Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret foreningens egenfinansieringsgrad fra 73,15 til 42,49% for kalenderåret 2023, idet Skattestyrelsen har anset et projekttilskud fra Det Norske Udenrigsministerium for at udgøre en offentlig indtægt, der ikke skal medregnes til foreningens private indtægter ved beregningen af foreningens egenfinansieringsgrad. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 (herefter foreningen) er en velgørende forening, der arbejder for at hjælpe mennesker i socialt og økonomisk udsatte livspositioner. Foreningen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister under branchekoden 889910 Støtteaktiviteter relateret til sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål. Foreningen er momsregistreret. 

Den 28. juni 2024 har foreningen for kalenderåret 2023 søgt om kompensation for udgifter til købsmoms på samlet 2.198.484 kr. med en egenfinansieringsgrad på 73,15%. 

Foreningens ansøgning om momskompensation blev udtaget til kontrol af Skattestyrelsen på grund af en stor stigning i egenfinansieringsgraden. 

Under Skattestyrelsens kontrol har foreningen blandt andet oplyst, at foreningen har modtaget et tilskud på 41.835.062,20 kr. fra G1, som foreningen har medregnet i egenfinansieringsgraden som en privat indtægt. 

G1 er en norsk statsligt styret og ejet fond. 

Under klagesagens behandling har foreningens repræsentant oplyst, at G1 først overtog projektet i maj 2024, og at Det Norske Udenrigsministerium havde ansvaret for projektet i kalenderåret 2023 og udbetalte det omhandlede tilskud. 

Tilskuddet er givet til foreningen i forbindelse med projekt "X" (herefter projektet), som har til formål at give adgang til uddannelse i Y-provinsen gennem tre hovedindsatser: 

·         Opførelse af skolebygninger og andre faciliteter
·         Foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af undervisningen
·         Mobilisering af lokalsamfundet til at støtte uddannelse 

Foreningen har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt projektsamarbejdsaftale af 21. oktober 2019 indgået mellem Det Norske Udenrigsministerium og H2 (H2) vedrørende projektet. 

Følgende fremgår af aftalens punkt 2.1.: 

"The Project's main objective is: 

An increasing number of Land Y1 giris and boys in H2 built schools in Y receive quality education on an equitable basis, in conducive learning environments 

The anticipated impact of the Project will be:
Improved quality of and access to education, health, and social protection for children in Y 

The expected effects for the target group of the Project (Outcomes) are:
1)       Increased access to and use of safe, equitable, inclusive, and conducive learning environments
2)       Increased quality of education
3)       Increased willingness of parents to send their children to school 

The planned main products and/or services of the Project (Outputs) are: 

1.1) School construction projects designed and approved
1.2) School buildings and structures constructed
1.3) School maintenance groups (SMGs) established
2.1) Teachers trained according to MOE diploma level standard
2.2) Teachers trained to strengthen core competencies
2.3) Classroom reading corners established
2.4) Child- and youth-led organizations established
3.1) Campaign for school enrolment and attendance conducted 

The project's primary target group will be girls and boys in the communities served by the schools. A large number of teachers will directly benefit from the training and upgrading activities, in turn benefitting enrolled children. Members of total communities will gain income and indirectly gain skills through participation in project activities as laborers or local suppliers of goods or services.
…" 

Under klagesagens behandling har foreningen fremlagt brev af 23. februar 2018 fra Det Norske Udenrigsministerium, hvoraf der fremgår: 

"…
H2 has been a longstanding partner to the Norwegian Ministry of Foreign Affairs, primarily in the construction of schools in Y province, in particular schools for girls. Since 2012, H2 has completed sixteen schools for the Ministry and is currently building five schools and a dormitory, with completion expected by the end of July 2018. All schools have been well received by the local communities and government, and the Norwegian Ministry of Foreign Affairs has been satisfied with the work of H2. 

We understand, H2 is applying for membership of the [NGO] and endorse the application, based on our positive experience with H2.
…" 

Foreningen har ligeledes fremlagt brev af 14. december 2019 fra [navn udeladt], guvernør af Y provinsen, hvoraf følgende fremgår: 

"…
With expression of gratitude and appreciation for the activities which have been carried out with high quality by your honorable H2 organization in the Y education sector. 

Please find attached a list of 33 schools that are in urgent need of buildings or extension. The schools are not included in the operational plan of the Citizen’s Charter ([…]) and we have no funding commitment from any other organization or institution operating in this area: Due to lack of funding we have not been able to address the needs, which remain unresolved. 

As you know, creating the right educational environment and improving the quality of education is one of the most important priorities of our society. Therefore we appreciate every step taken towards improving the quality of education. 

Hence the Provincial Governing board and the Y Department of Education are proposing construction of the attached list of schools. We hope that the list with this letter will be endorsed by the honorable authorities of the Norwegian friendship country and that they will as always help us in the education sector.  

Therefore we sincerely request you to assist us in the approval and implementation of these projects and make us proud.
…" 

Der er også fremlagt en kopi af brevet på originalsproget. 

Herudover har foreningen fremlagt to breve fra G1 af 4. september 2025 til H2 med en invitation til at ansøge om forlængelse af op til 12 måneder af de tilskudsmidler, der er udbetalt i forbindelse med projektet. 

Ifølge brevet skulle ansøgeren indsende en beskrivelse af hvilke aktiviteter, der afviger fra projektsamarbejdsaftalen. Derudover skulle ansøgningen in­deholde en opdatering af projektets resultatramme, der dækkede udvidelsesperioden samt et opdateret budget. Videre fremgår det af brevet, at ansøgerne ikke er garanteret en tilskudsudbetaling. 

Endelig har foreningen fremlagt et udateret budgetforslag vedrørende projektets anden fase. 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret foreningens egenfinansieringsgrad fra 73,15 % til 42,49 % for kalenderåret 2023. 

Skattestyrelsen har som begrundelse blandt andet anført: 

"…
Vi har den 7. oktober 2024 undersøgt organisationen G1. Af organisationens hjemmeside fremgår, at organisationen er administrativt underlagt det norske udenrigsministerium samt det norske klima- og miljøministerium i projekter mv., der vedrører klima- og skovinvesteringer. 

Af organisationens årsrapport for indkomståret 2023, side 7 om organisationens hovedopgaver fremgår, at organisation bl.a. har til hovedopgave at forvalte tilskud på udviklingsfeltet i henhold til årlig tildeling fra Udenrigsministeriet og Klima- og Miljøministeriet. Det beskrives videre, at organisationen har fået tildelt ansvaret for at forvalte årlige tildelinger fra Udenrigsministeriet og Klima- og Miljøministeriet. 

Videre fremgår det af årsrapportens side 8 vedrørende nøgletal, at tallene fremlægges efter reglerne for årsregnskaber for statsvirksomheder. 

Af årsrapportens side 60 om årsrapporten fremgår, at denne er aflagt efter statens retningslinjer for økonomistyring i staten med tilhørende skrivelse fra Finansdepartementet og krav fra departementet. 

På baggrund af ovenstående oplysninger fra organisationens hjemmeside og årsrapport, er det vores opfattelse, at organisationen er at betragte som en statslig stiftet, støttet og administreret fond, hvorfor midlerne skal anses for offentlige indtægter (41.835.062,20 kr.). 

…

Vores kommentarer til jeres bemærkninger:
Foreningens repræsentant gør i sine bemærkninger gældende, at G1 ikke er en organisation, der er omfattet af oplistningen i bekendtgørelse af 2. februar, nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger, hvorfor indtægter fra G1 skal betragtes som private indtægter ved opgørelsen af foreningens egenfinansieringsgrad. 

Videre gør repræsentanten gældende, at der ikke er holdepunkter for at fastslå, at bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 finder anvendelse, blot som følge af, at beløbet er modtaget fra en af de heri nævnte myndigheder mv. 

Som begrundelse for bemærkningen, henviser repræsentanten til formuleringen af den aftalte momskompensationsordning i "Aftaler om Finansloven for 2007". Af denne fremgår, at der var enighed om at kompensere velgørende foreninger for stigningen i deres købsmoms i forhold til kalenderåret 2004 med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er ifølge aftalen de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter. 

Med afsæt i uddraget fra "Aftaler om Finansloven for 2007", gør repræsentanten gældende, at ud fra en formålsfortolkning skal foretages en vurdering af de bagvedliggende begrundelser for tildelingen af projektindtægterne i forbindelse med vurdering af hvorvidt der er tale om en offentlig indtægt eller ej. 

På baggrund af ovenstående, er det repræsentantens opfattelse, at projektindtægter fra G1 kan henregnes til foreningens private indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden, da indtægterne er givet til foreningen i forbindelse med et projekt, der har til formål at give adgang til uddannelse i Y-provinsen gennem de ovenfor nævnte hovedindsatser. 

Vi er ikke enige med repræsentanten i fortolkningen af bekendtgørelse af 2. februar 2015, nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger, § 2, stk. 1 om opgørelse af egenfinansieringsgraden. 

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 fremgår, at egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Private indtægter omfatter bl.a. overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler, så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, og indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. 

Private indtægter omfatter ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1 ikke beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtaget fra stat, regioner, kommuner og andre, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. 

På baggrund af ordlyden af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er det vores opfattelse, at projektindtægter som foreningen modtager fra G1, der er administrativt underlagt det norske udenrigsministerium samt det norske klima- og miljøministerium i projekter mv., der vedrører klima- og skovinvesteringer, skal betragtes som offentlige indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. 

Det er videre vores opfattelse, at der ved en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ikke findes belæg for, at der skal foretages en subjektiv vurdering af de bagvedliggende grunde for, hvorfor foreningen får tildelt projektindtægterne ved vurderingen af, om indtægten udgør en privat indtægt eller ej. 

Da projektindtægterne ydes fra en anden international, offentlig institution og det i øvrigt ikke findes, at der er tale om betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår, skal projektindtægten efter vores opfattelse medregnes som en offentlig indtægt i foreningens samlede indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden.
…"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 30. januar 2025 udtalt følgende: 

"Nedsættelse af beregningsgrundlaget for foreningens egenfinansieringsgrad
Det er foreningens anbringende, at projektindtægt/tilskud fra G1 (41.835.062,20 kr.) skal anses som en privat indtægt og dermed medregnes i tælleren ved opgørelsen af foreningens egenfinansieringsgraden for kalenderåret 2023. 

Skattestyrelsen er ikke enig heri. 

Af bekendtgørelse af 2. februar 2015, nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger, § 2, stk. 1 fremgår, at egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Private indtægter omfatter blandt andet overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler, så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, og indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende private midler. 

Private indtægter omfatter ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1 ikke beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtager fra stat, regioner, kommuner og andre, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. 

Vi har i forbindelse med sagsbehandlingen, den 7. oktober 2024, undersøgt organisationen G1. Af organisationens hjemmeside fremgår, at organisationen er administrativt underlagt det norske udenrigsministerium samt det norske klima- og miljøministerium i projekter mv., der vedrører klima- og skovinvesteringer. 

Af organisationens årsrapport for indkomståret 2023, side 7 om organisationens hovedopgaver fremgår, at organisationen blandt andet har til hovedopgave at forvalte tilskud på udviklingsfeltet i henhold til årlig tildeling fra Udenrigsministeriet og Klima- og Miljøministeriet. Det beskrives videre, at organisationen har fået tildelt ansvaret for at forvalte årlige tildelinger fra Udenrigsministeriet og Klima- og Miljøministeriet. 

Videre fremgår af årsrapportens side 8 vedrørende nøgletal, at tallene fremlægges efter reglerne for årsregnskaber for statsvirksomheder. 

Af årsrapportens side 60 om årsrapporten fremgår, at denne er aflagt efter statens retningslinjer for økonomistyring i staten med tilhørende skrivelse fra Finansdepartementet og krav fra departementet. 

På baggrund af ovenstående oplysninger fra organisationens hjemmeside og årsrapport, er det Skattestyrelsens opfattelse, at G1 skal betragtes som en statslig stiftet, støttet og administreret fond. 

Foreningen gør videre gældende, at der ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ved opgørelsen, skal ses bort fra indtægter, der direkte eller indirekte er finansieret via den danske stat. Da den danske stat er med til at finansiere projekter i EU-regi, skal der ifølge foreningen ved opgørelsens af egenfinansieringsgraden ses bort fra tilskudsmidler fra den danske stat, danske offentlige institutioner samt fra EU-retlige institutioner. Tilskudsmidler fra ikke-EU-retlige statslige/offentlige institutioner skal derfor ifølge foreningen anses for private indtægter. 

Skattestyrelsen forstår dette som, at foreningen er af den opfattelse, at der ved "tilsvarende internationale organisationer" som nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, udelukkende skal forstås internationale organisationer der er sammenlignelige med EU. 

Vi er ikke enige i foreningens fortolkning af bekendtgørelsens § 2, stk. 1. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved "tilsvarende internationale organisationer" skal forstås internationale organisationer, der er sammenlignelige med nationale institutioner mv. i form af statslige, regionale, kommunale og andre offentlige institutioner eller offentlige fonde. Der er således efter, vores opfattelse, ikke hjemmel i bekendtgørelsen til udelukkende at henføre begrebet "tilsvarende internationale organisationer" til EU. 

På baggrund af ordlyden af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er det vores opfattelse, at projektindtægter som foreningen modtager fra G1, der er administrativt underlagt det norske udenrigsministerium samt det norske klima- og miljøministerium i projekter vedrørende klima- og skovinvesteringer, skal betragtes som offentlige indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. 

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at projektindtægter, der ydes fra en anden international, offentlig institution og det i øvrigt ikke findes, at der er tale om betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår, skal medregnes som en offentlig indtægt ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. 

Skattestyrelsen fastholder dermed foretagne nedsættelser af foreningens egenfinansieringsgrad.
…" 

Skattestyrelsen har den 22. september 2025 fremsendt følgende supplerende udtalelse: 

“…
Vi forstår den subsidiære påstand som om, at tilskudsbeløbet fra G1 skal be­tragtes som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår, og dermed som en privat indtægt, som beskrevet i bekendtgørelse nr. 111 af 2. fe­bruar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger mv., § 2, stk. 1, 5. punktum. 

Foreningens repræsentant gør gældende, at foreningen siden 19XX har været aktiv i Land Y1 og har i den forbindelse haft det Norske Udenrigsministerium (NMFA) som partner siden 2011. 

Indtægter fra G1 er ifølge foreningen modtaget i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt, der blandt andet har til formål, at højne kvaliteten af undervis­ning i Y provinsen i Land Y1. Foreningen blev i den forbindelse bedt om af NMFA at fremsende en oversigt samt vurdering af de 33 skoler med henblik på at indlede en dialog om et fremtidigt projekt. 

Invitationen til foreningen var en del af en større projektformuleringsproces, hvor NMFA indbød udvalgte organisationer til at byde ind på specifikke udviklingsprio­riteter i Land Y1. 

Der er ifølge foreningens repræsentant tale om et længerevarende projektsamarbejde, hvor foreningen har forpligtet sig til, overfor NMFA, at levere konkrete ydel­ser ind til projektet. Foreningen er derfor af den opfattelse, at midlerne fra G1 er betinget af, at foreningen opfylder sine forpligtelser i forhold til de aftalte leve­rancer. 

NMFA skal på baggrund af ovenstående og ifølge foreningen anses som projektansvarlig, hvor foreningen er blevet bedt om at levere bestemte ydelser til projek­tet. 

Skattestyrelsen er ikke enig i repræsentantens betragtning. 

Af bekendtgørelse af 2. februar 2015, nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger, § 2, stk. 1 fremgår, at egenfinansieringsgraden beregnes som visse pri­vate indtægters andel af de samlede indtægter. 

Private indtægter omfatter ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1 ikke beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtager fra stat, regioner, kommuner og andre, offentlige in­stitutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sæd­vanlige markedsvilkår. 

Ifølge bilag 2, inviteres H2 (tilskudsmodtager) til at ansøge om en forlæn­gelse på op til 12 måneder af de tilskudsmidler, der er udbetalt på baggrund af afta­len. 

Af bilag 2, side 1 fremgår:" ... an extension of ongoing support, the proposal should preferably be in line with the goals and objectives/outcomes stated in the existing agreement." 

Ansøger skal ifølge bilag 2, side 2, indsende en beskrivelse af hvilke aktiviteter mv., der afviger fra det nuværende aftalegrundlag. Derudover skal ansøgningen in­deholde en opdatering af projektets resultatramme, der dækker udvidelsesperioden samt et opdateret budget. 

Videre fremgår af bilagets side 2: “... no applicants are automatically entitled to a grant under this call for proposals." 

Det er vores opfattelse, at bilag 2 er et udtryk for, at tilskudsmodtager har mulighed for at ansøge om en forlængelse af den periode for hvilken der modtages tilskud, på baggrund af de erfaringer, som tilskudsmodtager har gjort sig i løbet af den efter af­talen oprindeligt aftalte tilskudsperiode. Ingen ansøger er ifølge bilag 2 berettiget til at få forlænget sin periode. 

Tilskudsmodtager har derfor på baggrund af bilag 2 mulighed for at få forlænget til­skudsperioden, hvis det måtte vurderes nødvendigt på baggrund af gjorte erfaringer eller andre ændringer til projektets præmisser. Dette er for Skattestyrelsen et udtryk for, at der ikke er tale om et aftalegrundlag, hvorefter foreningen forpligter sig til at levere en eller flere bestemte ydelser inden for en nærmere afgrænset periode og til et bestemt vederlag. Hvis det måtte vurderes nødvendigt at forlænge den oprindeligt aftalte tilskudsperiode og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan foreningen an­søge herom. 

Det er videre vores opfattelse, at det faktum, at foreningen kan ansøge om, men ikke er garanteret en forlængelse af tilskudsperioden, betyder, at foreningen ikke le­verer ydelser på markedsvilkår. Forlængelsen gives dermed på baggrund af til­skudsmodtagerens behov og ikke fordi G1 har et ønsker om at tilkøbe ydelser.
Indsendte "aftale" er indgået mellem NMFA og H2 den 21. oktober 2019. 

Af aftalens punkt 1.2, side 3, fremgår følgende: "MFA has decided to award a grant to be used exclusively for the implementation of the Project (the Grant)." Det er vores opfattelse, at tilskuddet er øremærket til projektet og dermed ikke kan an­vendes på andet end det aftalte projekt. 

Ifølge aftalens punkt 4.1, side 4, fastsættes der en tilskudsramme for projektet. Til­skudsrammen kan dog ifølge punkt 4.2 i aftalen ændre sig, hvis den norske stat re­ducerer det årlige beløb, der allokeres til projektet på den årlige norske finanslovs­aftale. Hvis den norske stat dermed vælger at reducere beløbet, vil dette få betyd­ning for den oprindeligt aftalte tilskudsramme for projektet uden, at tilskudsmodta­ger kan gøre indsigelse herimod. 

Tilskuddet inkl. påløbne renter kan ifølge aftalens punkt 4.3, side 5 udelukkende an­vendes til at finansiere de faktiske omkostninger i projektet i løbet at den aftalte pe­riode. Tilskuddet kan dog ifølge punkt 4.4 anvendes til at dække indirekte omkost­ninger i forbindelse med projektet, dog maksimalt 5 % af MFA’s pro rata andel af direkte afholdte projektomkostninger. 

Det er vores opfattelse, at aftalens punkt 4 skal forstås på den måde, at anvendelsen af tilskuddet er afgrænset efter aftalegrundlaget, og tilskudsmodtager herefter ikke kan råde over et overskud, der eventuelt måtte opstå i takt med projektets udførelse. Tilskudsmodtager er ej heller garanteret den fulde tilskudsramme. Hvis den norske stat skulle beslutte sig for at ændre i de midler, der allokeres til projektet i den nor­ske stats budget, kan tilskudsmodtager ikke kræve, at der udbetales det oprindeligt aftalte tilskudsbeløb. 

Tilskuddet udbetales ifølge aftalens punkt 5.1, side 5, i rater baseret på projektets økonomiske behov for en kommende periode, der ikke må overstige seks måneder. Økonomiske behov refererer ifølge punkt 5.2 til de budgetterede omkostninger for den kommende periode fratrukket eventuelle andre tilskud/midler, der stilles til rå­dighed for projektet fra andre kilder inden for den samme periode. Udbetaling af ra­ter er afhængig af, at tilskudsmodtager til enhver tid overholder rammeaftalen. 

Det er vores opfattelse, at udbetaling af tilskud, sker ud fra budgetterede projektomkostninger for en periode, der maksimalt kan udgøre seks måneder. Der er dermed ikke tale om, at tilskudsmodtager på forhånd eller løbende modtager en fast beta­ling, men derimod, at tilskudsmodtager løbende er forpligtet til at holde tilskudsgi­ver opdateret om behovet for midler. På den måde sikres en afbalancering af projektomkostninger således, at der ikke udbetales for meget til projektet. Tilskuds­modtager forpligter sig videre til at tage højde for eventuelle tredjepartsmidler ved udarbejdelse af budgetter mv. for, at der er mulighed for at regulere i tilskuddet fra G1. 

På baggrund af betingelserne i punkt 5, er tilskudsmodtager ifølge aftalens punkt 6.1, litra a-e) forpligtet til årligt at indsende årsrapporter samt revisionsrapporter vedrørende projektet. Derudover skal alle planer, budgetter og rapporter ifølge punkt 6.3 godkendes af NMFA, medmindre andet aftales mellem parterne. 

Det er vores opfattelse, at aftalens punkt 6 understreger, at tilskudsmodtager er for­pligtet til løbende at orientere tilskudsgiver om anvendelsen af tilskudsmidlerne med henblik på, at der kan foretages de nødvendige økonomiske justeringer, der er behandlet under aftalens punkt 5. Dermed skal punkt 5 og 6 i sammenhæng forstås på den måde, at tilskudsmodtager ikke sælger en ydelse til tilskudsgiver, men deri­mod, at tilskudsgiver sikrer den løbende økonomiske understøttelse af det aftalte projekt. 

Videre fremgår af aftalens punkt 11.1, side 7, at i forbindelse med afslutningen af den aftalte projektperiode eller ved ophævelsen af aftalen, skal tilskudsmidler, der overstiger NOK 500 tilbagebetales i sin helhed til NMFA hurtigst muligt og senest inden for en periode på seks måneder. Tilbagebetalingen skal indeholde påløbne renter eller andre oparbejdede økonomiske fordele, der måtte være påløbet tilskud­det og som ikke har været anvendt på projektet. Tilbagebetaling skal ifølge punkt 11.2, side 8, ske direkte til det norske Udenrigsministerium. 

Det er vores opfattelse, at aftalens punkt 11 omkring tilbagebetaling af ubrugte mid­ler inkl. eventuelle påløbne renter eller andre oparbejdede økonomiske fordele, der måtte være påløbet tilskuddet, skal forstås på den måde, at tilskudsgiver ikke køber og betaler for en ydelse af tilskudsmodtager. Der er udelukkende tale om aftale om udførelsen af et projekt, hvortil NMFA yder et tilskud, der ikke skal kunne give overskud hos tilskudsmodtager. 

Foreningens repræsentant henviser videre i sine bemærkninger til SKM2006.636.SR, der vedrører det momsmæssige leveringssted for konsulentydel­ser vedrørende ulandsbistand. Foreningens repræsentant gør i sine bemærkninger gældende, at nærværende sags problemstilling er sammenlignelig med problemstil­lingen i SKM2006.636.SR. Vi er ikke enige med repræsentanten heri. 

Det er vores opfattelse, at sagens genstand i SKM2006.636.SR vedrører det momsmæssige leveringssted set i forhold til momslovens bestemmelser herom, nærmere momslovens § 4 og momslovens § 15. 

Delvis momskompensation til almenvelgørende foreninger mv., udbetales på bag­grund af bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015, hvorfor momslovens bestem­melser ikke finder anvendelse på udbetalinger af delvis momskompensation. Det er derfor vores opfattelse, at blot fordi der er tale om udbetaling af midler vedrørende ulandsprojekter, ikke direkte medfører, at den nævnte afgørelse dermed kan finde analog anvendelse på nærværende sag. 

På baggrund af ovenstående fastholder vi vores oprindelige afgørelse om, at projektindtægt/tilskud fra G1 (41.835.062,20 kr.) skal anses som en offentlig indtægt ved opgørelsen af foreningens egenfinansieringsgrad efter bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015, § 2, stk. 1. 

Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at H2 ikke er garanteret en fast be­taling for projektet, da tilskudsrammen kan reguleres af den norske stat samt, at H2 er forpligtet til løbende at orientere NMFA (tilskudsgiver) om projektets udførelse og eventuelle behov for økonomisk justering af tilskudsmidler til projek­tet. Derudover skal alle rapporter og budgetter mv. som udgangspunkt godkendes af tilskudsgiver, og tilskudsgiver kan på baggrund af det indsendte vælge at ændre i fremtidigt udbetalte tilskud. En ændring kan fx ske, hvis H2 har modtaget til­skud til projektet fra andre parter. Vi har desuden lagt vægt på, at ubrugte tilskuds­midler, der overstiger NOK 500 inklusiv påløbne renter eller andre oparbejdede økonomiske fordele, der måtte være påløbet tilskuddet, sin helhed skal tilbagebeta­les til tilskudsgiver, enten ved aftalens udløb eller ophævelse." 

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"(…) 

Skattestyrelsen fastholder, at foreningen ved det fremlagte materiale ikke indeholder oplysninger om, hvilke konkrete ydelser foreningen skulle have leveret og til hvilken pris, samt at tilskuddet er ydet som betaling herfor, har foreningen hverken har godtgjort, at foreningen har leveret ydelser til Det Norske Udenrigsministerium i forbindelse med implementeringen af projektet, eller at en eventuel levering af ydelser skulle være sket på sædvanlige markedsvilkår.  

Beløbet modtaget fra Det Norske Udenrigsministerium udgør dermed offentlige indtægter, der ikke skal medregnes til foreningens private indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. 

Det fastholdes derfor ligeledes, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret foreningens egenfinansieringsgrad fra 73,15% til 42,49%. 

(…)" 

Foreningens opfattelse
Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at tilskuddet fra Det Norske Udenrigsministerium skal anses som en privat indtægt og dermed medregnes i tælleren ved opgørelsen af foreningens egenfinansieringsgrad for kalenderåret 2023. 

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at tilskuddet skal betragtes som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. 

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført: 

"…
Det fremgår af bekendtgørelse af 2. februar 2015, nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. med senere ændringer, § 2, stk. 1, at private indtægter ikke omfatter beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtaget fra stat, regioner, kommuner og andre offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. 

Reglerne om momskompensation til almennyttige og velgørende organisationer har sin baggrund i Aftaler om Finansloven for 2005 af november 2004, jf. bilag 6: 

"...
Almenvelgørende foreninger
Almennyttige og velgørende organisationer har en række udgifter, som erhvervsdrivende i et vist omfang bliver kompenseret for ved fradrag eller godtgørelser. Det gælder blandt andet visse energiafgifter, som godtgøres, og den såkaldte købsmoms, der kan afløftes i momspligtige virksomheder.
Der er på den baggrund enighed om at undersøge, hvorvidt det er muligt delvist at kompensere almennyttige organisationer for sådanne udgifter i forbindelse med det almennyttige arbejde
..." 

Overordnet set var formålet med ordningen således, at velgørende foreninger generelt skulle lempes for momsbelastning, og at tilskynde velgørende organisationer til at søge mindst mulig offentlig støtte. 

Det er vores påstand, at G1, der er en udviklingsorganisation i Norge, ikke skal anses som en offentlig institution, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1., hvorfor det tildelte projekttilskud kan medtages som en privat indtægt ved opgørelsen af Foreningens egenfinansieringsgrad. 

Ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal der ved opgørelsen af en forenings m.v. private indtægter, ses bort fra indtægter, som direkte eller indirekte er finansieret via den danske stat. 

Da den danske stat er med til at finansiere projekter i EU-regi, skal der således ved opgørelsen af en forenings m.v. egenfinansieringsgrad ses bort fra tilskudsmidler fra den danske stat, danske offentlige institutioner samt fra EU-retlige institutioner. 

Tilskudsmidler, som hidrører fra ikke-EU-retlige statslige/offentlige institutioner, skal efter vores opfattelse derimod anses som private indtægter. Denne opfattelse begrundes med, at der alene er tale om en dansk kompensationsordning, hvor ønsket, som også ovenfor anført, har været, at almenvelgørende foreninger ikke havde unødige høje udgifter til moms, men også, at foreningerne skulle sikre finansiering på andre måder end via tilskudsmidler fra den danske stat eller EU (direkte eller indirekte). 

Samtidig har man ved indførelsen af egenfinansieringsgraden sikret, at momsen ikke bliver godtgjort af staten to gange, idet tilskud fra staten/EU, som ligeledes skal finansiere udgifter til købsmoms, påvirker egenfinansieringsgraden negativt således, at høje tilskud vil sikre en lavere udbetaling af momskompensation. 

Det ses derimod ikke at have været hensigten, at udbetalinger fra øvrige offentlige institutioner m.fl. som den danske stat ikke er økonomisk forbundet med, ligeledes skal have samme effekt. 

G1 er en norsk udviklingsorganisation, som administrativt er underlagt det norske udenrigsministerium samt det norske klima- og miljøministerium i forbindelse med projekter, der vedrører klima- og skovinvesteringer. Organisationen har således ansvaret for at forvalte tildelinger til projekter fra det norske udenrigsministerium og Klima- og Miljøministerium. 

Da G1 således ikke er en organisation omfattet af den udtømmende oplistning i bekendtgørelse af 2. februar 2015, nr. 111, om momskompensation til velgørende foreninger m.v. § 2, stk. 1, 5. pkt., udgør indtægterne fra G1 private indtægter, der skal indgå i opgørelsen af egenfinansieringsgraden. 

Hvis Landsskatteretten - mod forventning - måtte være af den opfattelse at G1 er omfattet af oplistningen i bekendtgørelse af 2. februar 2015, nr. 111, om momskompensation til velgørende foreninger m.v. § 2, stk. 1, 5. pkt., er det vores påstand, at der ikke er holdepunkter for at fastslå, at indtægten ikke udgør en privat indtægt blot som følge af, at beløbet er modtaget fra en af de i bestemmelsen nævnte myndigheder m.v. 

Vi henviser i den forbindelse til den ændring af bekendtgørelsen, som trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2019 med virkning fra 1. januar 2020 og hvor det blev præciseret, at beløb, som modtages som betaling for ydelser fra kommuner og andre offentlige myndigheder skulle medtages som private indtægter, hvis beløbet skulle anses som betaling for ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. 

Undtagelsen til udgangspunktet omkring definitionen på private indtægter blev indsat for at sikre, at en forening mv. ikke bliver straffet for at have almindelige salg til det offentlige. 

Præciseringen underbygger den oprindelige hensigt, som tilskynder foreninger mv. i at sikre indtægter, som ikke alene skal anses som tilskud. 

På baggrund af en fortolkning af formålet med momskompensationsordningen er det derfor vores påstand, at der ved anvendelsen af momskompensationsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal foretages en konkret vurdering af, om indtægten fra G1 udgør betaling for ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. Dette for at foretage en korrekt kvalificering af, om indtægten skal anses som privat eller ej. 

H1 har været aktiv i Land Y1 siden 19XX, og har i den forbindelse bl.a. haft det Norske Udenrigsministerium (NMFA) som partner siden 2011. 

Indtægterne fra G1 er modtaget af H1 i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt. Der er tale om Projektet "X". 

Baggrunden for samarbejdet omkring det pågældende projekt var dels et positivt Midterm Review af den tidligere fase af Skoleprogrammet i 2020, dels på direkte opfordring af den lokale guvernør i Y-provinsen i Land Y1 (hvor Norge er særdeles aktive), som forespurgte NMFA på 33 skoler til provinsen. 

På denne baggrund blev H1 bedt direkte af NMFA om at fremsende en oversigt og vurdering af de 33 skoler, men henblik på at indlede en dialog om et fremtidigt projekt. 

Invitationen til H1 var en del af en større projektformuleringsproces, hvor NMFA indbød udvalgte organisationer med henblik på at byde ind på specifikke områder identificeret af Norge som udviklingsprioriteter i Land Y1 gennem internationale civilsamfundsorganisationer. 

Første udkast fra H1 blev indsendt til NMFA i november 2020, hvorefter den endelige projektansøgning blev indsendt i februar 2021. 

Det blev besluttet at projektet skulle gennemføres med NMFA som projektansvarlig. Da der er tale om et omfattende projekt, strækker projektperioden sig over flere år. 

Kopi af projektsamarbejdsaftalen mellem NMFA og H1 er vedlagt som bilag 1. 

I maj 2024 overgik kontraktansvaret for projektet fra NMFA til G1. 

Projektet har til formål at give adgang til uddannelse i Y-provinsen gennem tre hovedindsatser: 

·         Opførelse af skolebygninger og andre faciliteter.
·         Foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af undervisningen.
·         Mobilisering af lokalsamfundet til at støtte uddannelse. 

Der er således tale om et længerevarende projektsamarbejde, hvor H1 har forpligtet sig i forhold til NMFA til at levere konkrete ydelser ind til projektet. Løbende igennem projektperioden er der mellem NMFA/G1 og H1 evalueret og fulgt op på, at H1 "leverer ind til" projektet som aftalt. 

Der således ikke tvivl om, at midlerne fra G1 er betinget af, at H1 opfylder sine forpligtelser i forhold til de aftalte leverancer, jf. projektsamarbejdsaftalen. 

Vi skal i den forbindelse fremhæve at der efter vores opfattelse er væsentlig forskel på om en almennyttig forening søger midler til projekter, som er opstået på foreningens eget initiativ og den situation, hvor en almennyttig forening "byder ind" på et projekt, som er initieret af tredjemand. 

I den konkrete situation med H1 og G1 er der således tale om et projekt, som gennemføres med NMFA (G1) som projektansvarlig og hvor H1 er blevet bedt om at levere bestemte ydelser ind til projektet. For disse ydelser bliver H1 vederlagt med midler fra NMFA/G1. 

På den baggrund er det vores påstand, at H1 ikke ville have sagt ja til at indgå i projektsamarbejdet med NMFA/G1, hvis det aftalte vederlag fra NMFA/G1 ikke kunne dække de udgifter, som H1 har i forbindelse med deres leverancer til projektet. 

Det er vores opfattelse at projektsamarbejdet mellem NMFA/G1 og H1 på mange punkter er sammenlignelig med de faktiske forhold i sagen SKM2006.636.SR vedrørende u-landsprojekter i Danida-regi. 

SKM2006.636.SR vedrørte den momsmæssige vurdering af leveringsstedet for konsulentydelser vedrørende u-landsbistand. Konkret var der tale om ydelser fra rådgivende ingeniører til Danida i Danmark vedrørende gennemførelse af udbud i et u-landsprojekts indledende fase. Ydelserne blev anset for at udgøre et integreret led i projektstyringen og gennemførelsen af et projekt, som u-landet modtog, og som blev gennemført udelukkende i modtagerlandets interesse. Ydelsen blev derfor primært anset for udnyttet udenfor EU. Ydelser bestående i fagtekniske vurderinger eller evalueringer på nærmere beskrevne stadier i u-landsprojekter, blev ligeledes primært anset for udnyttede i u-landet. Rådgivningsydelser i forbindelse med udmøntning af et nyt projekt blev under visse nærmere betingelser anset for primært udnyttede i u-landet, og dermed ikke momspligtige i Danmark. Konsulentydelser for Danida på et så indledende stadie, at det ikke kunne anses for at udgøre et led i en igangværende projektering af et konkret bistandsprojekt, blev derimod anset for momspligtige i Danmark. 

H1 er godkendt efter LL § 8A, som en almennyttig forening. H1 er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. 

H1 har et vedtægtsbestemt formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter, og H1 kan derfor, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, vælge at være momsfritaget for salg af varer og ydelser i forbindelse med Foreningens almennyttige aktiviteter.

Velgørende eller på anden måde almennyttige formål er efter dansk praksis fx: 

·         Sygdomsbekæmpelse
·         Forebyggende børne- og ungdomsarbejde
·         Ulandshjælp
·         Kirkeligt arbejde
·         Amatøridrætsarbejde 

I forhold til projektsamarbejdet mellem NMFA/G1 og H1 er der netop tale om aktiviteter, som ligger inden for H1s velgørende formål, hvorfor H1s indtægter fra NMFA/G1 i forbindelse med projektsamarbejdet er momsfritaget. Dette gælder uanset hvor leveringsstedet for H1s ydelser til NMFA/G1 måtte være. 

Da indtægten fra NMFA/G1 til H1 udgør betaling for ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår og da indtægten er momsfritaget for H1 efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, vil den korrekte kvalificering af indtægten i forhold til momskompensationsordningen være, at denne skal anses som privat. Indtægten skal derfor medregnes i tælleren ved beregning af H1s egenfinansieringsgrad for kalenderåret 2023. 

… 

Skattestyrelsens afgørelse af 25. oktober 2024 er derfor forkert og skal tilsidesættes. Sagen bør efter vores opfattelse hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
…"

Foreningens yderligere bemærkninger til sagen
Foreningens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 22. september 2025: 

"…
Indtægterne fra G1 er modtaget af H1 i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt. Der er tale om Projektet "X". 

Baggrunden for samarbejdet omkring det pågældende projekt var dels et positivt Midterm Review af den tidligere fase af Skoleprogrammet i 2020, dels på direkte opfordring af den lokale guvernør i Y-provinsen i Land Y1 (hvor Norge er særdeles aktive), som forespurgte NMFA på 33 skoler til provinsen. 

Der er tale om et længerevarende projektsamarbejde, hvor H1 har forpligtet sig i forhold til NMFA til at levere konkrete ydelser ind til projektet. Løbende igennem projektperioden er der mellem NMFA/G1 og H1 evalueret og fulgt op på, at H1 "leverer ind til" projektet som aftalt. Dette er der absolut intet unormalt ved. Det er sædvanlig kutyme i alle projektsamarbejder - også projektsamarbejder mellem non-profik organisationer - at der løbende igennem projektfasen holdes statusmøder, hvor bl.a. projektets fremdrift og økonomi gennemgås og drøftes. 

Skattestyrelsen er af den opfattelse at det forhold at H1 i projektfasen, som strækker sig over flere år, har mulighed for at ansøge om en forlængelse af perioden for deltagelse i projektet, er udtryk for, at der ikke er tale om et aftalegrundlag mellem G1 og H1, hvorefter sidstnævnte forpligter sig til at levere en eller flere bestemte ydelser indenfor en nærmere afgrænset periode og til et bestemt vederlag. 

Vi er ikke enig i dette. Det er helt sædvanligt i forbindelse med almennyttige projekter i udlandet, at projektperioden forlænges. Dette kan skyldes flere forhold, herunder udvidelse af det igangværende projekt, at der er visse forhold/udfordringer omkring infrastrukturen i det land, hvor projektet udføres osv. 

Vi skal i den forbindelse fremhæve at der efter vores opfattelse er væsentlig forskel på om en almennyttig forening søger midler til projekter, som er opstået på foreningens eget initiativ og den situation, hvor en almennyttig forening "byder ind" på et projekt, som er initieret af tredjemand. 

At midler skal kvalificeres som tilskudsmidler er normalt kendetegnet ved, at tilskudsmodtager af egen drift har initieret et projekt og på eget initiativ søger om tilskudsmidler til projektets gennemførelse. 

I nærværende situation forholder det sig helt anderledes, idet G1 af egen drift rækker ud til H1 og beder H1 om at byde ind på projektet. 

Dette forhold bør efter vores opfattelse tillægges afgørende betydning, idet dette netop er udtryk for, at H1 er leverandør af ydelser til G1s projekt i Land Y1. 

I den konkrete situation med H1 og G1 er der således tale om et projekt, som gennemføres med NMFA (G1) som projektansvarlig og hvor H1 er blevet bedt om at levere bestemte ydelser ind til projektet. For disse ydelser bliver H1 vederlagt med midler fra NMFA/G1. 

På den baggrund er det vores påstand, at H1 ikke ville have sagt ja til at indgå i projektsamarbejdet med NMFA/G1, hvis det aftalte vederlag fra NMFA/G1 ikke kunne dække de udgifter, som H1 har i forbindelse med deres leverancer til projektet.
…"

Foreningens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Foreningens repræsentant har ikke yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. 

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret foreningens egenfinansieringsgrad for kalenderåret 2023, idet Skattestyrelsen har anset tilskud fra Det Norske Udenrigsministerium for at udgøre en offentlig indtægt, der ikke skal medregnes til foreningens private indtægter ved beregningen af egenfinansieringsgraden.

Retsgrundlaget
Af § 1 i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. fremgår følgende: 

"Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra den pulje, som er afsat hertil i Finanslovens § 9. 

Stk. 2.
Der kompenseres for udgifter til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad. I det omfang det samlede beløb, der ansøges om, overstiger det afsatte puljebeløb, fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte beløb. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort efter momslovens § 45." 

Af samme bekendtgørelses § 2 fremgår følgende: 

"Egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Private indtægter omfatter bl.a. overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler, så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, og indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. Såfremt en anden privat organisation yder et bidrag, tilskud eller andet fragår sådanne beløb i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse. Værdien af naturalier og arbejdskraft indgår ikke i opgørelsen. Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtaget fra stat, regioner, kommuner og andre, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v. må heller ikke indgå." 

Følgende fremgår af finanslovens § 9, tekstanmærkning nr. 107 ad 09.51.14 (uændret op til 2023): 

"Formålet med puljen er at sikre, at flest muligt at de midler, der indsamles af foreningerne, kan gå til de almennyttige og velgørende formål. Foreningerne kompenseres delvist for deres udgift til købsmoms, der ikke kan godtgøres efter momslovens regler, jf. momslovens § 45. Foreningerne kan søge kompensation for købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Foreningen er godkendt som en almennyttig forening efter ligningslovens § 8 A. Foreningen kan dermed anmode om delvis kompensation af udgifter til købsmoms i forbindelse med foreningens momsfri almenvelgørende aktiviteter, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger m.v. 

I forbindelse med anmodning om momskompensation for kalenderåret 2023 har foreningen ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden medregnet et projekttilskud fra Det Norske Udenrigsministerium på 41.835.062,20 kr. som en privat indtægt. Foreningen har modtaget tilskuddet i forbindelse med projektet "X". 

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 5. pkt., omfatter private indtægter ikke beløb modtaget fra stat, regioner, kommuner og andre, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale orga­nisationer, medmindre beløbet modtages som betaling for levering af ydelser, der sker på sædvanlige markedsvilkår. 

Ved fortolkningen af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 5. pkt., må lægges afgørende vægt på bestemmelsens ordlyd. Der er i ordlyden ikke klare holdepunkter for at foretage en indskrænkende fortolkning af begrebet "stat". Det afgørende må derfor være, om det omhandlede beløb er modtaget fra en stat og ikke om den er dansk eller udenlandsk. 

Det omhandlede tilskud er ydet af Det Norske Udenrigsministerium til foreningen. Dermed udgør tilskuddet, som foreningen har modtaget herfra, offentlige indtægter, der ikke skal medregnes til foreningens private indtægter, medmindre det udgør betaling for levering af ydelser, der er sket på sædvanlige markedsvilkår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 5. pkt. 

Det er foreningen, der skal godtgøre, at tilskuddet er modtaget som betaling for ydelser, der er leveret på sædvanlige markedsvilkår. 

Landsskatteretten finder, i overensstemmelse med det af Skattestyrelsen anførte, at foreningen ved det fremlagte materiale hverken har godtgjort, at foreningen har leveret ydelser til Det Norske Udenrigsministerium i forbindelse med implementeringen af projektet, eller at en eventuel levering af ydelser skulle være sket på sædvanlige markedsvilkår. Der er herved henset til, at det fremlagte materiale ikke indeholder oplysninger om, hvilke konkrete ydelser foreningen skulle have leveret og til hvilken pris, samt at tilskuddet er ydet som betaling herfor. 

Beløbet modtaget fra Det Norske Udenrigsministerium udgør dermed offentlige indtægter, der ikke skal medregnes til foreningens private indtægter ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. 

Landsskatteretten finder på den baggrund, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret foreningens egenfinansieringsgrad fra 73,15% til 42,49%. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.