Sagen vedrører, om man ved beregning af ejendomsværdiskatten skal nulstille en negativ værdi inden man tilbagefører pensionistnedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 10.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har beregnet klagerens andel af ejendomsværdiskat til  2.700 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren ejer 50% af ejendommen i X. Ejendommen er pr. 1. januar 2002 registreret som et bebygget landbrug, med en ejendomsværdi på 1.950.000 kr. og en ejerboligfordeling på 1.377.900 kr. Ejendomsværdiskatten er systemmæssigt beregnet til 5.399,65 kr., hvoraf klagerens andel er beregnet til 2.699,82 kr.

Ved beregningen er der taget hensyn til, at ejendommen er anskaffet før 1. juli 1998 samt at klageren er fyldt 67 år i det pågældende indkomstår.

Klagerens ejendomsværdiskat er opgjort således:

EVSKL § 5: 10 promille af 1.377.900 kr.	13.779 kr.
EVSKL § 6: erhvervet før 2/7 1998. Nedslag  2 promille af 1.377.900 kr.	-2.756 kr.
EVSKL § 7: nedslag 4 promille af 1.377.900 kr., dog max 1.200 kr.	-1.200 kr.
EVSKL § 8: nedslag for 67-årig. 4 promille af 1.377.900 kr. max 6.000 kr. for helårsbolig	-5.511 kr.
Ejendomsværdi, jfr. EVSKL §§ 5 til 8	4.312 kr.
EVSKL § 9b: nedslag. Fastfrosset nedsættelsesbeløb	-6.123 kr.
Beregningsgrundlag inden tilbageførsel efter § 10	-1.811 kr.
Beregningsgrundlaget  nulstilles inden tilbageførsel efter § 10	0
EVSKL § 10: reduktion i nedslag 67-årig. 5% af indkomst over grundbeløb (336.493 kr. - 228.500 kr.)	5.400 kr.
Ejendomsværdiskat for 50% af ejendommen	2.700 kr.

Skatteankenævnet har i deres afgørelse henvist til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2. Denne henvisning er ikke korrekt, da man fra og med indkomståret 2003 skal benytte ejendomsværdiskattelovens § 9b. Den talmæssige opgørelse er korrekt opgjort.

Skatteankenævnets afgørelse

Et nedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, kan ikke overstige den opgjorte ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens §§ 5 til 8.

Det fremgår bl.a. af ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, at nedsættelse højest kan ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter § 5 til 8. Ligeledes fremgår det af ligningsvejledningens afsnit B.8.6.5., at "tillægsbeløbet udelukkende reducerer nedslaget i ejendomsværdiskattelovens § 8 (pensionistnedslaget) og det kan ikke formindske ejendomsværdiskatten beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 9 eller 9a."

Beregningssystemet reducerer derfor det såkaldte fastfrosne beløb fra indkomståret 2002 (6.123,20 kr.) til 4.311,60 kr., hvorved ejendomsværdiskatten før reduktion af § 8 nedslaget er lig 0 kr.

Reduktionen efter § 10 skal efter afsnit B.8.6.5. i ligningsvejledningen først ske efter begrænsningerne i ejendomsværdiskattelovens § 9.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er hjemmel til at nulstille en negativ ejendomsværdiskat, inden der foretages pensionistnedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 10.

Repræsentanten er dermed uenig i den foretagne beregning af ejendomsværdiskatten.

Repræsentanten har bl.a. gjort gældende, at skatteankenævnets nedslag på 6.123,20 kr. ikke er opgjort på grundlag af ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, som skatteankenævnet anfører, men derimod efter ejendomsværdiskattelovens § 9b. Skatteankenævnets citering af § 9, stk. 2, er herudover mangelfuld, hvorved indholdet af bestemmelsen bliver et andet.

Nedslag opgjort efter ejendomsværdiskattelovens § 9b erstatter med virkning fra 2003 nedslaget efter § 9, stk. 2, for så vidt angår stigninger i ejendomsværdien, som er sket til og med 2002. Det gælder således, at § 9, stk. 2 fra og med 2003 ikke er relevant, medmindre ejendomsværdien på et senere tidspunkt falder til under 2002-niveau.

Nedslaget for maksimal stigning har således alene hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Repræsentanten er bl.a. af denne grund uforstående over skatteankenævnets begrundelse for at stadfæste skatteforvaltningens afgørelse, idet begrundelsen fejlagtigt er bygget op om § 9, stk. 2 og ikke den korrekte bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Det fastfrosne nedsættelsesbeløb fra 2002 efter § 9b, stk. 1 er af skatteforvaltningen beregnet til 6.123,20 kr. Repræsentanten er enig i denne værdi. Efter § 9b-nedslaget på 6.123,20 kr. udgør beregningsgrundlaget -1.811 kr.

Efter repræsentantens vurdering skal tilbageførsel efter ejendomsværdiskattelovens § 10 ske fra det negative beløb. Man er således ikke enig i, at det negative beløb nulstilles inden tilbageførsel af pensionistnedslag efter § 10, ligesom man ikke mener, at der er lovhjemmel til at kræve nulstilling af den endelige ejendomsværdiskat, selv om der i praksis ikke kan ske udnyttelse af et negativt beløb.

Efter ToldSkats opfattelse kan nulstilling ske som sidste led i beregningen, jf. ToldSkats vejledning om personlige skatter, afsnit B.8.11, som refereret nedenfor.

"Den endelige ejendomsværdiskat kan mindst være 0 kr. En eventuel negativ beregnet ejendomsværdiskat kan ikke modregnes i positiv ejendomsværdiskat for den skattepligtiges øvrige skattepligtige ejendomme. Det følger af, at ejendomsskatten skal opgøres for hver ejendom, og der er ikke hjemmel til modregning. Sammenligningsgrundlaget, jf. B.8.6.4.3, må ligeledes ikke være negativt ved beregning af stigningsbegrænsningen, således at den helårlige ejendomsværdiskat kan stige fra 0 kr. til 500 kr. (for pensionister mv.) eller 2.400 kr. (for ikke pensionister mv.) før en eventuel nedsættelse efter EVSL §§ 9 og 9a kan ske."

I uddraget fremgår det tydeligt, at det er den endelige ejendomsværdiskat, der mindst kan være 0 kr., og at beregningen kan blive negativ undervejs i beregningen. ToldSkat erkender således, at nedslagene efter ejendomsværdiskatten kan føre til en negativ værdi men finder i den anledning, at nulstilling først skal ske som sidste led i beregningen, hvilket må være efter tilbageførsel efter ejendomsværdiskattelovens § 10.

Konklusionen må herefter være, at der ikke er adgang til at nulstille et negativt grundlag inden tillæg efter § 10, og tilbageførsel efter § 10 skal derfor ske fra den negative værdi.

Ovenstående bekræftes af, at der ved skatteankenævnets kendelse reelt tilbageføres mere end nedslaget efter § 8, hvis beregningsgrundlaget nulstilles inden forhøjelse efter § 10. I klagerens tilfælde tilbageføres reelt 7.191,25 kr., hvilket overstiger nedslaget efter § 8, som udgør 5.511,60 kr.

På denne baggrund kan ejendomsværdiskatten for klagerens andel opgøres til:

EVSKL §5: 10 promille af 1.377.900 kr.	13.779,00 kr.
EVSKL § 6: erhvervet før 2/7 1998. Nedslag 2 promille af 1.377.900 kr.	-2.755,80 kr.
EVSKL § 7: nedslag 4 promille af 1.377.900 kr., dog max 1.200 kr.	-1.200,00 kr.
EVSKL § 8: nedslag for 67-årig. 4 promille af 1.377.900 kr. max 6.000 kr. for helårsbolig	-5.511,60 kr.
EVSKL § 9b: nedslag. Fastfrosset nedsættelse fra 2002	-6.123,20 kr.
EVSKL § 10: reduktion i nedslag 67-årig. 5% af indkomst over grundbeløb (336.493 kr. - 228.500 kr.)	5.399,65 kr.
Ejendomsværdiskat for hele ejendommen	3.588,05 kr.
Ejendomsværdigskat for 50% af ejendommen	1.794,05 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Skatteankenævnet har i deres afgørelse henvist til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, hvor den korrekte henvisning er ejendomsværdiskattelovens § 9b. Den talmæssige opgørelse er dog foretaget korrekt efter ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Retten finder, at skatteankenævnets afgørelse opfylder forvaltningslovens krav til begrundelse, hvorved henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, ikke medfører afgørelsens ugyldighed.

Ejendomsværdiskattelovens § 9b er indført i forbindelse med skattestoppet og har således til formål, at sikre at skatter og afgifter ikke hæves. Der er ved bestemmelsen lagt et loft over ejendomsværdiskatten. De nedslag og begrænsningsregler der findes i ejendomsværdiskatteloven ændres ikke som følge af indførelsen af ejendomsværdiskattelovens § 9b, jf. bemærkningerne til loven.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 10, sidste punkt, at reduktionen foretages efter nedsættelse efter ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Retten finder, at der er hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 9b til at nulstille en negativ ejendomsværdiskat, da bestemmelsen alene lægger et loft over ejendomsværdiskatten. Bestemmelsen fastsætter således kun en øvre grænse, men kan reguleres såfremt beløbet bliver negativt. Retten har ved afgørelsen også lagt vægt på, at såfremt der ikke skulle ske nedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 10, ville en negativ ejendomsværdiskat ikke kunne godkendes, hvorefter den efter praksis vil blive ansat til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse.