Østre Landsrets dom af 8. april 2005, 5. afdeling, S-3856-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Klaus Ellis Henriques

Afsagt af landsdommerne

Knud Knudsen, Kaspar Linkis og Mads Østergaard (kst.)

----------

Københavns Byrets dom af 23. september 2004, 32.8277/04

Tiltalen og parternes påstande

T er ved anklageskrift af 30. marts 2004 tiltalt til straf for

1.

overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998 om afgift af mineralvand mv. som senest ændret ved lov nr. 1063 af 12. december 2002 §12 stk. 3 og 4, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5,

ved som konstateret den 12. maj 2003 som indehaver af forretningen "Frugt og Grønt", hvorfra mineralvandsafgiftspligtige varer blev udbudt til salg, forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at opbevare følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer i det forretningslokale, hvor salget af disse varer fandt sted, samt at have undladt at føre et regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, alt hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift efter lovens bestemmelser

2.

overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.v. som senest ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 §§ 12, stk. 5 og 13 stk. 2, jf. § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5

ved som konstateret den 12. maj 2003 som indehaver af forretningen "Frugt og Grønt", hvorfra chokolade- og sukkerafgiftspligtige varer blev udbudt til salg, forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at opbevare følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer i det forretningslokale, hvor salget af disse varer fandt sted, samt at have undladt at føre et regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, alt hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift efter lovens bestemmelser.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 10.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Oplysningerne i sagen

Tiltalte har forklaret, at han har ejet forretningen "Frugt og Grønt", der var en grøntforretning. Han havde ikke sodavand og chokolade i sin forretning med henblik på videresalg, men hans hustru var blevet gravid efter 21 år, hvilket han ønskede at markere ved at give chokolade til kunderne og sine venner. Fordi kunderne og vennerne kom i hans forretning, lå chokoladen i forretningen og ikke på bopælen. Han havde juice i sin forretning, som han solgte. Han ved godt, at juice er afgiftspligtig. Han havde de varer i sin forretning, som fremgår af sagens bilag 8, herunder 7,1 kg chokolade. Han har kvitteringer for de omtalte varer. Da ToldSkat kom den 12. maj 2003 lå fakturaerne i hans bil, som holdt udenfor hans bopæl. Forretningen lå i et dårligt kvarter, hvor der blandt andre er misbrugere. Forretningen har været udsat for indbrud 5 gange. Han anså det derfor for mere sikkert at have fakturaerne liggende i sin bil. Han bekræftede, at det chokolade, som lå i forretningen, svarer til den faktura, som fremgår af bilag 19-1. Han havde købt chokoladen dagen før kontrolbesøget. Han havde købt det af en, som han jævnligt handlede med. Han havde nået at give noget af chokoladen væk. Bilag 19-2 vedrører en del af det, han havde i sin forretning. Resten fremgår af bilag 19-3. Bilag 19-3. er dateret efter kontrolbesøget, men det er fordi, at han ikke havde penge til at købe varerne for. Han fik derfor varerne udleveret samtidig med, at der blev udstedt en proformafaktura. Den blev revet i stykker samtidig med, at der blev udstedt en rigtig faktura. Proformafakturaen blev udstedt nogle dage før, at kontrollen fandt sted. Da ToldSkat var på kontrolbesøg, talte de ikke om, at chokoladen var til privatforbrug. Han sagde til dem, at han ikke var bekendt med reglerne. Han fik udleveret en vejledning og fik at vide, at de ville komme igen om en uge, hvor han så skulle forevise kvitteringer. På dette tidspunkt havde han proformakvitteringen i en lomme på noget tøj, som hang et eller andet sted. På kontroltidspunktet havde han ikke ført kasseregnskab. Nogle gange førte han kasseregnskab, andre gange kunne han ikke nå det og havde i øvrigt ikke energi eller overskud til at gøre det, idet han havde en arbejdstid fra kl. ca. 04.00 til kl. ca. 20.00. Da han fik bødeforlægget, tog han hen til sin revisor. De talte om kvitteringerne, og han sagde til revisoren, at han var i besiddelse af kvitteringerne. Han afleverede kun regnskab hver 6. måned. Forretningen lukkede den 12. august 2004. Hans forretning havde åbent fra kl. 08.30/09.00 til kl. 20.00. Kontrolbesøget fandt sted i åbningstiden. Når han lavede kasseregnskab, opbevarede han det i forretningen. Der var ikke noget kasseregnskab, da ToldSkat var på besøg. I forbindelse med lukningen af forretningen smed han alle papirer væk. Det er rigtigt, at varerne stod fremme på hylderne men uden pris på. Han sagde under kontrollen, at regnskaberne lå hos revisoren. Der blev ikke spurgt efter fakturaer. Han måtte ikke sælge chokolade i sin forretning.

V.1, ToldSkat, har som vidne forklaret, at han arbejder for ToldSkat. Han var på kontrolbesøg hos tiltalte den 12. maj 2003. Tiltalte var til stede. Det var kun vidnet, som var på kontrolbesøg. Der var afgiftspligtige varer i forretningen svarende til bilag 8. Han bad tiltalte om at fremvise dokumentation for, at der var betalt afgift. Tiltalte sagde, at dokumentationen lå hos hans revisor. Tiltalte sagde, at han ville fremskaffe dokumentationen. Vidnet mindes ikke at have sagt noget om, at han ville komme ugen efter. Det er heller ikke praksis. Han ved ikke, om tiltalte forinden var blevet orienteret om de skærpede bøderegler. Varerne lå synligt på de hylder, hvor de andre varer, som skulle sælges, lå. Det var hylder, som var placeret således, at kunderne selv kunne tage varerne ned. Tiltalte nævnte ikke noget om, at chokoladen var til privat forbrug. Vedrørende fakturaerne under bilag 19, forklarede vidnet, at bilag 19 ikke er dokumentation for, at afgiften er betalt, idet dokumentationen skal ligge i forretningen på kontroltidspunktet. Endvidere er dokumentationen ikke forskriftsmæssig. I bilag 19-1 fremgår sælgers SE nr. ikke og datoen er dateret dagen før kontrolbesøget. Dette skal sammenholdes med, at tiltalte oplyste, at fakturaen lå hos hans revisor. På bilag 19-2 er det en anden virksomheds navn end tiltaltes. Den er efterfølgende stemplet med tiltaltes stempel. Bilag 19-3 er dateret dagen efter kontrolbesøget, hvorfor det må formodes, at det er varer, som er købt efter kontrolbesøget. Tiltalte nævnte ikke noget om en proformafaktura. Han sagde kun, at han ikke havde dokumentationen i sin forretning. Dokumentationen skal ligge i forretningen, når der foretages kontrol, for at der kan ske sammenligning med de varer, som er til stede i forretningen på dette tidspunkt. Vidnet spurgte efter et regnskab. Tiltalte oplyste, at der ikke var ført kasseregnskab. Tiltalte foreviste nogle z-bonner. Da der ikke var ført kasseregnskab, kunne vidnet ikke foretage kasseafstemning, idet der ikke var noget at sammenligne med. Af et kasseregnskab kan man se, om bilag som f.eks bilag 19 - er indgået i regnskabet, hvilket vil sandsynliggøre, at varerne er kommet ind på det angivne tidspunkt. Vidnet spurgte tiltalte, om han måtte se gårsdagens kassekladde, idet han ikke forventer, at der laves regnskab på selve den dag, hvor kontrolbesøget finder sted. Kontrolbesøget fandt sted i åbningstiden. Vidnet udleverede en vejledning til tiltalte. Han mener, at tiltalte gav udtryk for, at han ikke kendte de pågældende regler. Der var en oplysningskampagne forud for kontrolbesøget den 6. januar 2003. Der blev sendt en vejledning ud til alle registrerede virksomheder, som handlede med punktafgiftspligtige varer, herunder grønthandlere. Tiltaltes forretning var registreret på det pågældende tidspunkt. I forretningen var der to personer mere til stede, som kunne hjælpe, hvis der var sprogproblemer. Vidnet kommunikerede på dansk med tiltalte. Der var ingen problemer. Det kan godt være, at der har været et par ting, som blev oversat. Virksomheden "G1", som fremgår af bilag 19-1, eksisterer. Man kan kun se om afgiften er blevet betalt, hvis man går ind i G1s regnskaber, men det er ikke dette der er meningen, idet bilagene skal ligge i forretningen på kontroltidspunktet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldspørgsmålet

Det lægges efter tiltaltes og vidnets forklaring til grund, at chokoladen lå på hylder i forretningslokalet sammen med andre varer, der var udbudt til salg.

Retten finder herefter at kunne afvise tiltaltes forklaring om, at chokoladen ikke var med henblik på videresalg.

Tiltalte og vidnet har forklaret, at fakturaerne ikke lå i forretningslokalet, da kontrolbesøget fandt sted.

Efter § 13, stk. 2, i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.v, og § 12, stk. 3, i lov om afgift af mineralvand m.v., skal følgesedler, kvitteringer elles fakturakopier opbevares i køberens forretningslokale.

På baggrund af tiltaltes og vidnets forklaring sammenholdt med ordlyden af ovennævnte bestemmelser findes tiltalte skyldig i denne del af tiltalen.

Efter tiltaltes og vidnets forklaring lægges det til grund, at tiltalte ikke havde ført kasseregnskab.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af § 12, stk. 5 i lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.v. og § 12, stk. 4, i lov om. afgift af mineralvand m.v.

Strafudmålingen

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 blev straffebestemmelserne i punktafgiftslovene skærpet.

I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at formålet med lovændringen er at dæmme op for en stigende omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift, hvorfor der bør ske en forhøjelse af de tidligere gældende bødetakster for overtrædelser af regnskabsbestemmelserne i afgiftslovene, når det samtidig kan konstateres, at det ikke via regnskabsføringen er muligt at konstatere, om der er betalt afgift. Ifølge bemærkningerne skabes der herved et incitament til at have regnskabsmaterialet i orden, og det sikres, at virksomhederne ikke kan spekulere i at have et lille varelager og ingen dokumentation for derved at slippe med et yderst lille efterbetalingskrav i forhold til den samlede afgiftsunddragelse. Samtidig bringes bødeniveauet op på et niveau, som tager hensyn til den åbenlyse mulighed for økonomisk vinding på bekostning af statskassen og til den skade, som den manglende afgiftsbetaling har for konkurrencen.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der efter skatteministeriets opfattelse normalt bør gives en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr. Ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af flere punktafgiftslove finder de almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation anvendelse.

På baggrund af bemærkningerne til lovforslaget finder retten, at bødens størelse skal være uafhængig af den konkrete afgiftsunddragelse og passende kan fastsættes 10.000 kr. jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998 om afgift af mineralvand m.v. som senest ændret ved lov nr. 1063 af 17. december 2002 § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. § 12, stk. 3 og 4, og lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.v. som senest ændret ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. § 12, stk. 5 og § 13, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 5.000 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Klaus E. Henriques.

----------

Østre Landsrets dom af 8. april 2005, 5. afdeling, S-3856-04

Københavns Byrets dom af 23. september 2004 (32.8277/04) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002, der trådte i kraft den 19. december 2002, blev der gennemført en række ændringer i bl.a. lov om afgift af mineralvand m.v. (mineralvandsafgiftsloven) og lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.v. (chokoladeafgiftsloven). Det blev i mineralvandsafgiftsloveris § 12, stk. 3, og i chokoladeafgiftslovens § 13, stk. 2, bestemt, at en erhvervsdrivende virksomhed, der køber afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, skal opbevare følgesedler eller kvitteringer fra leverandøren i det forretningslokale, hvorfra videresalget finder sted.

Det blev i mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 4, og i chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 5, bestemt, at virksomheden skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af varerne er betalt, og hvorfra varerne er leveret.

l de tilhørende straffebestemmelser i mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 5, og i chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 5, blev det bestemt, at der udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter lovens bestemmelser.

I bemærkningerne til det lovforslag, der førte til den nye lov, (FT 2002-03, tillæg A, s. 1310 ff), er blandt andet anført følgende:

"...

Ved en større kontrolaktion, som Told- og Skattestyrelsen iværksatte i første halvår af 2002, blev det konstateret, at omkring en femtedel af de kontrollerede virksomheder inden for dagligvarebranchen ikke kunne redegøre for, om der var betalt afgift af de punktafgiftspligtige varer efter lov om mineralvandsafgift, ..., lov om afgift af chokolade og sukkervarer . .... Ligeledes var det i de fleste af disse tilfælde ikke muligt via regnskabsmaterialet at finde frem til de virksomheder og personer, der havde leveret varerne til detailleddet ....

...den enkelte afgiftslov stiller ikke de nødvendige krav til virksomhedernes fakturaudstedelse og regnskabsføring, på trods af at fakturaudstedelse og regnskabsføring er den eneste reelle måde, hvorpå varen kan følges, fra den importeres til Danmark, og indtil den sælges til den endelige forbruger. Efter punktafgiftsreglerne kan virksomhederne derfor i dag reelt uden risiko undlade at udarbejde det nødvendige regnskabsmateriale og dermed fuldstændig sløre de veje, som varerne har fulgt. Dette umuliggør en effektiv kontrol.

Det er derfor regeringens opfattelse, at indsatsen mod denne form for afgiftsunddragelse skal intensiveres. Denne intensivering skal dels foregå ved at give told- og skattemyndighederne bedre muligheder for at efterspore varebevægelserne, og dels ved at skærpe bøderne for overtrædelse af regnskabs- og fakturareglerne, når det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov ....

....der bør ske en skærpelse af bøderne for overtrædelse af de berørte afgiftsloves regnskabs- og fakturabestemmelser. Dermed sikres det, at også de overtrædelser, hvor der ikke direkte kan konstateres en stor afgiftsunddragelse, men hvor der i virksomheden findes en regnskabspraksis, der giver en risiko for en afgiftsunddragelse, der er vanskelig præcist at konstatere, men som medfører en reel risiko for statskassen, i praksis gøres til genstand for bødestraf. Det er dog et krav, at det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i den pågældende afgiftslov ....

...

Hvis der på trods af regneskabs- og fakturafejl ikke er tvivl om, at der er betalt afgift af de pågældende varer, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke skal benyttes skærpede bøder end før lovens ikrafttræden. Efter Skatteministeriets opfattelse bør bøde i de ovenfor beskrevne tilfælde normalt være i størrelsesordenen 5.000 kr. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af flere punktafgiftslove finder de almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation anvendelse. Hvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere overtrædelser, fastsættes der efter straffelovens § 88 for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme, eller hvis flere strafferammer kommer i betragtning den strengeste af disse ...."

ToldSkat udsendte den 6. januar 2003 en vejledning om de nye regler samt en folder om reglerne til forretninger m.v., der handler med sodavand, slik, chokolade, øl, vin, spiritus og tobaksvarer.

ToldSkat har i en skrivelse af 16. december 2004 under henvisning til et notat af 17. januar 2003 oplyst, at vejledningsmaterialet i den forbindelse også blev udsendt til frugt og grønt forretninger, der er registeret med branchekode 52.21.00, og at tiltaltes virksomhed Frugt & Grønt på daværende tidspunkt var registeret under denne branchekode.

Kontrolbesøget i tiltaltes forretning fandt sted den 12. maj 2003. ToldSkat traf afgørelse om opkrævning af afgift hos tiltalte den 28. maj 2003. Den 23. juni 2003 udstedte Toldskat et bødeforelæg på 10.000 kr. til tiltalte. Da bødeforelægget ikke blev vedtaget, indgav Toldskat den 30. juli 2003 tiltalebegæring til politiet.

Af politirapporter i sagen fremgår det, at tiltalte flere gange blev tilsagt til møde hos politiet, og at han udeblev uden meddelelse om forfald.

Den 8. september 2003 anmodede advokat Klaus E. Henriques om at blive beskikket som forsvarer for tiltalte.

Ved skrivelse af 7. oktober 2003 til Københavns Politi meddelte forsvareren, at tiltale havde fundet bilag vedrørende sine køb af de omhandlede varer, og at bilagene snarest ville blive sendt til politiet.

Med skrivelse af 23. oktober 2003 fremsendte forsvareren de omhandlede bilag til politiet.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1,Toldskat, der begge har forklaret i det væsentlige som byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af revisor V.2.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han startede med at drive forretning den 1. oktober 1999. Tiltalte havde forhørt sig om, hvordan man driver forretning. Han havde hørt fra venner/dem han købte juicen fra, at juice var afgiftspligtig. Han havde ikke set nogen papirer om reglerne vedrørende betaling af afgift, før Toldskat kom på kontrolbesøg og gav ham vejledningen om de nye regler. Når han modtog papirer fra offentlige myndigheder, lagde han dem til side, fordi han ikke kan læse dansk og derfor ikke kunne forstå dem. Det stod i lejekontrakten, at han ikke måtte sælge chokolade og drikkevarer fra forretningen. Der er blevet stjålet mønter og blomster de gange, der var indbrud i hans forretning. Papirerne fra offentlige myndigheder, som han opbevarede i en skuffe under kasseapparatet, blev ved indbruddene smidt rundt i forretningen. De fakturaer, han modtog, satte han i et ringbind, som han tog med hjem i sin bil hver dag. Det var revisoren, der bogførte for tiltalte. Det var kun proformafakturaerne, han smed væk. I 2003 havde han 2 forretninger beliggende på henholdsvis ... og .... Han købte ind til begge forretninger samtidigt. Kvitteringerne afleverede han samlet til revisoren.

Det er ham, der har sat begge stempler på fakturaen af 2. maj 2003 . Det skyldtes, at han efterfølgende fandt ud af, at fakturaen rettelig vedrørte varer til butikken på ....

V.1 har supplerende forklaret bl.a., at hans arbejdsområde i 2002/2003 var punktafgifter.

Den af Toldskat udarbejdede vejledning om de nye regler blev udsendt til alle forretninger, der solgte chokolade og drikkevarer, herunder kiosker. Vejledningen blev sendt til alle de forretningstyper, der er nævnt i notatet af 17. januar 2003. Vidnet husker kontrolbesøget hos tiltalte. De kommunikerede på dansk, og de forstod hinanden nogenlunde. Vidnet vejledte tiltalte om reglerne for punktafgift, men husker ikke, om tiltalte var bekendt med betegnelsen punktafgift. En z-bon slås ud fra kasseapparatet og viser summen af dagens omsætning.

Det i sagen værende registreringsbevis af 16. december 2004 viser virksomhedens adresse m.v. den 16. december 2004. Der findes også en historisk registrering, hvoraf fremgår, at virksomheden den 6. januar 2003 var beliggende på .... Han er sikker på, at vejledningen blev sendt til forretningen på ..., idet det var den eneste adresse, som var ToldSkat bekendt på daværende tidspunkt. ToldSkat var således ikke bekendt med, at tiltalte tillige drev forretning på ....

Når han er på kontrolbesøg, er han ofte ude for, at forretningsdrivende hævder, at de ikke kender reglerne om punktafgifter.

Han så først de fakturaer, som tiltalte har fremlagt, da sagen var afgjort af Toldskat. Da fakturaerne kom frem, gav det ikke anledning til, at disses ægthed blev undersøgt nærmere. Dette var i overensstemmelse med den interne Instruks, idet det afgørende var, om fakturaerne var i forretningen på tidspunktet for kontrolbesøget. Man kan søge om dispensation til at opbevare fakturaerne et andet sted end i forretningen, Han ved, at der i visse tilfælde er givet dispensation.

Revisor V.2 har forklaret bl.a. at hun i 2003 var revisor for tiltalte, Hun har været revisor for ham i 6 år. Han drev forretning 2 forskellige steder. Hun bogførte for tiltalte og lavede momsregnskab for ham. Han kunne ikke selv finde ud af det. Hun fik materiale fra tiltalte ca. hver 3. måned.

De fakturaer, som tiltalte har fremlagt, er blevet bogført af hende. Hun bogførte fakturaerne i den rækkefølge, hvori de sad i det ringbind, hun tik fra tiltalte. De sad ikke nødvendigvis i datoorden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Landsretten lægger til grund, at der på tidspunktet for afgiftsmyndighedernes behandling af sagen var stor tvivl om, hvorvidt der var betalt afgift af de pågældende varer. Der er derfor i overensstemmelse med forarbejderne til lov nr. 1059 af 17. december 2002 grundlag for at idømme tiltalte en skærpet bøde, der er uafhængig af den konkrete afgiftsunddragelse.

Som anført i lovens forarbejder bør en skærpet bøde normalt være i størrelsesordenen 5.000 kr. Ved overtrædelse af flere punktafgiftslove finder de almindelige regler i straffelovens § 88 om kumulation anvendelse. Straffen for tiltaltes overtrædelse af to punktafgiftslove fastsættes herefter til en bøde på 7.500 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Københavns byrets dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med en bøde på 7.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.