Sagen drejer sig om opgørelse af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har ændret værdireguleringen af anparter i B ApS med 18.631.065 kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen, således at tabet på anparterne i B ApS skal indgå med 59.938.079 kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13. Den talmæssige opgørelse overlades i øvrigt til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 17, stk. 2, i forretningsorden for Landsskatteretten.

Told- og Skattestyrelsen har ændret værdireguleringen af anparter i C ApS med 16.634.589 kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen, idet avancen ved salget af anparterne i C ApS ikke skal indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, jf. § 13, stk. 11, 3. pkt.

Told- og Skattestyrelsen har opgjort selskabets godtgørelse til D A/S efter selskabsskattelovens § 13, stk. 10, til 52.448.030 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Generelle oplysninger

Selskabet er moderselskab i A A/S-koncernen, og hele selskabets aktiekapital ejes af E A/S. 

Anparter i B ApS

Sagens oplysninger

Selskabet ejer endvidere hele aktiekapitalen i F A/S, der ejer samtlige anparter i B ApS. Anparterne var erhvervet i 1996, 1998 og 1999.

Ved selvangivelsen for 1999 angav F A/S at have lidt et ikke fradragsberettiget tab på 59.347.072 kr. på anparterne i B ApS.

B ApS konstaterede i 1999 et tab på sine investeringer i obligationer på i alt 73.810.000 kr. og et samlet underskud før skat på 65.389.176 kr. Selskabets anpartskapital blev den 15.12.1999 udvidet med nom. 1.000 kr. til nom. 131.000 kr., idet F A/S tegnede de nom. 1.000 kr. anparter mod en overkurs på 19.999.000 kr., således at der samlet blev indbetalt 20.000.000 kr. B ApS havde ved udgangen af 1998 en gæld til tilknyttede virksomheder på i alt 434.136.192 kr., og denne gæld var ved udgangen af 1999 nedbragt til 4.729.586 kr.

Det er oplyst, at F A/S solgte anparterne i B ApS den 17.12.1999 for en samlet salgssum af 777.928 kr. til E A/S. Købesummen blev fastlagt som differencen mellem B ApS' egenkapital før kapitalforhøjelsen den 15.12.1999 og det herved indskudte beløb. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen skal reguleres, hvis det senere dokumenteres, at selskabets skattemæssige underskud kan handles til en højere kurs end 22.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen har opgjort det tab ved salg af anparterne i B ApS, som skal indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13 således:

31.12.1998	Markedsværdi		40.716.007 kr.
15.12.1999	Kapitalindskud	20.000.000 kr.
	Underbalance	19.222.072 kr.	77.928 kr.
15.12.1999	Værdi herefter		41.493.935 kr.
17.12.1999	Salgssum		- 777.928 kr.
	Tab i fradragsbegrænsningen		40.716.007 kr.

De 20 mio. kr., der er indskudt som kapital af F A/S i B ApS, har sikret tilgodehavendet for B ApS' koncernkreditorer, hvorefter beløbet antages udbetalt til disse. Der er herved etableret et lukket kredsløb for en kontant betalingsstrøm mellem forskellige koncernselskaber uden realitet (tom disposition) uden for koncernen.

Uden denne disposition havde der været (ikke fradragsberettigede) fordringstab, og ikke som opgjort af selskabet (regnskabsmæssigt og skattemæssigt) et (fradragsbegrænsningsmæssigt) skattetab. Der er herved tale om, at et ønsket skattemæssigt resultat har været styrende for denne civilretlige disposition, der følger efter, at selskabet har standset sin aktivitet samtidig med, at det har fået underbalance. Det er konstateret, at selskabet også er inaktivt i årene 2000, 2001 og 2002, idet det ikke er tillagt betydning, at selskabet modtog et lignende tilskud i 2002, hvor midlerne blev udlånt til de øvrige koncerndeltagere.

I den givne situation var der ingen likviditets- eller driftsmæssig (eller almindelig forretningsmæssig) begrundelse for at foretage et kapitalindskud umiddelbart efter, at den erhvervsmæssige aktivitet ophørte med deraf følgende omkostninger m.v., frem for at stille kapitalen til rådighed via mellemregningen. Kapitalindskuddet har alene været til gavn for aktionærens ønskede skattemæssige stilling, men ikke til gavn for B ApS.

Den reelle værdi af kapitalindskuddet pr. 15.12.1999 er derfor ansat til 777.928 kr. svarende til salgssummen for aktierne pr. 17.12.1999. Kapitalindskuddet har herved dækket en underbalance pr. 15.12.1999 på 19.000.072 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at tabet ved salget af anparterne i B ApS sættes til 59.938.079 kr., der er opgjort således:

År		Nom.	Anskaffelsessum
27.8.1996	Stiftelse	125.000 kr.	125.000 kr.
30.12.1998	Kapitalforhøjelse	5.000 kr.	40.000.000 kr.
15.12.1999	Kapitalforhøjelse	1.000 kr.	20.000.000 kr.
		131.000 kr.	60.125.000 kr.
17.12.1999	Salgssum		- 777.928 kr.
Tab			59.347.072 kr.
		6.000 kr.
Fradragsberettiget tab		131.000 kr.	2.718.187 kr.

Der er ikke fradrag for tabet, idet der er modtaget skattefrit udbytte i 1999.

Told- og Skattestyrelsens synspunkter vedrørende selskabets overlevelse og henvisning til realitetsgrundsætningen kan ikke anerkendes. For det første skal selskabskapitalen retableres, når et anpartsselskab har mistet sin egenkapital, jf. anpartsselskabslovens § 28. Hvis ikke selskabskapitalen retableres, skal selskabet opløses. Det synes i denne sammenhæng ret vidtgående, at styrelsen postulerer, at kapitalforhøjelsen ikke er sket med det erhvervsmæssige sigte, at selskabet skulle "overleve". For det andet gøres det gældende, at realitetsgrundsætningen ikke kan finde anvendelse i denne sammenhæng, idet der ikke er tale om tomme og skattebetingede dispositioner.

Det væsentligste element i styrelsens afgørelse er, at man ikke anerkender en kapitalforhøjelse på 20.000.000 kr. som anskaffelsessum. Dette til trods for, at der er tale om et selskabsretligt krav, og at kapitalforhøjelsen er sket ved kontant indskud.

Selskabet har under sagens behandling ved Landsskatteretten supplerende bemærket, at værdireguleringerne skal foretages efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, og at praksis vedrørende aktieavancebeskatningsloven og § 6, stk. 7, nr. 4 (nu stk. 8, nr. 4) derfor ikke har relevans for reguleringerne.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen har som begrundelse herfor anført:

B ApS har lånt af sit moderselskab, F A/S, til køb af obligationer, og B ApS har realiseret et tab på 70 mio. kr., hvorved underbalancen er fremkommet.

Det er nu konstateret, at det fremgår af råbalancerne, at moderselskabet til B ApS har de beløbsmæssige tilgodehavender, dvs. at F A/S har et tilgodehavende ultimo 1998 på ca. 434 mio. kr. og E A/S har et tilgodehavende ultimo 1000 på ca. 4,7 mio. kr.

Ud fra det oplyste beløb kan det konstateres, at der er en underbalance pr. 15.12.1999 før kapitalforhøjelsen på 19.222.072 kr., og at F A/S således har tabt dette beløb på sin fordring, da det er den eneste kreditor i B ApS.

Da tabet på en koncernforbunden fordring ikke er fradragsberettiget for F A/S, har selskabet herefter udvidet aktiekapitalen i B ApS, hvorved der nu er skabt mulighed for at selskabet får tilbagebetalt sit tilgodehavende. Da aktierne i B ApS herefter sælges med skattemæssigt tab - idet B ApS er uden midler efter, at moderselskabet har fået udbetalt sin fordring til kurs pari - har F A/S herved i realiteten skabt et skatteteknisk tab, som ikke er fradragsberettiget, jf. bl.a. TfS 1999.597 H (Hadsten Bank).

At civilretten ikke i alle tilfælde er styrende for skatteretten, fremgår endvidere af Vestre Landsrets dom af 25. maj 2005, der omhandlede et aktiesalg mellem 2 uafhængige parter, hvor den skattemæssige effekt af aktiesalget var søgt elimineret ved kapitaludvidelse og kapitalnedsættelse i samme selskab. Det fremgår heraf, at "Selvom de selskabsretlige dispositioner er gyldige, findes overdragelsen af aktier ikke at kunne ske skattefrit."

Hvis Landsskatteretten på trods heraf ikke finder, at det konstruerede aktietab kan tilsidesættes, henvises til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, nr. 4 - nu stk. 8, nr. 4 - som nedsætter anskaffelsessummen for aktier i forhold til fordringens kursværdi. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges under henvisning til det oplyste til grund, at kapitalforhøjelserne til overkurs er anvendt til at indfri B ApS' gæld til koncernforbundne selskaber, og at mulighederne for at opnå et tab, der kunne indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, indgik i overvejelserne. Det er ikke bestridt, at kapitalforhøjelsen skete ved kontant indskud og i overensstemmelse med de selskabsretlige regler for sådanne kapitalforhøjelser.

Under disse omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte selskabets opgørelse af fradragsbegrænsningen på dette punkt. Tabet på anparterne i B ApS skal derfor indgå med 59.938.079 kr. ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, hvorved avancen ved afståelse af aktierne i B ApS, ejet under 3 år, opgjort m.h.t. ABL § 6 stk. 7, jf. nr. 4, skal indgå i reguleringen, idet det af selskabet opgjorte tab ikke kan lægges til grund ved reguleringen.

Den talmæssige opgørelse overlades i øvrigt til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 17, stk. 2, i forretningsorden for Landsskatteretten. Det bemærkes herved, at en eventuel avance ved afståelse af aktierne i B ApS, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, jf. nr. 4, kan opgøres på den del af disse aktier, der har været ejet i under 3 år, skal indgå i reguleringen, og at Landsskatteretten har ikke taget stilling til rigtigheden af, at selskabet har opgjort et tab på de nævnte aktier.

Anparter i C ApS

Sagens oplysninger

Der blev den 1.1.1999 indgået en aftale mellem A A/S som sælger og G A/S (under omdannelse fra ApS) som køber om overdragelse af nom. 4.125.000 kr. anparter til kurs 1000,4552 i C ApS. Dette var en overdragelse af den samlede anpartskapital i C ApS. Købesummen udgjorde i alt 41.300.000 kr., og det fremgår af aftalen, at beløbet skulle erlægges kontant.

Sælgeren i denne aftale har siden skiftet navn til F A/S, og køberen har skiftet navn til A A/S (klageren). Aktiekapitalen i det tidligere A A/S, nu F A/S, blev samtidig med salget af anparterne i C ApS overdraget til G ApS (nu A A/S).

D A/S ejer samtlige aktier i G ApS (nu A A/S), og ejede indtil den 1.1.1999 også aktierne i det tidligere A A/S (nu F A/S).

Værdien af anparterne i C ApS pr. 31.12.1998 blev opgjort til 24.665.441 kr. i regnskabet for 1998 for det tidligere A A/S (nu F A/S), hvilket efter det oplyste svarede til den indre værdi af C ApS på dette tidspunkt.

I indkomståret 1999 var C ApS sambeskattet med G ApS (nu A A/S).

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen har medregnet en skattefri realiseret gevinst på i alt 16.634.589 kr. ved salg af anparterne i C ApS ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13. Beløbet udgør differencen mellem den aftalte salgssum for anparterne og deres værdi pr. 31.12.1998.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der ikke er nogen gevinst eller værdistigning, som skal indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13.

Det, som skal indgå heri, er den realiserede eller urealiserede avance ved salg af de omhandlede anparter i forhold til markedsværdien pr. 31.12.1998. I og med at anparterne overdrages pr. 1.1.1999 er der ikke nogen forskel på markedsværdien pr. 31.12.1998 og den faktiske overdragelsessum, idet overdragelsessummen må antages at repræsentere markedsværdien.

Det er tidligere overfor styrelsen erkendt, at der er sket en fejl, idet overdragelsen efter hensigten skulle have fundet sted til den indre værdi, svarende til den regnskabsmæssige værdi. Regnskabsmæssigt er overdragelsen også behandlet i overensstemmelse hermed. Der er altså ikke regnskabsmæssigt bogført nogen gevinst. Denne fejl har imidlertid ikke nogen indflydelse på ovenstående betragtninger om, at der ikke er nogen gevinst, som skal medregnes på finanskontoen.

Den opgjorte avance skal endvidere ikke medregnes i finanskontoen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt. C APS må anses at opfylde ejerbetingelsen direkte eller indirekte i hele indkomståret 1999. Forholdet er det, at C ApS i hele indkomståret 1999 er ejet af moderselskabet A A/S og sambeskattet med dette. C ApS er derfor omfattet af transparens efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8. Frem til overdragelsestidspunktet den 1.1.1999 var C ApS ejet af F A/S, der også som følge af § 13, stk. 11, er omfattet af transparens i hele 1999. C ApS er altså uafbrudt omfattet af transparens i 1998 og 1999. Det må derfor følge enten af selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt., eller af bestemmelsens stk. 11, 3. pkt., at avancen vedrørende anparter i datterselskabet C ApS ikke skal medregnes i finanskontoen. Hensigten med disse to bestemmelser er jo netop, at avancer vedrørende datterselskaber, der er omfattet af transparens, ikke skal medregnes i fradragsbegrænsningen. Dette gælder uanset om den transparente beskatning er begrundet i sambeskatning (stk. 8) eller 25 % ejerskab uden for sambeskatning (stk. 11).

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet.

Styrelsen har som begrundelse herfor anført, at C ApS ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 11, da F A/S ikke ejer aktierne heri i hele indkomståret, jf. stk. 1.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klageren har efter forelæggelsen af Told- og Skattestyrelsens bemærkninger fastholdt, at C ApS er omfattet af transparens både i 1998 og i 1999, og at det derfor følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt. eller stk. 11, 3. pkt., at avancen vedrørende anparterne i dette selskab ikke skal medregnes i finanskontoen.

Selskabet har endvidere bemærket, at det anførte ikke ville ændre noget i forhold til selskabsskattelovens § 11, 3. pkt., idet C ApS ville være ejet hele indkomståret af G  (nu A A/S) gennem både direkte og indirekte ejerskab.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ikke bestridt, at det selskab, der tidligere hed A A/S (nu F A/S), solgte de omhandlede anparter for i alt 41.300.000 kr. ved aftalen af 1.1.1999. Det er heller ikke bestridt, at anparterne var medregnet med 24.665.441 kr. ved opgørelsen af selskabets tab eller avancer efter lagerprincippet ved udgangen af 1998. Selskabet konstaterede således en gevinst svarende til differencen mellem disse to beløb ved salget, og denne gevinst er ikke skattepligtig for selskabet efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 2. pkt., skal udbytter og avancer vedrørende aktier i sambeskattede datterselskaber ikke medregnes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13. Tilsvarende skal udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaber, hvor moderselskabet ejer mindst 25 % af aktiekapitalen, ikke medregnes, jf. § 13, stk. 11, 3. pkt.

Da hele anpartskapitalen i C ApS indtil 1.1.1999 var ejet af det selskab, der tidligere hed A A/S (nu F A/S), som samtidig med salget af anparterne i C ApS blev overdraget til det samme selskab, som købte anparterne i C ApS, skal avancen ved overdragelsen af anparterne i C ApS ikke indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt.

Der er ikke ved afgørelsen taget stilling til, om købesummen for anparterne i C ApS oversteg det beløb, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for anparterne, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Godtgørelse til D A/S efter selskabsskattelovens § 13, stk. 10

Sagens oplysninger

Told- og Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse meddelt, at selskabet i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 10, skal godtgøre D A/S 52.448.030 kr., opgjort som 32 % af overførsel af negativ saldo fra D A/S, 163.900.095 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabet har påklaget styrelsens afgørelse vedrørende godtgørelsen til D A/S til Landsskatteretten med påstand om, at godtgørelsen skal ansættes til 0 kr. 

Selskabet har som begrundelse herfor anført, at fastsættelsen af godtgørelsen indgår som en integreret del af den foretagne ansættelse af den skattepligtige indkomst, og at det af klagevejledningen fremgår, at styrelsens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

Selskabet har også anført, at spørgsmålet om godtgørelse kan indirekte have betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet manglende betaling af godtgørelse kan have den konsekvens, at der anlægges nogle betragtninger om tilskud, hvilket kan have indkomstskattemæssige konsekvenser. Tilsvarende kan den manglende eller udskudte betaling betyde rentefiksering eller gennemførelse af rentebetalinger, som også har betydning både for den skattepligtige indkomst, og som i dette tilfælde, betydning for pensionsafkastbeskatningen.

Det kan ikke eller bør ikke være sådan, at spørgsmål, som er afgjort af den lignende myndighed, og som indgår som en integreret del af indkomstansættelsen, og som indirekte kan have betydelige indkomstskattemæssige konsekvenser, kan afvises af Landsskatteretten.

Selskabet har videre gjort gældende, at hvis en sådan godtgørelse ikke finder sted, eller hvis selskabsrevisionen er uenige i godtgørelsens størrelse, kan selskabsrevisionen foretage korrektioner, jf. ligningslovens § 2, herunder følgeændringer i form af såkaldte sekundære justeringer i indkomstansættelserne. Godtgørelserne har derfor betydning for selskabernes indkomstansættelser.

Selskabet har til støtte for påstanden om, at godtgørelsen skal ansættes til 0 kr. anført, at det af selskabsskattelovens § 13, stk. 10, fremgår, at det er den skattemæssige værdi af tabet, som skal godtgøres. Imidlertid fremgår det ikke af hverken lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget, L 213 1998/99, hvad der skal forstås ved den skattemæssige værdi. Til gengæld fremgår det, at udligningen mellem selskaberne er fastsat i overensstemmelse med fremgangsmåden i sambeskatningsvilkår 2.5.2. Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er nogen reference til eller taget stilling til tilfælde, hvor sambeskatningen er omfattet af vilkår 2.5.3., hvorefter nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet. Koncernen er netop omfattet af vilkår 2.5.3., og nettoskatten bogføres i moderselskabet E A/S. Under sambeskatningsvilkår 2.5.3. sker der ikke nogen fordeling af nettoskatten mellem de sambeskattede selskaber, ligesom der ikke foretages nogen refusion eller godtgørelse ved overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber. Den i selskabsskattelovens § 13, stk. 10, nævnte skatteværdi skal derfor opgøres ud fra en konkret vurdering. I tilfælde som E's har udnyttelsen af negativ finanskonto ved overførsel fra D A/S til A A/S ikke nogen skattemæssig værdi, fordi selskabsskatten ikke posteres i nogen af disse selskaber. Det vil være udtryk for en absurd logik, dersom A A/S skulle godtgøre D A/S for udnyttelse af den negative finanskonto, mens A A/S på den anden side, jf. sambeskatningsvilkår 2.5.3., ikke får nogen refusion eller godtgørelse for det skattepligtige underskud.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Styrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen herved bemærket, at klagen kan påkendes af Landsskatteretten, idet bemærkningen i selskabsskattelovens § 13, stk. 10, 3. pkt., alene skal forstås således, at selskab f.eks. ikke er skattepligtigt af et sådant tilgodehavende. 

Styrelsen er enig med repræsentanten i, at godtgørelsen har betydning for selskabernes indkomstansættelser, som kan behandles af Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at klage over godtgørelse efter selskabsskattelovens § 13, stk. 10, ikke er en klage over en ansættelse, som omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 23, der kunne påklages til Landsskatteretten, men efter ikrafttrædelsen af skatteforvaltningsloven d. 1. november 2005, anses Landsskatteretten for kompetent klagemyndighed, jf. lovens § 11, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 10 har følgende ordlyd:

"Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt. nævnte hensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til livsforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab."

Af forarbejderne til loven (bemærkningerne til lovforslag L 213 1998/99) fremgår, at udligningen mellem selskaberne er fastsat i overensstemmelse med fremgangsmåden i sambeskatningsvilkår 2.5.2. Af det nævnte sambeskatningsvilkår fremgår, at udligningsbeløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Nettoskatteprocenten er skatteprocenten korrigeret for lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, ligningslovens § 33 samt dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der henvises til ligningsvejledningen 1999 afsnit S.D.4.13.

Herefter anses "den skattemæssige værdi af tabet" i selskabsskattelovens § 13, stk. 10, at udgøre nettoskatten af det overførte tab. At selskaberne har anvendt sambeskatningsvilkår 2.5.3., hvorefter hele skatten posteres hos moderselskabet, ændrer ikke herpå.

Da der ikke er gjort indsigelse mod Told- og Skattestyrelsens opgørelse af beløbet, stadfæstes ansættelsen på dette punkt