Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at ejerandel i børsnoteret bank, ved overdragelse af aktierne i et unoteret aktieselskab, ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede aktieselskab fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede aktieselskab inden den 30. juni 2026, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt. sammenholdt med boafgiftslovens § 12 a?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er eneejer af et unoteret aktieselskab.

Spørger overvejer at overdrage samtlige aktier i det unoterede aktieselskab til sit barn. Aktierne i det unoterede aktieselskab påtænkes overdraget inden den 30. juni 2026.

Aktierne ønskes overdraget med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Værdiansættelsesreglen i boafgiftslovens § 12 a ønskes anvendt.

Overdragelsessummen skal berigtiges dels ved en gave dels ved et rentefrit anfordringsgældsbrev.

Ifølge det seneste aflagte årsregnskab omfattende perioden 1. juli 2024 - 30. juni 2025 ejer det unoterede aktieselskab primært værdipapirer og kapitalandele.

Disse er i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser indregnet i følgende to poster:

Som anlægsaktiver er indregnet "Kapitalinteresse". Den anvendte regnskabspraksis i overensstemmelse med årsregnskabsloven er følgende:

"Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder/kapitalinteresser

Kapitalandele i associerede virksomheder, som i balancen præsenteres som kapitalinteresser, indregnes og måles til dagsværdi, svarende til børskursen. Såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og kurstab medregnes i resultatopgørelsen."

Kapitalinteressen består af en ejerandel på mere end 25 procent af kapitalandelene i en børsnoteret bank, der i årsregnskabet er indregnet til dagsværdi/børskurs.

Som omsætningsaktiver er indregnet "Andre værdipapirer og kapitalandele". Den anvendte regnskabspraksis i overensstemmelse med årsregnskabsloven er følgende:

"Omsætningsaktiver

Værdipapirer og kapitalandele

Værdipapirer og kapitalandele, der er indregnet under omsætningsaktiver, består af børsnoterede aktier og obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og kurstab medregnes i resultatopgørelsen."

De indregnede værdipapirer er børsnoterede papirer og er indregnet til dagsværdi/børskurs.

Aktierne i det unoterede aktieselskab ønskes ved overdragelsen fra forælder til barn værdiansat efter reglen i boafgiftslovens § 12 a, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Denne værdiansættelsesmetode kan anvendes, hvis betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3 er opfyldt. Ved besvarelsen kan det lægges til grund, at betingelserne for nedsat boafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, er opfyldt, hvis selskabets aktier i banken ikke er at betragte som passiv kapitalanbringelse.

Betingelsen i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt. er ikke relevant, hvilket kan lægges til grund ved besvarelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Svaret på spørgsmål 1 er efter Spørgers opfattelse "Ja".

Det unoterede aktieselskab ejer mere end 25 procent af aktierne i banken, som er et børsnoteret selskab, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at der kan succederes, hvis der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5. Det betyder, at der ville kunne succederes i de omhandlede bankaktier, hvis Spørger som person var ejer af disse.

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 procent af aktiekapitalen, medregnes ikke ved opgørelsen af pengetankreglen. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Som tidligere anført gælder reglen om passiv kapitalanbringelsen ikke for selskaber, som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Spørgers konklusion er derfor, at aktierne i banken ikke er at betragte som passiv kapitalanbringelse.

Spørgsmål 2

Svaret på spørgsmål 2 er efter Spørgers opfattelse "Ja".

Det følger af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, at værdien af unoterede aktier fastsættes til egenkapitalen med de reguleringer, der er anført i boafgiftslovens § 12 a, stk. 3. Af sidstnævnte bestemmelse fremgår det, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med de reguleringer, der følger af nr. 1-6.

Ved overdragelse af aktierne i det unoterede aktieselskab fra Spørger til Spørgers barn inden den 30. juni 2026 er den senest udløbne regnskabsperiode regnskabet pr. 30. juni 2025, hvor værdipapirerne er fastsat til børskursen pr. samme dato.

Regulering efter nr. 1-5 i boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, er efter Spørgers opfattelse ikke relevante i nærværende sag. Regulering nr. 6 i samme bestemmelse siger "Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9".

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 123, folketingsåret 2024/25, om "Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love", at reguleringer efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6, blandt andet skal ske, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet. Som eksempel herpå fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det kunne være kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger. Derudover anføres tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

I regnskabet for det unoterede aktieselskab pr. 30. juni 2025 er egenkapitalen opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Efter Spørgers opfattelse er der ikke sket (og vil der ikke ske) væsentlige ændringer i selskabets forhold, der betyder, at den bogførte egenkapital pr. 30. juni 2025 ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet (inden den 30. juni 2026). Selv om der desuagtet måtte ske væsentlige ændringer i selskabets forhold, er der efter Spørgers opfattelse ikke hjemmel til i medfør af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6, at foretage regulering af den i regnskabet pr. 30. juni 2025 anvendte dagsværdi for børsnoterede værdipapirer.

Med henvisning til foranstående er Spørgers konklusion, at de børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede selskab kan fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved Spørgers overdragelse af aktierne i det unoterede selskab til Spørgers barn inden den 30. juni 2026.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ejerandel i børsnoteret bank, ved overdragelse af aktierne i et unoteret aktieselskab, ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Begrundelse

Spørger ejer 100 procent af aktierne i et unoteret aktieselskab, der bl.a. ejer mere end 25 procent af aktierne i en børsnoteret bank, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Spørger påtænker at overdrage samtlige aktier i det unoterede aktieselskab til Spørgers barn med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

I spørgsmål 1 ønskes det afklaret, om det unoterede aktieselskabs aktiebeholdning i banken skal anses for et erhvervsaktiv (aktiv kapitalanbringelse) eller et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i aktieavancebeskatningslovens stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Det unoterede aktieselskabs aktiebeholdning i banken er omfattet af begrebet værdipapirer, der er direkte nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, som et eksempel på passiv kapitalanbringelse. Når det unoterede aktieselskab har investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, er der - henset til, at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Se bl.a. SKM2023.168.HR og Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.13.1.

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. pkt., at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. 

Det unoterede aktieselskab ejer mere end 25 procent af aktierne i banken. Dette indebærer således, at det unoterede aktieselskab ikke skal medtage selskabets aktiebeholdning i banken i pengetankbrøken som en aktiebeholdning (værdipapirer). Det unoterede aktieselskab skal i stedet medregne den forholdsmæssige ejerandel af bankens indtægter og aktiver ved opgørelsen af pengetankbrøken. 

Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev reglerne om overdragelse af aktier med succession ændret.

Af de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, i L 78 (folketingsåret 2005/06), fremgår følgende om holdingselskabers indregning af datterselskaber ved opgørelse af pengetankbrøken:

"Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Ovenstående indebærer, at der skal tages stilling til, om det unoterede aktieselskab er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, altså om banken er et reelt erhvervsaktivt datterselskab.

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af  aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Eftersom banken driver finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, opfylder banken betingelsen for at være undtaget pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Banken anses derfor, i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, for at drive en reel erhvervsvirksomhed.

Spørgsmål 27 (bilag 6) i L 183, folketingsåret 2016/17, (lov nr. 683 af 8. juni 2017), omhandlede bl.a. en case, hvor det selskab, der skulle overdrages med succession, ejede 30 procent af kapitalen i et pengeinstitut. Ministeren bekræftede i det endelige svar, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, vil være forbeholdt pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber m.v., hvis besiddelse af kontanter og værdipapirer m.v. indgår som led i selskabets primære erhvervsvirksomhed. Endvidere bekræftede ministeren, at den andel af pengeinstituttets indtægter og aktiver, der skal medregnes hos holdingselskabet, ikke vil skulle anses for passiv kapitalanbringelse hos holdingselskabet.

På baggrund af ovenstående indstiller Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at det unoterede aktieselskabs aktier i banken, ved overdragelse af aktierne i det unoterede aktieselskab, ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det bemærkes, at der ikke ved nærværende bindende svar er taget stilling til, om den påtænkte overdragelse opfylder øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 34.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede aktieselskab fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede aktieselskab inden den 30. juni 2026, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt. sammenholdt med boafgiftslovens § 12 a.

Begrundelse

Spørger påtænker at overdrage samtlige aktier i et unoteret aktieselskab til Spørgers barn inden den 30. juni 2026.

Det fremgår af årsrapporten for det unoterede aktieselskab for 2024/25, at selskabet bl.a. ejer følgende aktiver pr. 30. juni 2025:

• Mere end 25 procent af kapitalen i en bank, der er optaget i årsrapporten til statusdagens børskurs.
• Andre værdipapirer og kapitalandele, der består af børsnoterede aktier og obligationer, der er optaget i årsrapporten til statusdagens børskurs.

I spørgsmål 2 ønskes det afklaret, om børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede aktieselskab, ved overdragelse af aktierne i det unoterede aktieselskab inden den 30. juni 2026, skal fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 eller til børskursen på overdragelsestidspunktet. 

Det fremgår bl.a. af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Udgangspunktet er således, at værdien af aktierne i det unoterede aktieselskab skal fastsættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Det fremgår dog videre af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., at uanset boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., om fastsættelse af gavens værdi til handelsværdien, så kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Spørger har anmodet om, at det ved besvarelsen lægges til grund, at betingelserne for nedsat boafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, er opfyldt, hvis det unoterede aktieselskabs aktier i banken ikke er at betragte som passiv kapitalanbringelse. Skattestyrelsen indstiller i spørgsmål 1, at det kan bekræftes, at det unoterede aktieselskabs aktier i banken ikke er at betragte som passiv kapitalanbringelse. Det lægges uprøvet til grund, at øvrige betingelser i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, er opfyldt.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt., ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Spørger har oplyst, at betingelsen i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt. er ikke relevant i nærværende sag, hvilket lægges uprøvet til grund ved besvarelsen.

Overdragelsen i nærværende sag omhandler aktierne i et unoteret aktieselskab, hvis formål er formueforvaltning og indgåelse af spekulative valutaforretninger. Sel­skabets aktivitet be­står af investering i finansielle aktiver samt ejendomsudlejning.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8.

Nærværende sag omhandler overdragelse af unoterede aktier. Som anført ovenfor forudsættes det, at selskabet ikke er omfattet af de to undtagelser, der er nævnt i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1. 2. pkt. Endvidere lægges det uprøvet til grund, at øvrige betingelser i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, er opfyldt. Såfremt disse forudsætninger er opfyldt, kan det i nærværende sag lægges til grund, at Spørger har et retskrav på at anvende den skematiske metode til brug for værdiansættelse af aktierne i det unoterede aktieselskab ved overdragelse af disse fra Spørger til Spørgers barn. 

Af de almindelige bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, i L 123 (folketingsåret 2024/25), fremgår følgende:

"Retskravet vil først og fremmest indebære, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien."

I nærværende sag skal der ikke beregnes tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, for så vidt angår de børsnoterede aktier og obligationer, som det unoterede selskab ejer. Det kan herefter konkluderes, at værdien af aktierne i det unoterede aktieselskab i forhold til selskabets beholdning af børsnoterede aktier og obligationer ansættes til en værdi svarende til selskabets bogførte egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3.

Følgende fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3:

"Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet  med følgende reguleringer:

1)      Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2)      Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3)      Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4)      For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5)      Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9."

Det fremgår således af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at der ved værdiansættelsen af aktierne i det unoterede aktieselskab tages udgangspunkt i den bogførte egenkapital den 30. juni 2025, såfremt overdragelsen finder sted inden den 30. juni 2026, medmindre der skal foretages regulering i forhold til ovenstående nr. 1-6.

Ovenstående nr. 2, omhandler unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber. Det unoterede aktieselskab ejer alene børsnoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber. Eftersom spørgsmål 2 i nærværende sag alene omhandler det unoterede aktieselskabs beholdning af børsnoterede aktier og obligationer er ovenstående nr. 1-5 ikke er relevant i nærværende sag.

Det skal herefter undersøges, at om der skal ske regulering efter nr. 6, der omhandler andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, i L 123 (folketingsåret 2024/25), fremgår bl.a. følgende om regulering af egenkapitalen efter nr. 6:

"Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode."

I nærværende sag er den bogførte egenkapital for det unoterede aktieselskab opgjort efter årsregnskabslovens regler. Herefter fremgår det af ovenstående, at der alene vil kunne foretages en regulering, såfremt der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold. Spørger har oplyst, at der ikke vil ske væsentlige ændringer i virksomhedens forhold mellem den 30. juni 2025 og overdragelsestidspunktet, der vil finde sted inden den 30. juni 2026, hvilket lægges uprøvet til grund.

Af de almindelige bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, i L 123 (folketingsåret 2024/25), fremgår bl.a. følgende om regulering af egenkapitalen efter nr. 6:

"Det resultat af værdiansættelsen, der fremkommer i tilfælde, hvor parterne har valgt at foretage en værdiansættelse efter den skematiske metode, vil således - i modsætning til, hvad der er tilfældet efter aktie- og goodwillcirkulærerne - ikke kunne fraviges af Skatteforvaltningen, heller ikke selv om handelsværdien f.eks. måtte være kendt ud fra konkrete handler mellem uafhængige parter."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående indebærer, at det forhold, at det unoterede aktieselskabs aktiebeholdning på mere end 25 procent af aktierne i banken, er børsnoteret, ikke ændrer på, at Spørger har retskrav på at anvende den bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet.

Ovenstående understøttes endvidere af følgende kommentarer fra høringsskema, bilag 1 i L 123, folketingsåret 2024/25.

• På side 30 i høringsskemaet bekræftes det, at et selskab, der har kalenderårsregnskab kan anvende den bogførte egenkapital pr. 31. december 2024 til brug for en gaveoverdragelse, der skal finde sted den 1. maj 2025. Det anføres i kommentaren, at der i særlige tilfælde vil skulle ske regulering, herunder nedslag for udbytte udloddet til overdrageren, hvis dette udbytte ikke er indregnet i den bogførte egenkapital.

• På side 30 i høringsskemaet bekræftes det endvidere, at der som overvejende udgangspunkt ikke vil skulle foretages regulering for resultatet i perioden frem til overdragelsen, uanset om det er positivt eller negativt, medmindre der er indtruffet sådanne væsentlige ændringer i perioden siden udløbet af seneste regnskabsår, at det er påkrævet at foretage regulering for at afspejle dette, jf. bemærkningerne om sådanne reguleringer.

• På side 61 i høringsskemaet bekræftes det tillige, at der som udgangspunkt ikke vil være anledning til at opgøre et regnskabsmæssigt resultat efter skat for perioden mellem skæringsdagen for seneste årsrapport og overdragelsestidspunktet. 

Ændringer i værdien af det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede aktier og obligationer sker via resultatopgørelsen for det unoterede aktieselskab og udgør dermed en del af resultatet i perioden mellem skæringsdagen for seneste årsrapport og overdragelsestidspunktet. Når det fremgår af ovenstående, at der ikke skal opgøres et regnskabsmæssigt resultat efter skat for perioden mellem skæringsdagen for seneste årsrapport og overdragelsestidspunktet, indebærer dette, at Spørger kan anvende den bogførte værdi af det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede aktier og obligationer pr. 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026. 

På baggrund af ovenstående indstiller Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede aktieselskab fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede aktieselskab inden den 30. juni 2026, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt. sammenholdt med boafgiftslovens § 12 a.

Det bemærkes, at der ikke ved nærværende bindende svar er taget stilling til, om den påtænkte overdragelse opfylder øvrige betingelser i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, samt betingelserne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt. 

Det bemærkes endvidere, at der ikke er taget stilling til øvrige værdiansættelsesmæssige problemstillinger ved overdragelsen af aktierne i det unoterede aktieselskab.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)      Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)      Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)      Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)      Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Forarbejder

Lovforslag L 78, FT 2005/06 (lov nr. 1413 af 21. december 2005)

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

"Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

(…)

Ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv pengeanbringelse, inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Heri ligger, at hverken værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

(…)

Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

(…)"

Lovforslag L 183, FT 2016/17 (lov nr. 683 af 8. juni 2017)

L 183 endeligt svar på spørgsmål 27 vedr. FSR - danske revisorer (bilag 6):

"(…)

Passiv kapitalanbringelse i forhold til finansiel virksomhed

FSR henviser til, at der med forslaget om ændring af ABL § 34, stk. 5, 2. pkt., indsættes en ny objektiv betingelse, således at undtagelsen til pengetanksreglen vedrørende finansieringsvirksomhed alene finder anvendelse, hvis selskabet omfattes af lov om finansiel virksomhed.

Der anmodes om, at det bekræftes, at der alene er tale om en objektiv juridisk vurdering af selskabet. Dvs. det afgørende er alene, hvorvidt selskabet - f.eks. pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet - definitorisk er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ej.

FSR anfører endvidere, at der med forslaget til ABL § 34, stk. 1, nr. 3, foretages en justering af ordlyden til “passiv kapitalanbringelse", samt at bestemmelsen i ABL § 34, stk. 6, fortsat indebærer, at der skal ske en indregning af indtægter og aktiver i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen (“konsolideringsreglen"). Bedømmelsen af, om holdingselskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, foretages således for holdingselskabet og datterselskabet under ét. Det er således fortsat ikke afgørende, hvor i en koncern aktiverne ejes ved anvendelse af konsolideringsreglen.

Hvis f.eks. et holdingselskab ejer 30 pct. af kapitalen i et pengeinstitut, så skal der bortses fra selve kapitalandelen og i stedet medregnes 30 pct. af indtægter og aktiver i pengeinstituttet ved vurdering af pengetankreglen. Pengeinstituttet driver pr. definition finansieringsvirksomhed - omfattet af lov om finansiel virksomhed - hvorfor de indtægter og aktiver, der skal indregnes forholdsmæssigt i holdingselskabet, ikke anses for passiv pengeanbringelse efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3. Der anmodes om, at dette bekræftes.

Kommentar

Det kan bekræftes, at undtagelsen vil være begrænset til selskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed. Undtagelsen vil således være forbeholdt pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber m.v., hvis besiddelse af kontanter og værdipapirer m.v. indgår som led i selskabets primære erhvervsvirksomhed, jf. også bemærkningerne til lovforslaget.

Det kan endvidere bekræftes, at den andel af pengeinstituttets indtægter og aktiver, der skal medregnes hos holdingselskabet, ikke vil skulle anses for passiv kapitalanbringelse hos holdingselskabet.

(…)"

Praksis

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte.
Selskabet var 100 procent ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber.

Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter § 34 i aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til § 34 i aktieavancebeskatningsloven er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.
Landsretten var nået til samme resultat.

Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.13.1

"Familieoverdragelse med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for familieoverdragelse med succession efter ABL § 34.

(…)

Ad d. Passiv kapitalanbringelse

Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Se ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af ABL § 34, stk. 6, at et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis der er tale om, at virksomhedens aktiver i overvejende grad består i eller virksomhedens indtægter i overvejende grad stammer fra "ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign."

Vurderingen foretages ud fra selskabets indtægter (indtægtskriteriet) og selskabets regnskabsmæssige balance (aktivkriteriet).

Et selskab anses for at være en pengetank, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

Indtægtskriteriet:

• Hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår, stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter ABL § 34, stk. 1. nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter. Se ABL § 34, stk. 6, 1. pkt.

Aktivkriteriet:

• Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, beregnet som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL § 34, stk. 6, 1. pkt.
• Hvis handelsværdien af selskabets faste ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, på tidspunktet for overdragelsen af aktierne, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL § 34, stk. 6, 1. pkt.

Bemærk

Højesteret har i SKM2023.168.HR taget stilling til, hvorvidt et selskabs virksomhed måtte anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fandt, at muligheden for succession er møntet på reelle erhvervsvirksomheder, og at opregningen i ABL § 34, stk. 6 af, hvad der anses for "pengetankaktiver" og dermed passiv kapitalanbringelse, ikke er udtømmende.

Er der således tale om andre end de i ABL § 34, stk. 6 udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt investeringen i disse aktiver, skal anses for en passiv kapitalanbringelse.

Er der investeret i de udtrykkeligt nævnte aktiver, er der - henset til, at lovgiver direkte har oplistet disse aktivtyper i lovteksten - efter Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at investeringen skal anses for passiv kapitalanbringelse. Denne formodning kan dog afkræftes konkret. Forarbejderne til bestemmelsen oplister eksempelvis en række situationer, hvor ejendomme ikke udgør passiv kapitalanbringelse, dvs. situationer, hvor aktiviteten vedrørende ejendommen har en sådan karakter, at ejendommen ikke udgør passiv kapitalanbringelse. Se dog også nedenfor under undtagelser, herunder om lovændring vedrørende aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, der har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2025 eller senere. 

(…)

Ad c. Aktier i selskaber mv., som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed

Betingelsen om passiv kapitalanbringelse gælder ikke for overdragelse med succession af aktier i selskaber mv., som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og investeringsaktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Se ABL § 34, stk. 5, 2. pkt.

Grunden til undtagelsen er, at selve virksomheden i denne type selskaber er handel med aktier og værdipapirer mv. Den pågældende undtagelse sikrer, at der ikke tale om passiv kapitalanbringelse, uanset at selskabernes aktiver i langt overvejende grad vil være værdipapirer.

Det er fortsat et krav, at overdragelsen udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen.

(,…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

"Stk. 1. Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3 . 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet  med følgende reguleringer:

7)      Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

8)      Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

9)      Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

10)  For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

11)  Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

12)  Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber  med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1)      Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2)      Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3)      Ekstraordinære poster elimineres.

4)      Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5)      I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3  bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening ). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag."

Boafgiftslovens § 23 a

"Stk. 1. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1)      Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2)      Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.

Stk. 4.  Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere."

Boafgiftslovens § 27

"Stk. 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter stk. 1, 4. pkt., eller § 12 a  på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes."

Forarbejder

Lovforslag L 123, FT 2024/25 (lov nr. 369 af 9. april 2025)

De almindelige bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a:

"(…)

Retskravet vil først og fremmest indebære, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien.

(…)

Det resultat af værdiansættelsen, der fremkommer i tilfælde, hvor parterne har valgt at foretage en værdiansættelse efter den skematiske metode, vil således - i modsætning til, hvad der er tilfældet efter aktie- og goodwillcirkulærerne - ikke kunne fraviges af Skatteforvaltningen, heller ikke selv om handelsværdien f.eks. måtte være kendt ud fra konkrete handler mellem uafhængige parter.

(…)"

De specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a:

"(…)

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

(…)"

Høringsskema bilag 1

Spørgsmål fra Danske Advokater på side 30:

"A. Et selskab har kalenderårsregnskab og har aflagt regnskabet for 2024. Der skal laves en gaveoverdragelse pr. 1. maj 2025. Kan den bogførte egenkapital pr. 31. december 2024 anvendes?"

Kommentar hertil:

"Det kan bekræftes. Der vil i særlige tilfælde kunne ske regulering, fx nedslag for udbytte udloddet til overdrageren, hvis dette udbytte ikke er indregnet i den bogførte egenkapital."

Spørgsmål fra Danske Advokater på side 31:

"E. Helt generelt skal der ikke ske nogen regulering af den indtjening, der er sket fra skæringsdatoen i den senest udløbne regnskabsperiode og frem til overdragelsestidspunktet?"

Kommentar hertil:

"Der vil som overvejende udgangspunkt ikke skulle foretages regulering for resultatet i perioden frem til overdragelsen, uanset om det er positivt eller negativt, medmindre der er indtruffet sådanne væsentlige ændringer i perioden siden udløbet af seneste regnskabsår, at det er påkrævet at foretage regulering for at afspejle dette, jf. bemærkningerne om sådanne reguleringer."

Spørgsmål fra FSR på side 61, der omhandler, om der skal ske regulering:

"Regnskabsmæssigt resultat efter skat i mellemperioden, hvad enten dette er positivt eller negativt."

Kommentarer hertil:

"Der vil som udgangspunkt ikke være anledning til at opgøre et resultat for mellemperioden."

Praksis

Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.J.3.3.2.1

"Opgørelse af den regulerede egenkapital

Ved opgørelsen af den regulerede egenkapital tages der udgangspunkt i den regnskabsmæssige egenkapital pr. balancedagen i det senest afsluttede regnskabsår forud for overdragelsen. Hertil foretages en række reguleringer, der skal justere for forskelle mellem de regnskabsmæssige/bogførte værdier og de skematiske værdier af virksomhedens aktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 3.

Reguleringerne til den regnskabsmæssige egenkapital omfatter følgende poster:

1. Fast ejendom 
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber 
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver 
4. Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode
5. Værdi af egne aktier
6. Andre reguleringer. 

De enkelte reguleringer beskrives nedenfor.

(…)

Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber

Hvis virksomheden ejer aktier/kapitalandele i andre ikke-børsnoterede selskaber, skal disse aktier værdiansættes særskilt efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

Den bogførte værdi af de unoterede aktier i  virksomhedens regnskab erstattes med værdien af aktierne opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

(…)

Andre reguleringer

Andre reguleringer skal foretages, hvis virksomhedens regnskabsmæssige egenkapital ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold efter regnskabsårets udløb, men inden værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelsesmodel. Sådanne væsentlige ændringer kan fx være kapitalændringer, udbytteudlodninger eller andre transaktioner, der ikke er afspejlet i virksomhedens seneste regnskabsmæssige balance."