Sagen vedrører spørgsmålet, om klageren skal anses for bidragspligtig af lønindkomst oppebåret som vederlag for arbejde udført som stewardesse for et dansk selskab med hjemmebase i Danmark, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Indkomstårene 2002 til 2004

ToldSkat har anset klageren for arbejdsmarkedsbidragspligtig for perioden 1. september 2002 til 31. maj 2004 af lønindkomst oppebåret ved personligt arbejde i tjenesteforhold for B A/S.

 

Landsskatterettens stadfæster ToldSkats afgørelse.

 

Sagens oplysninger

 

Klageren er svensk statsborger og født og opvokset i Sverige. Hun er gift med C, der ligeledes er svensk statsborger. Klagerens ægtefælle har tidligere arbejdet for luftfartsselskabet B A/S med udgangspunkt i Stockholm, men har i perioden 1. august 2002 til 23. maj 2004 haft ansættelse i X hos samme selskab. I denne forbindelse er ægtefællerne flyttet til Danmark. Klageren er dog først flyttet til Danmark den 1. september 2002.

 

Klageren er uddannet stewardesse og accepterede i forbindelse med flytning af ægtefællens arbejdssted en ansættelse hos B A/S som stewardesse i X, således at parret kunne bo sammen i X. Hun fik i denne forbindelse midlertidig orlov fra sit sædvanlige job som konferencechef i D. Klageren genoptog dette arbejde efter hjemkomsten til Sverige i 2004, se nedenfor.

 

I perioden 1. september 2002 til 31. maj 2004 har klageren således været ansat hos B A/S, hvor hun som stewardesse primært har været beskæftiget med international befordring. Efter det af repræsentanten oplyste har klageren alene være beskæftiget med flyvning i dansk luftrum i ca. 1 % af tiden og derudover ligeligt med flyvning i henholdsvis EØS og ikke-EØS-lande. Derudover har klageren for halvdelen af tidens vedkommende tillige været beskæftiget som servicemedarbejder i Danmark på luftfartsselskabets adresse i X Lufthavn.

 

I forbindelse med flytningen til Danmark boede ægtefællerne i en lejlighed på 70 m2 på i X. Lejer på kontrakten står anført som B A/S. Kontrakten var gyldig for perioden 1. august 2002 til 31. august 2004. Ægtefællerne beholdt samtidig deres hidtidige bopæl i Sverige samt deres sommerhus i Sverige. Ægtefællerne har et barn og et barnebarn, der er bosat i Sverige. Parrets øvrige familie er ligeledes bosiddende i Sverige.

 

De svenske skattemyndigheder har anset klageren for fuldt skattepligtig til Sverige i den omhandlede periode og har beskattet 50 % af klagerens indkomst svarende til arbejdet som stewardesse. Klageren har under arbejdet i Danmark optjent en løn på 114.622 kr. i 2002 og 269.809 kr. i 2003. Derudover har hun modtaget enkepension fra en tidligere ægtefælle i Sverige på henholdsvis 8.043 kr. og 24.291 kr. for indkomstårene 2002 og 2003.

 

 

Af erklæring fra Den Sociale Sikringsstyrelse fremgår bl.a.:

 

"Efter oplysningerne om A's arbejdsmønster, var pågældende under arbejdet i EU/EØS-landene inkl. Schweiz omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Dette uanset om bopælslandet anses at være Sverige eller Danmark.

 

Efter § 7, stk. 3, i lov om en arbejdsmarkedsfond er personer, der er omfattet af forordningen (EF-forordning 1408/71), kun bidragspligtige efter stk. 1 eller stk. 2, i det omfang, det følger af forordningen, at de pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

 

Da A's var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, er det Styrelsens opfattelse, at told- og skatteregionen skal træffe afgørelse efter lovens § 7, stk. 3, om, at pågældende ikke kan fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1. september 2002 - 31. maj 2004."

 

 

ToldSkats afgørelse

 

ToldSkat har anset klageren for arbejdsmarkedsbidragspligtig for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 af lønindkomst modtaget fra B A/S, jf. § 7, stk. 1, litra a, i arbejdsmarkedsfondsloven, da der er tale om løn modtaget fra en dansk arbejdsgiver, ligesom klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. september 2002 indtil fraflytningen i 2004. Afgørelsen gælder tillige det særlige pensionsbidrag.

 

Den modtagne lønindkomst skal derfor anses for omfattet af bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, uanset om klageren er hjemmehørende i Danmark eller Sverige. Det forhold, at de oppebårne lønindtægter fra B A/S i givet fald ikke anses for skattepligtige til Danmark som følge af bestemmelserne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, medfører ikke, at lønnen ikke skal anses for at være A-indkomst efter kildeskattelovens § 43. Det fremgår således hverken af lovgivningen eller praksis, at en dansk arbejdsgivers udbetaling af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold til en i udlandet hjemmehørende person ikke skal betragtes som A-indkomst, når vedkommende er fuldt skattepligtig til Danmark.

 

Der er endvidere henvist til TfS 2000.546 LSR, hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten har fundet, at arbejdsmarkedsbidrag ikke kan anses for en skat i dobbeltbeskatningsmæssig henseende.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke anses for bidragspligtig af lønindkomst oppebåret ved arbejde som stewardesse ved flyvning i international trafik for B A/S i den omhandlede periode, idet den pågældende indkomst ikke kan anses for skattepligtig til Danmark.

 

Til støtter herfor er anført, at eftersom den pågældende indkomst ikke kan anses for skattepligtig dansk indkomst, kan der ikke anses at være et bidragsgrundlag i Danmark for så vidt angår den omhandlede indkomst. Det følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, at bidragsgrundlaget er A-indkomsten. A-indkomsten er defineret i Indeholdelsesvejledningen for 2005 afsnit B.1.1.1, hvoraf det fremgår, at det er en forudsætning for at anse en indkomst for A-indkomst, at indkomstmodtageren er fuldt eller begrænset her til landet.

 

Derudover må det efter repræsentantens opfattelse tillige være en forudsætning for fuldt skattepligtige, at disse er hjemmehørende her i landet. Meningen med afgrænsningen af A-indkomst må netop være at forbeholde dette begreb til indkomst, der kan beskattes i Danmark. Der er herved henvist til kildeskattelovens § 68, hvorefter arbejdsgiveren udelukkende hæfter for A-skat af A-indkomst, såfremt modtageren er skattepligtig her til landet.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

I henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, påhviler pligten til at svare lønmodtagerbidrag personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1.

 

Bidragspligten kan bortfalde efter lovens § 7, stk. 4, såfremt Danmark har tiltrådt en mellemfolkelig aftale om de relevante sociale ydelser.

 

Da klageren er flyttet til Danmark pr. 1. september 2002, har taget opholdt her i landet og haft bolig til rådighed i form af en lejlighed stillet til rådighed af arbejdsgiveren, må klageren anses for fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra 1. september 2002 og indtil den 1. juni 2004, hvor klageren er flyttet tilbage til Sverige, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

 

Bidragsgrundlaget for lønmodtagere udgør i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, blandt andet vederlag i penge omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Ifølge kildeskattelovens § 34 henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge oppebåret for personligt arbejde i tjenesteforhold.

 

Eftersom klageren således må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og har modtaget lønindkomst for beskæftigelse udført for et dansk luftfartselskab med hjemmebase i Danmark, må klageren anses for bidragspligtig af denne lønindkomst. Lønindkomsten, der er oppebåret som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, må endvidere anses for omfattet af bidragsgrundlaget i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, jf. kildeskattelovens § 34.

 

På baggrund af udtalelsen fra Den Sociale Sikringsstyrelse kan der endvidere ikke anses for at være grundlag for at fritage for arbejdsmarkedsbidragspligten i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 4.

 

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.