Østre Landsrets dom af 3. januar 2005, 9. afdeling, S-3594-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter B. Hjørne, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Østerborg og Grethe Jørgensen (kst.) med domsmænd)

----------

Københavns Byrets dom af 11. august 2004, 9.8036/04

Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 24. marts 2004, som berigtiget under domsforhandlingen, rejst tiltale mod T for overtrædelse af

1.

Skattekontrolloven § 13, stk. 1

ved som eneanpartshaver og direktør i anpartsselskabet H1 Service ApS, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i selskabets selvangivelser for årene 1999 og 2000 til kommunen at have angivet den skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 77.744 kr. og 96.561 kr., i alt 174.305 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 55.360 kr.

2.

Skattekontrollloven § 3, stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i sine selvangivelser for årene 2000 og 2001 til kommunen dels at have angivet sin personlige indkomst for lavt med henholdsvis 150.920 kr. og 82.000 kr., dels at have angivet modtaget udlodning fra selskabet for lavt med henholdsvis 179.464 kr. og 238.021 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 236.417 kr.

3.

Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden fire uger efter modtagelsen af underretningen om skatteansættelsen at give skatteforvaltningen meddelelse om, at ansættelsen af personlig indkomst og modtaget udlodning fra selskabet for indkomståret 1999 var for lav med henholdsvis 5.600 kr. og 100.105 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 36.038 kr.

4.

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved som ansvarlig leder og eneanpartshaver i anpartsselskabet H1 Service ApS, i perioden 9. juni 1998-30. juni 2001 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger samt fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabets udgående merværdiafgift (salgsmoms), der for perioden skønnes at udgør ikke under 236.634,00 kr., i perioden sammenlagt blev angivet med 61.826 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 174.808 kr. i merværdiafgift.

5.

Kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1

ved som eneanpartshaver og direktør i anpartsselskabet H1 Service ApS, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i perioden 9. juni 1998-30. juni 2001, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat med i alt 89.572 kr. vedrørende lønninger på 164.050 kr. der i perioden blev udbetalt til uidentificerede personer.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf i 3 måneder samt en tillægsbøde på ikke under 325.000 ler. vedrørende forhold 1-3 og ikke under 170.000 kr. vedrørende forhold 4.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte til statskassen betaler i alt 230.168 kr., svarende til de i forhold 1 og 4 unddragne beløb.

Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at forholdene ikke kan tilregnes ham som forsætlige. Subsidiært har han påstået rettens mildeste straf, herunder at der under hensyn til tiltaltes ringe økonomiske formåen ikke idømmes en tillægsbøde, og at en eventuel straf under alle omstændigheder gøres betinget.

Tiltalte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af erstatningspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne V.1, V.2 og V.3.

Tiltalte har forklaret, at han frem til 1997 drev selskabet H2 Service ApS. Det ophørte, da han var usikker på, om der var fremtid i dette selskab. H1 Service ApS blev oprettet i 1998. Han forespurgte i sin omgangskreds, hvorledes han skulle oprette selskabet. Registreret revisor, V.1, har været hans rådgiver, men han husker ikke, om han rådførte sig med hende fra begyndelsen, herunder om han søgte oplysninger om regnskabsførelse. Der blev ført regnskaber i selskabet. Grundlaget herfor var de aftaler, som selskabet indgik, og som han havde i hovedet samt den regning, der blev udskrevet bagefter. Både han og hans daværende kæreste udskrev regninger, og han fik også kammerater til at hjælpe sig. I det hele taget koncentrerede han sig mest om at udføre arbejdet i selskabet og interesserede sig ikke så meget for det regnskabsmæssige. Af de penge, der kom ind i selskabet, betalte han moms og girokort til skattevæsenet. Han husker ikke, hvem der opgjorde momsen, og hans husker heller ikke, om han gemte kopi af de regninger, der blev skrevet. Da han flyttede fra sin kæreste, tog han nogle mapper med regnskabspapirer med sig. Revisoren udarbejdede årsregnskaber for ham, men han husker ikke på grundlag af hvilket regnskabsmateriale.

Foreholdt, at der er uoverensstemmelse mellem beløb og fakturaer, jf. fakturakopier nr. 204-231 fra den 12. juli 1998 til den 26. juni 2000, og kontrolbilag vedrørende indtægter indgået i selskabet fra hans kunder, har tiltalte forklaret, at han ikke førte dobbelt bogholderi. De regninger, der er indhentet fra kunderne, ligner hans fakturaer, men han erindrer ikke at have hævet beløbene. Da han fik en depression, mistede han overblikket over selskabets økonomi. Han afleverede blot papirerne til revisoren. Han havde ikke styr på, om alt materialet var der. Han husker ikke, om han havde kontakt med revisor V.1 i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab eller svarede på spørgsmål fra hende. Han underskrev selskabets årsregnskaber fra 1998/99 og 1999/2000, men han husker ikke under hvilke omstændigheder, det skete. Formentlig underskrev han blot regnskaberne for at få fred. Han modtog breve fra ToldSkat, men til sidst kunne han ikke overskue det og smed blot brevene ud. Han husker ikke, fra hvilket tidspunkt dette skete.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke husker, om han arbejdede efter december 2000, hvor den sidste regning er dateret. Arbejdet i selskabet bestod i at stille op til koncerter. Han havde på et tidspunkt engelske og tyske løsarbejdere til at hjælpe sig og aflønnede dem kontant. Han har ikke overblik over, hvor mange det drejer sig om. Han regnede med, at de selv skulle ordne det skattemæssige i deres hjemland. Han spurgte ikke nogen herom, men gik ud fra, at det måtte være sådan. Selvangivelserne for ham privat fra år 2000 og 2001 er underskrevet af ham, men det er ikke ham, der har skrevet tallene. Momsangivelserne af 10. februar 1999, 10. maj 1999, 10. august 1999, 10. november 1999 og 10. februar 2000 er underskrevet af ham. Han husker ikke, hvem der har udfyldt dem, men det er ikke hans tal. Momsangivelsen fra 1. september 2000 er ikke underskrevet og ikke udfyldt af ham. Momsangivelsen fra 1. september 2001 er underskrevet med hans navn, men ikke af ham. De penge, der er unddraget skattevæsenet, ved han ikke, hvor er blevet af. De tilgik ikke ham.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han gik ud af folkeskolen efter 9. klasse, hvorefter han kom i lære og blev udlært som motorcykelmekaniker. Han arbejdede som mekaniker i mange år, også efter afsoningen i et par måneder i 1996. Han har aldrig taget bogholderikurser eller erhvervet sig særlige regnskabskundskaber. Det var ham selv, der fik ideen til at drive selskabet i anpartsselskabsform, da han havde hørt, at hvis det ikke gik, så hæftede han ikke personligt for en eventuel gæld. Han var usikker over for at skulle stå på egne ben, men havde meget lyst hertil. Han har kun fået rådgivning af V.1 og mener, at hun var med fra begyndelsen. Tiltalte mener ikke, at hans levestandard i årene 1998-2001 var meget høj. Han havde konto i en bank, men ikke penge stående i banken udover de penge, der skulle være til rådighed til moms og skat. Der var ikke nogen skillelinie mellem selskabets og hans privatøkonomi.

Foreholdt politirapport af 17. december 2002, bilag 11-1, side 2, 5. afsnit, har tiltalte bekræftet, at der var 5-10 personer ansat.

Foreholdt samme rapport, side 1, de to sidste afsnit, har tiltalte bekræftet, at han forklarede således til politiet, og at det er rigtigt, at han i 1999 havde en længerevarende depression, som forhindrede ham i at arbejde ret meget. Det er også korrekt, som anført i lægejournalen af 15. april 2004, at han har været i behandling med Cipramil og Remeron for sin depression.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han aldrig har haft mistanke til, at nogen med adgang til selskabet skulle have snydt med fakturaer eller lignende. Det kunne dog lade sig gøre, da regnskabsmaterialet blot lå og flød. Han skrev regninger ind imellem udførelsen af andet arbejde og fik hjælp til papirarbejde fra andre. Han kan i dag godt forestille sig, at en anden kunne have skrevet fakturaer og også tilegnet sig nogle af midlerne. Hans daværende kæreste hjalp ham dengang med at bogføre pengene fra de checks, kunderne udstedte til ham eller selskabet. Han skrev under på checks'ene og bad hende indløse dem.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det er korrekt, at han var eneanpartshaver og direktør i selskabet H1 Service ApS. Oprettelsen af selskabet blev finansieret af lån fra hans søster og svoger. Han har haft folk ansat i selskabet. Det var personer, som normalt fulgte koncerter og fik aflønning på koncertstederne. Selskabet aflønnede de ansatte for arbejde udført i Danmark. Tiltalte betalte dem 60-70 kr. i timen mod en normal timeløn til dansk arbejdskraft med dansk skattekort på 400 kr. i timen, hvilket ikke ville have været rentabelt. Tiltalte forespurgte folk i branchen om, hvorledes der skulle forholdes med indeholdelse af skat til disse løsarbejdere. Han spurgte ikke sin revisor eller skattevæsenet herom. De ansatte havde ikke arbejdstilladelse i Danmark.

V.1 har forklaret, at hun er eneejer af Revisionsfirmaet R.1 ApS, og at det var hende, der ydede den regnskabsmæssige assistance til tiltalte og hans selskab. Hun lærte tiltalte at kende i 1996/97. Oprettelsen af selskabet H1 Service ApS skete med henblik på videreførelse af det tidligere af tiltalte drevne selskabs aktiviteter, inden dette blev tvangsopløst. Det nye selskab overtog måske en autogæld, men ellers ikke gældsposter fra det tidligere. Som revisor for H1 Service Aps udførte hun revision og lavede årsregnskab. Hun blev kun kontaktet i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. Hun modtog regnskabsmaterialet fra K.K., tiltaltes daværende kæreste, der efter hendes opfattelse først lavede materialet klar lige før, hun skulle have det. Det var også K.K., der lavede momsangivelserne i selskabet.

Vidnet har endvidere forklaret, at hun også er revisor for nogle af kunderne i selskabet. Hun fik første gang i forbindelse med faktura nr. 211 af 21. december 1999 mistanke om, at der var noget galt, idet hun ved en kontrol af den tilsvarende faktura i G.1 kunne se, at der ikke var tale om samme beløb. Fakturaerne i H1 Service ApS' regnskabs-materiale var i det omfang, de var at finde i tilsvarende kunders regnskaber, udstedt på et mindre beløb end fakturaerne hos kunderne. Hun er således ikke overrasket over, at fakturaerne nr. 201-234 ikke stemmer overens med kontrolmaterialet. Fakturaerne 201-234 er bogført af hendes medarbejder. Det kan skyldes, at den bogføring, som K.K. havde foretaget, var forsvundet. Det er vidnets klare opfattelse, at det var K.K., der stod for det, for selv at få penge ud af selskabet. Tiltalte havde ikke forstand på tal. Han søgte heller ikke assistance hertil. Hun har aldrig konfronteret K.K. med sin mistanke om, at K.K. begik underslæb og dokumentfalsk i virksomheden. K.K. var en lidt farlig person, der kunne "klynge folk op af væggen", hvis man kom hende på tværs. Vidnet fortalte tiltalte om sin mistanke, men han gjorde ikke mere ved det. Det var hende, der rettede henvendelse til kommunen med oplysning om sin mistanke og med anmodning om, at kommunen lavede revision på selskabet. De indsendte regnskaber blev underskrevet af tiltalte på hendes kontor. I den forbindelse talte man om overskud/underskud i virksomheden. Blandt andet på baggrund af virksomhedens ringe resultat sammenholdt med den beskedne løn til tiltalte sagde hun også i den forbindelse til ham, at hun troede at "der skete noget". Den blanke revisionspåtegning på selskabets regnskab 1999/2000 af 29. november 2000 blev afgivet på baggrund af de oplysninger, hun havde fået fra selskabet. Vidnet husker ikke, om hun på dette tidspunkt havde mistanke om, at der var noget galt. Vidnet har senest haft kontakt med tiltalte i forbindelse med, at han flyttede til ... (Europa).

V.2 har forklaret, at hun er ansat som fuldmægtig i selskabsrevisionen i kommunen. Selskabet blev oprindeligt udtaget til den revisionsmæssige gennemgang på grund af en anonym anmeldelse indgået til kommunen. Vidnet rekvirerede på baggrund heraf yderligere regnskabsmateriale fra revisor V.1 og tiltalte. Hun har aldrig talt med andre fra selskabet. Da hun gennemgik regnskabsmaterialet, kunne hun ikke konstatere andre uregelmæssigheder end manglende beskatning af fri bil og telefon. Hun sendte et brev herom til revisoren med kopi til tiltalte og angav heri, at tiltalte som hovedanpartshaver skulle beskattes af fri bil og telefon. Revisoren ringede tilbage og fortalte, at det var K.K., tiltaltes ekskæreste, der kørte i bilen som aflønning for, at hun foretog den daglige bogføring. Revisoren sagde også, at hun mente, at der blev svindlet i selskabet. Dette foranledigede vidnet til at lave en krydsrevision. Hun indkaldte materiale fra kunderne. Nogle kunder svarede ikke, og da oplysninger modtaget fra tredjemand indikerede større omsætning end selskabets egne oplysninger, anmodede man politiet om at foretage ransagning for at afdække kundekredsen og omfanget af sort arbejde i selskabet. Politiet afviste at foretage ransagning, men vidnet tror på baggrund af en efterfølgende udarbejdet toldrapport, at man ville have fundet yderligere udeholdt omsætning, hvis ransagningen var blevet gennemført. Opgørelsen over udeholdt omsætning lavede vidnet på baggrund af modtaget materiale fra kunderne og selskabets egne tal i de tilfælde, hvor kunderne ikke svarede. Vidnet sendte en agterskrivelse til tiltalte om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Tiltalte og revisor V.1 reagerede ikke herpå. Afgørelse i sagen blev sendt til kurator i det daværende konkursbo for selskabet, som heller ikke reagerede. Hun har på et tidspunkt talt med tiltalte i telefonen, hvor han oplyste, at han ville kunne finde hende i telefonbogen, da hun havde et specielt efternavn. Hun opfattede dette som en trussel. Der skete dog ingenting. Tiltalte nævnte også på et tidspunkt overfor hende, at han ikke var i stand til at betale pengene. Efter der var truffet afgørelse vedrørende selskabet, koncentrerede man sig om tiltaltes private skattemæssige forhold på grund af den fra selskabet udeholdte omsætning og det forhold, at tiltalte var eneste ansatte i selskabet. Hun sendte en agterskrivelse og en kendelse i denne sag og modtog ingen indsigelser.

V.3 har forklaret, at han siden december 2000 har været ansat som fuldmægtig i ToldSkat. Sagen overgik til ToldSkat i forbindelse med fremsendelse af kontroloplysninger fra Selskabsrevisonen i Told- og Skattestyrelsen. I januar 2003 modtog vidnet sagsfremstilling fra kommunen, hvoraf det fremgik, at der var udeholdt omsætning og udbetalt sorte lønninger fra selskabet H1 Service ApS, der på det tidspunkt var under opløsning. I begyndelsen af maj måned 2003 fik vidnet yderligere materiale fra V.2, og vidnet udarbejdede et forslag til forhøjelse af selskabets momstilsvar. Grundlaget herfor var den af kommunen opgjorte minimumsomsætning med tillæg af to fakturaer modtaget fra Told- og Skattestyrelsen. Vidnet sendte forslaget og afgørelsen til advokat L.R., der ikke reagerede herpå. Vedrørende forhold 5 har vidnet forklaret, at opgørelsen af det skyldige indeholdsbeløb baserede sig på oplysninger fra kommunen om betaling af løn til uidentificerede personer. Kommunen foretog deres skøn ud fra faktureret antal arbejdstimer sat i relation til en given timeløn. Skattebeløbet udgør 60% af lønbeløbet eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag. Forslag og afgørelse vedrørende denne del af sagen blev ligeledes tilsendt advokat L.R., som ikke reagerede herpå. Der blev herefter udarbejdet tiltalebegæring vedrørende tiltalte som direktør og hovedanpartshaver i selskabet på baggrund af vidnets notat til lovafdelingen. Vidnet har ikke drøftet sagen med nogen uden for ToldSkat, bortset fra kontakten til V.2 vedrørende regnskabsmateriale.

Øvrige oplysninger

Af sagsfremstilling og ansvarsvurdering fra Skatteforvaltningen, af 12. november 2003 fremgår det, at selskabet H1 Sevice ApS den 14. maj 2002 blev taget under likvidation. Det er under sagen oplyst, at likvidator var advokat L.R., og at selskabet nu er endeligt opløst.

Vedrørende forhold 1 fremgår det af Skatteforvaltningens redegørelse, side 11 blandt andet, at selskabet selvangav den skattepligtige indkomst for 1999 og 2000 til 0 kr. I henhold til skattemyndighedernes afgørelse af 22. januar 2003 om ændring af selskabets skatteansættelse udgjorde selskabets skattepligtige indkomst 24.416 kr. for 1999 og 30.944 kr. for 2000.

Vedrørende forhold 2 fremgår det af Skatteforvaltningens redegørelse, side 7 blandt andet, at tiltalte selvangav sin skattepligtige indkomst for 2000 med 66.430 kr. og for 2001 med 3.401 kr. I henhold til skattemyndighedernes afgørelse om ændring af tiltaltes skatteansættelse af 22. januar 2003 udgjorde tiltaltes samlede indkomst i form af løn og udbytte fra selskabet 383.232 kr. i 2000 og 320.021 i 2001.

Vedrørende forhold 3 fremgår det af Skatteforvaltningens redegørelse, side 7 blandt andet, at skattemyndighederne oprindeligt havde ansat tiltaltes skattepligtige indkomst for 1999 til 73.375 kr. I henhold til skattemyndighedernes afgørelse af 24. januar 2003 udgjorde tiltaltes samlede skattepligtige indkomst i form af løn og udbytte fra selskabet 179.080 kr. i 1999.

Vedrørende forhold 4 fremgår det af ToldSkats sagsfremstilling, udarbejdet i forbindelse med ToldSkats afgørelse af 18. juni 2003 vedrørende moms og A-skat, blandt andet, at den momspligtige minimumsomsætning udgjorde 946.534 kr. eksklusiv moms, svarende til cirka 1.181.000 ler. inklusiv moms, for perioden 9. juni 1998 til 30. juni 2001. I samme periode angav og betalte selskabet moms, svarende til en momspligtig omsætning på cirka 245.000 kr. eksklusiv moms og 307.000 kr. inklusiv moms.

Det er oplyst, at tiltalte første gang blev kontaktet af politiet om sagen i december 2002.

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet, herunder

ved udenretlig vedtagelse af bøde på 2500 kr. og betinget førerretsfrakendelse den 15. juni 2004 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1 nr. 1, jf. § 119 A.

Af resume og konklusion i den i medfør af retsplejelovens § 808 indhentede erklæring fra Kriminalforsorgen af 21. april 2004 fremgår blandt andet:

"...

T har ikke siden firmaet lukkede haft arbejde og har heller ikke modtaget bistand. I stedet har T levet af diæter han har modtaget i forbindelse med diverse musikarrangementer han har deltaget i med forskellige engelske og amerikanske rockgrupper.

...

Konklusion

Sagen har været forelagt Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent H.H., der ikke umiddelbart vurderer, at der er indikation for at anbefale mentalundersøgelse.

Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom uden vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, skønnes sigtede egnet til at modtage en sådan afgørelse. Under hensyn til sigtedes boligforhold (bosat i ... (Europa)) skønnes han uegnet til at modtage en dom med vilkår om samfundstjeneste.

..."

Af lægejournal af 15. april 2004, udarbejdet af Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent, H.H., fremgår blandt andet:

"...

Af udskrift fra tidligere praktiserende læge (klienten bor nu i ... (Europa)) fremgår det, at han i forbindelse med fængselsophold i 1996 udviklede en depression og blev sat i behandling med antidepressiv medicin i form af Cipramil. Dette var i august 1996. Hvor længe denne behandling fortsættes er uklart, men det kan dog ses, at der er fortsat behandling i januar 1997, men herefter er det uklart, hvornår behandlingen ophører. Såvidt det kan ses af lægepapirerne har der ikke været tale om sygemelding i forbindelse med behandling af depression. Det fremgår, at klienten har tendens til vinterdepressioner.

Startes atter i antidepressiv medicamentel behandling i december 2001, da med et andet præparat, Remeron. Er i behandling med dette i hvert fald også i marts 2002, men herefter fremgår det ikke hvornår behandlingen er ophørt. Klienten er ikke længere i behandling.

Kontakten til egen læge er ophørt, da han er flyttet til udlandet i efteråret 2002.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag bor i en etværelses lejlighed i ... (Europa). Han lever af hjælp fra familie og venner samt diæter fra deltagelse i diverse koncertturneer. Diæterne kan ikke dække hans leveomkostninger. Han vil først efter afgørelsen af denne sag tage stilling til sit fremtidige arbejdsliv, men påregner at blive boende i ... (Europa).

Domsmandsrettens bemærkninger

I overenstemmelse med skattemyndighedernes afgørelser i sagen, der ikke er bestridt af tiltalte, lægges det til grund, at det offentlige er unddraget skatter og merværdiafgift, således som beskrevet i anklageskriftet. Særligt vedrørende forhold 5 bemærkes, at det forhold, at de pågældende løsarbejdere ikke måtte have haft arbejdstilladelse i Danmark, ikke fritog tiltalte fra pligten til at indeholde A-skat af i øvrigt indeholdelsespligtige lønudbetalinger.

Ved vurderingen af, om tiltalte i forbindelse med de overtrædelser, der er beskrevet i anklageskriftet forhold 1-4 havde forsæt til at unddrage det offentlige skat, har retten lagt vægt på, at tiltalte efter sin egen forklaring selv indgik alle aftaler om indtægtsgivende arbejde i selskabet og også selv eller med hjælp fra løsarbejdere udførte det pågældende arbejde. Han var selv med til at skrive regninger for det udførte arbejde og de cheks, som udgjorde betaling for arbejdet, blev endosseret af ham inden indløsningen. Tiltalte underskrev som direktør og eneanpartshaver selskabets selvangivelser på revisorens kontor, efter de var udfyldt. Ligeledes i sin egenskab af direktør og eneanpartshaver underskrev tiltalte også i hvert fald hovedparten af selskabets momsangivelser, med angivelse af selskabets salgsmoms i en given periode. Herefter og under hensyn til størrelsen af de udeholdte beløb findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte havde forsæt til unddragelse af de skatter og afgifter, der er omfattet af tiltalen, uanset om det var tiltalte eller dennes kæreste, der udførte den dobbeltfakturering, som havde til formål at sløre unddragelsen over for skattemyndighederne. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter de lægelige oplysninger i sagen ikke findes grundlag for at tillægge tiltaltes forklaring om sin depression betydning ved afgørelsen af, om overtrædelserne kan tilregens tiltalte som forsætlige.

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring om årsagen til ikke at benytte dansk arbejdskraft, findes det ligeledes bevist, at tiltalte ved de i forhold 5 beskrevne undladelser havde forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf: stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 samt kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb til fængsel i 3 måneder.

Da tiltalte ved de pådømte lovovertrædelser har opnået en ikke ubetydelig økonomisk vinding, findes tiltalte uanset hans nuværende manglende betalingsevne i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, at burde idømmes en tillægsbøde. Tillægsbøden findes som påstået af anklagemyndigheden passende at kunne fastsættes til 495.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor anført.

Der findes efter lovovertrædelsernes grovhed, den tid, der er forløbet, siden overtrædelserne blev begået og oplysningerne om tiltaltes personlige og økonomiske forhold ikke grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen helt eller delvist betinget, jf. tillige Højesterets domme af 10. maj 2004 i sagerne 385/2003 SKM2004.356.HR og 429/2003 SKM2004.357.HR.

Under hensyn til udfaldet af denne sag tages den nedlagte erstatningspåstand, der beløbsmæssigt er ubestridt, til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 495.000 kr. Forvandlingsstraffen herfor er fastsat til 60 dage.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage fra dato betale 230.168 kr. til statskassen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 25.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Peter Hjørne.

----------

Østre Landsrets dom af 3. januar 2005, 9. afdeling, S-3594-04

Københavns Byrets dom af 11. august 2004 (9.8036/04) er anket af T med påstand om formildelse, navnlig således at fængselsstraffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, og at der ikke udmåles en tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Under ankesagen har kriminalforsorgen flere gange forgæves forsøgt at få tiltalte til at give møde til en samtale med henblik på vurdering af tiltaltes egnethed til samfundstjeneste.

Forklaringer

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han ikke længere har råd til at bo i ... (Europa). Han skal i første uge af 2005 hente sine sidste ting i ... (Europa). Han vil herefter tage bopæl i Danmark fra 1. februar 2005, men han ved ikke, hvor han skal bo. Han har intet indtægtsgrundlag. Han gav ikke møde hos kriminalforsorgen, fordi han holdt sin telefon slukket i ... (Europa), da han selv skulle betale for samtaler fra Danmark til ... (Europa), hvorfor han for sent fik oplysning om mødetidspunkter. Han får fortsat medicin mod sin depression.

Landsrettens bemærkninger

Straffen findes passende. Det bemærkes herved, at der hverken i tiltaltes personlige forhold eller sagens karakter, herunder dens tidsmæssige forløb, findes at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anvende betinget dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste, eller undlade tillægsbøde.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.