Vestre Landsrets dom af 30. maj 2005, 1. afdeling, S-3128-04
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Lars Fogh).
Afsagt af landsdommerne
Eva Staal, Karen Foldager og Deleuran med domsmænd
----------
Nykøbing Mors byrets dom af 7. oktober 2004, SS 204/2004
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 20. juli 2004 og berigtiget under domsforhandlingen.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 - skattesvig af særlig grov karakter -
ved i sin selvsangivelse for indkomståret 1991 til kommunen med fortsæt til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt og dermed afgivet urigtige og vildledende oplysninger om sine skatteforhold, idet han undlod at oplyse, at han havde modtaget maskerede udbytter på kr. 2.038.889,00 hidrørende fra H1 ApS og H2 A/S, som han var indehaver af, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for i alt kr. 913.000.
2.
momslovens § 81, stk. 1. nr. 1, jf. stk. 3, jf. den dagældende § 35, stk. 1, litra a, jf. stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988 med senere ændringer - momssvig af særlig grov karakter -
ved som indehaver af selskaberne H1 ApS og H2 A/S, som blev drevet fra adressen ..., at være ansvarlig for, at der med fortsæt til afgiftsunddragelse for året 1991 blev angivet salgsmoms for året 1991 for lavt med kr. 1.156.805 kr. og købsmoms for lavt med kr. 578.401, hvorved statskassen blev unddraget kr. 578.404 - og
ved at være ansvarlig for, at der med fortsæt til afgiftsunddragelse blev angivet salgsmoms for året 1992 for lavt med kr. 1.412.475 og købsmoms for lavt med 734.576 kr.,hvorved statskassen blev unddraget kr. 677.899 i moms, alt hvorved der i alt blev unddraget statskassen kr. 1.256.303 i moms.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf, blandt andet på vilkår af samfundstjeneste, og en tillægsbøde på 2.100.000 kr.
Anklageren har endvidere på vegne ToldSkat nedlagt påstand om erstatning med 1.256.300 kr. svarende til den unddragne moms.
Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har ikke bestridt, at der har været de indtægter, der er anført i tiltalen, men har gjort gældende, at udgifterne har været væsentligt større.
Forsvareren har påstået frifindelse, subsidiært domfældelse for et væsentligt mindre beløb og idømmelse af en mindre tillægsbøde end svarende til de unddragne beløb under henvisning til den lange sagsbehandlingstid.
Forsvareren har påstået frifindelse for erstatningspåstanden under henvisning til, at ToldSkat tidligere har oplyst, at der kunne ses bort fra erstatningskravet, hvilket må være bindende for ToldSkat.
Forklaringer
Tiltalte har vedstået den af ham i retten i Nykøbing Mors den 18. april 2002 afgivne forklaring med den korrektion, at han ikke har betalt 4 -5.000.000 kr. til ... Kommune. Kommunen havde taget pant i hans ejendom for beløbet. Ejendommen er efterfølgende solgt. Tiltalte har supplerende forklaret, at revisoren fik det materiale, tiltalte havde efter flytningen fra ... til ..., inden der blev indgivet selvangivelse i 1995 for 1991. Der var 225 flyttekasser og kurve og sække og alt muligt, da tiltalte flyttede. Han er enig i omsætningens størrelse og kunne godt se, at der var noget galt, men han vidste, at der ville komme et stort tilbagebetalingskrav fra G1. Tiltalte troede, at det ville blive endnu større, end det blev. Han skubbede det derfor og vidste godt, det var forkert, men han gjorde det, fordi beløbet skulle trækkes fra igen, når dommen faldt. Selvangivelsen, der blev indgivet i august 1995, blev indgivet, før der blev afsagt dom i sagen med G1, men tallene var tydelige. Tiltalte overvejede ikke at oplyse om tingene, da han indgav selvangivelse, men han har mange gange mundtligt sagt det til V.1. Han var godt klar over, at selvangivelsen for 1991 skulle være indgivet langt tidligere. Der skal være betydelige yderligere fradrag end de fradrag, der er foretaget, f.eks. er der alene givet fradrag med 32.000 kr. for FC, der ifølge bilagene har arbejdet i 165 dage. Konsulenterne udskrev fakturaer til tiltalte, men tiltalte har også givet forskud og har mange gange ikke efterfølgende fået fakturaer. Konsulenterne har fået de beløb, der fremgår af fakturaerne, men FC har f.eks. aldrig sendt en eneste faktura. Tiltalte har været for flink og ved godt, at der burde have været bilag for alle honorarer. Tiltaltes revisor har opgjort udgifterne efter bilagene. Tiltalte gjorde heller ikke revisoren opmærksom på, at der var større udgifter, end der fremgår af bilagene. Der har været overskud, men tiltalte ved ikke hvor meget. Der skete en sammenblanding mellem firmaerne og tiltaltes privatøkonomi, idet det hele indgik på bankkontoen, også hans daværendes kones indtægter. Arbejdet for G1 blev udført i 1991 og 1992. Tiltalte blev meget tidligt bekendt med kravet om tilbagebetaling. Han fik først mulighed for at rette op på tingene,... men havde det hele tiden hængende over hovedet. I slutningen tilbageholdt de også fakturaer, som ikke blev betalt. Tiltalte forklarede vedrørende faktura 14146, som fremgår af bilag 20, at FC selv fik 3.000 kr. pr. dag inklusive moms, og der blev fra tiltalte til kunden faktureret som det fremgår, 6.200 kr. eksklusive moms. BP har ikke indsendt angivelser vedrørende moms, men har hjulpet tiltalte med at samle bilagene m.v. Tiltalte forklarede vedrørende bilagene fra omslaget med konsulenthonorarer, at AC er FCs kone. FC fik udbetalt penge på 2 måder, og den ene var ved overførsel til hans kones konto, men han fik også udbetalt kontante beløb. Efter tiltaltes opfattelse var betalingen ca. 1.000.000 kr. yderligere i de 2 år, end det der fremgår af sagen. Tiltalte kan ikke forstå, at det var så sent som i 1997, at han efterangav moms. Han mener, det var inden, der kom en sag. Han havde da afleveret sit materiale til skattevæsenet.
V.1 har som vidne forklaret, at han er ansat i skatteforvaltningen, hvor han har været i 30 år. Det er vidnet, der har lavet beregningerne i sagen. Udgifterne til konsulenthonorarer er opgjort efter den bogføring, som tiltalte kom med og de foreliggende bilag. Vidnet forklarede vedrørende bilag 12.1, side 3, at de beløb, der fremgår deraf, er de specificerede og sammenlagte vederlag til konsulenter opgjort som anført. Redegørelsen vedrørende FC på side 4 skyldes en dom, hvor FC blev dømt for at have ansat sin indkomst for lavt. Det fremgår, at FC for 1991 blev dømt for et beløb på 178.600 kr. Der er givet fradrag for FC for et større beløb i 1991, nemlig 204.938 kr. For 1992 har beløbet ikke nogen betydning, da FC ikke var momsregistreret, og at honorarerne til ham derfor var løn, hvorfor der ikke skal ske fradrag i momsen. De fakturaer, der fremgår af side 5 og 6 er bilag, hvor man kan se, at det er tiltalte, der har været konsulent. Der er et beløb på 363.500 kr. for 1991 og et mindre beløb for 1992. Der var i 1992 ikke så mange bilag, hvor man kunne se konsulentens navn. Vidnet har side 7 og 8 udregnet dækningsbidraget for at se, om de udgifter, der er givet fradrag for, ser sandsynlige ud i forhold til indtægten. Vidnet vidste, at konsulenterne typisk fik 2.000 kr. pr. dag, mens en konsulentdag blev faktureret med 6.200 kr., hvilket giver et dækningbidrag på ca. 68 %. Vidnet fandt frem til dækningsbidrag på side 7 for 1991 på 57 % og for 1992 på 49 %, hvilket så fornuftigt ud. Vidnet mener, at der er plads til de timer, som FC har haft ifølge underbilagene til bilag 20, i de honorarer, der er sket fradrag for. Vidnet forklarede vedrørende bilag 31 omkring ikke godkendte fradrag for 1991, at rejsen til Malaysia for 7 personer er anset som en privat ferierejse. Vedrørende rejsen Tours foreligger alene et girokort, og der er derfor heller ikke godkendt fradrag. Med hensyn til rejsen til Jersey fremgår, at tiltalte i 1992 oprettede et selskab på Jersey, og rejsen er derfor betragtet som vedrørende dette selskab. Arrangementet med Color Line er betragtet som en turistrejse. Der er efter det sidste retsmøde givet yderligere fradrag for konsulenthonorarer til selskaber på Jersey med 195.705 kr. Vidnet forklarede vedrørende bilag 33, som er korrektioner for fradrag i 1992, at der ikke er dokumentation for flyrejse og hotelophold i New York, og PM er ikke medarbejder i firmaet. Der er heller ikke givet fradrag for bogførte lønudgifter, der ikke er indberettede, som de skal. Udgifterne i forbindelse med Jersey har ikke noget med selskabet at gøre. Rejsen til London med FC og begges ægtefæller har de betragtet som privat og det samme med nummerpladerne, der er sat på tiltaltes private bil. Der var ført regnskab for aktieselskabet for nogle af udgifterne for 1992, og nogle udgifter var således allerede fratrukket i det indsendte regnskab, som det fremgår af de sidste korrektioner. Efter at vidnet havde fået regnskabet ind, var det mangelfuldt, blandt andet manglede indtægtsbilagene, som de selv rekvirerede. Der var heller ikke foretaget dobbelt bogføring med indtægter, udgifter og status. Tiltalte sagde til vidnet, at vidnet havde fået det, man havde. Vidnet erindrer ikke, at tiltalte skulle have sagt, at der var mere end det, der fremgik af bilagene. Det krav, som tiltalte senere er blevet dømt til at betale til G1, har efter vidnets opfattelse ikke nogen betydning for vurdering af årene 1991-1992, idet kravet først opstod langt senere. Det må i givet fald vurderes på det tidspunkt, hvor kravet er endeligt, hvordan der skal forholdes med det.
Tiltalte har supplerende forklaret, at nogle konsulenter fik 2.000 kr. pr. dag og andre mere. FC fik 3.000 kr., hvilket vil sige 2.400 kr. med tillæg af moms. Bilag 20, fakturaer fra G1, viser at FC i 1992 har haft 155 dage. Han har haft 10 dage et andet sted, hvilket giver et beløb på 495.000 kr. i alt inklusive moms. FC har ikke skrevet fakturaer som tidligere forklaret, men han er ikke ansat hos tiltalte. Tiltalte havde ingen ansatte. Alle konsulenter skulle skrive moms på. Det beløb, der fremgår af bilag 12.1, side 3 vedrørende LL for 1992, er det beløb, som denne har forklaret til skattevæsenet. Når man tæller dagene sammen, har han fået mere, ca. 150.000 kr. Tiltalte har ikke talt dage for FC i 1991, men hvis FC har haft 102 dage, så har han fået udbetalt 306.000 kr. Rejsen til Malaysia var en rejse for konsulenterne og tiltalte. Det var en gave til konsulenterne. Rejsen til New York var en forretningsrejse for at se, om de skulle indgå en aftale med et amerikansk konsulentfirma G2. Han havde derfor en bankmand med for at gennemgå økonomien. Tiltalte oplyser, at han i givet fald er villig til at udføre samfundstjeneste.
Der har været fremlagt tiltaltes selvangivelser, bilagsmateriale fra tiltalte og tiltaltes kunder og yderligere dokumentation for de af ToldSkat foretagne opgørelser.
Rettens bemærkninger
Efter tiltaltes erkendelse sammenholdt med det til sagen i øvrigt oplyste finder retten, at de af ToldSkat opgjorte indtægter må lægges til grund. Der er i de beløb, der er omfattet af tiltalen, sket fradrag for konsulenthonorarer, som fremgår af tiltaltes regnskaber og foreliggende bilag og for yderligere udgifter, som skattevæsenet ikke har fundet at kunne afvise har haft en sammenhæng med indtægtserhvervelsen. Skattevæsenets opgørelser er understøttede af beregninger, herunder vedrørende dækningsbidraget for begge år. Tiltalte har ikke sandsynliggjort, at der er betydelige udgifter til konsulenthonorarer eller virksomheden i øvrigt, som der ikke er meddelt fradrag for. Retten bemærker herved, at der ikke er fundet grundlag for at antage, at der vedrørende FC skal ske fradrag for moms, eller at denne har fået udbetalt betydeligt større beløb. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fundet dokumentation for udbetalinger med moms til FC, der efter det oplyste ikke er momsregistreret, og på den af V.1 afgivne vidneforklaring vedrørende FCs indtægter. Herefter og da det senere opståede krav fra G1 findes uden betydning for vurderingen af denne sag, finder retten, at det må lægges til grund, at tiltalte har unddraget sig skat som beskrevet i tiltalen i forhold 1, og at tiltalte er ansvarlig for unddragelse af moms som beskrevet i tiltalen i forhold 2. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at unddragelserne er sket forsætligt. Retten har herved lagt vægt på beløbenes størrelse og på, at tiltaltes/virksomhedernes regnskaber og bogføring efter det oplyste har været mangelfuldt, og at der skete en sammenblanding af selskabernes og tiltaltes og dennes ægtefælles private økonomi, og skete fakturering vedrørende anpartsselskabet efter dettes ophør og fakturering vedrørende aktieselskabet inden dettes stiftelse.
Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. den dagældende § 35, stk. 1, litra a, jf. stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988 med senere ændringer.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har ikke fundet grundlag for at fastsætte vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.100.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.
Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 60 dage.
En nedlagt erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, idet retsformanden ikke finder, at ToldSkat kan anses for at have givet et bindende tilsagn om ikke at gøre erstatningskrav gældende mod tiltalte. Retsformanden har i øvrigt lagt vægt på, at tiltalte har været enerådende med hensyn til virksomhedernes forhold.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 2.100.000 kr.
Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger
Inden 14 dage betaler tiltalte til ToldSkat, 1.256.303 kr.
----------
Vestre Landsrets dom af 30. maj 2005, 1. afdeling, S-3128-04
Retten i Nykøbing Mors har den 7. oktober 2004 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 204/2004).
Tiltalte T har påstået frifindelse, herunder for erstatningskravet fra ToldSkat, og subsidiært formildelse.
Tiltalte har til støtte for påstanden om frifindelse for så vidt angår forhold 2 gjort gældende, at forholdene for både 1991 og 1992 er forældet, idet der ikke er foretaget relevante rettergangsskridt inden forældelsesfristens udløb.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har for landsretten tilsluttet sig tiltaltes påstand om frifindelse for erstatningskravet fra ToldSkat. Vedrørende forældelsesindsigelsen i forhold 2 har anklagemyndigheden gjort gældende, at der er tale om en fortsat forbrydelse, og at forældelsesfristen er afbrudt ved forsvarerbeskikkelsen den 18. december 1997, eller i hvert fald ved forsvarerbeskikkelsen i 2000.
Det fremgår af en udskrift af retsbogen for Retten i Hørsholm af 18. december 1997, at ToldSkat havde anmodet om beskikkelse af forsvarer for tiltalte under en administrativ skattesag vedrørende overtrædelse af moms- og skattekontrolloven, og at retten beskikkede en advokat på Nykøbing Mors for tiltalte. Den 28. marts 2000 beskikkede Retten i Hørsholm en anden advokat som forsvarer for tiltalte "der er sigtet i en sag om skattesvig". I den følgende tid kontaktede politiet flere gange forsvareren for at få oplyst, om tiltalte ønskede at lade sig afhøre.
Den 19. november 2001 blev der udfærdiget en retsmødebegæring til Retten i Nykøbing Mors, og det indenretlige forhør blev afholdt den 18. april 2002, hvor tiltalte afgav forklaring.
I tiden herefter og frem til anklageskriftet i juli 2004 var der forhandlinger om de tal, som tiltalen i anklageskriftet af 19. juli 2004 kom til at dreje sig om.
Det fremgår af sagens oplysninger, at nogle personer i 1992 havde gjort myndighederne opmærksom på tiltaltes aktiviteter bl.a. angående udeholdelse af indtægter samtidig med, at han modtog understøttelse.Politiet meddelte ved brev af 7. februar 1994 ToldSkat, at der fra politiets side pågik anden målrettet efterforskning mod tiltalte, og at det derfor ville være uhensigtsmæssigt, at der i en sag om mistanke for overtrædelse af skattekontrollloven på dette tidspunkt foretoges ransagning hos tiltalte.
Den 28. februar 1995 skrev Skatteforvaltningen til tiltalte og meddelte ham, at skatteadministrationen havde ændret skatteansættelsen for 1990 og 1991, idet man mente, at der var udloddet maskeret udbytte til tiltalte for 1990 med 555.100 kr. og for 1991 med 6.324.808 kr., og tiltalte blev gjort opmærksom på, at spørgsmålet om eventuelt ansvar efter bestemmelserne i skattekontrolloven ville blive forelagt ToldSkat.
Den 20. april 1998 sendte ToldSkat en anmodning til Politimesteren om at rejse tiltale mod tiltalte for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven.
Tiltalte har i forhold 1 under anken gjort gældende, at beløbet inkluderer to fakturaer vedrørende et samlet beløb på 460.600 kr., der er udstedt i 1991, men som først er betalt i 1992, og dette beløb skal fratrækkes de 2.038.889,00 kr. Hertil kommer det beløb på 292.172,32 kr., der stod på selskabets konto pr. 31. december 1991, idet dette beløb heller ikke kan betragtes som udloddet i 1991.
Sagen er blevet domsforhandlet første gang den 12. april 2005, hvor sagen blev udsat til fortsat domsforhandling med henblik på en ny beregning af det maskerede udbytte efter korrektion for udbetalingstidspunkterne vedrørende fakturaer udstedt af henholdsvis tiltalte og to af de konsulenter, der arbejdede for tiltalte.
I forhold 1 har anklagemyndigheden herefter ændret beløbet i dette forhold på 2.038.889 kr. til 1.666.537 kr., hvoraf det unddragne skattebeløb andrager 745.441 kr. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at indeståendet på kontoen pr. 31. december 1991 ikke skal fradrages, idet beløbet må anses for at være en del af den moms, som tiltalte havde opkrævet, men som ikke var afregnet. Såfremt indeståendet pr. 31. december 1991 fradrages, udgør det maskerede udbytte 1.374.365 kr., hvoraf den unddragne skat udgør 613.964 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tillægsbøden nedsættes til 2 mio. kr.
Østre Landsret afsagde den 8. september 1995 dom i en sag anlagt af G1 A/S mod H2 A/S og tiltalte angående betaling af 3.580.702,22 kr., som sagsøgeren mente tiltalte og selskabet skyldte i anledning af misligholdelse af en aftale af 5. august 1991 om gennemførelse af et effektivitetsfremmende produktionsstyrings- og uddannelsesprojekt. De sagsøgte blev ved dommen dømt til at betale det af sagsøgeren krævede beløb.
Forklaringer
Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at selvangivelsen for 1991 var vedlagt en balance for selskabet, som han havde fået af revisoren. Han kan ikke forklare, hvorfor balancen ikke omfattede alle selskabets indtægter, hvorimod der var mange udgifter med, således at balancen viste et underskud. Revisoren har ikke gjort noget forkert, idet revisoren har lavet balancen på grundlag af de bilag, som han havde fået udleveret, men han havde fået for lidt regnskabsmateriale, fordi der var et syndigt rod i materialet. Han accepterede revisorens balance og gik ikke op i tallene. Han tog det ikke så tungt med økonomien, idet det, der interesserede ham, var arbejdet i marken med kunderne. Han har stadig ikke noget at sige til de beløb med hensyn til omsætning, som skattevæsenet har regnet sig frem til. Han har selv skrevet de tre efterindsendte momsangivelser. Han husker ikke i dag, om det også er ham, der har skrevet de angivelser, der løbende blev indsendt. Han skubbede problemerne med momsen foran sig. Det, der bekymrede ham, var at skaffe mere arbejde til firmaet. PG fik 150-200 kr. i timen for det arbejde, han udførte hjemme i forbindelse med at lave uddannelsesmateriale og kvalitetshåndbøger. PG fik mere for det arbejde, som han udførte for kunderne. Der er fakturaer i sagen, der viser, at PG fik 2.000 kr. pr. konsulentdag.
Det er rigtigt, at JS fakturerede ham for 900.000 kr., og at det var det samme beløb, som tiltalte viderefakturerede til kunden, så der var ingen fortjeneste for selskabet. JS var teambuilder, og det arbejde var der ikke andre, der kunne udføre. Han er enig i, at de 900.000 kr. er fratrukket. Han blev klar over kravet fra G1 ret hurtigt efter aftalens indgåelse i 1991. Han vidste, at det var væsentligt for kunden, at Undervisningsministeriet ydede tilskud, og at det var tvivlsomt, om dette ville ske. Han var derfor hurtigt klar over, at pengene i form af indtægter fra denne kunde skulle ud af hans regnskab igen. Selv om det var tvivlsomt, om der ville komme tilskud, udførtes der arbejde for G1 i 1992 for godt 3,3 mio. kr. Han kunne ikke stoppe arbejdet og svigte kunden, og han håbede at vinde retssagen. Det fremgik ikke af årsberetningen fra januar 1994, at der var risiko for et krav. Han havde fuldmagt til at hæve på selskabernes konti i ... Bank. Nogle kunder betalte pr. check, mens andre kunder indsatte beløbene direkte på bankkontoen. Han havde en personlig konto i banken. Det er rigtigt, at der var en vis sammenblanding mellem hans private midler og selskabets, således som han forklarede i byretten. Han levede af penge, der kom fra kunderne. Da han flyttede, var det upraktisk at have en bank i ..., og han flyttede så engagementet til Bikuben. Den 31. december 1991 stod der 292.172,32 kr. på selskabets konto i banken.
V.1 har supplerende forklaret, at han startede på sagen i 1992, da man modtog et brev fra nogle personer. Man iværksatte nogle undersøgelser og kontaktede bl.a. et firma i Silkeborg for at høre, om det var rigtigt, at tiltalte i 1988 havde udført konsulentarbejde. I mellemtiden var tiltalte flyttet, og der gik et stykke tid, før man kom videre med efterforskningen. Den 28. februar 1995 skrev han til tiltalte om ændring af skatteansættelsen på grund af oplysninger, som skattevæsenet havde indhentet via skattekontrolloven fra kunderne og banken. Da skatteankenævnet havde truffet afgørelse, kom han igen ind i sagen. Tiltalte blev spurgt om bilag, men han kom kun med udgiftsbilag og ingen indtægtsbilag. På et tidspunkt skrev tiltalte, at han ikke havde flere bilag. Han har kun haft et enkelt møde med tiltalte, det var vist i august 1995, hvor tiltalte kom med nogle udgiftsbilag. Der var ikke nogen adskillelse mellem bilagene i de to selskaber. Der var ikke private bilag mellem bilagene, bortset fra rejsebilag, som skattevæsenet ikke kunne anerkende som fradragsberettigede. Det fremgik ikke af bogføringen, at der var hævet eller overført penge til tiltalte. Han har anvendt fakturadatoerne ved opgørelsen af de beløb, som tiltalen vedrører, og det gælder både indtægter og udgifter. Det var ikke muligt at foretage en periodeafgrænsning. Han har lavet en analyse af dækningsbidraget. Det var ikke muligt at se ud af alle fakturaerne, hvem der havde været konsulent på opgaven. Dækningsbidraget blev beregnet til 57% i 1991 og 49% i 1992. Der var indtægter fra Sverige, som ikke er medtaget blandt indtægterne, hvorimod nogle af udgifterne vedrørende disse indtægter godt kan være indgået ved beregningen. Fakturaerne fra JS er indgået ved beregningen af dækningsbidraget. Dækningsbidraget er beregnet på baggrund af indtægterne og konsulentudgifterne, og der er således ikke taget hensyn til de øvrige udgifter. Analysen er alene foretaget på baggrund af bogføringen, og han har ikke undersøgt, hvad dækningsbidraget var i andre konsulentfirmaer. Først i 1995 eller 1996 efter, der var faldet dom, nævnte tiltalte et krav fra G1. Hvis tiltalte tidligere havde spurgt, om et eventuelt krav ville have betydning for opgørelsen af den skattepligtige indtægt, ville han have sagt, at alle indtægterne fra denne kunde skulle med, og man måtte så vente og se, om der var et krav.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende skyldspørgsmålet i forhold 1
Tiltalte drev i 1991 og 1992 konsulentvirksomhed indenfor kvalitets- og produktionsstyring i selskabsform. Der var en betydelig omsætning i selskaberne. Bogføringen var mangelfuld, og da myndighederne senere i halvfemserne skulle beregne de unddragne skatter og det unddragne momsbeløb, skete det på grundlag af de bilag, som man kom i besiddelse af, og der blev taget hensyn til udgifter, som myndighederne kunne acceptere havde sammenhæng med indtægtserhvervelsen. Tiltalte har gjort gældende, at udgifterne har været større, idet konsulenterne jævnligt fik kontant betaling, og det er der ikke dokumentation for. Tiltalte har bestridt, at den af skattemyndighederne beregnede indkomst i selskaberne er bevis for, at tiltalte har tilegnet sig selskabets indkomst som maskeret udbytte, og tiltalte har gjort gældende, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har hævet beløb i den størrelsesorden, som tiltalen vedrører.
Henset til den betydelige omsætning, der har været i selskaberne, og til det oplyste om tiltaltes indtægter i 1991, er det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har modtaget penge fra selskaberne. De beløb, som tiltalte har modtaget fra selskaberne, skal betragtes som maskeret udbytte også efter bevisførelsen for landsretten lægges de af ToldSkat opgjorte maskerede udbytter til grund, idet tiltalte heller ikke i landsretten har sandsynliggjort, at der har været yderligere udgifter til konsulenterne, eller at beregningerne på andre punkter ikke kan lægges til grund. Landsretten finder ikke grundlag for at fratrække det beløb, der stod på kontoen pr. 31. december 1991, i beløbet på 1.666.537 kr.
Det kan heller ikke tillægges betydning, at tiltalte allerede i 1991 var klar over, at selskabet kunne blive dømt til at betale erstatning til en stor kunde. Da skatteunddragelsen i 1991 må tilregnes tiltalte som forsætlig, tiltrædes det herefter, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for så vidt angår maskerede udbytter på 1.666.537 kr. og en skatteunddragelse på 745.441 kr.
Vedrørende forhold 2
De af tiltalte i årene 1991 og 1992 indsendte momsangivelser eksisterer ikke længere. Der er fremlagt printudskrifter vedrørende de pågældende år, og det lægges til grund, at momsangivelserne i ingen af kvartalerne i 1991 og 1992 være korrekte. På denne baggrund har der været tale om en fortsat forbrydelse i 1991 og 1992. Tiltalte fik den 18. december 1997 beskikket en forsvarer efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984. Henset til den sigtelse, som ToldSkat havde præsenteret tiltalte for ved skrivelsen af 6. november 1997, var det åbenbart, at sagen ikke ville kunne afgøres administrativt, og landsretten finder herefter, at forsvarerbeskikkelsen i december 1997 har afbrudt forældelsen. Beløbene i forhold 2 er herefter beregnet på grundlag af de bogføringsbilag, som myndighederne har været i besiddelse af, og det tiltrædes, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2 som sket.
Vedrørende straffen
Tiltalte er fundet skyldig i forhold begået i 1991 og 1992. Tiltalte blev først flere år senere gjort bekendt med sigtelsen, og han fik beskikket en forsvarer i 1997. I 2001 blev der sendt en retsmødebegæring til retten. Byrettens dom er afsagt i 2004, og endelig dom afsiges i 2005. Selv om der har været tale om en omfattende og kompleks sag, har sagsbehandlingstiden været urimelig lang, og artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er derfor overtrådt. Landsretten nedsætter derfor straffen til fængsel i 6 måneder, og det tiltrædes, at straffen er gjort betinget som sket, dog således at prøvetiden nedsættes til 1 år, der regnes fra afsigelsen af landsrettens dom.
Tiltalte skal i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde. Landsretten finder også, at den lange sagsbehandlingstid bør få indflydelse på bødens størrelse, og bøden nedsættes herefter til 1.000.000 kr.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifinder de juridiske dommere tiltalte for at betale erstatning til ToldSkat.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med fængsel i 6 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frifindes for at betale 1.256.303 kr. til ToldSkat.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.