Dato for udgivelse
13 jan 2006 12:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 okt 2004 09:27
SKM-nummer
SKM2006.26.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-3963-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, benzinafgifter, urigtige oplysninger, strafudmåling
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af mineralolieafgiftsloven og for momssvig af særlig grov karakter ved i årene 2000 og 2001 forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger til afgiftskontrollen. Der blev herved unddraget 11.083.221 kr. i benzinafgift og 1.868.808 kr. i moms. Byretten fandt med dommerstemmerne 2-1, at T havde gjort sig skyldig i grov uagtsomhed og idømte en samlet bøde på 7.375.000 kr. Landsretten fandt, at T må have indset, at personalet i hans virksomheder ikke har haft kendskab til de udeholdte købsfakturaer og den kontante betaling heraf, som T foretog, og dermed ingen mulighed har haft for at bogføre disse og mængden af den indkøbte benzin. Under hensyntagen til størrelsen af de unddragne beløb og den systematiske karakter blev T idømt ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 7.375.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Mineralolieafgiftsloven § 25, stk. 3, jf. stk. 1, pkt. 1

Østre Landsrets dom af 5. oktober 2004, 4. afdeling, S-3963-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Sysette Vinding Kruse, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Rosenløv, Norman E. Cleaver og Mads Østergaard (kst.) med domsmænd.

----------

Rudkøbing Byrets dom af 24. oktober 2003 (SS 2-77/2003)

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 2. juli 2003 fra politimesteren i Svendborg til straf for:

1.

Overtrædelse af mineralolieafgiftsloven - lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. - § 25, stk. 3, jf. stk. 1, pkt. 1,

ved for perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2001 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet afgiften af 2.851.733 liter benzin ikke blev angivet, hvorved statskassen blev unddraget 11.083.221 kr. i benzinafgift.

2.

Momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2001 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med, at leverancer af 4.823.444 liter benzin og olie og betalingen heraf med kontanter fra automatsalget ikke blev bogført, hvorved statskassen blev unddraget 1.868.808 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 7.375.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig men erkendt, at han har unddraget statskassen det i forhold 1 nævnte afgiftsbeløb på 11.083.221 kr, og det i forhold 2 nævnte beløb på 1.868.808 kr. i moms. Tiltalte har herved henvist til, at det er sket ved simpel uagtsomhed og ikke som anført af anklagemyndigheden med forsæt til at unddrage statskassen de nævnte beløb.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V1, V2, V3, V4, V5, V6, V7 og V8. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Efter nogle år i Grønland, hvor tiltalte drev virksomhed med bl.a. salg af hårde hvidevarer, bosatte tiltalte sig i 1975 i Danmark. I 1976 købte tiltalte en tankvogn og lod sig momsregistrere, hvorefter han begyndte at sælge fyringsolie. Der var tale om en personlig virksomhed. I 1986 blev virksomheden registreret som oplagshaver for mineralolie og benzin i henhold til § 3 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., hvorved punktafgifterne for de pågældende produkter først forfaldt til betaling ved forbrug eller videreoverdragelse. I maj 1992 blev virksomheden tillige registreret for CO2-afgift af mineralolier. Gennem de seneste år har virksomhedens aktivitet i det væsentlige bestået i indkøb af olie- og benzinprodukter, der blev videresolgt til egne tankstationer og til tankstationer i et anpartsselskab H1 ApS, hvori tiltalte var direktør og eneanpartshaver. Herudover har virksomheden indkøbt og videresolgt fyringsolie til private husstande. Oprindeligt blev virksomhedens indkøb foretaget hos danske leverandører. Siden år 2000 blev virksomhedens indkøb af olie- og benzinprodukter næsten udelukkende foretaget hos et tysk raffinaderi, G1 Mineraloel Ag. I år 2001 skete der en fordobling af virksomhedens indkøb af benzin og en firedobling af virksomhedens indkøb af olie. Den øgede aktivitet i virksomheden skete i takt med, at det af tiltalte ejede anpartsselskab H1 ApS erhvervede yderligere tankstationer. Udover videresalg af olie- og benzinprodukter drev den personlige virksomhed H2 Olieprodukter selv 2 tankstationer beliggende i henholdsvis A-by og B-by. I 1986 fik virksomheden egen lagerkapacitet i A-by og lejede i slutningen af 1999 yderligere lagerkapacitet i form af 3 tanke til benzin og 1 tank til dieselolie hos firmaet G2.

Det af tiltalte ejede anpartsselskab H1 ApS, hvori tiltalte var eneanpartshaver og registreret som direktør, blev stiftet i april 1991. Selskabet har kun været momsregistreret og har ikke som den personlige virksomhed tillige været registreret som oplagshaver i henhold til § 3 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Ved selskabets stiftelse drev selskabet kun en enkelt tankstation, som selskabet havde overtaget fra tiltaltes personlige virksomhed. Senere erhvervede anpartsselskabet yderligere en række tankstationer bl.a. i Sønderjylland og Fyn, samt fra år 2001 yderligere nogle tankstationer i Jylland. Anpartsselskabets indkøb af benzin og dieselolie blev udelukkende indkøbt hos tiltaltes personlige virksomhed H2 Olieprodukter.

I marts 2001 modtog ToldSkat nogle henvendelser fra andre virksomheder i branchen, idet disse virksomheder var af den opfattelse, at udsalgspriserne i tiltaltes personlige virksomhed og i det af tiltalte ejede anpartsselskab var så lave, at det ikke var muligt at drive virksomhederne på et reelt grundlag. Som følge heraf indledte ToldSkat herefter en kontrol af tiltaltes personlige virksomhed og det af tiltalte ejede anpartsselskab, idet ToldSkat bl.a. indhentede virksomhedernes regnskabsmateriale til en nærmere gennemgang. På grundlag heraf blev tiltalte mistænkt for at have unddraget statskassen for betaling af benzinafgifter og moms. Den 15. februar 2002 fik politiet herefter rettens tilladelse til at foretage ransagning på tiltaltes bopæl og af virksomhedernes kontorer og tankstationer m.m. Den 7. marts 2002 blev tiltalte anholdt og formelt sigtet for at have unddraget statskassen for moms og benzinafgifter. Den 8. marts 2002 blev tiltalte fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Begæringen blev ikke taget til følge og tiltalte derfor løsladt. Herefter fik politiet den 15. april 2002 ved rettens kendelse herom udleveret de papirer, som de af tiltalte og dennes virksomheder benyttede pengeinstitutter var i besiddelse af vedrørende kontante indbetalinger, som var anvist til betaling i udlandet. Den 27. juni 2003 trådte tiltalte i betalingsstandsning og blev den 7. juli 2003 erklæret konkurs. Anpartsselskabet standsede sine betalinger den 7. juli 2003 og blev efterfølgende taget under konkursbehandling den 23. juli 2003.

Ved en gennemgang af det regnskabsmateriale, som ToldSkat var i besiddelse af, sammenholdt med oplysninger om foretagne leverancer fra tiltaltes tyske leverandør G1 Mineraloel, konstaterede ToldSkat, at der var væsentlige uoverensstemmelser mellem bogføringen i tiltaltes virksomheder og de oplysninger, som ToldSkat havde fået fra G1 Mineraloel.

Størrelsen af den i forhold 1 unddragne afgift og størrelsen af den i forhold 2 unddragne moms, hvorom anklagemyndigheden og tiltalte er enige, er fremkommet ved at sammenholde vareforbrug og tiltaltes egne oplysninger om lagerbeholdninger og de ikke bogførte indkøb hos G1 Mineraloel.

"...

Der har under domsforhandlingen været fremlagt et stort antal bilag til belysning heraf. Bilagene er i stort omfang dokumenteret under domsforhandlingen og i en redegørelse herom udarbejdet af ToldSkat vedrørende benzinafgifterne fremgår bl.a. følgende:

...

For 2000 og 2001 er der konstateret væsentlige differencer mellem virksomhedens bogføring af G1-leverancer og indhentede kontroloplysninger fra G1.

...

Sammenholdes med angivne mængder for de to år kan det konstateres, at de manglende mængder ikke efterfølgende er afgiftsberigtiget ved udleveringen.

...

På baggrund af indhentede kontroloplysninger om indkøbte mængder sammenholdt med de angivne, kan det konstateres, at der i år 2000 mangler at blive angivet 2.381.589 liter benzin og i år 2001 mangler 470.144 liter, i alt 2.851.733 liter for de to år.

...

Den samlede forhøjelse udgør i alt 11.083.221 kr. for perioden 1/1-2000 til 31/12-2001.

...

I år 2000, fordelt over alle måneder, mangler der i bogholderiet 100 fakturaer fra G1, svarende til 38 % af det samlede antal G1-fakturaer vedrørende benzin. De manglende fakturaer vedrører en mængde på 1.884 mio liter svarende til 26 % af den samlede indkøbte mængde benzin hos G1.

I år 2001 mangler der i bogholderiet 63 fakturaer fra G1, svarende til 12 % af det samlede antal G1-fakturaer for året vedrørende benzin. De manglende fakturaer vedrører en mængde på 1.047 mio liter svarende til 9 % af den samlede indkøbte mængde benzin hos G1.

...

De manglende fakturaer i 2001 omfatter perioden januar til og med april. I den periode udgør andelen af manglende fakturaer 45 % (i forhold til periodens samlede antal G1-fakturaer) og andelen af den indkøbte mængde olie i perioden udgør 30 % (i forhold til periodens samlede indkøb hos G1).

Det bemærkes, at ToldSkat påbegyndte kontrollen af virksomheden i april 2001.

Sammenholdes med angivne mængder for de to år ses det, at de manglende mængder ikke efterfølgende er afgiftsberigtiget ved udleveringen.

...

T har under forløbet oplyst om lagrenes størrelse i C-by og i A-by. Oplysningerne om lagrenes størrelse er taget til efterretning og er anvendt ved opgørelsen af kravet hvorefter ToldSkat på baggrund af de foreliggende oplysninger, har til hensigt at rejse krav om en forhøjelse af virksomhedens benzinafgift for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 med i alt 11.083.221 kr.

..."

Under domsforhandlingen er der foretaget dokumentation af en lignende redegørelse vedrørende manglende afregning af moms.

Af tiltaltes årsregnskab for år 2000 fremgår følgende revisionspåtegning:

"Vi har ydet assistance med opgørelsen af det personlige skatteregnskab samt den skattepligtige indkomst for 2000 for T.

Vi har ikke foretaget revision.

Assistancens formål og udførelse.

Vor assistance har haft til formål at bistå indehaveren med at udarbejde virksomhedens skatteregnskab samt opgøre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Opgørelsen af skattepligtig indkomst er baseret på det ikke reviderede skatteregnskab for virksomheden og modtagne oplysninger. Skatteregnskabet har vi udarbejdet på grundlag af det af os førte bogholderi ud fra konterede kasserapporter, bilag og meddelte oplysninger.

Konklusion

Den skattepligtige indkomst er efter vor opfattelse opgjort i overensstemmelse med gældende skatteregler. Alle væsentlige forhold, som vi er blevet bekendt med, er medtaget i den skattemæssige indkomstopgørelse."

Tiltaltes årsregnskab for år 2001 indeholder følgende revisionspåtegning:

"Vi har ydet assistance med opgørelsen af det personlige skatteregnskab samt den skattepligtige indkomst for 2001 for T.

Vi har ikke foretaget revision.

Assistancens formål og udførelse.

Vor assistance har haft til formål at bistå indehaveren med at udarbejde virksomhedens skatteregnskab samt opgøre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Opgørelsen af skattepligtig indkomst er baseret på det ikke reviderede skatteregnskab for virksomheden og modtagne oplysninger. Skatteregnskabet har vi udarbejdet på grundlag af det af virksomheden førte bogholderi samt meddelte oplysninger.

Konklusion

Den skattepligtige indkomst er efter vor opfattelse opgjort i overensstemmelse med gældende skatteregler. Alle væsentlige forhold, som vi er blevet bekendt med, er medtaget i den skattemæssige indkomstopgørelse."

For så vidt angår anpartsselskabet H1Aps indeholder årsregnskabet for år 2000 (regnskabsår 1/10 1999 - 30/9-2000) følgende revisionspåtegning:

"Vi har revideret det foranstående årsregnskab med tilhørende noter, for 1999/2000 for H1 ApS.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.

Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentation for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn. Vi har endvidere vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Ingen forbehold

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Supplerende oplysninger

Revisionen har ikke givet anledning til supplerende oplysninger

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelse, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet."

For år 2001 indeholder anpartsselskabets årsregnskab (regnskabsår 1/10 2000 - 30/9-2001) sålydende revisionspåtegning:

"Vi har revideret årsregnskabet med tilhørende noter, for 2000/2001 for H1 Aps.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.

Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentation for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn. Vi har endvidere vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Forbehold

Revisionen har givet anledning til følgende forbehold:

Da det ikke har været muligt at kontrollere varelageret fysisk, tages der forbehold for lagerets størrelse, og dermed regnskabets rigtighed.

Supplerende oplysninger

Revisionen har ikke givet anledning til supplerende oplysninger

Konklusion

Under hensyntagen til ovennævnte forbehold er det vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggeIse, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet."

Af tiltaltes årsregnskaber fremgår det endvidere, at der for årene 1999, 2000 og 2001 har været en samlet nettoomsætning på henholdsvis 26.225.000 kr., 56.788.651 kr. og 123.873.255 kr.

For så vidt angår anpartsselskabet fremgår det af årsregnskaberne, at der i anpartsselskabet har været en samlet nettoomsætning for årene 1999, 2000 og 2001 på henholdsvis 14.841.000 kr., 34.381.185 kr. og 93.194.031 kr.

Det fremgår endvidere af sagen, at tiltalte den 4. marts 2003 har afgivet følgende transporterklæring overfor ToldSkat:

"...

Transporterklæring

Undertegnede

H2 Olieprodukter v/T

 

og

 

H1 Aps v/T

transporterer herved samtlige krav på tilbagebetaling af skat for skatteårene 2000 og 2001 til ToldSkat.

De overskydende skatter skal først og fremmest anvendes til nedbringelse af det mod T rettede krav om betaling af moms for 2000 og 2001. Overskydende skat herudover bedes anvendt til nedbringelse af gælden vedrørende benzinafgift, kr. 11.083.221,00

..."

Procedure

Anklagemyndigheden har til støtte for domfældelse af tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet navnlig anført, at tiltalte må antages at have handlet bevidst forsætligt eller i det mindste indset, at han ved sin handlemåde ville unddrage statskassen de i tiltalen nævnte benzinafgifter og moms. Tiltalte havde en selvstændig og enerådig stilling i de to virksomheder. Det var alene tiltalte, der styrede de postgange, der blev anvendt i virksomhederne, således at adskillige fakturaer blev udeholdt af bogføringen. Der var tale om ikke mindre end 163 fakturaer, der sammenlagt udgjorde et ikke ubetydeligt beløb. Det var endvidere i stort omfang tiltalte personligt, der afhentede den kontante omsætning på tankstationerne. Under alle omstændigheder har tiltalte handlet groft uagtsomt ved den af ham udviste adfærd.

Tiltaltes forsvarer har heroverfor og til støtte for tiltaltes frifindelsespåstand anført, at år 2000 var et turbulent år for tiltalte, idet hans danske leverandører pludselig lukkede for salget, hvorefter han straks måtte finde andre muligheder og valget faldt på det tyske selskab G1. Det gav store indkøringsproblemer, blandt andet havde man ikke den fornødne tankvognskapacitet og måtte hyre tyske vognmænd til at køre leverancerne. H2 Olieprodukter havde et kreditmaksimum i det tyske firma G1. Hvis dette kreditmaksimum blev overskredet i forbindelse med læsning af en tankvogn, ringede G1 til tiltalte og bad ham om straks elektronisk at overføre fakturabeløbet, selv om fakturaen hverken var fremsendt eller forfalden til betaling i henhold til de sædvanlige betingelser. Vognmanden kunne ikke få lov til at køre, før der var sikkerhed for, at der var sket betaling, så kreditmaksimum ikke blev overskredet. Tiltalte fik over telefax sendt alle fakturaer hjem til sin privatadresse, inden disse med post blev sendt fra leverandøren til kontoret i A-by. Han ville kontrollere, at priserne var korrekte. Der var tale om fakturaer, som skulle sendes til firmaets kontor i A-by. Tiltalte gav sin bogholder besked, hvis han selv havde foretaget betaling efter henvendelse fra G1, ligesom han anmodede bogholderen om at foretage mellemregning mellem det personlige firma og anpartsselskabet, når de originale fakturaer blev modtaget fra Tyskland. De fakturaer, som sagen omhandler, blev imidlertid ikke i original fremsendt til selskabets kontor i A-by. Alle andre fakturaer kom derimod frem. Der er tale om 38 indbetalinger på den angivne måde. Havde G1 sendt fakturaerne til kontoret i A-by, således som tiltalte regnede med, ville problemerne ikke være opstået. Tiltalte gik ud fra, at mellemregning mellem H2 Olieprodukter og H1 ApS ville blive foretaget i overensstemmelse med hans instruks. Tiltalte var ikke klar over, at der ikke skete mellemregninger med anpartsselskabet. Han reagerede ligeledes gentagne gange over for såvel bogholderen i H1 ApS som over for selskabets revisor, når anpartsselskabet fik moms tilbage. På baggrund af revisors beroligende udtalelser foretog tiltalte sig ikke yderligere. Da der var tale om relativt store tilbagebetalingsbeløb, ville dette påkalde ToldSkats opmærksomhed. Tiltalte var derfor insisterende over for bogholder og revisor for at sikre sig, at der ikke var tale om fejl. Virksomheden var i rivende udvikling, idet man dels havde udvidet kraftigt dels havde fået højere avance på salget efter at have indgået en leveringsaftale med G1. Der forelå som følge heraf ikke sammenlignelige tal fra tidligere regnskabsår, som kunne føre til, at tiltalte fik mistanke. Tiltalte har derfor alene udvist simpel uagtsomhed. Tiltalte kan efterfølgende se, at forretningsgangen i firmaet ikke var tilrettelagt hensigtsmæssigt, men det stod ham på ingen måde klart, at der var risiko for manglende betaling af moms og afgifter. Der var ikke fra revisor advarende bemærkninger i årsregnskaberne, hvorfor tiltalte heller ikke i forbindelse hermed blev klar over, at der var noget galt i virksomhederne. Tiltalte må derfor frifindes.

Retten skal udtale

Ved tiltaltes erkendelse og det i øvrigt oplyste, må det lægges til grund, at tiltalte har unddraget statskassen betaling af benzinafgift og moms i det i tiltalen anførte omfang. Det må endvidere lægges til grund, at de i tiltalen nævnte unddragelser er opstået som følge af, at i alt 163 fakturaer vedrørende leverancer fra tiltaltes tyske leverandør G1 Mineraloel ikke blev bogført, hverken i den personlige virksomhed eller i anpartsselskabet. Henset til de under sagen fremlagte bilag fra tiltaltes pengeinstitut, sammenholdt med tiltaltes egen forklaring herom, finder retten endvidere, at det må lægges til grund, at tiltalte ved direkte bankoverførsler har betalt de af bogføringen udeholdte fakturaer med de kontanter, som tiltalte selv afhentede ved tømning af betalingsanlæggene på en del af tankstationerne. Det findes i den forbindelse tillige godtgjort, at der ikke er sket manglende bogføring af fakturaer siden maj måned 2001, hvor ToldSkat som følge af nogle henvendelser fra andre virksomheder i branchen begyndte at interessere sig nærmere for tiltaltes virksomheder. Ved den af vidnet V7s afgivne forklaring må det endvidere lægges til grund, at alle originale fakturaer fra G1 Mineraloel er fremsendt til den personlige virksomheds hovedkontor i A-by, samt at en kopi af fakturaerne som oftest tillige blev fremsendt pr. telefax til tiltaltes private bopæl. Ved de forklaringer, der er afgivet af vidnerne V1 og V8, må det herudover lægges til grund, at tiltalte ikke har overdraget virksomhedens bogholder eller andre af de i virksomheden ansatte personer, herunder V2, der var ansat i anpartsselskabet, de fakturakopier, som tiltalte havde modtaget pr. telefax på sin private bopæl og selv foranlediget betaling af. Det må også ved de af vidnerne V1 og V8 afgivne forklaringer lægges til grund, at al post stilet direkte til tiltalte og post fra G1 Mineraloel blev lagt til tiltalte i uåbnet stand og kun undtagelsesvis åbnet af personalet, samt at personalet ikke fik bilag fra banken i hænde vedrørende de betalinger, som tiltalte selv havde foranlediget. Ved på disse områder at tilrettelægge virksomhedens arbejdsgange som anført, har tiltalte ikke givet personalet nogen mulighed for at få kendskab til de af tiltalte foranledigede betalinger og dermed mulighed for at bogføre disse. Heller ikke V2, der var ansat i anpartsselskabet, havde nogen mulighed herfor, idet hun ikke i form af bilag fik nogen dokumentation for, hvor stort et kontant salg, der havde været på de enkelte tankstationer, men måtte forlade sig på tiltaltes oplysninger herom. Hun havde kun selv mulighed for at konstatere, hvor stort et salg, der havde været ved betaling med dankort og ved betaling med selskabets egne kreditkort.

Som følge af det således anførte finder en af rettens dommere, at tiltalte har handlet forsætligt ved ikke at oplyse personalet om de betalinger, som han selv havde foranlediget eller ved på anden måde at have sikret sig, at personalet fik kendskab hertil. Tiltalte måtte herved tillige have indset, at personalets manglende kendskab hertil ville medføre, at de skete betalinger ikke blev bogført med den følge, at statskassen blev unddraget betaling af benzinafgift og moms. Denne dommer finder derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser, herunder straffelovens § 289 for så vidt angår den statskassen unddragne moms.

To af rettens dommere finder det ikke fuldt tilstrækkeligt bevist, at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage statskassen den i tiltalen nævnte benzinafgift og moms. Disse dommere finder derimod, at tiltalte har udvist en stor grad af forsømmelighed og mangel på den agtpågivenhed, som man med rimelighed kunne forlange af tiltalte som virksomhedens øverste ansvarlige leder. Tiltalte burde have sikret sig, at personalet fik tilstrækkelige muligheder for at udføre det arbejde, han havde pålagt dem, ligesom tiltalte ikke sørgede for, at der gennem virksomhedens bogføring var mulighed for den fornødne regnskabsmæssige og afgiftsmæssige kontrol af indtægter og betalinger m.v., herunder af betaling af benzinafgifter og moms. Som følge heraf finder disse dommere, at tiltalte ved grov uagtsomhed har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1 i mineralolieafgiftsloven og af § 81, stk. 1, nr. 1 i momsloven.

Skyldsspørgsmålet afgøres efter stemmeflertallet.

For så vidt angår den tiltalte forskyldte straf er der mellem rettens tre dommere enighed om, at tiltalte i medfør af § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 81, stk, 1, nr. 1 i lovbekendtgørelse af merværdiafgiftsloven (momsloven) bør straffes med en bøde på 7.375.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 7.375.000 kr, Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 5. oktober 2004, 4. afdeling, S-3963-03

Rudkøbing Rets dom af 24. oktober 2003 (SS 2-77/2003) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse, navnlig således at tiltalte idømmes en ubetinget frihedsstraf og en tillægsbøde på 7.375.000 kr.

Tiltalte har endelig påstået frifindelse, subsidiært formildelse i forhold 1, og stadfæstelse af byrettens bevisresultat i forhold 2.

Af et bilag til ToldSkats sagsfremstilling vedrørende benzinafgifterne fremgår følgende:

"...

Opgørelse i liter brændstof

2000

2001

I alt

                                                                

Opgørelse regnskab

Benzin

Benzin

Benzin

A.

Køb G1 iflg. kassebilag

5.441.182

10.317.812

15.758.994

B.

Køb G1 iflg. kontroloplysninger

7.261.906

      11.365.024

18.626.930

C.

Manglende G1 køb(B-A)

1.820.724

1.047.212

2.867.936

D.

Køb dansk lev. iflg. kontrolopl.

330.100

0

330.100

E.

Køb i alt (B+D)

7.592.006

11.365.024

18.957.030

F.

Lagerregulering

137.000

-283.955

-146.955

G.

Vareforbrug (E+/-F)

7.729.006

11.081.069

18.810.075

                                                   

Angivelser

 
   

H.

Angivet til ToldSkat

5.347.417

10.610.925

15.958.342

L.

Saml. vareforbrug og angivet (G-H)

2.381.589

470.144

2.851.733

..."

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V1, V2, V3 og V8, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af V9.

Tiltalte der ikke er tidligere straffet, har supplerende forklaret, at medarbejderne ikke vidste, at han fik faxer direkte fra G1. Han kvitterede på ledsagedokumenterne og sendte dem derefter tilbage til G1. Han var ikke i økonomiske problemer i tiltaleperioden, og han orienterede ikke kontoret, før han betalte en faktura, som han havde fået pr. fax, men derimod efterfølgende.

Chaufførerne tankede benzin på det afgiftsfrie lager i C-by og leverede til kunderne, i hvilken forbindelse de skrev en følgeseddel, som de sendte til kontoret. Følgesedlen dannede grundlag for faktureringen. Han forstår ikke, hvordan toldvæsenet er kommet frem til de tal, som står i anklageskriftet.

Alle rutiner vedrørende opgørelse og afregning af afgifter er lavet af revisor og bogholder. Han har haft den samme revisor i 27 år.

Han beskæftigede sig med at opsøge nye kunder og med at etablere nye tankstationer. Han har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1998. Han har altid haft en avance ved salg af benzin. I 2000 blev en ny tankstation bygget, og i 2001 blev tre eksisterende tankstationer overtaget og moderniseret. Banken fortalte ham, at ved indbetaling af penge på virksomhedens konto, inden de blev overført til G1, ville der gå en ekstra valørdag. Derfor blev de kontante penge ikke først indsat på kontoen, men straks betalt til G1 på den anden måde. Han er i dag arbejdsløs og modtager understøttelse.

V2 har supplerende forklaret, at hun kun åbnede de breve, der var stilet til H1 ApS. Der var mellemregninger med virksomheden i A-by. De blev bogført af kontoret i A-by. Tiltalte samlede penge ind fra 5-6 benzinstandere. Pengene blev lagt i en papkasse, og der var mellem 50.000 kr. og 250.000 kr. i kassen pr. gang.

V3 har supplerende forklaret, at han anbefalede tiltalte, at tankstationerne skulle belånes med kreditforeningslån, men det skete ikke. Han vidste ikke, at der blev betalt regninger kontant, og at disse ikke blev bogført. Han har ikke instrueret V8 i, hvordan der skulle føres kassekladde eller i øvrigt. Han lavede selskabets momsregnskab på baggrund af de oplysninger, han fik fra V2. Han kontrollerede ikke, om de omsætningstal, han fik, var rigtige, og han har aldrig foretaget en fysisk kontrol af benzinlagrene.

V8 har supplerende forklaret, at fakturaerne fra G1 blev betalt ved swiftoverførsler fra virksomhedens konto i F1-Bank. Han husker ikke, om der har været et kreditmaksimum hos andre tidligere leverandører. Det er aldrig blevet drøftet, hvordan tiltalte løste problemerne, når kreditmaksimum var overskredet. Når tiltalte åbnede sin post på kontoret, videregav tiltalte normalt de fakturaer, som skulle betales. Tiltalte var ofte kun ganske kort tid på kontoret, og det skete også, at tiltalte tog posten med i uåbnet stand. Benzinafgift og moms blev udregnet af computeren på baggrund af det registrerede salg, jf. fakturaerne.

V9 har forklaret, at han er ansat i ToldSkat og var leder af den gruppe, som behandlede denne sag. Sagen startede, fordi man modtog henvendelse om, at tiltalte solgte benzin så billigt, at der ikke kunne være noget overskud. Der blev indhentet materiale til kontrol af virksomheden og selskabet i april/maj 2001. Materialet herunder årsregnskaber viste ikke umiddelbart, at der var noget galt. Det fremgik også, at virksomheden ikke indkøbte benzinen til specielt lave priser. Gennem de tyske myndigheder fik man i august 2001 kopi af, hvad G1 havde solgt og leveret til virksomheden. Det kunne herefter konstateres, at der var en difference på omkring 2,8 millioner liter benzin, som var købt og videresolgt uden om selskabets regnskab.

Ledsagedokumenter har til formål at frigøre sælgeren for afgifter. Modtageren skal opbevare en kopi heraf. Der er fra G1 modtaget ledsagedokumenter, der svarer til alle de manglende fakturaer. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor pengene til betaling af leverancen i august 2001 er kommet fra. Benzinafgiften var betalt. Det sker jævnligt, at myndighederne beder andre landes myndigheder om at verificere ledsagedokumenter.

Politiet beslaglagde materiale i A-by. Der blev også ransaget hos revisor. Der blev alene ført et kasseregnskab, hvilket er usædvanligt. Der var ikke noget leverandør- eller kreditor/debitorbogholderi.

De for byretten af vidnerne V4, V5, V6 og V7 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

Uanset den omstændighed, at tiltalte nu oplyser, at han ikke forstår, hvorledes de i anklageskriftet angivne mængder benzin og olie er beregnet, finder landsretten efter bevisførelsen, at det kan lægges til grund, at tiltalte har unddraget statskassen betaling af benzinafgift og moms i det omfang, der er anført i tiltalen.

Det tiltrædes af de grunde, byretten har anført, at personalet i de to virksomheder ikke har haft kendskab til de udeholdte fakturaer fra G1 og de kontante betalinger heraf, som tiltalte foretog, og dermed ingen mulighed havde for at bogføre disse og mængden af den indkøbte benzin. Det indebar, at der blev afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvilket må have stået tiltalte klart.

Tiltalte må herved have indset, at dette ville medføre, at statskassen blev unddraget benzinafgift og moms som sket, hvorfor tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale.

Når henses til størrelsen af de unddragne beløb og unddragelsens systematiske karakter, findes straffen, der fastsættes efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og efter mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om mineralolieprodukter), at burde udmåles til fængsel i 1 år og 6 måneder. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 7.375.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 7.375.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.