| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| Personlig indkomst
Fradrag for udgifter vedrørende retssag | 0 kr. | 23.527 kr. | 0 kr. |
| Skattepligtig indkomst
Ligningsmæssigt fradrag for udgifter vedrørende retssag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a | 12.800 kr. | 0 kr. | 19.500 kr. |
| Ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter vedrørende retssag, jf. ligningslovens § 9 A | 0 kr. | 0 kr. | 976 kr. |
| Ligningsmæssigt fradrag for befordringsudgifter vedrørende retssag, jf. ligningslovens § 9 C | 0 kr. | 0 kr. | 793 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren [A] har den 12. marts 2024 oplyst om et fradrag i den personlige indkomst på 23.527 kr. for indkomståret 2023, og klageren har i den forbindelse meddelt:
" (…) For at få indtægten der er indberettet fra G1 på 48.000 kr., måtte vi tage G1 i Retten i By Y1, idet G1 nægtede at udbetale yderligere. Retten tilkendte os 48.000 kr., men idømte os sagsomkostninger på 15.000 kr. De andre omk. er også derfra. (…) "
Af udskrift fra retsbogen for Retten i By Y1, dateret den 16. maj 2023, fremgår blandt andet:
" (…) A
Mod
G2
og
G1
(…)
og
G3 A/S
(…)
Retten fastsatte følgende frister:
30. maj 2023: A indbetaler 3.000 kr. i berammelsesafgift.
(…) "
Af udskrift fra retsbogen for Retten i By Y1, dateret den 8. august 2023, fremgår blandt andet:
"(…)
Den 8. august 2023, kl. 13.00 holdt Retten i By Y1 offentligt retsmøde i retsbygningen.
(…)
A
Mod
G1
(…)
A nedlagde følgende påstande:
G1 skal betale en erstatning på 128.171 kr. + procesrente fra 1. juli 2021, subsidiært en erstatning på 174.188 kr. med procesrente af 128.171 kr. fra 1. juli 2021
G1 har nedlagt påstand om frifindelse.
Advokat [navn udeladt] forelagde sagen. A havde lejlighed til at supplere.
G1 accepterede et nyt anbringende om, at der er modregnet 48.000 kr. for meget i sygedagpenge. Accept sker på betingelse af, at det ikke har omkostningsmæssig betydning.
Sagen blev procederet.
Parterne indgik efter rettens tilkendegivelse følgende forlig:
"G1 skal inden 14 dage til A betale 48.000 kr. Retten træffer bestemmelse om sagens omkostninger, hvorved beløbet på 48.000 kr. ikke skal indgå i vurderingen af, hvem der har vundet sagen."
Parterne forlod retten.
Retten bestemte, at A inden 14 dage skal betale sagsomkostninger til G1 med 15.000 kr.
(…)
Retten har fastsat beløbet til advokatbistand på grundlag af sagens resultat, omfang og forløb. Retten har navnlig lagt vægt på, at sagen har været væsentligt mindre tidskrævende end andre sager med tilsvarende sagsgenstand. Hovedforhandlingen har varet ½ retsdag og har ikke omfattet afhøringer.
Retten sluttede sagen kl. 15.15
(…)"
Af dokument fra G1 med overskriften "Vedrørende supplerende udbetaling", dateret den 16. august 2023, fremgår blandt andet:
" (…) Med henvisning til nyligt afsluttet retssag og efterfølgende korrespondance er du berettiget til supplerende udbetaling ved tab af erhvervsevne for året 2021. Vi foretager således supplerende udbetaling svarende til kr. 48.000,00. Samtidig er du pligtig at betale G1 sagsomkostninger svarende til kr. 15.000,00.
Udbetaling finder sted med kr. 48.000,00, som indberettes til SKAT som A-indkomst. Fra nettobeløbet trækkes de tilkendte sagsomkostninger. Udbetaling vil herefter udgøre:
| Udbetaling kr.: | 48.000,00 |
| A-skat (39%) kr.: | -18.720,00 |
| Sagsomkostninger kr.: | -15.000,00 |
| |
| Til udbetaling kr.: | 14.280,00 |
Vi har foretaget udbetaling, og beløbet forventes at være til rådighed på din konto den 17. august 2023. (…) "
Klageren har fremlagt kvitteringer, hvoraf det fremgår, at der er afholdt følgende udgifter:
| Retssags gebyr den 12. marts 2023 | 1.500 kr. |
| Retssags gebyr den 20. maj 2023 | 3.000 kr. |
| 2 x Brobizz den 7. august 2023 og den 10. august 2023 | 308 kr. |
| Hotel […] fra 7. august 2023 til 9. august 2023 | 1.952 kr. |
| Taxa den 8. august 2023 | 107 kr. |
| I alt | 6.867 kr. |
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at G1 har indberettet A-skattepligtig invalidepension på 48.000 kr., hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag.
Klageren har for Skatteankestyrelsen fremlagt en udskrift af sine skatteoplysninger, hvoraf fremgår:
| Virksomhed | (…) G1 |
| Periode | Jan. 2023 - dec. 2023 |
| Indkomstoplysninger | G1 |
| Lønperiode fra | 15-08-2023 |
| Lønperiode til | 15-08-2023 |
| Dispositionsdato | 17-08-2023 |
| Beskatningsmåned | Aug. 2023 |
| Forud- /bagudløn | Forud |
| Indkomsttype | AM-bidragsfri indkomst |
| Modtagelsestidspunkt | 30-08-2023 |
| Indtægtsart | Invalidepension |
| (…) | |
| |
| A-indkomst uden am-bidrag | 48.000,00 DKK |
| Indeholdt A-skat | 18.720,00 DKK |
Af klagerens skatteoplysninger fremgår blandt andet:
| G1
Adresse Y1
By Y3 | |
| Periode 1/1-2021 - 31/12-2021 | |
| A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag, i alt | 230.812 |
| Specificeret således:
-invalidepension (…) | 230.812 |
| Indeholdt A-skat | 90.004 |
Klageren har den 19. december 2024 fremlagt et udskrift fra Krak vedrørende kørselsvejledning fra klagerens registrerede bopæl Adresse Y2, By Y2, til Adresse Y3, By Y1, hvoraf det blandt andet fremgår:
" (…) 2 t. 25. m. (223.1 km). (…) INKL. RETUR 446 KM".
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2023, at klageren ejede en personbil af mærket Hyundai l10 med stelnummer […].
Klageren har den 20. december 2024 fremlagt følgende dokument fra G1, dateret den 28. januar 2021:
" (…) Behandling af din anmeldelse
Tak for oplysningerne, du har sendt til os.
Jeg er glad for at kunne fortælle dig, at du har ret til fritagelse for indbetaling og udbetaling ved tab af erhvervsevne fra karensperiodens ophør den 30. oktober 2020 og foreløbig til den 1. juni 2021.
Da du får udbetalt sygedagpenge, vil udbetalingen ved tab af erhvervsevne være forskellen mellem din hidtidige løn fratrukket arbejdsmarkedsbidrag (AMB) og indtægten fra sygedagpenge - dog maksimalt den valgte dækning ved tab af erhvervsevne.
Vi har vurderet din midlertidige erhvervsevne ud fra dit erhverv som diverse vikararbejde.
Hvis du fortsætter med at være sygemeldt, og der efter vores vurdering ikke skønnes at være udsigt til en væsentlig ændring i din erhvervsevne, vil vi vurdere din generelle erhvervsevne. Det vil sige, at vi vurderer din erhvervsevne i ethvert erhverv og ikke kun i forhold til dit erhverv som diverse vikararbejde.
Vores vurdering kan derfor ændre sig, selvom der ikke er sket nogen forandring i din helbredstilstand. Hvornår denne ændring sker, vil bero på en individuel vurdering.
Udbetaling ved tab af erhvervsevne
Vi har taget udgangspunkt i din månedsløn på 28.687 kroner før AMB i vores beregning af din ydelse fra os.
Den månedlige udbetaling er 8.891 kroner før skat.
| Hidtidig løn fratrukket AMB (8%) | 26.392 kr. |
| Sygedagpenge- | 17.501 kr. |
| Månedlig udbetaling før skat | 8.891 kr. |
I forbindelse med afholdelse af ferie gør jeg dig opmærksom på, at din udbetaling fra det offentlige eventuelt kan blive reguleret. Dette medfører dog ikke, at vi regulerer den udbetaling, du får fra G1.
Jeg gør opmærksom på, at din udbetaling ved tab af erhvervsevne er nedsat på grund af dit ændrede erhverv.
Den indbetaling du skulle have betalt for dit erhverv som diverse vikararbejde er højere. end det du har betalt for dit erhverv som fuldmægtig.
Vi har derfor foretaget en forholdsmæssig beregning af udbetalingen ved tab af erhvervsevne ud fra de indbetalinger, vi har modtaget. I dit tilfælde har det ingen praktisk betydning, da vi ikke udbetaler den fulde dækning ved tab af erhvervsevne.
Fritagelse for indbetaling
I løbet af de nærmeste dage overfører jeg 8.016,00 kroner til din pensionskonto. Beløbet er betaling for perioden fra den 30. oktober 2020 til den 1. juni 2021 for din gruppeinvaliderente.
Jeg gør opmærksom på, at indbetalingen til forsikringen er stillet i bero, så længe du har ret til fritagelse for indbetaling.
Hvis der sker ændringer i din situation
Du skal sende den vedlagte erklæring til mig, hvis du
- overgår til anden ydelse eller andet forløb i kommunen (f.eks. jobafklaring, ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension)
- bliver raskmeldt i kommunen
bliver raskmeldt som arbejdsledig
- begynder at arbejde helt eller delvist
- modtager en anden løn end den, vi har taget udgangspunkt i.
Pension
Det er vigtigt, at du giver os besked hurtigst muligt, hvis din helbredsmæssige situation bliver forbedret, eller hvis dine erhvervs- eller indtægtsforhold ændrer sig, da det kan have betydning for din udbetaling. Får vi ikke besked i tide, kan du risikere at skulle betale de penge tilbage, som du har fået for meget.
Hører vi ikke fra dig, kontakter vi dig i løbet af april måned. (…) "
Klageren har fremlagt et forsikringsbevis fra G4, hvoraf blandt andet fremgår:
" (…) Gruppeinvaliderente
Udvidet dækning
I tilknytning til Deres kapital- eller ratepension i F1-Bank er De dækket af en gruppeinvaliderente, der er tegnet i G5.
Vilkår for forsikringen fremgår af vedlagte forsikringsbetingelser og tillæg til disse.
Dækning er gældende fra: 3. juli 1992.
G5 (…) "
Klageren har fremlagt forsikringsbetingelser fra G4, hvoraf blandt andet fremgår:
" (…) Forsikringsbetingelser for kollektiv forsikring ved tab af erhvervsevne
(…)
§ 4. Dækning ved tab af erhvervsevne.
Stk. 1. Ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne.
Forsikringen giver ret til udbetaling af forsikringsydelse i tilfælde af midlertidig og længerevarende tab af erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykkestilfælde indtruffet inden det aftalte ophørstidspunkt eller tidligere fratrædelsestidspunkt.
Udbetaling af forsikringsydelsen sker med 1/12 månedligt fra det tidspunkt, der er anført i aftalen, når forsikredes erhvervsevne uafbrudt har været nedsat til 1/3 eller mindre, respektive til mellem 1/2 og 1/3 som følge af det samme ulykkestilfælde eller den samme sygdom i det antal måneder, der er anført i aftalen (karenstiden). Karenstiden regnes dog aldrig fra før den første dag for lægebehandling.
Ved beregning af forsikringsydelsen anvendes den på den 1. sygedag gældende forsikringsydelse. Drejer det sig om ulykkestilfælde, anvendes den på skadedagen gældende forsikringsydelse.
Forsikringsydelsen udbetales, hvis forsikredes erhvervsevne midlertidigt eller længerevarende er nedsat til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne.
Den halve forsikringsydelse udbetales, hvis forsikredes erhvervsevne midlertidigt eller længerevarende er nedsat til mellem 1/2 og 1/3 af den fulde erhvervsevne.
Forsikringen dækker aldrig tab af erhvervsevne, hvis der ikke ved en lægelig undersøgelse kan påvises objektive tegn på tilstedeværelsen af men eller sygdom (f.eks. hvor der alene er tale om subjektive klager over smerter, gener og lignende).
Forsikrede skal være under stadig behandling af en læge og følge dennes forskrifter.
Stk. 2. Midlertidig tab af erhvervsevne.
Ved midlertidig tab af erhvervsevne forstås, at forsikrede alene kan passe sit arbejde i et omfang svarende til 1/2 eller mindre. Hvis forsikrede kan passe sit arbejde i større omfang end 1/2, anses erhvervsevnen ikke for nedsat.
Udbetaling ved midlertidig tab af erhvervsevne sker for et begrænset tidsrum. G5 er berettiget til at gøre den fortsatte udbetaling betinget af, at forsikredes erhvervsevne fortsat er nedsat til 1/3 eller mindre, respektive til mellem 1/2 og 1/3. Udbetaling ophører i alle tilfælde ved aftalt ophørstidspunkt.
Når G5 efter reglerne om længerevarende tab af erhvervsevne har vurderet, at forsikrede længerevarende har mistet erhvervsevnen, ophører forsikredes ret til udbetaling ved midlertidig tab af erhvervsevne.
Stk. 3. Længerevarende tab af erhvervsevne.
Bliver forsikrede ved med at være sygemeldt, og har forsikredes sygdomstilstand stabiliseret sig i sådant omfang, at hans fremtidige erhvervsevne kan vurderes, foretages en vurdering af, om forsikredes erhvervsevne længerevarende er nedsat til 1/3 eller mindre, respektive til mellem 1/2 og 1/3. Denne vurdering foretages under alle omstændigheder senest 18 måneder efter 1. sygedag, eller ved ulykkestilfælde 18 måneder efter skadedagen. G5 kan for et begrænset tidsrum en eller flere gange udskyde vurderingen af det længerevarende erhvervsevnetab. Sålænge udskydelsen varer, sker der udbetaling efter reglerne om midlertidig tab af erhvervsevne.
Forsikredes erhvervsevne anses for længerevarende at være nedsat til 1/3 eller mindre, respektive mellem ½ og 1/3, hvis han blivende ikke længere er i stand til at tjene mere end 1/3, respektive 1/2 - bedømt under hensyn til forsikredes nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed - af hvad der i samme egn er almindeligt for fuldt erhvervsdygtige personer af tilsvarende uddannelse og alder.
Ved vurderingen af forsikredes tab af erhvervsevne foretages et skøn over, om forsikrede må anses for egnet til omskoling. Hvis forsikrede anses for egnet til og i tilfælde af omskoling må forventes at blive i stand til at opretholde den førnævnte indtjening, anses hans erhvervsevne ikke for nedsat til 1/3 eller mindre, respektive mellem 1/2 og 1/3.
Der tages ikke hensyn til, om forsikrede på grundlag af situationen på arbejdsmarkedet er eller efter omskoling vil blive i stand til at få arbejde svarende til sin uddannelse.
Hvis det vurderes, at forsikrede ikke har mistet sin erhvervsevne i den forstand, der nævnes ovenfor, er forsikrede ikke længere berettiget til at modtage ydelser efter reglerne om midlertidig tab af erhvervsevne.
Har forsikrede modtaget udbetaling efter reglerne om længerevarende tab af erhvervsevne, men erhvervsevnen genvindes i en sådan grad, at forudsætningen for udbetalingen ikke længere er til stede, ophører udbetalingen.
Omfanget af forsikredes tab af erhvervsevne afgøres af G5 på grundlag af en erklæring afgivet af en af G5 valgt læge.
Hver af parterne har ret til at kræve omfanget af det længerevarende tab af erhvervsevne endeligt fastsat ved voldgift, jævnfør § 10. (…) "
Klageren har fremlagt tillæg til forsikringsbetingelser fra G4, hvoraf blandt andet fremgår:
" (…) Tillæg til forsikringsbetingelserne gældende for gruppeinvaliderente, etableret i tilknytning til kapital- eller ratepension i F1-Bank.
Dækningens omfang, størrelse og regulering.
Forsikringsydelsen udbetales, hvis De mister mindst 2/3 af Deres erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke inden det 60. år. Nedsættes erhvervsevnen til mellem 1/2 og 2/3 vil halvdelen af forsikringsydelsen blive udbetalt. Udbetalingen vil tidligst begynde 3 måneder efter, at erhvervsevnen er blevet nedsat og længst vare til det 60. år.
Forsikringsydelsen er i 1992: 64.000 kroner ved grunddækning og 143.000 kroner ved udvidet dækning.
Forsikringsydelserne reguleres hver den 1. januar på grundlag af Forbrugerprisindekset efter forholdet mellem de to foregående års julipristal.
Påbegyndte udbetalinger reguleres dog ikke, men forhøjes alene med eventuel bonus.
(…)
Præmie- og skatteforhold.
Deres præmie til forsikringen hæves pr. 1. januar og 1. juli fra pensionskontoen. Præmien skal ikke medtages i Deres selvangivelse, hverken som indkomst eller fradrag.
Præmien reguleres i forhold til gruppens sammensætning, dækningens regulering og eventuel bonus.
(…)
Anmeldelse af tab af erhvervsevne.
Anmeldelse skal ske til bankens kontoførende afdeling.
Beskatning ved udbetaling.
Af udbetalinger skal der betales indkomstskat. (…) "
Klageren har fremlagt en skrivelse fra G1, dateret den 8. december 2021, hvoraf blandt andet fremgår:
" (…) Henset til, at forholdene tidsmæssigt ligger så langt tilbage og deraf følgende vanskeligheder med at oplyse forholdene samt forsikringens ([…]) snarlige udløb, har G1 besluttet at anse forsikringen som omfattet af de betingelser, der var gældende i 1992.
I disse betingelser er der ikke pligt til at meddele erhvervsskifte. (…) "
Klageren har fremlagt en skrivelse fra Ankestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:
" Du har i din henvendelse af 13. januar 2024 oplyst, at formuleringen i vores afgørelse af 20. marts 2023 er ukorrekt, idet det fremgår, at " … din ægtefælles erstatning for tab af erhvervsevne skal indgå i beregningen af din pension for 2023."
Du har anmodet om, at vi bekræfter, at hverken du eller din ægtefælle har modtaget tab af erhvervsevne iht. definitionerne i erstatningsansvarsloven 8 5, og at din anmodning om genoptagelse af nærværende sag omhandler, at noget skal udgå ved beregning af pensionen.
(…)
Vi er indforstået med, at der ikke er tale om en erstatning for tab af erhvervsevne iht. definitionerne i erstatningsansvarsloven & 5, men at der er tale om en udbetaling a fra en privat tegnet forsikring.
(…) "
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter i den personlige indkomst med i alt 23.527 kr. for indkomståret 2023 i forbindelse med en retssag.
Skattestyrelsen har godkendt ligningsmæssigt fradrag for sagsomkostninger samt retssagsafgift med i alt 12.800 kr. for indkomståret 2023.
Skattestyrelsen har som begrundelse blandt andet anført:
" (…) Der er fradrag for udgifter til advokatbistand, forudsat bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen og ikke vedrører grundlaget for indkomsterhvervelsen/formuesfæren, jf. SL § 6.
Der godkendes fradrag for sagsomkostninger til G1 og retssag afgift, i alt 19.500 kr.
Fradrag for udgifter til advokatbistand er omfattet af bundgrænsen på 6700 kr. i 2023.
Dine udgifter til bro, hotelophold og taxa udgifter mv, oplyst til 4.027 kr. anses for at være private udgifter, der ikke er fradragsberettiget. (…) "
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. september 2024 udtalt følgende:
"(.. ) Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. (…)"
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der er grundlag for fradrag i den personlige indkomst for de afholdte udgifter på i alt 23.527 kr. for indkomståret 2023.
Til støtte for påstanden er blandt andet anført:
" (…) Klagepunkter:
1) Skattestyrelsen anser - jfr. deres afgørelse af 27/6 2024, side 1, 3. afsnit - at udbetalinger fra en Tab af Erhvervsevneforsikring træder i stedet for en lønindtægt, og at udbetalingen derfor skal betragtes som en lønindtægt. I en afgørelse fra en anden sag af 25/1 2023 har Udbetaling Danmark anført på side 2, "Vi har lagt vægt på, at erstatning for tab af erhvervsevne ikke er en lønindkomst, men en forsikringsudbetaling." I samme sag har Ankestyrelsen den 20/3 2023 stadfæstet Udbetaling Danmarks afgørelse.
2) Skat giver ikke fradrag for omkostninger udover 15.000 kr. i sagsomkostninger og 4.500 kr. i retsafgifter. De øvrige omkostninger på 4.027 kr. gives der ikke fradrag for
3) Skat modregner et bundfradrag for lønmodtagerudgiver på 6.700 kr., selvom udbetalinger fra en Tab af Erhvervsevneforsikring (TAE) ikke er en lønmodtager indkomst
I denne sag har jeg selvangivet et fradrag på 23.527 kr., som følge af, at jeg førte en retssag mod G1 ved Retten i By Y1, fordi jeg mente at G1 havde udbetalt for lidt fra min Tab af Erhvervsevneforsikring (TAE).
Jeg havde skrevet med G1 igennem længere tid, fordi jeg mente at de havde udbetalt for lidt i 2021 fra min TAE. G1 nægtede at udbetale mere end de havde gjort. G1 havde modregnet sygedagpenge med et højre beløb, end jeg havde modtaget i sygedagpenge.
Jeg var derfor nødt til at anlægge en sag ved Retten i By Y1, der er retskreds for G1.
Jeg havde fået skriftlig besked fra Retten i By Y1, at jeg ville tabe retssagen, hvis jeg ikke mødte op til hovedforhandlingen. Jeg førte sagen uden brug af advokat, pga. deres tårnhøje timetakster.
Straks efter retsmødets start bekræftede G1´s advokat, at der var udbetalt for lidt.
Dommeren tilkendte mig ekstra 48.000 kr., udbetalingen er en skattepligtig indkomst, der beskattes som personlig indkomst, ligesom de betalinger som G1 udbetalte i 2021.
Da jeg havde krævet et større beløb end de 48.000 kr. blev jeg idømt 15.000 kr. i sagsomkostninger, foruden at jeg havde betalt retsafgifter med 4.500 kr..
Ad 1) Når Ankestyrelsen har stadfæstet afgørelsen fra Udbetaling Danmark om, at udbetalinger fra en Tab af Erhvervsevneforsikring er en forsikringsudbetaling, og ikke en lønindkomst er det særdeles problematisk, når Skattestyrelsen ikke vil rette sig efter afgørelsen, selvom jeg informerede Skattestyrelsen om afgørelsen. Hvordan kan to offentlige instanser have en forskellig opfattelse af forholdet, blot fordi det passer til hver deres afgørelse.
Ad 2) Udover sagsomkostningerne og retsafgifter havde jeg følgende udgifter til mødet i Retten i By Y1:
Overnatning 1.952 kr.
Kørsel, 445 km x 3,73 kr. 1.660 kr.
Broafgift, 2 x 154 kr. 308 kr.
Taxa i By Y1 107 kr.
I alt 4.027 kr.
Disse omkostninger anser Skat for at være såkaldte private omkostninger, der ikke er fradragsret for. Dette er jeg uforstående overfor, det var nødvendige omkostninger for at kunne deltage i hovedforhandlingen ved Retten i By Y1.
Omkostningerne var nødvendige for at jeg kunne køre fra By Y2 til By Y1. Jeg er syg, og som følge deraf, er jeg næsten konstant træt og har ingen energi. Sygdommen er også årsagen til at jeg fik min TAE udbetalt.
Jeg var derfor nødt til at køre til By Y1 dagen før retsmødet. Da et retsmøde er meget stressende og trættende at føre, var jeg nødt til at have en ekstra overnatning, derfor var det nødvendigt med to overnatninger. Taxa i By Y1 skyldes de tidsmæssige korte parkeringsforhold, hvor det er muligt at parkere lovligt ved Retten i By Y1.
Det vil være for risikabelt at tage toget fra By Y2 til By Y1 samme dag som hovedforhandlingen skulle ske. Aflysninger af tog, stoppede tog pga. f.eks. personpåkørsel m.v. ville hurtigt kunne medføre, at jeg ikke ville kunne nå frem til tiden.
Udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lign., kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 2. - kopi fra C.A.4.1.4.
Ad 3) Ifølge C.A.4.3.1.1 gælder bundgrænsen for lønmodtagerudgifter IKKE "Udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold."
Jeg er ikke og har ikke været lønmodtager hos G1.
Desuden har Udbetaling Danmark skrevet i en afgørelse, der senere er stadfæstet af Ankestyrelsen.
" Vi vurderer således, at erstatning for tab af erhvervsevne ikke kan betragtes som en arbejdsindtægt. Vi har lagt vægt på, at erstatning for tab af erhvervsevne ikke er en lønindkomst, men en forsikringsudbetaling."
(…) "
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 26. september 2024.
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klageren er den 27. oktober 2024 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
" (…) Vedhæftet følger yderligere et samlet bilag til sagen, der angår:
1) Indberetning til E-indkomst fra G1 for 2023
2) Indberetning til E-indkomst fra G1 for 2021
Som bilagene viser, er såvel den løbende indtægt i 2021, som den ekstra udbetaling i 2023 som følge af, at G1 erkendte i Retten i By Y1 at de havde udbetalt for lidt i 2021, indberettet af G1 til SKAT som hhv. "AM-bidragsfri indkomst" - "Invalidepension" og som "A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag" med underteksten "Invalidepension".
Ifølge den Juridiske Vejledning 2024-2, afsnit C.A.12.2:
Oversigt over vederlag, der skal regnes med til bidragsgrundlaget efter AMBL § 2, stk. 1, nr. 1
Følgende vederlag skal regnes med til bidragsgrundlaget:
• Efterløns- og pensionslignende ydelser mv., hvis ydelsen har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv
Når G1 ikke har beregnet AM-bidrag ved udbetalingerne i hverken 2021 og 2023, kan det således konstateres, at udbetalingen fra G1 i 2023 (der skattemæssigt af Skattestyrelsen er overført til 2021) IKKE har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
Det er derfor forkert at Skattestyrelsen i deres afgørelse modregner et bundfradrag for lønmodtagerudgifter. (…) "
Klageren er den 19. december 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 4. december 2024:
" (…) Med udgangspunkt i Skattestyrelsens forslag til afgørelse af sagen, der fremgår af forslag af 4/12 2024, side 9 og 10 har jeg følgende bemærkninger.
Erstatningsansvarslovens brug af ordene "Tab af Erhvervsevne" har en fuldstændig anderledes betydning, og er helt forskellig fra et forsikringsselskabs produkt, benævnt: "Tab af Erhvervsevneforsikring (TAE)".
Udbetalinger fra et forsikringsselskabs produkt med navnet "Tab af Erhvervsevneforsikring (TAE)" er det som I benævner som "tabt arbejdsfortjeneste".
Jeg kan formode, at navnet på G1´s forsikringsprodukt "Tab Af Erhvervsevneforsikring" er med til at skabe forvirring hos Jer, idet udbetalinger fra en sådan, er kompensation for tabt løn. I Erstatningsansvarsloven § 5 bruges det (næsten) samme udtryk "Tab Af Erhvervsevne" om den erstatning som en skadevolder skal betale i erstatning for den påførte personskade.
Overordnet bemærkning:
Mine udbetalinger fra G1 er IKKE omfattet af lov om Erstatningsansvars §5:
Mine udbetalinger fra G1 angår IKKE nogen ERSTATNING for tab af erhvervsevnen, men angår udelukkende tab af arbejdsfortjeneste. Udbetalingen fra G1 er udelukkende relateret til størrelsen af den løn, der var udbetalt fra arbejdsgiveren, dvs. at udbetalingen fra G1 kompenserer den tabte arbejdsfortjeneste. (SKM2001.473.LSR). Jeg har ALDRIG modtaget nogen form for erstatning for tab af erhvervsevnen - der er heller ikke nogen skadevolder og erstatningsansvarlig. Min udbetaling fra G1 er forårsaget af min sygdom.
Bemærkning nr. 1: Min sag angår IKKE personskade. Der er ikke nogen skadevolder og der er ikke nogen erstatningsansvarlig.
Bemærkning nr. 2: Min udbetaling fra G1 angår IKKE nogen erstatning.
Bemærkning nr. 3: Der er IKKE fastsat noget procenttal for varigt erhvervsevnetab.
Bemærkning nr. 4: Udbetalingerne fra G1 er fastsat ud fra en midlertidig tab af erhvervsevne. Der kan fremsendes bevis herfor, hvis I ønsker det.
Bemærkning nr. 5: G1 har IKKE / ALDRIG vurderet nogen form for varigt tab af erhvervsevnen. Der kan fremsendes bevis herfor, hvis I ønsker det.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag …… (SKM2004.162.HR)
Bemærkning nr. 6: Vi har fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter.
Bundgrænse for lønmodtager udgifter
Bemærkning nr. 7: Denne bundgrænse gælder dog ikke lønmodtageres fradrag for:
"Udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold. (Den Juridiske Vejledning, punkt: C.A.4.3.1.1)"
Fradragsret for advokatbistand
Bemærkning nr. 8: Min retssag mod G1 angår et krav om en merudbetaling, i forhold til allerede tidligere foretagne udbetalinger. I SKM2001.473.LSR står der: "Derimod fandt Landsskatteretten, at kravet på erstatning for merløn, ville være at anse for almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor advokatudgifterne for så vidt angik dette beløb måtte anses for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6 a."
Fradragsret for udgifter til førelse af en retssag - 1
Bemærkning nr. 9: SKM2019.466.LSR: "En lønmodtager blev anset for berettiget til skattemæssigt fradrag efter SL § 6 a for udgifter til førelse af en retssag om, hvorvidt hun var bortvist med rette. Landsskatteretten lagde vægt på, at retssagen vedrørte indtægter, der trådte i stedet for løn, og som skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Udgifterne omfattede bistand til egen advokat, pålagte sagsomkostninger og vidnegodtgørelse. Det forhold, at en del af beskatningen i givet fald skulle ske efter LL § 7 U, og at hun i øvrigt havde tabt retssagen, kunne ikke føre til et andet resultat."
Fradragsret for udgifter til førelse af en retssag - 2
Bemærkning nr. 10: Om afgørelsen i SKM2019.466.LSR: Når en retssag føres af en advokat på vegne af en klient, vil de omkostninger der påføres advokaten, såsom rejseomkostninger, overnatning, kørsel, broafgifter, taxa m.v. blive indregnet i det beløb som advokaten opkræver hos klienten. Dvs. at disse omkostninger vil indgå i udgiften betegnet som "bistand til egen advokat", som nævnt ovenfor i SKM2019.466.LSR. Da jeg ikke havde nogen advokat til at føre sagen, må mine dokumenterede omkostninger kunne medføre fradragsret, dels da jeg var min egen "advokat" dels fordi Retten i By Y1 havde meddelt at jeg ville tabe sagen, hvis jeg ikke mødte op til hovedforhandlingen. Jeg var derfor tvunget til at møde op i Retten i By Y1, og det var udelukkende på grund af, at jeg mødte op i retten, at jeg fik tilkendt den ekstra skattepligtige indkomst.
Bemærkning nr. 11: Jeg har fratrukket omkostninger i den personlige indkomst, dels fordi omkostningerne er direkte relateret til indkomsten, og dels fordi det ikke er omkostninger som følge af et lønmodtagerforhold. Jeg har aldrig været ansat hos G1, og der er ikke betalt arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne fra G1. Hvis Skatteankestyrelsen kan dokumentere, at fradraget i stedet skal ske under et andet punkt end Personligt indkomst, hører jeg gerne om dette.
Bemærkning nr. 12: Af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, fremgår der ikke noget om det ønskede fradrag for kørsel til og fra hotellet i By Y1. Dette skyldes måske at der ikke var fremsendt dokumentation, da vi mener at vide at Skattestyrelsen anvender krak.dk til beregning af kørselsfradrag. For god ordens skyld vedlægges en udskrift fra krak.dk sammen med dette brev, som dokumentation for køreturens længde. Vi har beregnet fradraget som: Kørsel 445 km x 3,73 kr. = 1.660 kr.
mærkning nr. 13: Hvorfor blandes problematikken fra en anden sag om modregning i f.eks. Seniorpension ind i denne sag? Det er denne sag totalt uvedkommende, og kan kun skabe forvirring for læseren.
Alle afsnit på side 3 fra og med teksten "Klageren har fremlagt en afgørelse …. " bør derfor fjernes.
Al tekst på side 4 bør fjernes. På side 5 bør alle afsnit til og med afsnittet "Vi gør opmærksom på, ……" fjernes.
Bemærkning nr. 14: Jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på Officialprincippet - én af retsgrundsætningerne, hvor Folketingets Ombudsmand fastslår, at en offentlig myndighed ikke må træffe en afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag.
Tekst fra Folketingets Ombudsmand:
"Hvad er officialprincippet? | Inden en myndighed kan træffe afgørelse i en sag, må sagen forberedes. Der skal tilvejebringes det retsgrundlag og de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse. Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Princippet kaldes officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Formålet med officialprincippet er at nå til den materielt rigtige afgørelse. En myndighed må ikke træffe afgørelse på grundlag af et utilstrækkeligt materiale. Ansvaret for at oplyse en sag påhviler den myndighed, der skal træffe afgørelse."
Bemærkning nr. 15: Jeg ser frem til at der udarbejdes en ny sagsfremstilling, der tager højde for ovennævnte bemærkninger.
Bemærkning nr. 16: Jeg ønsker et møde med Skatteankenævn By Y4.
Bemærkning nr. 17: Måtte I være i tvivl om hvad udbetalinger fra G1´s forsikringsprodukt "Tab Af Erhvervsevneforsikring" reelt er, så vil jeg tillade mig at kræve at I kontakter Forsikringsselskabernes brancheforening eller G1 for at få svar på det. Ønsker I ikke at gøre dette, kræver jeg, at jeg får tilladelse til at gøre det, inden I træffer en afgørelse, der ikke falder ud til min fordel, fsv. angår hvad G1´s forsikringsprodukt "Tab Af Erhvervsevneforsikring" reelt er. (…) "
Klageren er den 20. december 2024 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
" (…) Vedlagt fremsendes papirer. Forsikringen er tegnet i 1992 i G5, men er sidenhen overført til G1. Se afsnit 4 i forsikringsbetingelserne. Desuden følger den første skrivelse om udbetaling. Forsikringen hedder en Tab af Erhvervsevneforsikring i G1 (Gruppeinvaliderente i G5) med burde i Jeres termer hedde "Tab af Arbejdsfortjenesteforsikring. Bemærk tillige, at der i Jeres sagsfremstilling af 4/12 2024 side 5 og side 6, står, at G1 har indberettet både de 48.000 kr. i 2023 og de løbende udbetalinger i 2021 med teksten: Invalidepension. (…) "
Klageren er den 31. marts 2025 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 28. marts 2025:
" (…) 1) I Skatteankestyrelsens brev med overskriften "Landsskatteretten skal afgøre din sag" står der "Sagen skal afgøres af Landsskatteretten, da sagen vurderes at angå fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen." Jeg vil gerne have udpenslet 100% detaljeret, hvilke præcise forhold denne tekst hentyder til, og hvilke fortolkninger af væsentlig betydning, dette kan have, og for hvilken lovgivning?
2) I anvender en metode til opgørelse af kørselsudgifter på side 4 og på side 15, som jeg ikke har set brugt ført. Det jeg tidligere har set anvendt, er de årligt fastsatte kilometertakster for. f.eks. befordringsfradrag eller for den skattefri kørselsgodtgørelse. Jeres "nye" metode vil jeg gerne have lovhenvisninger til. Desuden bedes I forklare, hvordan I kan fastslå at kørslen til Retten i By Y1 skete i en Hyundai I10? Min husstand råder over to biler, så hvordan kan I vide om jeg kørte i Hyundai I10 eller i husstandens anden bil? jeg kunne også have anvendt en helt tredje bil.
3) Der er usande oplysninger i det brev fra G1, som I gengiver på side 5. I afsnit 2-5 på side 5, efter angivelse af tal for løn, sygedagpenge m.v. G1 har sidenhen indrømmet, at der i forsikringsbetingelserne ikke var et krav om at jeg skulle meddele eventuelle ændrede erhverv. G1 kunne ikke finde mine forsikringsbetingelser, hvorfor de tog udgangspunkt i nyere forsikringsbetingelser, hvori der var krav om meddelelse af erhvervs ændringer, hvilket var en fejl de sidenhen har ændret. Som følge af ovennævnte tekst, er der derfor ikke rigtigt, når I på side 15, 5. hele afsnit, der starter med: "Det anses tilstrækkeligt ……". Jeg vedlægger kopi af brev fra G1´s administrerende direktør af 23. december 2021 (side 1 og side 3), hvori de bekræfter fejlen om meddelelse af erhvervs ændring (det var blot én af flere (mange) fejl som G1 begik i sagen). F.eks. meget kort tid før retssagen i By Y1 fandt G1 "pludseligt" mine rigtige forsikringsbetingelser, der ellers var bortkommet.
4) Derudover er det åbenlyst forkert, når I anvender ordet erstatning om den ekstra udbetaling fra G1 på 48.000 kr. Reelt skulle G1 have korrigeret hver enkelt udbetaling de har foretaget i sagen, ved at forhøje den enkelte udbetaling, med det manglende beløb. I juridisk forstand har jeg ALDRIG modtaget nogen erstatning fra G1, hverken som følge af de ordinære udbetalinger i 2021, eller som følge af den ekstra udbetaling i 2023, som G1 valgte at udbetale som et engangsbeløb, fremfor at forhøje og dermed korrigere hver eneste af de foretagne udbetalinger i 2021.
5) Ankestyrelsen har i brev af 14. februar 2025 bekræftet, at udbetalingerne fra G1 ikke er omfattet af erstatningsansvarsloven §5. Jeg vedlægger mit brev af 13. januar 2025 til Ankestyrelsen, samt Ankestyrelsens svar dateret 14. februar 2025, hvori ovennævnte bekræftelse står i det øverste afsnit på brevets side 2.
6) Min G1 forsikring er IKKE et led i noget som helst lønmodtagerforhold. Alle personer kunne oprette forsikringen - dog betinget af alder og helbredsoplysninger, hvilket er generelt for personforsikringer. Jeg er derfor uenig i, at I betragter det som en udgift i et lønmodtagerforhold.
7) Jeg er dybt uenig i at I betragter fradraget som et lønmodtagerfradrag, hvoraf der er fradragsret for beløb der overstiger bundgrænsen (i 2023 på 6.700 kr.), se tillige punkt 8
8) I henhold til Den Juridiske Vejledning, punkt C.A.4.3.1.1 gælder bundgrænsen for lønmodtagerudgifter IKKE "Udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold." I Ankestyrelsens brev af 14. februar 2025, side 2 bekræfter Ankestyrelsen, at de ikke anser G1 udbetalingerne for at være erhvervet ved personligt arbejde. Yderligere:
7-1) G1 har aldrig beregnet AM-bidrag ved udbetalinger
7-2) Jeg har aldrig været ansat ved G1
7-3) Jeg har aldrig modtaget personalegoder af noget art fra G1
7-4) Forsikringen var et kunde produkt, (næsten alle - se ovenfor) kunne oprette
7-5) Ankestyrelsen skriver den 14. februar 2025 (side 2) at udbetalingerne er forsikringsudbetalinger, dvs. at det ikke er lønindtægt
9) I "bonus pater" optik, er mine udgifter til G1 retssagen ikke udgifter, der knytter sig til indtægter i et lønmodtagerforhold. Det vil være imod bedre vidende, at påstå det.
10) Omkring de omkostninger som I betegner (side 16) som "Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens egen interesse." Ovenfor i afsnittet (side 16) skriver I: "Landsskatteretten finder ikke, at afholdelsen af udgifterne direkte kan henføres til erhvervelsen af den skattepligtige indtægt …..." Dette er en søgt forklaring, der kun er konstrueret for at kunne undgå at indrømme et fradrag, der følger lovteksten. I henviser ikke til nogen lovparagraf, hvilket I vel burde gøre. På side 14 henviser I til advokatomkostninger, og at der dels er fradrag for advokatomkostninger, dels skriver I andetsteds at en advokats udgifter til transport, overnatning m.v. er indregnet i advokatomkostninger, hvorfor der på denne måde ville være fradragsret for de omkostninger som I nægter mig fradragsret for. På tilsvarende vis, kan jeg oplyse, at når en advokat fra Kammeradvokaten i København skal føre en retssag for Skatteministeriet i en jysk retskreds, så overnatter Kammeradvokaten på hotel i den jyske by, og fakturerer Skatteministeriet for udgiften. Kammeradvokaten tør heller ikke påtage sig risikoen for at komme for sent til retsmødet, f.eks. som følge af trafik kø på motorvejen, forsinkelse af tog m.v.
11) Om fradraget skal medtages under Personlig indkomst eller Lønmodtagerfradrag. Omkostninger er et led i at skabe en skattepligtig indkomst, der beskattes som Personlig indkomst. Dette og da jeg ikke på nogen måder har været lønmodtager gør, at jeg stadig mener at det er det mest reelle at omkostningerne fratrækkes i den personlige indkomst.
12) Jeg skal anmode Jer om at undlade at anvende ordet "erstatning" om mine udbetalinger fra G1. Det er og har aldrig været nogen form for en erstatning iht. erstatningsansvarsloven §5. Bekræft venligst at I stopper med at anse mine G1 udbetalinger for at være nogen erstatning. (…) "
Klageren er den 2. april 2025 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 28. marts 2025 i forlængelse af Skatteankestyrelsens besvarelse vedrørende klagerens bemærkninger af 31. marts 2025:
" (…) Jeg tillader mig at gøre opmærksom på at det var foreløbige bemærkninger til sagsfremstillingen - som jeg sendte den 31. marts 2025.
Jeg forbeholder mig retten til at fremsætte yderligere bemærkninger, inden fristen på 17 dage.
Det undrer mig, at du ikke kommenterer på Ankestyrelsens afgørelse af 14. februar 2025, da denne er principiel. Den ændrer totalt på den (fejlagtige) opfattelse som offentlige myndigheder (f.eks. Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen) har haft af mine og min hustrus tab af erhvervsevne forsikringer - læs: tab af arbejdsfortjeneste forsikring - i G1.
Du oplyser, at der ikke er grundlag for at fremsende en ny sagsfremstilling. Men oplyser samtidig at mine bemærkninger vil blive indarbejdet i sagsfremstillingen - og forelagt Landsskatteretten.
Betyder det, at du ikke anser det for værende hensigtsmæssigt, at jeg får kendskab til den endelige sagsfremstilling og bilag, som I forelægger for Landsskatteretten? Eller bliver jeg informeret på anden vis inden retsmødet?
(…) "
Klageren er den 8. juni 2025 fremkommet med blandt andet følgende bemærkninger i forbindelse med, at klageren modtog delvis aktindsigt i det materiale, som er blevet oversendt fra Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten:
" (…) Bemærkninger til materielset til Landsskatteretten - sagsnr. 24-0080343
Jeg har en del bemærkninger til materialet, herunder er der en del af materialet som jeg finder fuldstændigt overflødigt, og som kun er med til at forvirre læsere af sagen.
Jeg har inddelt mine bemærkninger i kategorier:
A) Hvad myndighederne løbende har godkendt som fradrag
B) Overflødigt og unødvendigt materiale - der ikke har relevans for sagen
C) Overtrædelse af Persondataforordningen
D) Øvrigt
Sidenumre henviser til sidenummeringen i den tilsendte aktindsigt.
A - Gennemgang af, hvad myndighederne løbende har godkendt af fradrag:
A1) Side 40 - 43 Vi foreslår at ændre din skat, fra Skattestyrelsen den 14/6 2024. Skattestyrelsen godkender et fradrag på 12.800 kr., i stedet for fradraget på 23.527 kr. som blev selvangivet.
A2) Side 1 - 4 Vi har ændret din skat, fra Skattestyrelsen den 27/6 2024. Skattestyrelsen godkender et fradrag på 12.800 kr.
A3) Side 69 Skattestyrelsens notat under datoen 2/7 2024. Skattestyrelsen mener nu at fradraget skal udgøre 0,00 kr.
A4) Side 136 - 148 Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, dateret 4/12 2024.
Skatteankestyrelsen mener nu at fradraget skal udgøre 0,00 kr.
A5) Side 149 - 166 Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, dateret 25/3 2025. Skatteankestyrelsen mener nu at fradraget skal udgøre 13.417 kr.
B - Overflødigt og unødvendigt materiale, der ikke har relevans for sagen - 58 sider ud af 170 sider, svarende til 34% af alle siderne. Gør sagen enkel og overskuelig.
B1) Side 27 - 29 Afgørelse fra Udbetaling Danmark af 25/1 2023. Hvilken relevans har denne separate sag om modregning i pensioner, for sagen om skattefradrag for 2023?
B2) Side 30 - 39 Afgørelse fra Ankestyrelsen 22/3 2023. Hvilken relevans har denne separate sag om modregning i pensioner, for sagen om skattefradrag for 2023?
B3) Side 70 - 82 Personlige skatteoplysninger for 2023 for A. Alle siderne på nær side 80 er irrelevante for sagen. Yderligere er den en overtrædelse af Persondataforordningen at medtage personfølsomme oplysninger, der ikke er relevant for sagen. Se også nedenfor under punkt C2.
B4) Side 83 - 88 Årsopgørelse for 2023. Hvilken relevans har den for sagen? De 48.000 kr. fremgår ikke nogen steder. Den eneste oplysning vil i givet fald være at det ligningsmæssige fradrag er tilføjet med 12.800 kr. Det er en overtrædelse af Persondataforordningen at medtage personfølsomme oplysninger, der ikke er relevant for sagen. Se også nedenfor under punkt C3.
B5) Side 94 - 102 Tjek Bil udskrift. Den eneste relevante side er side 96, alle øvrige sider er overflødige, hvorfor spilde så mange personers tid på at vise irrelevante informationer, som læserne af sagen er tvunget til at læse igennem?
B6) Side 103 - 105 Prisudvikling på benzin fra drivkraftdanmark. Kun side 103 er relevant, de øvrige sider er spild af tid. I tidligere brev har jeg efterlyst det juridiske grundlag for at kunne anvende denne takst til at beregne et skattefradrag på. Det har Skatteankestyrelsen endnu ikke svaret på. Herved opfordres Skatteankestyrelsen igen til at oplyse det relevante juridiske grundlag for at kunne anvende denne takst til beregning af kørselsfradrag.
B7) Side 107 - 110 Lovbekendtgørelser om erstatningsansvar - Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger. Disse sider er totalt irrelevante. Hvem er kommet til skade? Jeg er ikke kommet til skade, jeg er blevet syg. Der er ingen skadevolder, ingen Erstatningsansvarlig, ikke fastsat nogen méngrad, og ingen har tabt nogen forsørger. Det er kun for at forvirre læserne af sagen at disse sider inddrages. Hvilken relevans har disse sider?
B8) Side 115 - 119 - Højesteretsdom fra 1958, der angår fradragsret for advokatudgifter til pleje af formuen. Disse er irrelevante, da min sag angår en merindkomst i forhold til en allerede i 2021 accepteret udbetaling fra G1. G1 havde modregnet flere sygedagpenge i udbetalingerne, end de sygedagpenge jeg faktuelt havde fået udbetalt. Dette havde en jurist ved G1 tidligere skrevet var irrelevant, men straks ved hovedforhandlingens start ved Retten i By Y1 bad G1s advokat om ordet, og meddelte at de havde modregnet mere end de udbetalte sygedagpenge i udbetalingerne fra G1. G1 havde modregnet de maksimale sygedagpenge, selvom jeg skriftligt tidligere havde oplyst at jeg havde modtaget væsentligt mindre, hvilket G1 jurist/sagsbehandler dengang sagde, at det var irrelevant for sagen. Denne afgørelse fra Højesteret er derfor irrelevant.
B9) Side 120 - 127 Højesteretsdom om bevisbyrde for ekstra lange afstande. Hvilken relevans har denne afgørelse? Det fremgår af Retsbog fra Retten i By Y1 (aktindsigt side 18), fra Bilag for broafgifter (aktindsigt side 26) og fra Krak udskrift over kørselsafstand (aktindsigt side 48-49) at jeg personligt er mødt op i Retten i By Y1 (ellers ville jeg tabe sagen), og at der er betalt broafgifter til Storebæltsbroen. Kan der så på nogen måde være tvivl om beviserne for at jeg har afholdt kørslen? Hvilken relevans har bilaget?
(…) "
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
" Sagen drejer sig om den skattemæssige behandling af afholdte udgifter i forbindelse med en retssag vedrørende ret til en supplerende erstatningsudbetaling fra G1.
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse i ovennævnte klagesag."
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse den 21. maj 2025:
" (…) Jeg fastholder mine foreløbige bemærkninger, der er sendt til Jer den 31. marts 2025.
Kommentar til Skattestyrelsens brev af 16. maj 2025, der indgår i Jeres brev af 16. maj 2025:
Skattestyrelsens udtalelse indeholder ordet "erstatningsudbetaling".
Jeg protesterer over anvendelse af ordet "erstatning" i nogen som helst form, som en betegnelse for den ekstra udbetaling som G1 måtte foretage af tab af arbejdsfortjeneste.
Mine udbetalinger fra G1 har alle været for tab af arbejdsfortjeneste, ingen af dem har noget som helst at gøre med en erstatning, og de er heller ikke omfattet af erstatningsansvarsloven §5, hvilket Ankestyrelsen har bekræftet den 14. februar 2025, i et brev der tidligere er sendt til Jer.
Jeg skal endnu engang opfordre Jer til at undlade at bruge ordet "erstatning" idet det er bevist at Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen og Ankestyrelsen alle forbinder - eller har forbundet - ordet "erstatning" med noget der er omfattet af erstatningsansvarsloven §5.(…) "
Indlæg under retsmødet
Klageren fastholdt den nedlagte påstand om, at der er grundlag for fradrag i den personlige indkomst for afholdte udgifter på i alt 23.527 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Klageren forklarede om retssagen og fremhævede igen, at der er tale om udbetaling vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, og der ikke er tale om erstatning efter erstatningsansvarslovens § 5, som Ankestyrelsen da også har anerkendt. Der er således ingen tvivl om, at der er tale om udbetaling vedrørende tab af fortjeneste. Videre fremhævede klageren, at han aldrig har været lønmodtager hos G1, og i så fald skulle der have været indeholdt AM-bidrag af udbetalingen, og det er der ikke. Derfor finder bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, ikke anvendelse. For så vidt angår udgifterne til befordring bemærkede klageren, at Skatteankestyrelsen tilsyneladende har opfundet en ny metode til at beregne fradraget, og der er ikke hjemmel til den metode. Klageren havde været nødt til at overnatte i forbindelse med retssagen, fordi en eventuel forsinkelse ville indebære udeblivelsesvirkning. Det er helt almindeligt og nødvendigt, og Kammeradvokaten overnatter da også på helt tilsvarende vis i forbindelse med en retssag. Helbredsmæssigt havde det været nødvendigt for klageren med to overnatninger. Klageren gjorde opmærksom på, at fradrag må gives i den personlige indkomst og henviste herved særligt til SKM2019.466.LSR. Det blev yderligere anført, at beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste ikke alene baserede sig på lønindkomst som vikar, men tillige på en nedgang i indkomst fra klagerens selvstændige virksomhed, hvor hans indtægt var 0 kr.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres således, at der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for sagsomkostninger, retssagsafgifter samt brobizz, for så vidt angår den del af udgifterne, der overstiger bundgrænsen på 6.700 kr. Endvidere indstillede styrelsen, at der ikke godkendes fradrag for udgifter til hotel og taxa. For så vidt angår udgifter til befordring, indstillede styrelsen nu, at der kan ske fradrag efter ligningslovens § 9 C, da der er erhvervet en indtægt, og at dette vil give et ligningsmæssigt fradrag på 789 kr. Det blev anført, at fradrag for faktiske befordringsudgifter er direkte udelukket efter ligningslovens § 9, stk. 1, hvorfor der i stedet må indrømmes fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordringen. Endvidere blev det fremhævet, at der ikke er hjemmel i personskattelovens § 3, stk. 2, til at indrømme fradrag i den personlige indkomst, da bestemmelsen kun omfatter selvstændigt erhvervsdrivendes driftsomkostninger.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om og i hvilket omfang klageren kan foretage fradrag for udgifter i forbindelse med en retssag.
Retsgrundlaget
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af lønmodtagerens indkomsterhvervelse, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Af ligningslovens §§ 9, stk. 1, 9 A, 9 B og 9 C (lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023) fremgår bl.a.:
"§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4. (…)
[…]
§ 9 A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2
[…]
Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. (…)
[…]
9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
[…]
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.
[…]
§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport el.lign., beregnes fradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift.
Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. (…)
[…]
Stk. 9. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. (…)"
Grundbeløbet efter ligningslovens § 9, stk. 1, udgjorde 6.700 kr. i 2023.
Følgende fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021):
"Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3) bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
4) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
5) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
6) arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævn i ligningslovens § 8 M,
7) henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
8) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
9) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,
10) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og
11) indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto"
Lønmodtagere kan fratrække udgifter til advokatbistand, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2001, offentliggjort som SKM2001.473.LSR. Såfremt udgifterne vedrører rene formuedispositioner eller indkomstkilden, kan udgifterne dog ikke fradrages. Den skattemæssige behandling af advokatudgifter følger således den skattemæssige behandling af sagens genstand, hvilket kan udledes af Højesterets dom af 3. december 1958, offentliggjort i UfR.1959.69.H, og Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 1989, offentliggjort i TfS1989.673.LSR.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Dette kan udledes af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.466.LSR, fremgår blandt andet:
" (…) Lønmodtagere kan fratrække udgifter til advokatbistand, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. f.eks. SKM2001.473.LSR. Det afgørende i denne sammenhæng er selve kravets natur, og ikke hvorvidt der er opnået medhold for kravet.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.
Klageren har været deltidsansat hos arbejdsgiveren i 26 år og anses som lønmodtager.
Klageren har i forbindelse med retssagen afholdt advokatomkostninger for i alt 147.700 kr. i årene 2016 og 2017.
Hovedreglen er, at den skattemæssige behandling af advokatomkostninger følger den skattemæssige behandling af sagens genstand, hvilket kan udledes af U.1959.69.H samt TfS.1989.673.LSR.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at samtlige afholdte advokatudgifter i forbindelse med retssagen er afledt af samme forhold omkring, hvorvidt klageren har været berettiget til løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og godtgørelser efter funktionærlovens §§ 2a og 2b. Klageren har i forbindelse med retssagen nedlagt påstand med samlet krav for 273.355,44 kr. De beløb, som klageren gjorde krav på i sagen, vedrørte henholdsvis løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og godtgørelse efter funktionærlovens §§ 2a og 2b. Der ses således at være tale om skattepligtige krav, såfremt klageren havde fået medhold.
Idet advokatomkostningerne vedrører erhvervelse af indtægter, der træder i stedet for løn, og derfor skal medregnes ved indkomstopgørelsen, finder Landsskatteretten, at udgifterne falder ind under de i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a omhandlede omkostninger, der er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde klagerens skattepligtige indkomst, og at klagerens udgifter til advokat i forbindelse med at føre retssagen er fradragsberettigede.
Desuagtet at klageren ikke fik medhold i byretten, er det Landsskatterettens opfattelse, at advokatudgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, jf. SKM2001.473.LSR.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for 97,07% af afholdte advokatudgifter i forbindelse med retssagen. Procentandelen udgør de samlede skattepligtige retskrav, hvorefter påstandskravet udgør henholdsvis 56.337 kr. og 75.340 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Det forhold, at kravene vedrørende funktionærlovens §§ 2a og 2b beskattes efter i reglerne i ligningslovens § 7U, hvorefter de første 8.000 kr. er skattefrie i hvert indkomstår, ses ikke at nedsætte det samlede fradragsberettigede beløb, som klageren har afholdt til advokatudgifter.
Klagerens fradrag for advokatudgifter fastsættes herefter til henholdsvis 64.010 kr. og 83.690 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse. (…) "
Landsskatterettens begrundelse og resultat
På baggrund af det fremlagte og oplyste lægger Landsskatteretten til grund, at erstatningsudbetalingerne fra G1 til klageren har været foretaget med udgangspunkt i klagerens hidtidige månedsløn med modregning af sygedagpenge, og klageren har ført en retssag mod G1 vedrørende erstatningsudbetalingerne. Retssagen blev afsluttet med et forlig, hvorefter G1 skulle betale klageren yderligere 48.000 kr. som følge af, at der i erstatningsudbetalingerne var modregnet for meget i sygedagpenge, mens klageren blev pålagt at betale sagsomkostninger med 15.000 kr. til G1.
Endvidere lægger retten til grund, at erstatningsudbetalingerne til klageren, herunder også den yderligere erstatningsudbetaling på 48.000 kr. på baggrund af forliget i retssagen, udgør erstatning af tabt arbejdsfortjeneste for klageren. Det er således ubestridt, at der er tale om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste uanset f.eks. forsikringsproduktets navn, og der er efter det fremlagte og de foreliggende oplysninger ikke grundlag for en anden kvalifikation af erstatningsudbetalingerne.
Landsskatteretten finder, at den yderligere erstatningsudbetaling for tabt arbejdsfortjeneste må anses for at træde i stedet for lønindtægter, som klageren kunne have oppebåret i sit lønmodtagerarbejde som vikar. Der er således tale om, at der er foretaget erstatningsudbetalinger på baggrund af klagerens hidtidige månedsløn for dette lønarbejde som vikar, som det f.eks. fremgår af det fremlagte fra G1, og der efter det foreliggende ikke grundlag for at anse erstatningsudbetalinger for helt eller delvis at træde i stedet for indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det af klageren anførte om, at den yderligere erstatningsudbetaling også angår klagerens virksomhed, kan således ikke føre til et andet resultat.
Indtægter ved klagerens vikararbejde er skattepligtig lønindkomst, og da den yderligere erstatningsudbetaling på 48.000 kr. må anses for at udgøre tabt arbejdsfortjeneste, der træder i stedet for indtægter, som klageren kunne have oppebåret i sit lønmodtagerarbejde som vikar, anses denne yderligere erstatningsudbetaling for at træde i stedet for skattepligtig lønindkomst.
Det er i skattemæssig sammenhæng ikke afgørende, hvordan den yderligere udbetaling på 48.000 kr. i sig selv benævnes, herunder om den benævnes erstatning. Det er derimod i skattemæssig sammenhæng afgørende, hvad udbetalingen træder i stedet for, jf. det lige ovenfor anførte herom.
Klageren har selv ført retssagen mod G1, og klageren har i forbindelse med retssagen afholdt udgifter til bl.a. retssagsafgifter, pålagte sagsomkostninger, rejse og befordring.
Da de af klageren afholdte udgifter vedrører erhvervelse af indtægter, der træder i stedet for skattepligtig lønindkomst, og den yderligere erstatningsudbetaling på 48.000 kr. derfor er skattepligtig indkomst for klageren, kan de af klageren afholdte udgifter vedrørende retssagen - afhængig af karakteren mv. af de enkelte udgifter, jf. nærmere herom nedenfor - som udgangspunkt være relevante for klagerens indkomstopgørelse på samme måde som udgifter til en advokat for førelse af en tilsvarende retssag.
Udgifterne til retsafgifter og sagsomkostninger
Landsskatteretten lægger på baggrund af den fremlagte dokumentation til grund, at klageren i forbindelse med retssagen har afholdt udgifter til retssagsafgifter og sagsomkostninger med henholdsvis i alt 4.500 kr. og 15.000 kr.
Retten finder, at udgifterne til retssagsafgifter og sagsomkostninger uden videre direkte kan henføres til retssagen, og disse udgifter således alene angår erhvervelsen af den yderligere erstatningsudbetaling på 48.000 kr. Udgifterne hertil må derfor anses for at være afholdt for at sikre denne indkomst på yderligere 48.000 kr., og udgifterne er derfor fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Af ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere kan fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb. Bestemmelsen finder således efter sin ordlyd anvendelse i forhold til lønmodtageres udgifter i forbindelse med selve udførelsen af det indtægtsgivende lønmodtagerarbejde. Der er ikke i forarbejder eller i øvrigt holdepunkter for at forstå anvendelsesområdet for denne fradragsbegrænsningsregel som omfattende udgifter i bredere forstand i forhold til lønmodtagerarbejdet. Der er således ikke holdepunkter for at udstrække ordlyden af bestemmelsen til eksempelvis at forstå udførelsen af det indtægtsgivende arbejde som også dækkende efterfølgende retlige skridt til at inddrive eller på anden vis sikre den lønmodtagerindkomst, som allerede er erhvervet ved udførelsen af selve arbejdet. Landsskatteretten finder derfor, at bestemmelsen efter sin ordlyd må forstås sådan, at fradragsbegrænsningen ikke omfatter udgifter til en efterfølgende retssag for at sikre den allerede erhvervede lønmodtagerindkomst. Dette er også i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.466.LSR.
Retten finder herefter, at klagerens udgifter til retssagsafgifter og sagsomkostninger ikke er omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., og retten godkender derfor fradrag med i alt 19.500 kr. for udgifterne uden reduktion med grundbeløbet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Udgifterne til befordring og rejse
Endvidere lægger retten på baggrund af det fremlagte til grund, at klageren har afholdt udgifter til rejse og befordring i forbindelse med retssagen. Retten lægger således til grund, at klageren har befordret sig til og fra Retten i By Y1 i forbindelse med hovedforhandlingen i retssagen, og klageren har overnattet på hotel i By Y1 forud for og efter hovedforhandlingen i retssagen.
Retten finder, at udgifterne til rejse og befordring i forbindelse med retssagen overordnet kan have den fornødne relevante sammenhæng med retssagen, og disse udgifter dermed som udgangspunkt kan anses for at angå erhvervelsen af den yderligere erstatningsudbetaling på 48.000 kr. Udgifterne til rejse og befordring kan derfor - afhængig af de nærmere forhold vedrørende de enkelte udgifter - anses for at være afholdt for at sikre denne indkomst på yderligere 48.000 kr.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 7, kan der foretages fradrag for faktiske rejseudgifter efter stk. 1, hvis lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
For så vidt angår rejseudgifterne i form af overnatninger på hotel, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at alle de afholdte udgifter til overnatning kan anses for udgifter, der har den fornødne sammenhæng med retssagen og indkomsterhvervelsen. Retten har herved lagt vægt på, at udgifter til flere overnatninger ikke i den her konkret foreliggende situation og under hensyntagen til afstanden til klagerens bopæl såvel som retssagens omfang og afvikling, herunder hovedforhandlingens tidsmæssige placering og forløb, kan anses for relevant for at sikre indkomsten, ligesom overnatningerne i øvrigt til dels må anses for et udslag af private forhold. Retten kan således under de her konkret foreliggende omstændigheder skønsmæssigt godkende fradrag for halvdelen af udgiften, svarende til 976 kr., som udgifter, der er afholdt for at sikre indkomsten og er nødvendiggjort af afstanden mellem bopælen og stedet for retssagens hovedforhandling ved Retten i By Y1, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1.
Af ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, sidste pkt., fremgår, at lønmodtagere ikke kan foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag for faktiske befordringsudgifter for lønmodtagere er dermed direkte udelukket efter ordlyden af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, sidste pkt. Det fremgår samtidig af ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., at hvis der ikke udbetales godtgørelse for befordringsudgifter omfattet ligningslovens § 9 B, stk. 1, kan der foretages fradrag for disse udgifter efter ligningslovens § 9 C.
Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have afholdt udgifter til befordring til og fra klagerens bopæl og stedet for retssagens hovedforhandling ved Retten i By Y1, og udgifterne hertil må anses for omfattet af ligningslovens § 9 C. Der er således i denne sammenhæng tale om, at klageren ved retssagen, herunder retssagens hovedforhandling, har erhvervet den yderligere indkomst på 48.000 kr., og stedet for retssagens hovedforhandling har dermed været relevant i forhold til indkomsten, hvilket også er tiltrådt af Skattestyrelsen.
Retten finder derfor, at klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring, herunder passage af Storebæltsbroen, frem og tilbage fra klagerens bopæl og til stedet for retssagen. Det kan opgøres som en afstand i bil på ca. 225 km., jf. også det fremlagte herom, herunder under hensyntagen til afstanden på bestemmelsesstedet i By Y1, da retsbygningen er beliggende Adresse Y4. Det giver følgende beløbsmæssige opgørelse:
| De første 24 km | 0,00 kr. |
| 25 - 120 km | 210,24 kr. |
| 121 - 225 km | 363,00 kr. |
| Storebæltsbroen | 220,00 kr. |
| Fradrag i alt | 793,24 kr. |
Der kan derfor samlet set godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C med afrundet i alt 793 kr.
Der kan ikke herudover indrømmes klageren fradrag for befordring, jf. også det ovenfor anførte om, at der ikke kan ske fradrag for lønmodtageres faktiske befordringsudgifter.
Fradrag og indkomst
Det følger af bestemmelsen i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, at driftsomkostninger ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan fradrages i den personlige indkomst.
Når henses til, at den yderligere erstatningsudbetaling på 48.000 kr. ikke træder i stedet for indkomst ved selvstændighed erhvervsmæssig virksomhed, men derimod træder i stedet for lønmodtagerindkomst, kan klageren dermed ikke opnå fradrag i den personlige indkomst for de omhandlede udgifter mv. Det følger således direkte af ordlyden af bestemmelsen i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, at det udelukkende er driftsomkostninger ved selvstændig erhvervsvirksomhed, som kan fradrages i den personlige indkomst.
Samtidig indeholder personskattelovens § 3, stk. 2, en udtømmende opregning af de udgifter mv., der kan bringes til fradrag i den personlige indkomst. Bestemmelsen i personskattelovens § 3, stk. 2, opregner ikke de ovenfor omhandlede udgifter mv. Der er dermed heller ikke efter de øvrige bestemmelser i personskattelovens § 3, stk. 2, mulighed for, at klageren kan opnå fradrag i den personlige indkomst for de omhandlede udgifter mv. Det følger heller ikke af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.466.LSR, at udgifter kan fradrages i den personlige indkomst, da dette spørgsmål ikke indgår i afgørelsen.
Landsskatteretten finder derfor, at ingen af de ovenfor anførte fradrag kan bringes til fradrag i klagerens personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, men derimod kan bringes til fradrag i klagerens skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 1 som ligningsmæssige fradrag.
Konklusion
Landsskatteretten finder således på baggrund af ovenstående, at klageren er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til retssagsafgifter og sagsomkostninger med i alt 19.500 kr., og klageren er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst for rejseudgifter med 976 kr. og befordringsudgifter med 793 kr., og retten ændrer herefter den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.