Sag BS-33156/2025-VIB

Parter

A

(v/ advokat Leo Jantzen)

(v/ advokat Edith Nikoline Sørensen)

(v/ advokat Rasmus Frost Nicolaisen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Søren Norlén Nathan)

Denne afgørelse er truffet af dommer Linda Hebo Lange.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 23. juni 2025. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har beskattet A af yderligere løn i indkomstårene 2019-2024 fra G1-virksomhed.

A har nedlagt følgende påstand: 

A’s personlige indkomst for indkomstårene 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 nedsættes med henholdsvis 43.873 kr., 221.337 kr., 239.242 kr., 449.242 kr., 599.242 kr. og 549.934 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

A og KA har ifølge folkeregistret boet sammen siden 2004 og var derudover gift i perioden fra 2006 til 2015. Sammen har de en datter, der er født i (red.årstal.nr.1.fjernet). Efter skilsmissen har de i perioden fra 2015 til 2023 haft hver deres adresse, men siden 31. maj 2023 har de igen haft fælles adresse.

G1-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) med KA som ejer af selskabet. A var direktør i selskabet fra stiftelsen i maj 2016 til februar 2017, og han var medlem af bestyrelsen fra stiftelsen og indtil januar 2021. KA var direktør i selskabet fra 2017 og frem til selskabet trådte i frivillig likvidation i 2025. 

I forbindelse med behandling af konkurssagen mod KA afgav både hun og A forklaring i Skifteretten i Viborg den 16. april 2024. Det fremgår af retsbogen:

"…

KA forklarede, at hun er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og (red.uddannelse.nr.2.fjernet). Hun har to jobs, og hun arbejder bl.a. med (red.arbejdsbeskrivelse.nr.1.fjernet). Hun driver desuden en selvstændig virksomhed med meget begrænset aktivitet. 

…

Hun har intet med G1-virksomhed at gøre i det daglige. Det har A og revisor, og det har hun følt sig tryg ved. Hun ejer anparterne i selskabet for at sikre, at A’s særbarn ikke i fremtiden skal have del i værdien.

…

A forklarede, at han har arbejdet i byggebranchen i mere end 20 år. 

…

Det undrer ham, at han som den eneste ikke er blevet mødt med et krav fra Skattestyrelsen. 

…

KA ejer anparterne i G1-virksomhed. Det er ham og revisor, der styrer selskabet. Det er rigtigt, at G1-virksomhed har afholdt udgifter for KA. Men det var fordi, at selskabet skyldte hende penge. Alt er løbende bogført korrekt. Han har jævnligt spurgt revisor til mellemregningskontoen, så der ikke opstod problemer. Mellemregningskontoen måtte aldrig gå i minus. Han har ofte talt med revisorerne for at sikre sig, at alt var, som det skulle være.

…".

Ved den efterfølgende behandling af konkurssagen i Vestre Landsret afgav KA og A forklaringer på ny. Begge forklaringer er i uddrag medtaget i Skattestyrelsens afgørelse gengivet nedenfor. 

Skattestyrelsen sendte den 22. maj 2025 agterskrivelse til A med forslag til afgørelse om forhøjelse af hans indkomst for indkomstårene 2019 til 2024.

Skattestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen den 12. juni 2025. Det fremgår af denne afgørelse:

"…

Afgørelse om din skat

Skattestyrelsen har gennemgået din skat for indkomstårene 2019 til 2024.

Resultatet er, at vi har forhøjet din indkomst med i alt 2.102.870 kr.

for 2019 ændrer vi din skattepligtige indkomst med 43.873 kr. for 2020 ændrer vi din skattepligtige indkomst med 221.337 kr. for 2021 ændrer vi din skattepligtige indkomst med 239.242 kr. for 2022 ændrer vi din skattepligtige indkomst med 449.242 kr. for 2023 ændrer vi din skattepligtige indkomst med 599.242 kr. for 2024 ændrer vi din skattepligtige indkomst med 549.934 kr. 

…

1.3. Vores begrundelse og bemærkninger

Det er vores opfattelse, efter at have læst vidneudsagn fra KA og dig i dommen fra Vestre Landsret af 24. april 2025, at du er skattepligtig af den løn, som G1-virksomhed har oplyst på KA, da vi har anset dig for at være rette indkomstmodtager.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at 

•      KA i Landsretten har oplyst, at hun er passiv investor, og at hun ikke laver noget i selskabet, og ikke har noget med driften at gøre, selv om hun er registreret som direktør. Det er A, der står for driften.

•      du har oplyst, at både du og KA er ansat i G1-virksomhed. Du fik 6.000 - 7.000 kr. pr måned fra G1-virksomhed. Den løn, som KA får fra G1-virksomhed, er din konsulentløn. Du er bevilget førtidspension, og tjener ikke mere end du må. 

Det er, uanset din rådgivers oplysninger om, at du har udført arbejdet på relativt kort tid, og at der er skulle mangle en del af din forklaring i dommen fra Landsretten, vores opfattelse, at KA ikke har udført arbejde i G1-virksomhed, men at du har stået for driften. Det er vores opfattelse, at du er skattepligtig af den løn, som G1-virksomhed har oplyst på KA. 

…

Derfor kan vi behandling din skatteansættelse

Da du som udgangspunkt er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du har ladet en del af din indkomst fra G1-virksomhed beskatte hos KA på trods af at du har udført arbejde og har været rette indkomstmodtager. Det har bevirket, at dine skatteansættelser har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre indkomsten for 2019, 2020, 2021 og 2022 uanset at du er omfattet af kort frist.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1, og § 3, samt Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Vi fik kendskab til forholdet den 24. april 2025 i forbindelse med at Landsretten afsagde dom vedrørende konkursbegæring mod flere selskaber og personer samt arrest angående flere selskaber, herunder G1-virksomhed, hvor du til retten har forklaret, at du har været rette indkomstmodtager. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor overholdt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen. Vi har sendt afgørelsen den xx, som er inden 3 måneder efter den dag, hvor forslag om ændring er sendt.   

…".

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Det gøres i første række helt overordnet gældende, at der ikke som sket er hjemmel til at beskatte A af fikseret løn, jf. nærmere under afsnit 4.1.

Det gøres i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2019-2022 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A’s skatteansættelser ikke var forkerte, og der ikke er handlet mindst groft uagtsomt, jf. nærmere under afsnit 4.2.

Der gøres i tredje række helt overordnet gældende, at Skattestyrelsen for indkomstårene 2019-2022 ikke har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet Skattestyrelsen var bekendt med sagens faktiske omstændigheder allerede i 2024, jf. nærmere under afsnit 4.3.

4.1 Fikseret lønindkomst

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af en fikseret lønindkomst. Det bestrides i den forbindelse, at sagen handler om fastsættelsen af rette indkomstmodtager, jf. afsnit 4.4.

Skattestyrelsen har til støtte for den trufne i afgørelse refereret til A’s forklaring fremgående af Vestre Landsrets kendelse af den 24. april 2025, der er inciteret ovenfor under afsnit 3.3. Det skal på vegne af A bestrides, at det forhold, at KA har modtaget en løn for arbejde udført af A medfører, at A kan beskattes på den måde, som Skattestyrelsen har gjort.

Faktum er, at A havde indgået en aftale med G1-virksomhed om, at hans løn alene var på 6-7.000 kr. pr. måned. Det forhold, at værdien af hans arbejdsydelse eventuelt har haft en højere værdi for G1-virksomhed medfører ikke, at der er hjemmel til at beskatte ham heraf, når han rent faktisk ikke har modtaget lønnen, jf. U.1998.584H.

Selv for hovedaktionærer omfattet af ligningslovens § 2 - hvilket A ubestridt ikke er - er udgangspunktet, at der ikke kan ske lønfiksering, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit 2025-1, afsnit C.B.3.7 Fiksering af ydelser mellem hovedaktionæren og selskabet, hvor der blandt andet fremgår følgende:

 

"Skatteministeren har redegjort for den administrative praksis om fikseret løn i hovedaktionærforhold. Det fremgår af redegørelsen, at der har været en helt klar administrativ praksis om, at der som absolut altovervejende hovedregel ikke bliver fikseret løn. Se TfS 1997, 80 DEP." (vores understregning)

Der henvises endvidere til SKM2009.829.SR og SKM2010.431.SR tillige omtalt i Den Juridiske Vejledning.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte A af en fikseret løn.

Det følger af retserhvervelsesprincippet i statsskattelovens § 4 og af både fast administrativ praksis og retspraksis, at det er en forudsætning, at der foreligger et retskrav på indkomsten, før den kan beskattes hos en person.

Vestre Landsret har undladt den del af A’s forklaring, hvor han forklarede, at det var begrænset, hvor mange timer om ugen han har arbejdet for G1-virksomhed. A var i stand til at udføre arbejdet på relativt kort tid. Som det også fremgik, herunder af sagens materialer, var det meget kortfattede aftaler, som A som led i sit arbejde for G1-virksomhed indgik på vegne af G2-virksomhed.

Aftalerne var så kortfattede, at Skattestyrelsen i sagen for G2-virksomhed ligefrem brugte det til at sandsynliggøre, at der forelå fiktive aftaler med underleverandørerne. A’s primære arbejde bestod i at fremskaffe opgaver til G2-virksomhed samt at beregne, hvad G2-virksomhed skulle have herfor.

Herudover fremskaffede han underleverandører, hvis selskabets egne medarbejdere ikke havde tid (typisk ved blot at kontakte LH), og indgik aftalerne med dem. Beregningen af tilbud og indgåelsen af aftalerne med underleverandørerne var meget nemt, da der var tale om standardydelser, som typisk blev beregnet på baggrund af oplysninger om det antal kvadratmeter porrebeton (og tykkelsen heraf), som skulle opsættes for kunden.

Ovenstående understøttes ligeledes af det arbejde, som A i forlængelse af G2-virksomhed’s konkurs har udført for konkursboet. A har arbejdet meget få timer, men for konkursboet efter G2-virksomhed har det haft en betydelig værdi. Det fastholdes således, at A alene kan beskattes af den faktiske løn, som han har modtaget i henhold til den med selskabet indgåede aftale, og ikke af et af Skattestyrelsen fikseret lønvederlag, som han hverken har retligt krav på eller oppebåret.

4.2 Ekstraordinær genoptagelse

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2019-2022, idet genoptagelsesfristen for disse indkomstår udløb senest den 30. juni 2024. Skattestyrelsen fremsendte først et forslag til afgørelse den 22. maj 2025, jf. bilag 10.

Skattestyrelsen har på side 6 i sin afgørelse af den 12. juni 2025, jf. bilag 1, anført følgende:

"Da du som udgangspunkt er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb."

 

Der ses således at være enighed om, at A var omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af den 14. november 2018. Bekendtgørelsen er senere erstattet af bekendtgørelse nr. 49 af den 24. januar 2025, der imidlertid alene har betydning for indkomståret 2024 og frem. Bekendtgørelse nr. 49 af den 24. januar 2025 er således uden betydning for denne sag, idet indkomståret 2024 kan genoptages ordinært.

Skattestyrelsen har på side 6 begrundet fristoverskridelsen med følgende:

 

"Vi har ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du har ladet en del af din indkomst fra G1-virksomhed beskatte hos KA på trods af at du har udført arbejde og har været rette indkomstmodtager."

 

Skattestyrelsen har således gennemført den ekstraordinære genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet Skattestyrelsen har fundet, at A har handlet mindst groft uagtsomt.

Bestemmelsen har følgende ordlyd (konsolideret den 11. april 2025):

 

"§ 27

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

 

[…]

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

 

Det bestrides, at A’s skatteansættelser har været forkerte, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed. Som det fremgår ovenfor, havde A allerede forud for afgørelsen faktisk modtaget løn fra G1-virksomhed, som han er blevet beskattet af.

Det gøres således gældende, at KA’s løn tilkommer hende som direktør, og at der er sket korrekt beskatning af A og KA i første omgang.

4.3 Reaktionsfristen

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., der har følgende ordlyd:

"Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26." (vores understregning)

Som det fremgår under sagsfremstillingen, jf. afsnit 3.3., har Skattestyrelsen som følge af G1-virksomhed’s lønindberetninger til Skattestyrelsen været bekendt med lønforholdene i takt med, at lønnen er blevet udbetalt og indberettet fra selskabet.

Derudover var der intet nyt i KA’s forklaring for Vestre Landsret, jf. bilag 7, når den sammenholdes med forklaringen afgivet for Retten i Viborg i 2024, jf. bilag 9.

Reaktionsfristen skal således senest regnes fra april 2024, hvor Skattestyrelsen blev gjort bekendt med de faktiske forhold i G1-virksomhed, som afgørelsen er støttet på, jf. bilag 9, og hvor Skattestyrelsen tillige var bekendt med de faktiske lønbetalinger, der gjorde det muligt at opgøre beløbene, jf. U.2022.820H og SKM2024.140.ØLR.

At Skattestyrelsen siden april 2024 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger for en ekstraordinær genoptagelse, understøttes i sig selv af, at Skattestyrelsen i denne sag ikke har fremsendt en materialeindkaldelse til A for at få yderligere oplysninger til sagen, men derimod blot fremsendte et forslag til afgørelse, jf. bilag 10 og afsnit 3.4.

Det kan således lægges til grund, at Skattestyrelsen i april 2024 havde tilstrækkelig viden og materiale til at kunne udsende varsel (forslag til afgørelse) i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, men Skattestyrelsen udsendte desuagtet først varslet den 22. maj 2025, altså knap 13 måneder senere, jf. bilag 10.

Reaktionsfristen er således ikke iagttaget, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen gennemførte ekstraordinære genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2019 til 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

4.4 Skatteministeriets bemærkninger

Det fastholdes, at Skattestyrelsen ved sin afgørelse har beskattet A af fikseret lønindkomst, og at der ikke er grundlag herfor.

Det bestrides, at der er grundlag for at anse A for rette indkomstmodtager af den løn, som G1-virksomhed har udbetalt til KA i indkomstårene 2019-2024. Skatteministeriets injurierende synspunkter og bemærkninger i den forbindelse om, at A har snydt med indtægtsgrænsen i relation til førtidspension, bestrides i enhver henseende.

Selv hvis Retten - mod forventning - måtte lægge det herom anførte til grund, ændrer det ikke ved, at der ikke er hjemmel til at beskatte A som sket eller grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2019- 2022, jf. det ovenfor anførte.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er rette indkomstmodtager af den løn, som G1-virksomhed udbetalte til KA i indkomstårene 2019-2024. Det er dokumenteret ved de samstemmende forklaringer fra KA og A for Vestre Landsret.

Idet A eller nogen på hans vegne har foranlediget, at hans løn blev indberettet som løn til samleveren KA, og idet skattemyndighederne først fik kendskab til de relevante faktiske forhold ved forklaringerne for Vestre Landsret i foråret 2025, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2019-2022 opfyldt.

3.1 Parterne var interesseforbundne

A, KA og G1-virksomhed var alle interesseforbundne og havde ikke i skattemæssig henseende modsatrettede interesser.

A og KA har ifølge folkeregistret boet sammen siden 2004 og var derudover gift fra i perioden fra 2006 til 2015, jf. E 211 og 213 f. Sammen har de en datter, der er født i (red.årstal.nr.1.fjernet), jf. E 212 og 215. Efter skilsmissen har de i perioden fra 2015 til 2023 haft hver deres adresse, men siden 31. maj 2023 har de igen haft fælles adresse, jf. E 211 og 214.

Interesseforbindelsen mellem A og KA underbygges yderligere af, at KA for Retten i Viborg har forklaret, hvordan hun erhvervede kapitalandele på baggrund af en aftale mellem ST og A. Det skete ifølge forklaringen for at sikre hendes og A’s fællesbørn arveretligt, "således at A’s særbarn kommer til at arve mindst muligt", jf. E 50, 2. afsnit.

G1-virksomhed er KA’s helejede selskab, jf. udskrift fra det centrale virksomhedsregister (E 176). Hun var direktør i selskabet fra 2017 og frem til selskabet trådte i frivillig likvidation i 2025, jf. E 178 og 181. A var direktør i selskabet fra stiftelsen i maj 2016 til februar 2017, jf. E 181-182, og han var medlem af bestyrelsen fra stiftelsen og indtil januar 2021, jf. E 179 og 182. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet blev stiftet efter 2015, og at KA og A i overlappende perioder derefter har været registreret med ledelsesroller i selskabet, dvs. efter skilsmissen.

 

3.2 A er rette indkomstmodtager

Skatteministeriet gør som anført overordnet gældende, at A er rette indkomstmodtager i forhold til den løn, som G1-virksomhed har indberettet på og udbetalt til KA i indkomstårene 2019-2024.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at der til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter.

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, der har krav på indtægten. Den skattepligtige skal således i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, beskattes af sine samlede årsindtægter, og disse kan ikke vilkårligt flyttes til et andet skattesubjekt, jf. f.eks. UfR 2002.1008 H, UfR 2004.2921 H og UfR 2016.767 H.

Det er ubestridt, at KA har fået udbetalt løn fra G1-virksomhed i indkomstårene 2019-2024, og at denne er indberettet. Indkomsten var ifølge indkomstregisteret således:

Under behandlingen af en konkurssag for Vestre Landsret i foråret 2025 forklarede A og KA imidlertid samstemmende, at denne indkomst blev udbetalt for arbejde udført af A.

KA forklarede, jf. E 68, sidste afsnit:

"G1-virksomhed udlejer konsulentbistand og laver udviklingsprojekter. Hun er passiv investor og laver ikke noget i selskabet. Hun har ikke noget med driften at gøre, selv om hun er registreret som direktør. Havde hun købt aktier i en fremmed virksomhed, ville hun heller ikke have noget med driften at gøre. Det er A, der står for driften. Hun har adgang til selskabets bankkonto. Det har A også." (understreget her).

A forklarede, jf. E 73, 4. afsnit:

"Han fik løn fra G2-virksomhed i 2021. Det var vistnok 5.000 kr. pr. måned. Det var for at beskytte ham rent forsikringsmæssigt på byggepladserne. Han kørte meget på de store byggepladser. Han fik derudover betalt for sit arbejde via konsulentydelserne fra G1-virksomhed. Det lå i gennemsnit på 6-7.000 kr. pr. måned. Det beroede på en aftale, at han skulle være konsulent og ikke ansat. KA fik også løn fra G1-virksomhed. Denne løn dækkede reelt det arbejde, han udførte. Det var vist 50.000 kr. brutto pr. måned." (understreget her).

A forklarede videre, jf. E 75, 2. afsnit:

"Både han og KA er ansat i G1-virksomhed. KA udfører ikke arbejde for selskabet. Den løn, hun får, er hans konsulentløn. Han er bevilget førtidspension. Det kan godt være i 2006. Han tjener ikke mere, end han må." (understreget her).

Parternes forklaringer afgivet under strafansvar dokumenterer, at A er rette indkomstmodtager. Skatteforvaltningen har derfor med rette flyttet lønnen fra KA til A, jf. også E 109. A er således blevet krediteret indeholdt A-skat og AM-bidrag. Det bemærkes, at KA’s indkomst tilsvarende er blevet nedsat for de år, hvor det har kunnet lade sig gøre i henhold til genoptagelsesreglerne.

Der har ikke været nogen forretningsmæssig begrundelse for, at A’s løn blev indberettet for og udbetalt til KA.

Skatteministeriet bemærker dog, at A er bevilget førtidspension (E 75, 2. afsnit). Ydelsen til førtidspensionister er indkomstafhængig og nedsættes i henhold til deres indtægtsgrundlag, jf. udskrift fra borger.dk (E 209). Ifølge A’s egne årsopgørelser har han holdt sig under eller i hvert fald tæt på indtægtsgrænsen for, hvornår førtidspension nedsættes på grund af indkomst fra arbejde, jf. E 119 ff. Det stemmer overens med, at A ifølge G1-virksomhed’s indberetninger til e-Indkomst har haft en årlig indkomst på 24.000-120.000 kr. pr. år, jf. E 114 f. Det fremgår også af A’s forklaring for Vestre Landsret, at han var opmærksom på indtægtsgrænsen (E 75, 2. afsnit).

Under disse omstændigheder må lægges til grund, at KA på grund af interesseforbindelsen og A’s førtidspension har fået udbetalt A’s løn.

Henset til de afgivne forklaringer må det i hvert fald være A, der har bevisbyrden for, at lønindkomsten faktisk tilkommer KA, såfremt han fastholder dette synspunkt. Det må i så fald dokumenteres, hvilket arbejde KA har udført for selskabet, som berettigede hende til denne indkomst. Den bevisbyrde er ikke løftet.

Det bestrides, at der skulle være tale om fiksering af lønindkomst. Der er tværtimod tale om, at beskatningen sker i henhold til realiteterne og ikke de formelle (forkerte) indberetninger, som A, KA og G1-virksomhed har foretaget, og som de under strafansvar selv har forklaret er urigtige.

3.3 Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2019-2022

For indkomstårene 2019-2022 var den ordinære ansættelsesfrist udløbet, idet A var omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. For indkomstårene 2023-2024 er det ubestridt, at den ordinære ansættelsesfrist er overholdt.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2019-2022 er opfyldt, ligesom reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne genoptage skatteyderens skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A eller nogen på hans vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved, at løn, der tilkom ham, er blevet indberettet som løn til hans tidligere ægtefælle og nuværende samlever i stedet for ham selv. Det har bevirket, at hans skatteansættelse blev foretaget på et urigtigt grundlag, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og f.eks. UfR 2018.3603 H.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun foretages, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder ændringen.

Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H, UfR 2022.830 H og UfR 2023.5413 H.

A har anført, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen, da kundskabstidspunktet skal regnes fra april 2024, jf. stævningen (E 32 f.). Til støtte herfor anfører A blandt andet (E 33, 3. afsnit), at Skattestyrelsen allerede ved KA’s forklaring for Retten i Viborg den 16. april 2024 blev bekendt med de relevante faktiske forhold i G1-virksomhed, og således ikke først ved forklaringerne afgivet for Vestre Landsret i foråret 2025.

Dette bestrides.

Skattestyrelsen modtog den 28. april 2025 Vestre Landsrets kendelse af 24. april 2025, hvori forklaringerne afgivet for Vestre Landsret i foråret 2025 er gengivet (E 12). Skattestyrelsen fik tidligst ved forklaringerne for Vestre Landsret i foråret 2025 kendskab til de faktiske forhold, der begrunder forhøjelsen af A’s indkomst, og det er således tidligst herfra, at reaktionsfristen skal regnes. På dette tidspunkt afgav A forklaring til retten, og forklarede da blandt andet, at "KA fik også løn fra G1-virksomhed. Denne løn dækkede reelt det arbejde, han udførte. Det var vist 50.000 kr. brutto pr. måned" (E 73, 4. afsnit, understreget her) samt "KA udfører ikke arbejde for selskabet. Den løn, hun får, er hans konsulentløn" (E 75, 2. afsnit, understreget her).

For Retten i Viborg den 16. april 2024 forklarede KA blot, at "Hun har intet med G1-virksomhed at gøre i det daglige. Det har A og revisor, og det har hun følt sig tryg ved." (E 50, 2. afsnit). A forklarede i forlængelse heraf også blot, at "KA ejer anparterne i G1-virksomhed. Det er ham og revisor, der styrer selskabet" (E 51, 1. afsnit).

Forklaringerne afgivet den 16. april 2024 var overordnede og ikke af en sådan karakter, at Skattestyrelsen på det tidspunkt fik et sådant kendskab til de relevante faktiske forhold, at reaktionsfristen begyndte at løbe. Sådant kendskab fik Skattestyrelsen som anført tidligst i foråret 2025, hvor A og KA afgav supplerende forklaringer for Vestre Landsret. Vedrørende forklaringen den 16. april 2024 kan det således eksempelvis fremhæves, at hverken KA eller A forklarede noget om, at den løn, som KA fik udbetalt, reelt udgjorde udbetaling af løn for det arbejde, som A udførte for selskabet.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 22. maj 2025 (E 101), og endelig afgørelse blev herefter truffet den 12. juni 2025 (E 11). Reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således overholdt.

Hvis A’s udlægning, hvorefter reaktionsfristen skal regnes fra den 16. april 2024, lægges til grund, vil det desuden indebære, at Skattestyrelsen allerede ved kendskab til forklaringerne for Retten i Viborg burde have undersøgt de reelle lønforhold i G1-virksomhed nærmere - og i øvrigt allerede på dette tidspunkt skulle anses for at være bekendt med alle de relevante faktiske forhold. Der er hverken i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., forarbejderne hertil eller retspraksis støtte for en sådan udlægning af bestemmelsen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Bestemmelsen skaber hjemmel til at håndhæve princippet om rette indkomstmodtager, der fastslår, at det er skatteyderens egne indtægter, der skal beskattes hos denne, og at det er alle skatteyderens indtægter, der skal beskattes hos den pågældende skatteyder, således at indtægter ikke kan henføres til andre skattesubjekter med skattemæssig virkning uden særlig lovhjemmel. Med bestemmelsen kan skatteydernes indkomstforvridninger, indkomstoverførsler og indkomstflytninger således korrigeres og sikre mod vilkårlig fordeling af indkomst mellem skatteydere. 

Retten finder, at den løn, som KA modtog fra selskabet G1-virksomhed i årene 2019-2024 må anses som løn for A’s arbejde. Retten har herved særlig lagt vægt på de forklaringer som KA og A har afgivet i skifteretten og i landsretten, hvorefter KA ikke lavede noget i selskabet, ikke udførte arbejde for selskabet og ikke havde noget med driften i selskabet at gøre, at det var A, der stod for driften, at KA fik løn fra G1-virksomhed, og at denne løn reelt dækkede det arbejde, som A udførte og det var vist 50.000 kr. brutto pr. måned. Retten finder ikke, at Skattestyrelsen ved sin afgørelse af den 12. juni 2024 foretog en fiksering af A’s lønindkomst, men derimod regulering af en indkomstforvridning, som var sket i strid med princippet om rette indkomstmodtager, fordi indkomsten var henført til et andet skattesubjekt end det, der havde retlig adkomst til indkomstgrundlaget, og følgelig heraf skulle fordelingen ikke respekteres skatteretligt. 

Parterne er enige om, at for indkomstårene 2019-2022 var den ordinære ansættelsesfrist udløbet, idet A var omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. For indkomstårene 2023-2024 er det ubestridt, at den ordinære ansættelsesfrist er overholdt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne genoptage skatteyderens skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at KA og A ved at henføre indkomsten til KA forsøgte at opnå en mere fordelagtig økonomisk situation, navnlig henset til, at A er og var førtidspensionist og dermed havde en interesse i, at hans indkomst ikke oversteg grænserne for, hvornår han ville blive trukket i sin førtidspension, og at dette skete forsætligt eller groft uagtsomt af A eller på hans vegne. 

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun foretages, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder ændringen. Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Retten lægger til grund, at det først er ved de forklaringer, som KA og A afgav i landsretten blev klart, at den løn, som KA fik fra G1-virksomhed var A’s konsulentløn. Forklaringerne afgivet i skifteretten var ikke specifikke vedrørende lønnen. Under disse omstændigheder finder retten, at Skattestyrelsen først ved forklaringerne afgivet i landsretten kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og styrelsen har derfor overholdt reaktionsfristen, hvorefter også skatteansættelserne for 2019-2022 kan ændres.

Herefter tager retten ikke A’s påstand til følge. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. og under hensyn til, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 80.000 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.