Der klages over bindende ligningssvar afgivet af KomSkat I/S den 26. januar 2005, idet der var stillet følgende spørgsmål vedrørende de skattemæssige konsekvenser af ændring af lånevilkår på selskabets lån fra hovedanpartshaveren:

Kan skatteforvaltningen bekræfte, at ændringen af lånevilkårene som beskrevet nedenfor på lånet fra B til A ApS ikke har skattemæssige konsekvenser, idet det nuværende lån må anses for at være kurs 100 værd?

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningen har besvaret spørgsmålet på følgende måde:

Nej, det kan ikke bekræftes at ændringen af lånevilkårene ikke har skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Repræsentanten har endvidere anmodet om adgang til at udtale sig for retten på et retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har retten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Selskabet er 100 % ejet af B (herefter hovedanpartshaveren).

I 2001 erhvervede selskabet 25 % af C ApS. Ved indskud i 2002 blev selskabets ejerandel forøget til 30 %. Selskabet har ikke herudover nogen aktivitet.

Selskabets køb af anparter i C ApS blev finansieret ved lån fra hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren har således ved aftale af 1. december 2001 udlånt 2.120.000 kr. til selskabet. Af aftalen fremgår:

"Lånet forfalder på anfordring, når selskabet opnår likviditet til betaling. Rente er mindsterenten plus 2 % og tilskrives og forfalder 1. gang den 31. december 2006, hvis ikke der erlægges ydelser inden denne dato. Er dette tilfældet anses ydelsen først at dække renter, derefter afdrag."

Den 8. august 2002 er det med håndskrift på aftalen tilføjet:

"Tillæg til aftale:

B stiller midlertidig sikkerhed på 500.000 kr. overfor banken gennem indbetaling på spærret konto. Når banket ophæver kravet om sikkerhed, tilbagebetales sikkerhedsstillelsen. Renten forfalder først d. 31.12.2006 uafhængig af at sikkerhedsstillelsen tilbagebetales."

Den 1. december 2002 er det yderligere med håndskrift på aftalen tilføjet:

"Tillæg til aftale:

Lånet er udvidet med 500.000 kr. per 1. december 2002 på uændrede vilkår."

Det er oplyst, at lånet pr. 31. december 2004 udgjorde 2.649.800 kr.

C ApS driver grossistvirksomhed inden for elektronik. Den 29. november 2001 erhvervede C ApS samtlige aktier i D A/S - dels fra E ApS (76 % af aktierne for en anskaffelsessum på 12 mio. kr.) og dels fra boet efter F (24 % af aktierne for en anskaffelsessum på 2,8 mio. kr.). D A/S blev pr. 1. januar 2002 fusioneret skattefrit med G A/S (herefter H A/S).

Repræsentanten har forklaret, at fusionen blev gennemført, idet man forventede at kunne udnytte synergier mv. herved. De forventede synergier slog imidlertid ikke umiddelbart igennem, og H A/S havde i 2002-2003 utilfredsstillende resultater, idet driftsresultaterne ikke var tilstrækkelige til at rumme goodwillafskrivningerne i koncernen. Udviklingen er imidlertid vendt i 2004. Omsætningen er således forøget med ca. 8 % i forhold til 2003, samtidig med at omkostningerne er faldet. Dette skyldes blandt andet, at H A/S har fokuseret på færre leverandører og opbygning af nye markeder. Selskabet vil også fremover have fokus på disse områder, og forventer derfor, at udviklingen vil fortsætte og at man kan drage fordel af de synergier, som man forventede af fusionen.

Repræsentanten havde fejlagtigt oplyst hovedanpartshaveren, at beskatning af renterne ville ske på forfaldstidspunktet. Skatteforvaltningen har den 10. september 2004 ændret hovedanpartshaverens skatteansættelse for indkomstårene 2001-2003, således at han er skattepligtig af renterne. Repræsentanten og hovedanpartshaveren er ikke uenige heri.

Da hovedanpartshaveren har og skulle finansiere skatten af renterne, uden at han har modtaget renterne, ønsker han at ændre lånevilkårene, således at lånet er rentefrit mod at indfrielseskursen ændres til 112.

Skatteforvaltningens afgørelse

Ændringen af lånevilkårene har skattemæssige konsekvenser, da hovedanpartshaveren i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, vil blive beskattet af rentefordelen ved et uforrentet lån.

Der henvises til kursgevinstlovens §§ 6, 12, 14, stk. 2 og § 26. Kursgevinstloven omhandler den skattemæssige behandling af gevinst/tab på fordringer og gæld. Personer mm. er omfattet i henhold til kursgevinstlovens § 12, hvor kursgevinst på en fordring som hovedregel er skattefri, hvis den overholder mindsterentekravet. Overholder fordringen ikke mindsterenten betegnes den som sortstemplet, og en eventuel kursgevinst vil blive skattepligtig. Det er dog en forudsætning for beskatning af kursgevinster, at der reelt er opnået kursgevinst, det vil sige, hvis lånet indfries til kurs 100 efter 2 år, er der vel ingen kursgevinst (det beløb, der er lånt, er det samme, som der tilbagebetales), jf. kursgevinstlovens § 26. Der henvises til TfS 1988.128 og ligningsvejledningen 2004-4 afsnit A.D.2.

Der henvises til ligningslovens § 2, som er en generel regel om, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. I henhold til praksis omfattes låneforhold mellem interesseforbundne parter, som her mellem hovedanpartshaver og selskab, og der vil ske korrektion af skatteansættelsen, når renten ikke svarer til den rente, der ville være fastsat, hvis lånet var optaget mellem uafhængige parter. Ved et rentefrit lån fra hovedanpartshaver til selskab vil hovedanpartshaveren blive beskattet af rentefordelen som kapitalindkomst (fikseret rente). Der henvises til ligningsvejledningen 2004-4 afsnit S.I.1.3.

Et uforrentet lån, der ikke opfylder mindsterentekravet i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, benævnes som sortstemplet og eventuelle kursgevinster skal beskattes. Hvis fordringen vil kunne indfries til kurs 100 er der ud fra det foreliggende ingen kursgevinst til beskatning. Lånet stiftes til kurs 100 og indfries til kurs 100.

Da lånet/fordringen imidlertid er uforrentet og forholdet mellem hovedanpartshaveren og selskabet er af kontrollerende art, omfattes transaktionen af ligningslovens § 2. I henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, skal parterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Specielt vedrørende låneforhold mellem interesseforbundne parter, og vedrørende uforrentede lån vil der ske beskatning af en fikseret renteindtægt.

Dette gør, at selvom parterne laver rentevilkårene om, så der er tale om et rentefrit lån, der kan indfries til kurs 100, vil der alligevel ske beskatning af en fikseret rente efter reglerne i ligningslovens § 2. Parterne opnår således ikke det, de gerne vil - ingen skattemæssige konsekvenser ved transaktionerne mellem hovedanpartshaveren og selskabet.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har skatteforvaltningen afgivet følgende udtalelse:

"(...)

 Værdien af selskabet skal opgøres til handelsværdien, den pris man på et given tidspunkt vil kunne få for virksomheden og selskabets repræsentanter mener at som følge af en faktisk betalt goodwill på kr. 12,8 mio. kan en andel fordeles over til A ApS, svarende til kurs 100 for fordringen, på trods af at selskabet har en negativ egenkapital pr. 31.12.2004. Selskabets repræsentanter mener ikke at goodwillværdien skal afskrives, men at handelsværdien er den fulde værdi (12,8 mio. betalt i 2001).

Selskabets repræsentanter anses ikke ud fra det foreliggende, at have dokumenteret selskabets handelsværdi pr. 31.12.2004, i hvert fald er kurs 100 beregnet under forudsætning af at det antages at der er positive udvikling, som kun 2004 har udvist, samt en goodwillværdi på grundlag af hvad der er betalt for virksomhederne i 2001. Den goodwill der er betalt for har jo netop ikke "slået til" endnu og selskabet har udvist negativ egenkapital

Det anses for at være ret usikkert hvad goodwillværdien vil være for en evt. køber, og umiddelbart synes kursen at ligge under kurs 1000, især hvis man ser hvad der er af værdier til en fordring på kr. 2.120.000. Hvis det antages at værdien for selskabet er knap kr. 600.000 og der er en sikret kapital på kr. 500.000, vil kursen være knap 50.

Der er endvidere er en forholdsvis unormal aftale tilknyttet herunder,

• at lånet forfalder til betaling når selskabet har likviditet til det
• at renten forfalder når lånet indfries, medmindre der erlægges afdrag inden denne
• dato, som anses for at have betydning for en evt. køber af selskabet.

Det er ud fra dette ret usikkert om man får sine penge og disse vilkår må bevirke at fordringen ikke er kurs 100.

Lånet er endvidere stiftet mellem kontrollerende parter, hvilket bevirker at der er tale om fordelagtige vilkår for parterne og at der ikke er modstridende interesser, som der ville være hvis det for eksempel var et banklån.

Det er også min vurdering at det har betydning for kursens fastsættelse at der er tale om interesseforbundne parter, og at afdrags/rentevilkårene er fordelagtige herunder at hvis det havde været et banklån ville man ikke kunne opnå sådanne vilkår. Dette anses også for at have betydning ved en evt. overdragelse af fordringen, for det ville være forbundet med usikkerhed for kreditor, hvornår, og om han får sine penge.

Hvis man vurderer kursfastsættelsen efter Told- og Skattestyrelsens tabel for kursfastsættelse af pantebreve 2. kvartal 2005, vil kursen være under 100 ved en rentefod på 0-4 % og omkring 100 ved en rentefod på 6 % ved en pantesikkerhed indenfor 94 % af handelsværdien.

Ud fra dette er det vores opfattelse at kursen for fordringen ligger under kurs 100, og hvis man også skal tage hensyn til repræsentanterne argumenter, primært det med at selskabet det seneste år er gået fremad, vil kursen nok være omkring 80. Det skal dog nævnes at grundlaget er alt for usikkert, også set i forhold til at afgive et bindende svar der binder skattemyndigheden i 5 år."

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanterne har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Hovedanpartshaveren ydede i 2001 et lån til selskabet til finansiering af indskud i C ApS. Selskabet var imidlertid ud fra en likviditetsmæssig betragtning ikke i stand til at betale renter på lånet. Parterne ønskede derfor, at renter først skulle forfalde på indfrielsestidspunktet den 31. december 2006. Repræsentanterne fik desværre fejlagtigt oplyst hovedanpartshaveren, at beskatning i overensstemmelse med hovedprincippet sker på forfaldstidspunktet, hvorfor der ikke skulle ske periodisering. Dette er som bekendt ikke korrekt, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorfor skatteforvaltningen ved brev af 10. september 2004 ændrede skatteansættelsen for hovedanpartshaveren for indkomstårene 2001-2003. Det har resulteret i, at hovedanpartshaveren har skullet finansiere skatten, uden at han har modtaget renter fra selskabet. Det har derfor været drøftet, hvordan den ønskede sammenhæng mellem modtagelse af renter og skattebetaling kunne opnås. Sammenhængen kan opnås ved at ændre lånevilkårene.

Det oprindelige lån var forrentet med 6 % p.a. og skulle indfries til kurs 100. Lånevilkårene ønskes ændret, således at lånet fremover er uforrentet, mod at gælden indfries til en overkurs svarende til en rente på 6 % p.a., således at det samlede afkast er uforandret. Pr. 31. december 2004 udgjorde mellemregningen mellem selskabet og hovedanpartshaveren 2.656.050 kr. Den nye hovedstol vil skulle indfries til kurs 112 (2 års rente a 6 % = 12), det vil sige, at selskabet skal betale 2.974.776 kr. ved indfrielsen den 31. december 2006.

For hovedanpartshaveren betyder omlægningen, at en skattepligtig renteindtægt omlægges til en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, idet fordringen er sortstemplet. Men hvor renteindtægten beskattes løbende, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, beskattes kursgevinsten først ved realisation, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Denne eneste forskel på den skattemæssige behandling af de to lån er således beskatningstidspunktet, der for begge parter udskydes. Der er således symmetri i beskatningen. Ved ændringen af lånevilkårene opnår parterne, at den skattemæssige behandling vil være i overensstemmelse med likviditetsstrømmen, hvilket er det, som parterne hele tiden har ønsket.

Ifølge ligningsvejledningen A.D.2.14 kan lånevilkår ændres i et sådant omfang, at det må sidestilles med indfrielse og nystiftelse. Praksis på området er meget begrænset, men det fremgår, at der skal relativt meget til for at anse vilkårsændringer for at udgøre et identitetsskift. I den foreliggende situation ændres renten og indfrielseskursen. Dette må sidestilles med et identitetsskift. Derfor skal der ske en kursfastsættelse af det eksisterende lån. Hvis kursen på det eksisterende lån er under 100, vil identitetsskiftet betyde, at selskabet har en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 6, mens hovedanpartshaveren har et kurstab, der ikke er fradrag for, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Værdien af fordringen afhænger af værdien af selskabet, det vil sige indre værdi tillagt goodwill.

Egenkapitalen i selskabet var pr. 31. december 2004 negativ med 680.373 kr.

Uafhængige parter har værdiansat D A/S (nu H A/S) til 14,8 mio. kr. den 29. november 2001. Samtidig erhvervede D A/S G A/S for 10 mio. kr. Goodwill i de to handler udgjorde i alt ca. 12,3 mio. kr. Som følge af afskrivning er goodwill pr. 31. december 2004 bogført til ca. 8,5 mio. kr. Dette afspejler ikke en reel værdiforringelse af goodwill.

H A/S har haft et par år med dårlige resultater i 2002-2003. Men H A/S har imidlertid i 2004 vist, at udviklingen er vendt, hvilket dokumenteres af, at resultatet før skat er forbedret fra et underskud på 120.000 kr. i 2003 til et overskud i 2004 på ca. 2,5 mio. kr. og med realistiske forventninger om yderligere forbedringer de kommende år. Repræsentanterne har beregnet goodwill for H A/S i henhold til skattemyndighedernes vejledende beregningsregel for 2002-2004. Levetid på goodwill er sat til 10 år i overensstemmelse med koncernens praksis. Dette giver en goodwill på 1,5 mio. kr., hvilket imidlertid er betydeligt mindre end den bogførte værdi af goodwill på ca. 8,5 mio. kr. Goodwill-modellen er dog alene vejledende, og i det omfang goodwill-modellen må antages ikke at give et korrekt billede af den reelle goodwill, kan modellen ikke anvendes. Til vurdering heraf har repræsentanterne beregnet goodwill efter goodwill-modellen for henholdsvis D A/S og G A/S ved overtagelsen i 2001. For begge selskaber giver goodwill-modellen en goodwillværdi på 0 kr. Den faktisk betalte goodwill var imidlertid ca. 12,3 mio. kr. Det må på denne baggrund konkluderes, at goodwill-modellen ikke giver et korrekt billede af goodwill for den pågældende virksomhed. Hertil kommer, at goodwill-modellen er bagudrettet og ikke fremadrettet. Som følge heraf afspejler modellen ikke, at H A/S har gennemført væsentlige tiltag, som har forbedret selskabets resultat for 2004 betydeligt, og at koncernen forventer, at der vil være en tilsvarende positiv udvikling fremover. Den faktisk betalte goodwill i 2001 svarer til 357 % i forhold til indre værdi (egenkapital pr. 31. december 2001 for D A/S udgjorde ca. 3.4 mio. kr., hvori indgår værdien af G A/S). Pr. 31. december 2004 udgjorde egenkapitalen i H A/S ca. 3,6 mio. kr. Ved en goodwill på 357 % heraf svarer det til 12,8 mio. kr. En goodwill på 12,8 mio. kr. vil resultere i en værdi på ca. 600.000 kr. af selskabet:

Egenkapital pr. 31. december 2004		-680.373 kr.
Goodwill	12.800.000 kr.
Bogført goodwill	8.535.505 kr.
Ikke bogført goodwill	4.264.495 kr.
30 % heraf		1.279.349 kr.
Værdi af A ApS		598.976 kr.

Fordringen skal herefter værdiansættes til kurs 100. Denne værdiansættelse understøttes yderligere af, at med den forventede økonomiske udvikling i driftsselskabet vil en eventuel køber af virksomheden med stor sandsynlighed betale en pris, som vil give selskabet (A ApS) en pæn positiv egenkapital. Hovedanpartshaveren kan derfor med al rimelighed forvente, at den eksisterende fordring vil kunne indfries til kurs 100.

Repræsentanterne er uforstående overfor skatteforvaltningens bemærkning om, at "selvom parterne laver rentevilkårene om, så der er tale om et rentefrit lån der kan indfries til kurs 100, vil der alligevel ske beskatning af en fikseret rente efter reglerne i ligningslovens § 2". Det nye lån skal indfries til kurs 112, og ikke til kurs 100. Skatteforvaltningens besvarelse hviler derfor på en urigtig antagelse.

For så vidt angår spørgsmålet om rentefiksering har skatteforvaltningens sagsbehandler telefonisk uddybet begrundelsen og oplyst, at ligningslovens § 2 efter hendes opfattelse alene omfatter renter og ikke kursgevinster. Repræsentanterne kan ikke tilslutte sig denne opfattelse. Ligningslovens § 2 fastslår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal være indgået på markedsvilkår. Det er således selve transaktionen - i dette tilfælde låneaftalen - der skal vurderes, og ikke de enkelte lånevilkår isoleret set.

En låneaftale indbefatter blandt andet vilkår om rente og kurs, og ved vurdering af, om låneaftalen er på markedsvilkår skal der henses til det samlede afkast, som kan være i form af renter, kursgevinster eller en kombination af disse. Da der konkret ikke sker ændring i det samlede afkast ved omlægningen, er der ikke som følge af selve omlægningen grundlag for at hævde, at lånet ikke længere er på markedsvilkår. Skatteforvaltningen har ikke tidligere fundet grundlag for at tilsidesætte lånevilkårene. Når skattemyndighederne har anset afkastet på det hidtidige lån for at være på markedsvilkår, må det fremtidige lån dermed tilsvarende være på markedsvilkår. Der er derfor ikke grundlag for at foretage rentefiksering.

Repræsentanterne er naturligvis enige i, at hvis lånet skulle indfries til kurs 100 og samtidig var uforrentet, så var der grundlag for at foretage rentefiksering.

Da skatteforvaltningen ikke i øvrigt ses at være uenig i, at kursværdien af det gamle lån er 100, er der ikke grundlag for at opretholde skatteforvaltningens besvarelse. Svaret bør ændres til "ja".

Vedrørende skatteforvaltningens udtalelse til Landsskatteretten

Skatteforvaltningen har anført, at kun 2004 har udvist en positiv tendens. Også 2005 har udvist et solidt overskud, der fuldt ud lever op til forventningerne. Skatteforvaltningen har anført, at den goodwill, der er betalt for, ikke har slået til endnu. Der skal altid lægges vægt på tredjemandshandler. Skatteforvaltningens udtalelse om, at hvis det antages at værdien for selskabet er knap 600.000 kr. og der er en sikret kapital på 500.000 kr., vil kursen være knap 50, giver ikke mening. Ved en positiv værdi af selskabet vil samtlige gældsposter blive dækket fuldt ud. Skatteforvaltningen har udtalt, at den tilknyttede aftale er forholdsvis unormal - herunder at lånet forfalder til betaling, når selskabet har likviditet til det, samt at det vil være forbundet med usikkerhed for kreditor, hvornår han får sine penge. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. Der er aftalt et fast indfrielsestidspunkt, nemlig d. 31. december 2006.

Skatteforvaltningen har anført, at der ikke er tale om normale lånevilkår, men at lånevilkårene kun opnås som følge af, at aktionæren har dominerende indflydelse på selskabet, hvorfor skatteforvaltningen er af den opfattelse, at der skal ske rentefiksering. I lighed hermed har skatteforvaltningen hævdet, at lånet er stiftet mellem kontrollerende parter, hvilket bevirker at der er tale om fordelagtige vilkår. Disse postulater kan ikke tiltrædes. Når forbundne parter handler med hinanden, skal det ske på markedsvilkår for at kunne anerkendes skattemæssigt. At der er tale om forbundne parter er ikke per automatik ensbetydende med, at der er handlet på andet end armslængde. Derimod skal der foretages en konkret vurdering af samtlige vilkår for at vurdere, om det samlede resultat er på markedsvilkår. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at i tilfælde, hvor skattemyndighederne foretager rentefiksering, sker dette til diskontoen + 4 %. Diskontoen udgør p.t. 2 %, hvorfor diskontoen + 4 % er 6 %, hvilket stemmer overens med den aftalte rente. Samlet set er det repræsentanternes opfattelse, at skatteforvaltningens udtalelse ikke er velegnet til at indgå i vurderingen af værdiansættelse af fordringen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den påtænkte ændring af lånevilkårene vil medføre, at hovedanpartshaverens bestående fordring anses for indfriet, og at der samtidig stiftes en ny fordring. Selskabet vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på den indfriede gæld, jf. kursgevinstlovens § 6. Henset til de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at kursen på fordringen var 100 pr. 1. januar 2005. Der henvises til skatteforvaltningens udtalelse til Landsskatteretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger kan det endvidere ikke afvises, at der vil være grundlag for at fiksere renter, hvis den påtænkte ændring af lånevilkårene gennemføres.

Det kan således ikke bekræftes, at den påtænkte ændring af lånevilkårene fra B til A ApS ikke vil have skattemæssige konsekvenser. Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes.