auto-transporter.

V.2 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at hans opgave for H.1-selskabet bestod i både bogføring og revision. Han modtog bilagene fra selskabet og foretog afstemning. Han indberettede også til listesystemet i det omfang, sådanne indberetninger har fundet sted. Tiltalte udførte ikke selv noget af dette og kunne heller ikke gøre det. Tiltalte er en dygtig forretningsmand og sælger, men har ikke forstand på bogføring og regnskab. Tiltalte afleverede bilagene på vidnets bopæl. Vidnet kom også hos virksomheden af og til. Han kan ikke sige, hvor ofte han mødtes med tiltalte. Vidnet havde intet at gøre med det tyske selskab, og han pointerede fra starten af, at han ikke ville have noget med det at gøre, da han ikke er god til det tyske sprog og intet kender til tysk lovgivning. Han havde heller ikke kapacitet til at gå ind i noget internationalt. Vidnet syntes, at tiltalte lige så godt kunne køre det hele fra H.1, og han ved ikke, hvorfor tiltalte ville arbejde fra Tyskland. H.1-selskabet begyndte at købe biler i Tyskland, og han orienterede på baggrund af tiltaltes ønske, efter at have foretaget nogle undersøgelser, tiltalte om reglerne, jf. herved brevet af 22. februar 1996. Vidnet gav heri udtryk for, at tiltalte kunne få problemer med momslovgivningen. Vidnet pointerede - han husker dog ikke hvordan - over for tiltalte, at fakturaerne og varerne skulle følges ad. Tiltalte gav udtryk for, at dette ikke var noget problem, fordi tiltalte havde faciliteterne til klargøring af bilerne i .... Vidnet fandt herefter ikke grund til at gøre yderligere i den anledning over for tiltalte. Han skrev dog brevet af 4. oktober 1997 til H.1-selskabet få dage efter selskabets regnskabsafslutning, da han nok ikke syntes, at tiltalte i tilstrækkeligt omfang kunne dokumentere lovkravet om bilernes fysiske tilstedeværelse i Danmark, samt at arrangementet kunne blive anset som fiktivt. Nogle af bilerne blev solgt i Tyskland, og vidnet ville gerne med den tyske revisor have afstemt mellemregningerne mellem de to selskaber. Der blev overført penge fra H.1-selskabet til de tyske sælgere og fra det tyske selskab til H.1-selskabet. Tiltalte havde formentlig svært ved at overskue, hvilket af selskaberne, der var part i handlerne, herunder om han brugte de rigtige firmastempler på fakturaerne. Vidnet tog ikke selv kontakt til den tyske revisor og vidste i øvrigt ikke, hvem det var. Han bad tiltalte om at formidle denne kontakt. Vidnet underskrev regnskabet for 1996/97 den 20. februar 1998 efter at have forsynet det med forbehold om mellemværendet med det tyske selskab og om direktørkontrakten. Vidnet udfyldte momsangivelserne på grundlag af bogføringen. Det var her et stort problem ved H.1-selskabets salg til det tyske selskab at kende det rigtige momsnummer til listesystemet. Han bad tiltalte om at få fat i de nødvendige SE-numre, og tiltalte gav udtryk for, at dette kunne nemt gøres. Den 1. marts 1998 ønskede vidnet at ophøre som revisor for H.1-selskabet. Dette skyldtes, at han ikke rigtigt kunne leve med den forsinkede bogføring og med, at tiltalte havde så mange bolde i luften på en gang. Han henstillede derfor til tiltalte at få lukket det tyske selskab, hvilket tiltalte dog ikke rigtigt ville lytte til. Det anførte i generalforsamlingsprotokollatet blev ikke gennemført. Han kan ikke nærmere forklare, hvordan der skulle etableres et salgskontor i Tyskland. Dette var vist tiltaltes idé. En dag i januar 1999 blev der pludselig foretaget ransagning hos vidnet. Omkring samme tid meddelte han Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at han udtrådte som revisor. Han lavede ikke årsregnskabet for regnskabsåret 1997/98. V.7 var på et tidspunkt ansat i H.1-selskabet. Det er vidnets helt klare opfattelse, at tiltalte aldrig har spurgt vidnet om, hvordan han kunne undgå at betale tysk moms, og at tiltalte heller ikke har interesseret sig for at undgå at betale dansk moms. Vidnet er således aldrig blevet spurgt om, hvordan momsen kunne minimeres. Forevist angivelsesoplysningerne "bilag 13" har vidnet ingen forklaring på, hvorfor der ikke fremgår nogen EU-handel efter den 31. marts 1998.

V.4 har forklaret, at han er bankuddannet og beskæftiger sig med finansiel rådgivning. Engang i 1996 blev han kontaktet af tiltalte, hvorefter vidnet skaffede H.1-selskabet en kassekredit i Sydbank. Vidnet har ikke skaffet finansiering til tiltalte i Tyskland. Det tyske selskab blev stiftet den 23. januar 1997, men det var trådt i aktivitet den 2. januar 1997. Tiltalte deltog ikke rådgivningsmæssigt i denne del. Vidnet skrev den 12. februar 1997 til ToldSkat for at få oplyst spillereglerne for tiltalte. Af svaret af 25. marts 1997 synes at fremgå, at det var det tyske selskab, der skulle stå for handlerne i Tyskland. Det danske selskab blev anskaffet ved hjælp fra advokaterne R1, som vidnet formidlede kontakt til, og som fra advokat R2 erhvervede et allerede stiftet selskab. Tiltalte var da ved at få afsluttet en gældssaneringssag, hvorfor det var hans daværende samleverske, der skulle eje anparterne. Vidnet holdt jævnligt møder med tiltalte om fredagen eller om mandagen, men det ebbede ud, da tiltalte fik endnu mere travlt i Tyskland. Møderne gik ud på, at vidnet kunne blive orienteret, idet Sydbank henvendte sig til vidnet om tiltaltes forhold. Ud fra omsætningen at dømme så det oprindelig ud, som om der var tale om en rigtig god virksomhed. I begyndelsen ville tiltalte sælge importerede biler til danske købere, og senere blev det også til salg af biler i udlandet. Vidnet fik fra ToldSkat også et mundtligt svar, som vidnet noterede ned, og som gik ud på, at man var uden for danske momsregler, hvis både handlen blev indgået, og den pågældende bil blev leveret uden for Danmark. Mercedes-forhandlerne fik bonus i forhold til antale købte biler fra Mercedes-fabrikken, men Mercedes-forhandlerne betingede sig ved salg til tiltalte, at bilerne ikke måtte sælges i Tyskland. Det er derfor logisk, hvis det var H.1-selskabet, der stod som køber. Han husker dog ikke nærmere detaljer om, hvem der på fakturaen skulle stå som køber af bilerne, idet han aldrig har set en faktura. Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have interesseret sig for at få minimeret sin moms. Vidnet har en enkelt gang truffet revisor V.2. Tiltalte er en dygtig handelsmand, men har ikke indsigt i bogføring m.v.

V.5 har forklaret, at han er statseksamineret revisor (Steuerberater). Han har som revisor for H2 GmbH udført bogholderiet samt kasse- og bankafstemningen for januar, april og juli kvartaler 1997. Kontakten må være blevet skabt ved, at tiltalte har ringet og bedt om et møde. Han udførte arbejdet den 19. januar 1998 for de to første kvartaler og den 12. marts 1998 for juli kvartal 1997. Han mener derfor, at det må have været i slutningen af 1997 eller i begyndelsen af 1998, han blev bedt om at udføre arbejdet. Han traf tiltalte 1-2 gange, men herudover var det en yngre kvinde, der kom til ham. Vidnet udarbejdede ikke noget årsregnskab. Han udarbejdede regnskabet og angivelserne af tysk moms (Mehrwertsteuer). Forevist de foreliggende 3 angivelser dateret den 6. januar, 6. januar og 12. marts 1998 er det rigtigt, at han har indgivet disse. På hver af de tre foreviste angivelser mangler den første side. For at få et fuldstændigt overblik skulle man også have bilagenes første side. Udtrykket Übertrag øverst på hver af de tre bilag betyder transportsum. På bilagene er i øvrigt anført indgående moms og indgående EU-moms, som kan fradrages og nettomomstilsvaret. Det er de eneste angivelser, han har indgivet. Der skulle således for perioden med nummer 43 betales ca. 207 DM. For perioden med nummer 41 var der ingen transportsum fra den manglende side 1, og perioden resulterede i et negativt momstilsvar på 16.688 DM. Der forelå et bogholderi som grundlag for angivelserne. Det pågældende selskab beskæftigede sig med køb og salg af biler. Han ved ikke, hvor købene fandt sted, bortset fra at han af fakturaerne kunne se, af hvem bilerne blev købt. Som han husker det, blev bilerne vistnok eksporteret, muligvis til Norge. Måske blev der også solgt til Danmark, men han ved det ikke. Han kan ikke huske, om man dengang skulle indberette til listesystemet. Hvis man skulle det, har han gjort det. Han kan ikke kommentere de tal, der er oplyst fra Bundesamt für Finanzen om modtagne indberetninger. Han har sikkert talt med tiltalte om resultaterne af sit arbejde, men han husker intet herom i dag. Han har ikke rådgivet tiltalte om driften af selskabet, og tiltalte har heller ikke bedt ham herom. Han husker ikke noget om problemer som sådan i selskabet, men den omtalte yngre kvinde fortalte ham, da han fratrådte og udleverede bilagene, at der skulle stiftes et nyt selskab for at skaffe kapital. I den udgående moms kan der fradrages indgående moms fra de købte biler samt af driftsomkostningerne. Tallet på 11.850 DM i angivelsen for perioden med nummer 42, post 61, EU-køb, er udtryk for, at der blev købt biler, men på baggrund af tallene kan der ikke have foreligget et stort lager af biler hos selskabet. Selskabet må selvfølgelig have haft en bankforbindelse. Han kan ikke vide, om momstilsvarene blev betalt, eller om selskabet havde problemer hermed, for tilsvarene forfaldt først 4 uger efter hans ophør som revisor for selskabet. Han modtog materialet for sent til at kunne indsende indberetningerne rettidigt. For januar kvartal 1997 skulle angivelsen have været indsendt senest i maj 1997. Han ved ikke, om myndighederne i den anledning foretog skønsmæssige foreløbige ansættelser han har ikke set nogle sådanne. Hvis der var blevet betalt noget i den forbindelse, ville det blive modregnet i den senere opgørelse. Han skrev sin regning den 12. marts 1998, og bilagene må så være blevet afhentet hos ham nogle dage senere. Efter sit ophør som revisor for selskabet havde han ingen kontakt med tiltalte eller selskabet, hvis senere skæbne han ikke kender til. Han hørte blot ikke yderligere og gik måske ud fra, at tiltalte var utilfreds og havde fundet sig en ny revisor.

V.6 har forklaret, at hun arbejdede for tiltalte i vistnok godt ½ år, formentlig fra omkring april til omkring oktober-november 1998, men hun husker det ikke nøjagtigt. Der var tale om et helt normalt kontor uden tilknyttet biludstilling. Hun deltog i transport af biler og udførte kontorarbejde samt fungerede som oversætter. Hun har en kontoruddannelse. Hendes arbejde bestod nærmere i at skrive kontrakter om handel med biler og omfattede også fakturering. Tiltalte udførte også selv noget kontorarbejde. Hun arbejdede for tiltalte personligt i hans selskab. Tiltalte talte et gebrokkent tysk/engelsk. Hun gennemlæste, hvad han skrev på tysk. Hun havde ingen kontakt til myndigheder og deltog ikke i møder med disse. Tiltalte havde en revisor, V.5, i Tyskland, men hun husker ikke i hvilken periode. V.5 var allerede revisor for tiltalte, da hun tiltrådte stillingen. Navnet PA siger hende ikke noget. Hun har ikke set V.5 eller dennes medarbejdere på tiltaltes kontor, men hun kørte med forbi hos ham med eller efter materiale, dog kun fordi hun alligevel var med. V.5 havde 2 kvindelige medarbejdere, men hun ved ikke, om det var V.5 selv eller hans medarbejdere, der udførte arbejdet for tiltalte. Hun udførte aldrig bogføringsarbejde for tiltalte og går ud fra at dette blev udført hos revisoren. Hun ved, at der et par gange blev afleveret bilag hos revisoren. Hun vidste ikke eller husker ikke, hvor tiltalte opbevarede sine bilag. Hun ved ikke, om der blev udført bogføring i Danmark. Hun har ikke truffet andre medarbejdere på tiltaltes kontor. Tiltalte havde som bankforbindelse den lokale Kreissparkasse. Her havde tiltalte en konto, men hun kender ikke dennes art. Hun mener dog, at der var knyttet checks til kontoen. Hun havde ikke checkfuldmagt. Hun har ikke deltaget i møder i sparekassen. Hun kender intet til tiltaltes skatte- og afgiftsforhold. Hun åbnede af og til posten, men husker ikke noget om her at skulle være stødt på problemer med myndigheder. Hun kender intet til VIES-systemet. Så vidt hun husker, blev der nogle gange beregnet tysk moms og nogle gange ikke, når biler blev solgt til Danmark. Tiltalte sagde, at når der var købt i Tyskland uden moms og straks blev solgt til Danmark eller Sverige, skulle der ikke betales moms. Hun ved ikke, hvorfra tiltalte havde denne viden. Forevist 2 breve af henholdsvis 15. april 1998 og af 6. maj 1998 kender hun ikke noget til det første brev, men hun kan genkende sin underskrift på det andet brev. Hun husker ikke, på hvis initiativ det sidste brev blev skrevet, men normalt skrev hun kun noget efter tiltaltes anmodning. Hun husker ikke drøftelser om tysk moms hos revisoren. Hun vidste, at tiltalte havde firmaet H.1, men hun var ikke i kontakt med det danske firma. Hun havde ikke fast arbejdstid og blev aflønnet kontant, hvilket forekommer i Tyskland. Hun fik også lønafregninger, og der skete også indberetninger til myndighederne i den forbindelse, men hun husker ikke, hvem der forestod dette. Det har dog formentlig været revisoren. Hun gik ud fra, at tiltalte kendte til momsreglerne, når han drev forretning i Tyskland. Hun fratrådte stillingen, fordi hun fik et fast arbejde. Efter sin fratræden har hun ikke haft kontakt med tiltalte. Hun er ikke blevet afhørt i anledning af ransagninger eller lignende hos tiltalte.

Tiltalte har herefter supplerende forklaret, at V.6 var ansat hos ham omkring april-oktober 1998. Derefter var LR, der var bankdirektørens samleverske, ansat i stillingen. Tiltalte taler kun meget lidt tysk og kunne ikke foretage drøftelser med revisoren. V.2 har beskrevet tiltaltes evner til bogføring m.v. korrekt. Han dikterede ikke breve til V.6, der en gang kørte alene ud til revisoren med nogle papirer, som hun sagde til ham, at hun havde gjort klar. Tiltalte lavede ikke noget, der mindede om bogføring, for det kunne han ikke finde ud af. Han husker intet nærmere om Finanzamt .... Han har kun 1 eller 2 gange været hos V.5.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han er arbejdsløs. Senest har han arbejdet som mekaniker hos Citroen i Danmark, men han blev sygemeldt i anledning af mistanke om kræft. Det var dog i stedet en muskellidelse. Han er under behandling, men har til stadighed stærke smerter og kan somme tider ikke gå. Han kan måske opnå pension. Han har ikke drevet selvstændig virksomhed efter ophøret af hans handelsvirksomheder. Han bor alene. Denne sag har i flere år fyldt meget i hans dagligdag og har været ødelæggende for hans seneste parforhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Samtlige 75 biler er købt af H1 ApS hos tyske sælgere. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at kun nogle af bilerne fysisk blev bragt til Danmark.

Efter momslovens § 22, stk. 1 er stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.

En vare anses imidlertid i medfør af momslovens § 22, stk. 2, tillige for erhvervet her i landet, når den er erhvervet under benyttelse af dansk registreringsnummer, selv om varen ikke er modtaget her, medmindre erhververen kan godtgøre, at erhvervelsen pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller transporten er sket.

Bilerne er alle, som anført af byretten, erhvervet momsfrit af H1 ApS under benyttelse af dette selskabs danske registreringsnummer. Bilerne skal derfor alle anses for erhvervet her i landet, hvilket medfører, at et videresalg som udgangspunkt medfører pligt til at afregne dansk moms.

Reglerne for EU-handel over grænserne giver dog i visse tilfælde mulighed for momsfrihed, men dette kræver,

at	handlen finder sted over grænsen,
at	både køber og sælger er momsregistrerede,
at	der foreligger en faktura med angivelse af registreringsnumre,
at	der sker en fysisk overførsel af varen, og
at	der sker indberetning til EU-listesystemet af hver enkelt handel.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at indberetning til EU-listesystemet kun skete for den første del, omkring halvdelen, af de 75 handler. Af disse foreligger der kun faktura for handlerne nr. 1-13 og 16, og de pågældende fakturaer er ikke forsynet med SE-nummer for hverken sælgeren eller køberen. Herefter er betingelserne for momsfrihed ikke opfyldt, og der påhvilede derfor H1 ApS momspligt for alle 75 salg, svarende til det afgiftsbeløb, der er anført i tiltalen. Det bemærkes, at der herunder også påhvilede tiltalte pligt til i februar 1999 at angive moms for de sidste af de salg, der er omfattet af tiltalen, uanset at der blev foretaget ransagning hos ham den 20. januar 1999, samt at der efter det forudgående forløb intet foreligger, som tyder på, at det var ransagningen, der forårsagede, at en sådan angivelse ikke fandt sted.

Salgene til slutkunderne gennemførtes af det af tiltalte særligt oprettede tyske selskab, H2 GmbH, Tyskland. Ved enkelte af disse salg til kunderne fremtræder fakturaen som udstedt af H.1-selskabet, men landsretten lægger i overensstemmelse med tiltaltes forklaring for byretten til grund, at koncernen skulle virke på den måde, at det var det tyske selskab, der skulle videresælge bilerne, og det kan anses som en tilfældighed, at tiltalte i enkelte tilfælde anvendte H.1-selskabets brevpapir ved faktureringen til slutkunderne.

Tiltalte har ubestridt haft den bestemmende indflydelse i begge selskaber, ligesom det var ham, der ledede den daglige drift af dem.

I et notat dateret den 22. februar 1996 gennemgik tiltaltes revisor, V.2, forskellige forhold ved EU-handel med nye transportmidler og gjorde heri tiltalte opmærksom på, at han efter revisorens opfattelse da handlede i direkte modstrid med den tyske lovgivning. De forhold, som tiltalen omfatter, er begået i perioden fra den 1. januar 1997 til den 18. januar 1999. I et brev af 4. oktober 1997 gjorde revisor V.2 tiltalte opmærksom på en række uregelmæssigheder i H.1-selskabet, herunder med en vurdering af, at "omfakturering til Tyskland" kunne blive opfattet som en fiktiv transaktion. V.2 henstillede udtrykkeligt, at selskabet skulle overholde sine forpligtelser i forhold til de offentlige myndigheder, og såfremt dette ikke fremover toges alvorligt, havde revisionen pligt til at foretage indberetning.

Hertil kommer, at det for tiltalte, selv om denne var uden særlig indsigt i momsreglerne, måtte fremstå som usandsynligt, at han ved hjælp af en ret simpel konstruktion af selskaber og videresalg gennem disse, på lovligt grundlag skulle kunne opnå en fritagelse for en momsforpligtelse, der ellers påhvilede H.1-selskabet.

Efter det anførte finder også landsretten, at tiltalte i det hele har handlet med forsæt til afgiftsunddragelse. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Fængselsstraffen og tillægsbøden er passende fastsat.

Det er oplyst, at ToldSkat blev opmærksom på sagen i november 1998, at der i januar 1999 blev foretaget ransagninger, samt at tiltalebegæring blev indgivet til politiet i maj 1999. Herefter blev der foretaget efterforskning, hvorunder tiltalte blev afhørt i oktober 2002, og tiltale blev rejst i begyndelsen af 2003. Den 21. august 2003 afsagde byretten dom, og domsforhandling i ankesagen blev oprindelig berammet til den 10. maj 2004 og følgende dage. Denne domsforhandling blev udsat, idet forsvareren i marts 2004 anmodede om afhøring af nogle vidner fra Tyskland. Herefter domsforhandledes sagen den 13., 15. og 16. december 2004, men blev ikke afsluttet, idet anklagemyndigheden ikke havde sørget for rettidig indkaldelse af vidnet V.6 fra Tyskland. Domsforhandlingen blev senere omberammet til afslutning den 1. november 2005.

Uanset overtrædelsernes karakter og omfang findes det på baggrund af den lange tid, der er anvendt til efterforskning og til ankesagens behandling og som efter det oplyste i alt væsentligt ikke kan lastes tiltalte, forsvarligt i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, undtagelsesvis at gøre hele fængselsstraffen betinget.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at hele fængselsstraffen gøres betinget.

Prøvetiden på 2 år regnes fra i dag.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.