Sag BS-28587/2025-HER

Parter

A

(v/ advokat Rasmus Frost Nicolaisen)

mod

Skatteministeriet 

(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Niels Bjerre.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. maj 2025. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt A skal beskattes af et lån på 1 mio. kr. ydet den 13. juni 2019 af G1-virksomhed til KA.

A har nedlagt følgende påstand: 

"…

Principalt

A’s aktieindkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med kr. 1.000.000.

Subsidiært

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen har ved en afgørelse af 22. april 2025 forhøjet sagsøgerens indkomst på årsopgørelsen for 2019 med i alt 1 mio. kr. Det fremgår af afgørelsen bl.a. følgende:

"…

Skattestyrelsens ændringer

Udlodning fra G1-virksomhed 1.000.000 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse 1. Udeklareret udbytte

I.I. Faktiske oplysninger

Vi er ved gennemgang af G1-virksomhed, cvr.nr. ...11, blevet opmærksomme på, at selskabet har ydet et lån på 1.000.000 kr. til KA.

Lånedokumentet er underskrevet af dig på vegne af selskabet og KA den 13. juni 2019 og udbetaling er sket samme dag. Af dokumentet fremgår det, at lånet er rente- og afdragsfrit, og långiver til enhver tid kan kræve gælden indfriet uden varsel, se bilag 1. Den (red.dato.nr.1.fjernet) har du stiftet G1-virksomhed, hvor du siden har været registreret som direktør. Selskabets branchekode er i 2019 "Gennemførelse af byggeprojekter".

Den 1. september 2018 har du solgt 54 % af anparterne i G1-virksomhed til G2-virksomhed, cvr-nr., ...12 for 0 kr., der ejes af KA.

Den 23. januar 2019 har du købt anparterne tilbage for 0 kr.

Den 5. april 2019 har du stiftet selskabet G3-virksomhed med en aktiekapital på 400.000 kr., hvoraf der er indbetalt 100.000 kr. I den forbindelse har du overdraget 51 % af aktierne i G3-virksomhed vederlagsfrit til KA.

Den 25. marts 2020 har du solgt nominelt 156.000 kr. aktier i G3-virksomhed til KA for 0 kr.

Den 26. marts 2020 har du indskudt 100% af aktierne i G1-virksomhed i G3-virksomhed ved en aktieombytning og mod en ny tegning af nominelt 133.333 kr. i G3-virksomhed.

Herved opnår KA via sin andel i G3-virksomhed en ejerandel på 67,5%. Der har KA igen den bestemmende indflydelse i G1-virksomhed, ligesom før hun optog lånet.

…

Du har den 5. april 2019 stiftet selskabet G3-virksomhed. Samme dag har du overdraget 51 % af aktierne i G3-virksomhed vederlagsfrit til KA. Da du den 26. marts 2020 har indskudt 100% af anparterne i G1-virksomhed i G3-virksomhed har KA via sin andel i G3-virksomhed en ejerandel på 67,5%. Vi har anset KA for at være dig og selskabet nærtstående, idet hun i perioder både før og efter selskabets udlån, har den bestemmende indflydelse i selskabet.

Vi anser ikke, at lånet er foretaget på almindelige forretningsmæssige vilkår, idet

•  lånet er rente- og afdragsfrit,

•  lånet først forfalder til fuld indfrielse ved långivers død,

•  G1-virksomhed i øvrigt ikke er næringsdrivende med udlån.

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, der er omfattet af ligningslovens § 2, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Det er vores opfattelse, at lånet alene er ydet til KA i kraft af din personlige relation til KA, hvorefter du som eneanpartshaver vil være skattepligtig af lånet, se Juridisk vejledning, C.B.3.5.3.3 i afsnittet om Lån til hovedaktionærens nærtstående og SKM2023.273.HR. 

…

Ligeledes henvises til journal nr. 20-0017280 vedrørende et selskabs udlån til en nabo, hvor Landsskatteretten anså det udbetalte nabolån som ydet alene som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet, idet lånet savnede forretningsmæssig begrundelse. Det er vores opfattelse, at du og KA anses for at være nærtstående, fordi:

•           Lånet er ikke foretaget på almindelige forretningsmæssige vilkår, fx er lånet rente- og afdragsfrit og lånet forfalder først til fuld indfrielse ved långivers død. Det er vores opfattelse, at det er usædvanligt at udlåne et beløb af denne størrelse til en ikke-nærtstående person uden forrentning og uden på anden vis at sikre, at beløbet opretholder sin værdi, særligt da lånets faktiske løbetid er ukendt. Der fremgår heller ikke oplysninger om, at der er stillet sikkerhed for lånet. Vi har anset, at lånet ikke er ydet i selskabets interesse.

•           Du har i en række tilfælde som nævnt under afsnit 1.1 solgt anparter i G1-virksomhed til et selskab, der ejes af KA for 0 kr., hvorefter du har købt anparterne tilbage for 0 kr. Du har endvidere overdraget 51 % af aktierne i G3-virksomhed vederlagsfrit til KA og solgt aktier i G3-virksomhed til KA for 0 kr. I øvrigt har KA som nævnt både før og efter selskabets udlån, haft den bestemmende indflydelse i selskabet. Det er vores opfattelse, at ovennævnte dispositioner er usædvanlige, hvis der ikke er tale om interesse forbundne parter.

Vi har derfor anset udlånet til KA i 2019 for at være en kontrolleret transaktion.

…

Vi vil derfor forhøje din aktieindkomst med 1.000.000 for indkomståret 20 I 9. Beløbet beskattes i henhold til ligningslovens § 16 E efter personskattelovens § 4 A, stk. 1 som aktieindkomst.

…"

Det omhandlede gældsbrev, der er dateret den 13. juni 2019, har følgende ordlyd:

"…

Navn: KA CPR NR: (red.cpr.nr.1.fjernet)

(i det følgende kaldet låntager) erkender herved at være nedennævnte beløb skyldig til:

Firmanavn: G1-virksomhed CVR NR: ...11 (i det følgende kaldet långiver).

Beløbet andrager Dkr. 1.000.000,00  Lånet udbetales den 13-06/2019 

Lånet er rente og afdragsfrit.

Långiver kan til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel. 

Låntager kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvist uden varsel.

Lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død.

Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

…"

Der er under hovedforhandlingen ikke afgivet parts- eller vidneforklaringer.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

4 ANBRINGENDER

Skattestyrelsen har beskattet A i henhold til ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A. Det gøres helt overordnet - i første række - gældende, at ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse på det i sagen omhandlede lån, idet KA ubestridt ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 2, sidste punktum.

Der kan herefter alene ske beskatning af A efter ligningslovens § 16 E, hvis lånet kan anses for et indirekte lån til A som følge af et interessefællesskab. Der er ikke af Skatteministeriet fremlagt dokumentation eller beviser for, at der består et interessefællesskab. Det gøres endvidere gældende, at lånet ikke er ydet på usædvanlige vilkår, idet der er tale om et anfordringsgældsbrev ydet mellem uafhængige parter, jf. nærmere afsnit 4.1.

Det gøres helt overordnet - i anden række - gældende, at der ikke er grundlag for at ændre beskatningshjemlen og i stedet beskatte A direkte efter ligningslovens § 16 A, som subsidiært anført af Skatteministeriet.

Skatteministeriet har ikke påvist eller dokumenteret, at A eller andre på hans vegne har modtaget en økonomisk fordel, herunder den konkrete værdi. En beskatning direkte efter ligningslovens § 16 A medfører, at lånet anerkendes skatteretligt, hvorefter der også skatteretligt består en tilbagebetalingsforpligtelse over for selskabet. Det er herefter alene den udloddede økonomiske fordel, der kan beskattes som udbytte, jf. nærmere afsnit 4.2.

4.1 Beskatning efter ligningslovens § 16 E

Ligningslovens § 16 E har følgende ordlyd [MA9-10]:

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst." (vores fremhævning) Ordlyden var uændret den 13. juni 2019, hvor det i sagen omhandlede anfordringslån blev ydet til KA, jf. Bilag 2.

Konsekvensen af, at et lån omfattes af ligningslovens § 16 E er, at det civilretlige lån i skattemæssig henseende omkvalificeres til et udbytte uden tilbagebetalingspligt. Det betyder, at det civilretlige lån ikke længere anerkendes eller eksisterer skatteretligt.

Skatteministeriet er blevet opfordret (1) til at bekræfte, om Skatteministeriet er enige heri [E29]. Skatteministeriets besvarelse af denne opfordring (1) forstås således, at Skatteministeriet er enig heri, jf. side 5 i svarskriftet [E43].

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at ligningslovens § 16 E alene finder anvendelse på lån, hvor der er en forbindelse mellem långiver og låntager omfattet af ligningslovens § 2.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne bærer bevisbyrden for, at et lån er ydet til en person, der er omfattet af ligningslovens § 2, og at der således er grundlag for at anvende ligningslovens § 16 E.

Skatteministeriet er blevet opfordret (2) [E29] til at forholde sig til, om Skatteministeriet er enige i, at skattemyndighederne bærer bevisbyrden herfor. Skatteministeriets besvarelse af opfordringen (2) forstås således, at der er enighed herom, jf. side 6 i svarskriftet [E44].

I denne sag var G1-virksomhed på lånetidspunktet den 13. juni 2019, 100% legalt ejet af A personligt, hvortil henvises til selskabsrapport fra G4-virksomhed for G1-virksomhed, jf. Bilag 3 [E158].

A er således omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, idet han havde bestemmende indflydelse den 13. juni 2019.

Låntageren KA havde imidlertid ikke bestemmende indflydelse på G1-virksomhed og var ubestridt heller ikke omfattet af den udtømmende opremsning i ligningslovens § 2, stk. 2, sidste punktum [MA8], hvor der fremgår følgende:

"Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."

Ligningslovens § 16 E finder således isoleret set ikke anvendelse på lånet fra G1-virksomhed til KA.

Der er alene grundlag for at anvende ligningslovens § 16 E og beskatte A, hvis lånet ydet til KA kan anses for et indirekte lån fra G1-virksomhed til A.

Det følger af praksis, at det er en forudsætning for at statuere et indirekte lån til kapitalejeren og anvende ligningslovens § 16 E, at lånet er ydet som følge af kapitalejerens interesser.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis lånet er ydet til en nærtstående eller inden for et interessefællesskab, hvilken personkreds i denne situation ikke er begrænset til den positive opremsning i ligningslovens § 2.

Der henvises i den forbindelse til professor Jane Bolanders artikel offentliggjort som SR.2022.247 [MA355], hvor retstilstanden opridses til følgende:

"Retstilstanden må nu være således, at det alene er kapitalejeren, som kan beskattes efter ligningslovens § 16 E, men at det er alle lån ydet til fysiske personer, hvor lånet må anses for ydet i kraft af kapitalejerens interesser, som omfattes af bestemmelsen." (vores understregning og fremhævning)

Statuering af et indirekte lån til A kræver i enhver henseende, at Skattemyndighederne beviser, at lånet alene er ydet som følge af A’s aktionærinteresse, hvilket bl.a. forudsætter, at lånet er ydet inden for et interessefællesskab. Skatteministeriet er blevet opfordret (3) til at forholde sig til, om Skatteministeriet er enige heri [E30]. Skatteministeriets besvarelse heraf forstås således, at der er enighed herom, jf. side 6 i svarskriftet [E44].

I denne sag gøres det gældende, at skattemyndighederne ikke har ført sikkert bevis for, at der er et interessefællesskab mellem A og KA. Det gøres gældende, at skattemyndighederne som følge af sagens faktiske omstændigheder bærer en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et interessefællesskab, jf. nærmere følgende.

I hidtidig praksis, hvor der er statueret et indirekte lån til hovedaktionæren, har der været et helt klart interessefællesskab mellem hovedaktionæren og låntageren. Dette er netop ikke tilfældet i denne sag.

Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af den 24. maj 2023 offentliggjort som SKM2023.273.HR [MA241]. Dommen udgør det ledende præjudikat vedrørende indirekte lån til kapitalejere i henhold til ligningslovens § 16 E, hvor lånet er ydet til personer uden for kredsen i ligningslovens § 2. Den ovenfor omtalte artikel offentliggjort som SR.2022.247 [MA353] tager ligeledes afsæt i denne dom.

I sagen var låntageren - som i denne sag - ubestridt ikke omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2 eller i øvrigt omfattet af kredsen af nærtstående som oplistet i ligningslovens § 2, stk. 2, sidste punktum.

Låntageren og hovedanpartshaveren ventede imidlertid fælles barn på lånetidspunktet, hvilket blev tillagt afgørende betydning.

Det blev endvidere tillagt vægt, at hovedanpartshaveren og låntageren havde levet i et kærestelignende forhold i cirka halvandet år forud for lånetidspunktet.

Låntageren og hovedanpartshaveren fik endvidere fælles adresse allerede måneden efter, at lånet blev ydet.

Alle faktiske omstændigheder tilsagde således, at låntageren og hovedanpartshaveren befandt sig i et interessefællesskab, hvorved hovedanpartshaveren havde en interesse i, at hans selskab skulle yde lånet.

Højesteret stadfæstede derfor Østre Landsrets dom af den 13. maj 2022 [MA251], hvor Landsretten fandt, at det som følge af sagens faktiske omstændigheder (interessefællesskabet) skulle lægges til grund, at lånet var indirekte ydet til hovedanpartshaveren, hvorved ligningslovens § 16 E fandt anvendelse.

Det gøres gældende, at ingen af de tilsvarende faktiske omstændigheder fra Højesteretssagen er til stede i denne sag.

A og KA har således aldrig haft fælles bopæl, og de er ikke familiært forbundne. KA er endvidere samlevende med JC. A og KA har således heller ikke levet i et kærestelignende forhold, ventet fælles barn eller tilsvarende, hvilket der er enighed om, jf. Skatteministeriets besvarelse af opfordring (4) på side 7 i svarskriftet. Dette er ubestridt.

A og G1-virksomhed var på lånetidspunktet begge registreret på adressen Y1-adresse, jf. Bilag 3, side 5. KA boede derimod ikke på denne adresse.

Det i sagen omhandlede gældsbrev ses heller ikke underskrevet på selskabets adresse men derimod i "Y1-by", hvor KA er bosiddende, jf. Bilag 2.

A og KA skal derfor anses for uafhængige parter i skattemæssig henseende, hvorved der er en formodning for, at lånet ikke er ydet i A’s interesse.

Som følge heraf gøres det - som anført - gældende, at det påhviler skattemyndighederne at føre et sikkert bevis for det postulerede interessefællesskab, herunder at redegøre nøje for hvori A’s konkrete interesse i at yde lånet bestod.

Skatteministeriet er blevet opfordret (5) til at redegøre herfor. Skatteministeriet har besvaret opfordringen (5) på side 5 i svarskriftet [E44] med følgende:

"A og KA har, som beskrevet i den supplerende sagsfremstilling, været involveret i de samme selskaber på kryds og tværs, herunder overdraget selskaber mellem sig uden betaling. Der er derfor ikke tvivl om, at A og KA er interesseforbundne, hvilket understøttes yderligere af, at lånet på 1.000.000 kr. blev ydet om et rente- og afdragsfrit anfordringslån uden sikkerhed, jf. bilag 2. Det således ikke lægges til grund, at G1-virksomhed ville have ydet et afdrags- og rentefrit anfordringslån til KA, hvis ikke A havde bestemt det som følge af sin personlige relation til KA, jf. herved UfR 2024.1550H (landsrettens dom)."

Det bestrides, at en personlig relation i sig selv udgør et kvalificerende interessefællesskab i henhold til ligningslovens § 16 E. Den omtalte dom U.2024.1550H [MA253] omhandlede forældre og børn og er allerede af den grund ikke relevant eller sammenlignelig.

Det gøres således gældende, at skattemyndighederne ikke har ført noget bevis for det postulerede interessefællesskab, eller hvori A’s interesse i lånet bestod.

Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt for at statuere et interessefællesskab at henvise til, at KA forud for og efter lånets etablering havde bestemmende indflydelse på G1-virksomhed. Dette statuerer ikke i sig selv et interessefællesskab, da disse omstændigheder ses at være uden betydning for det ydede lån.

Det bestrides desuden, at lånet blev ydet på usædvanlige vilkår, idet der var tale om et anfordringslån ydet mellem uafhængige parter.

Det skal derfor lægges til grund, at der ikke er et interessefællesskab mellem A og KA. Det skal endvidere lægges til grund, at der ikke i øvrigt foreligger sikre holdepunkter for, at lånet skulle være ydet som følge af A’s interesser.

Det bestrides, at Skatteministeriet ved de fremsatte opfordringer (A-F) kan overvælte bevisbyrden på A. Sagen angår som anført spørgsmålet om, hvorvidt ligningslovens § 16 E finder anvendelse i relation til anfordringslånet ydet af G1-virksomhed til KA, dvs. til en person uden for A’s interessefællesskab.

Anvendelsen af ligningslovens § 16 E forudsætter som anført i stævningen, at Skatteministeriet beviser, at bestemmelsens betingelser er opfyldt, dvs. at der består et interessefællesskab mellem A og KA, da der ellers ikke er hjemmel til at beskatte A.

Bevisbyrden herfor kan ikke overvæltes på A.

Over for Skatteministeriets opfordringer (D-F) er det under skriftvekslingen bemærket, at G1-virksomhed i dag er taget under konkurs. Konkursen blev foranlediget af Skattestyrelsen ved Gældsstyrelsen, der med Kammeradvokatens bistand har fået taget G1-virksomhed under konkurs på baggrund et omtvistet skatte- og momskrav.

Skatteministeriets advokat må derfor - som følge af smitte fra sine kolleger - allerede antages at være bekendt med og have adgang til alt information om selskabet, jf. de advokatetiske reglers artikel 10. På side 105-106 i de kommenterede advokatetiske regler fremgår således følgende:

"Praksis synes ikke at skelne mellem store og små virksomheder, og det tillægges ligeledes ikke særlig vægt, at en virksomhed er opdelt i afdelinger. En advokatvirksomhed kan f.eks. have en partner, som er i familie med en modpart til en anden partners klient.

Denne virksomhed kunne have 100 partnere og være opdelt i 10 faggrupper. De to partnere kunne tilhøre hver sin faggruppe, og partneren med familiemedlemmet har intet haft med sagen at gøre."

Skatteministeriets advokat er derfor henvist til at spørge sine kolleger advokat JB, GV og JP i Kammeradvokatens insolvensafdeling om de spørgsmål, som Skatteministeriet måtte have i relation til G1-virksomhed. Dette har Skatteministeriets advokat øjensynligt undladt. Dette kan alene lægges Skatteministeriet til last.

Det fastholdes således, at A som følge af konkursen ikke er rette adressat for disse spørgsmål.

Vedrørende Skatteministeriets besvarelse af A’s opfordringer (2-5) i svarskriftet bemærkes det, som også anført i replikken, at besvarelserne forstås således, at Skatteministeriet er enig i, at Skatteministeriet bærer bevisbyrden for, at betingelserne for anvendelsen af ligningslovens § 16 E er opfyldt, herunder at der består et interessefællesskab. Den i replikken beskrevne opfattelse er ikke bestridt af Skatteministeriet i duplikken og kan således lægges til grund.

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde. Tværtimod er der enighed om, at A og KA ikke indgår i et egentligt nærtstående forhold, idet Skatteministeriet på side 7 i svarskriftet [E45] har anført følgende:

"Skatteministeriet gør ikke gældende, at A og KA har levet i et kærestelignende forhold, ventet fælles barn eller tilsvarende […]"

Dette understøtter, at Skatteministeriets bevisbyrde er skærpet.

Det er ikke tilstrækkeligt for anvendelsen af ligningslovens § 16 E over for A, at Skatteministeriet mener, at det ydede lån ikke er erhvervsmæssigt begrundet, idet ligningslovens § 16 E alene finder anvendelse, hvor der foreligger et interessefællesskab og lånet derved er ydet i A’s interesse, hvilket følger klart af praksis, jf. eksempelvis SKM2023.273.HR [MA241]

Sammenfattende bestrides det således, at skattemyndighederne har løftet bevisbyrden for, at det i sagen omhandlede lån udgør et indirekte lån til A, idet der ikke er ført sikkert bevis for et interessefælleskab mellem A og KA, jf. også SKM2023.273.HR [MA241].

Ligningslovens § 16 E finder således ikke anvendelse på det i sagen ydede lån.

4.2 Beskatning efter ligningslovens § 16 A

Skattestyrelsen har udover den ovenfor omtalte SKM2023.273.HR - hvor ligningslovens § 16 E fandt anvendelse - støttet sin afgørelse af den 22. april 2025 mod A på Landsskatterettens afgørelse af den 23. marts 2023 med j.nr. 20-0017280 [MA321].

Som anført i stævningen, så støtter den omtalte afgørelse fra Landsskatteretten ikke Skattestyrelsens afgørelse, idet der i den pågældende sag fra Landsskatteretten netop ikke skete beskatning i henhold til ligningslovens § 16 E. Der skete derimod beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A [MA8].

Det konkrete lån blev således - i modsætning til situationen efter ligningslovens § 16 E - ikke omkvalificeret skatteretligt.

Afgørelsen var derfor som udgangspunkt uden betydning for denne sag, hvor Skattestyrelsen netop har anvendt ligningslovens § 16 E og omkvalificeret lånet fra G1-virksomhed til KA som et skattepligtigt udbytte for A, jf. § 16 A.

Skatteministeriet har imidlertid nu som noget nyt i duplikken af den 9. oktober 2025, kort inden forberedelsens afslutning, subsidiært gjort gældende, at der skal ske beskatning direkte i henhold til ligningslovens § 16 A.

Som også anført i stævningen af A, så er det for alle tilfældes skyld gjort gældende, at der i denne sag ikke er grundlag for at beskatte A alene efter ligningslovens § 16 A, da det ydede lån i henhold til skatteretlig praksis som udgangspunkt må anses for ydet til kurs 100, da det er et anfordringslån, jf. Bilag 2.

Om anfordringsgældsbreve henvises til Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.1 Rentefri eller lavt forrentede lån, TfS 1988, 230,

SKM2011.454.HR, SKM2024.499.SR og SKM2024.561.HR, der alle er medtaget i den fælles materialesamling.

G1-virksomhed har ved et lån ydet til kurs 100 ikke overført nogen økonomisk fordel eller lidt et tab ved lånet, hvorfor der ikke er noget beskatningsgrundlag for så vidt angår A, jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A skal beskattes fuldt ud efter ligningslovens § 16 A. Skatteministeriet har imidlertid ikke dokumenteret, at der er overført en egentlig økonomisk fordel på 1.000.000 kr. fra selskabet ved det ydede lån, idet der er tale om et lån, der består altså en tilbagebetalingspligt.

Der blev således ikke overført 1.000.000 kr. til KA som et egentligt udbytte (uden tilbagebetalingspligt). Der kan alene ske beskatning, såfremt selskabet led tab ved lånet, dvs. hvis lånet ikke blev ydet til kurs 100.

Skatteministeriet bærer bevisbyrden for, at kursen på det ydede lån er lavere end kurs pari på udlånstidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen i den indbragte afgørelse af den 22. april 2025 slet ikke har forholdt sig til lånets kursværdi, hvilket i sig selv er en væsentlig fejl, der taler for hjemvisning, jf. også forvaltningslovens §§ 22 og 24 og SKM2024.499.SR [MA329].

Det bemærkes, at Skatteministeriet i replikken positivt blev opfordret (7) [E49] til at forholde sig til det i stævningen om ligningslovens § 16 A anførte, herunder særligt spørgsmålet om den økonomiske fordel. Skatteministeriet har ikke i skriftvekslingen besvaret opfordringen (7) eller på anden vis forholdt sig til spørgsmålet om beskatningsværdien af lånet, hvilket skal lægges Skatteministeriet bevismæssigt til last."

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør i første række gældende, at overførslen på 1 mio. kr. til KA udgør et indirekte lån til A, og at han derfor skal beskattes af lånet efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. (MS10), jf. § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 (MS8), jf. afsnit 3.1 nedenfor.

For det tilfælde at retten måtte finde, at overførslen på 1 mio. kr. ikke udgør et lån til KA, gør ministeriet i anden række gældende, at A skal beskattes af overførslen som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, jf. afsnit 3.2 nedenfor.

Skatteministeriet gør desuden gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

3.1. Overførslen på 1 mio. kr. udgør i første række et indirekte lån, jf. ligningslovens § 16 E        

Skatteministeriet gør som nævnt gældende, at overførslen af 1 mio. kr. udgør et indirekte lån til A, idet lånet ikke er erhvervsmæssigt begrundet og derfor må anses for at være ydet af G1-virksomhed som følge af A’s personlige interesse i KA.

3.1.1 Det retlige grundlag

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1 (MS10), at et lån fra et selskab til dets hovedaktionær, eller andre fysiske personer omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2 (MS7), skattemæssigt skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, medmindre der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Bestemmelsen indebærer, at hævninger i selskabet skal beskattes på udbetalingstidspunktet, uanset at der civilretligt er tale om et lån, der skal tilbagebetales på et senere tidspunkt, jf. også UfR 2024.1701 H (MS283), UfR 2023.1955 H (MS229) og UfR 2022.4422 H (MS197).

Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter også (indirekte) lån, som ikke er ydet direkte til hovedaktionæren, men som derimod er ydet til en person i kraft af hovedaktionærens personlige relation til denne person, jf. UfR 2023.3527 H (MS241) og forarbejderne til ligningslovens § 16 E, hvoraf følgende fremgår, jf. lovforslag nr. 199 af 14. august 2012 (MS49):

"En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn." (understreget her)

Om forståelsen af det citerede afsnit anførte skatteministeren bl.a. følgende i en kommentar til en henvendelse fra R1-advokat, jf. bilag 11 til lovforslag nr. 199 af 14. august 2012 (MS79):

"Beskatningen af aktionærlån skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det vil sige, at beskatningen skal ske på samme måde, som hvis den pågældende person havde modtaget et tilsvarende kontant beløb fra selskabet. De anførte bemærkninger er udtryk for, at praksis om beskatning af maskeret udlodning vil være vejledende. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af retsstillingen, da der i sager om maskeret udlodning indgå en konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen." (understreget her)

Retspraksis om beskatning af maskeret udbytte, som skatteministeren henviser til, viser, at selv om aktionæren ikke (direkte) modtager den økonomiske fordel, der er ydet fra selskabet, beskattes aktionæren af fordelen som maskeret udbytte, hvis det må lægges bevismæssigt til grund, at den disposition, der indebærer denne fordel, ikke er begrundet i selskabets interesse, men derimod i aktionærens, jf. eksempelvis TfS 1999, 728 H (MS149), SKM2004.106.HR (MS165) og UfR 2008.1129 H (MS173).

I TfS 1999, 728 H anførte Højesteret således følgende om baggrunden for beskatningen af hovedanpartshaveren (MS155):

"Ydelsen af de 700.000 kr. havde ingen tilknytning til G5-virksomhed erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren A's ideelle interesse i den virksomhed, som udøves af G6-virksomhed, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem."

Hvis et selskab yder et lån, som ingen tilknytning har til selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men derimod er begrundet i aktionærens personlige relation til låntageren, anses lånet for at have passeret hovedaktionærens økonomi med den følge, at hovedaktionæren skal beskattes af lånet i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. (MS10), jf. § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 (MS8).

3.1.2 Den konkrete sag

Der er enighed om, at KA på lånetidspunktet ikke havde bestemmende indflydelse i G1-virksomhed, og at hun derfor ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2 (MS7) og dermed heller ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1 (MS10).

Der er samtidig enighed om, at A på lånetidspunktet havde bestemmende indflydelse i G1-virksomhed. Ministeriet gør som nævnt gældende, at lånet til KA udgør et indirekte lån til A, som udgør skattepligtig indkomst for ham, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.

Skatteministeriet gør ikke gældende, at A og KA har levet i et kærestelignende forhold, ventet fælles barn eller tilsvarende. Dette er imidlertid ikke afgørende for sagen, idet hverken UfR 2023.3527 H (MS241), som angik sådanne omstændigheder, eller forarbejderne til ligningslovens § 16 E, indeholder en udtømmende angivelse af, under hvilke omstændigheder et udlån har karakter af et indirekte lån til hovedaktionæren omfattet af ligningslovens § 16 E. Det beror således på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, om lånet kan anses for at være ydet i selskabets erhvervsmæssige interesse. Hvis ikke det er tilfældet, må det lægges til grund, at lånet er ydet i hovedaktionærens personlige interesse og dermed, at lånet har passeret hovedaktionærens økonomi.

A og KA har i fællesskab ejet flere selskaber, ligesom ejerandele i selskaberne løbende har været overdraget vederlagsfrit mellem A og KA.

G1-virksomhed blev stiftet af A den (red.dato.nr.1.fjernet), og selskabet har i selskabets levetid været ejet (indirekte) af enten A alene eller af A og KA i fællesskab, jf. G1-virksomhed’s selskabsrapport (E158):

Periode	Reelle ejere	Ejerandele
19.06.2015-31.08.2018	A	100%
01.09.2018-22.01.2019	A/
	KA	46%/54%
23.01.2019-25.03.2020	A	100%
26.03.2020 - nu	A/
	KA	32,50%/67,50%

G2-virksomhed er ejet af KA (198), og det var igennem dette selskab, at hun i perioden 1. september 2018 til 22. januar 2019 ejede 54 % af anparterne i G1-virksomhed.

KA erhvervede anparterne for 0 kr., og hun solgte anparterne tilbage til A igen for 0 kr. (E12). A har ikke redegjort for baggrunden for overdragelserne, herunder baggrunden for, at overdragelsessummerne i begge tilfælde var fastsat til 0 kr., jf. den ubesvarede opfordring (A) i svarskriftet, side 3, 6. afsnit (E41).

G3-virksomhed blev stiftet af A den 5. april 2019, og selskabet har været ejet af A og KA i fællesskab, indtil selskabet blevet taget under konkursbehandling, jf. selskabsrapport for G3-virksomhed (E176):

Periode	Reelle ejere	Ejerandele
05.04.2019-24.03.2020	A/
	KA	49%/51%
25.03.2020 - nu	A/
	KA	32,50%/67,50%

KA erhvervede aktierne i G3-virksomhed fra A for 0 kr. (E12).

A og KA har siden 26. marts 2020 ejet G1-virksomhed gennem G3-virksomhed (E163-164).

A’s og KA’s fælles ejerskab over G1-virksomhed og G3-virksomhed, samt deres vederlagsfrie overdragelser af kapitalandele mellem hinanden, viser, at A og KA er interesseforbundne.

Denne interesseforbindelse understøttes desuden af, at lånet på 1 mio. kr. blev ydet som et rente- og afdragsfrit anfordringslån uden sikkerhed (E53). Det må således have formodningen imod sig, at G1-virksomhed ville have ydet et afdrags- og rentefrit anfordringslån til KA, hvis ikke dette skyldtes A’s personlige relation til hende, jf. herved UfR 2024.1550 H (landsrettens dom, MS279).

G1-virksomhed var en bygge- og anlægsvirksomhed, og der foreligger ingen oplysninger om, at selskabet i øvrigt drev udlånsvirksomhed til privatpersoner, eller at selskabet gjorde forretninger med KA. Allerede af den grund har det formodningen imod sig, at udlånet til KA var forretningsmæssig begrundet.

A har hverken i stævningen eller replikken, til trods for at være opfordret (B) hertil, jf. svarskriftet, side 3, sidste afsnit (E41), redegjort for en forretningsmæssig begrundelse for udlånet til KA, som - på kryds og tværs - har været involveret i de samme selskaber som A, herunder G1-virksomhed. Det påhviler under disse omstændigheder A at godtgøre, at udlånet ikke blev ydet i A’s personlige interesse. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

 

3.2. Overførslen af 1 mio. kr. udgør i anden række maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A

Hvis retten måtte finde, at overførslen på 1 mio. kr. ikke udgør et lån, gør Skatteministeriet i anden række gældende, at A i stedet skal beskattes af overførslen som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 (MS8). Overførslen af 1 mio. kr. til KA er således også i dette tilfælde sket som følge af A’s personlige interesse i KA, og midlerne skal derfor anses for at have passeret hans økonomi.

 

3.3 A’s subsidiære hjemvisningspåstand

A har ikke fremsat særskilte anbringender til støtte for sin subsidiære hjemvisningspåstand, og det er derfor vanskeligt for ministeriet at forholde sig til påstanden. Det er dog ministeriets opfattelse, at der ikke i den foreliggende sag er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, idet sagens materielle spørgsmål så vel som den beløbsmæssige opgørelse kan afgøres af retten.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det kan på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at A og KA forud for lånet på 1 mio. kr. til KA havde et interessefællesskab med hensyn til ejerforholdene i flere forskellige selskaber, hvorunder der bl.a. blev handlet med selskabsandele uden betaling. 

Der foreligger ingen oplysninger om en forretningsmæssig begrundelse for, at sagsøgerens selskab G1-virksomhed ydede et lån til KA, selvom A er blevet opfordret til at fremkomme med en nærmere redegørelse.

Det kan lægges til grund, at lånet blev ydet som et rente- og afdragsfrit lån uden sikkerhed.  

Under disse omstændigheder må retten anse lånet for ydet i sagsøgerens personlige interesse, hvor beløbet har passeret sagsøgerens økonomi.

Retten finder derfor, at Skatteministeriet skal frifindes, da Skattestyrelsen med rette har beskattet A af lånet på 1 mio. kr. efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.     

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens skattemæssige værdi på 528.447 kr., forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.             

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.