Klagen skyldes, Skattestyrelsen har afvist at besvare anmodningens spørgsmål 2 og spørgsmål 3 i det bindende svar. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1, som er besvaret med "Ja", er ikke omfattet af klagen.

Der er stillet følgende spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at overdragelsen af Ejendommen (matr.nr. […]) er momspligtig, og at der derfor skal beregnes salgsmoms ved overdragelsen heraf?

2. Kan det bekræftes, at den værdi, der skal beregnes moms af (momsgrundlaget) ved overdragelse af Ejendommen fra Spørger til H1 P/S, er det vederlag, som Spørger opkræver af H1 P/S, så længe dette vederlag overstiger fremstillingsprisen?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan det bekræftes, at spørger kan fastholde udelukkende at beregne moms af vederlaget, selv om dette ikke dækker følgende omkostninger hos spørger?

a.     Advokat
b.     Revisor
c.     Mægler
d.     Marketing
e.     Omkostninger til tinglysningsafgift
f.      Løbende ejendomsskatter på ejendommen pålignet i de år, hvor Spørger har ejet ejendommen

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske oplysninger fremgår af Skattestyrelsens bindende svar:

"Spørger har på en tvangsauktion den 28. september 2017 erhvervet en ejendom beliggende Adresse Y1, By Y1 (matr.nr. […]). Erhvervelsen skete ved auktionsskøde til 550.000 kr. Se Bilag 1. Bemærk, at adressen på Ejendommen i dag officielt er Adresse Y2, By Y1. 

Hensigten med erhvervelsen var Spørgers ejertid videresalg af ejendommen (herefter Ejendommen), hvis areal ifølge tingbogen er på 29.160 m2. Det viste sig imidlertid svært at sælge ejendommen via en aktivhandel til den forventede pris. Der havde dog været køberinteresse for at købe ejendommen via køb af kapitalandele. Spørger besluttede sig derfor at overdrage ejendommen til et P/S, som en køber så kunne erhverve kapitalandelene i.

Den 21. februar 2022 stiftede Spørger et anpartsselskab med navnet H2 ApS. Selskabet blev tildelt CVR-nr. […].

Den 28. februar 2022 gennemførtes stiftelsen af H1 P/S, som blev tildelt CVR-nr. […]. Komplementarselskabet blev komplementar i dette P/S.

(grafik udeladt)

Selskabets formål er ifølge vedtægterne at drive virksomhed med køb, opførelse og udlejning af ejendomme til boligformål samt hermed beslægtet virksomhed.

Ejendommen skulle i henhold til den skriftlige aftale indgået mellem Spørger og H1 P/S oprindeligt overdrages den 15. marts 2022. Se Bilag 2. Denne overdragelse blev dog af praktiske grunde udskudt til den 1. april 2022. Der findes ikke et skriftligt tillæg, hvor udskydelsen er aftalt mellem parterne, men alene en mundtlig aftale. Der er i lyset af datoen tale om en allerede gennemført disposition.

Overdragelsen af Ejendommen er sket mod kontant betaling og med tillæg af moms, da Ejendommen på overdragelsestidspunktet var beliggende i byzone og kunne bebygges.

Købesummen er, jf. aftalens punkt 8, aftalt til at udgøre fremstillingsprisen, således som denne opgøres momsmæssigt, med tillæg af 5 pct.

Købesummen er (foreløbigt) opgjort således:

Opgørelse af momsmæssig fremstillingspris matr.nr. […], Adresse Y1
Omkostning	Ekskl. moms
Købssum	550.000,00
Advokatomkostninger ved køb	7.500,00
Tinglysningsafgift, auktionsskøde ved køb	27.960,00
Tinglysningsafgift, påtegning skøde ved køb	1.660,00
Tinglysningsafgift, debitorskifte ved køb	1.660,00
Grundskyld 2/2017	54.675,00
Grundskyld 1/2018	54.659,15
Grundskyld 2/2018	54.675,00
Grundskyld 1/2019	54.859,15
Grundskyld 2/2019	54.675,00
Grundskyld 1/2020	54.998,68
Grundskyld 2/2020	54.675,00
Grundskyld 2021	109.673,68
Grundskyld indtil 1.3 2022	18.225,00
Advokat omkostning ved salg	50.000,00
Rådgiver omkostning ved salg	100.000,00
Mægler marketingsomkostninger ved salg	46.281,00
Mægleromkostninger ved salg	179.850,00
Momsmæssig fremstillingspris	1.476.026,66
5 % margen	73.801,33
Salgssum (momsmæssig fremstillingspris)	1.549.827,99

Måtte det mod forventning vise sig, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at fremstillingsprisen i henhold til de fremlagte oplysninger udgør et andet beløb end den fastsatte købesum (1.539.828 kr.), er Parterne i henhold til aftalen enige om, at Købesummen ekskl. moms ændres til den af Skattestyrelsen opgjorte værdi, ekskl. Moms, i henhold til besvarelsen af de rejste spørgsmål.

Spørger har anvendt denne formulering i aftalen, da Spørger er i tvivl om, hvilke omkostninger der skal indgå i fremstillingsprisen. Da Spørger har en ekstrem forsigtig tilgang til opgørelsen, er der indledningsvist indregnet samtlige omkostninger, som Spørger har afholdt i sin ejertid, herunder således også omkostninger, som Spørger umiddelbart ikke selv anser som en del af fremstillingsprisen. Derudover har Spørger også tillagt en margen af forsigtighedsmæssige årsager.

Købesummen vil blive reguleret i nedadgående regning, når det bindende svar forelægger, så den endelige købesum kommer til at afspejle det bindende svar, der modtages. Fastsættelse af Købesummen til 1.549.828 eksklusive eventuel moms, er således ikke udtryk for, at Spørger mener, at dette er fremstillingsprisen, men derimod at dette maksimalt kan blive fremstillingsprisen, hvis alle omkostninger mod forventning - uanset art - skal indgå i fremstillingsprisen, således som denne opgøres efter momslovens § 29.

I forlængelse af den viste køberinteresse, som blev opstartet i 2021, har Spørger den 17. maj 2022 indgået en skriftlig aftale, ifølge hvilken Køberen skal overtage kapitalandelene i Komplementarselskabet og P/S-et. Se Bilag 3. 

Overtagelsesdagen er i aftalen om salg af kapitalandelene i de to selskaber fastsat til 5 dage efter, at de i aftalen nævnte betingelser, ville være opfyldte, eller den ene part måtte give afkald på disse betingelser. Aftalen om kapitalandelene blev blandt andet betinget af, at Køber opnåede byggetilladelse senest den 1. oktober 2022 på ejendommen, så Køber kunne realisere sit fremtidige projekt.

Processen ender med at være mere smidig end forventet, så Køber opnåede byggetilladelse til sit projekt den 28. juni 2022, hvilket medførte, at Kapitalandelene i H2 ApS og H1 P/S blev overdraget den 30. juni 2022 til Køberen (tredjemand). Spørger ejer således ikke længere kapitalandelene i det selskab, hvortil Ejendommen er overdraget.

I har med anmodningen om bindende svar indsendt følgende:

· Auktionsskøde
· Skøde i forbindelse med overdragelse til P/S
· Købsaftale i forbindelse med kapitaloverdragelsesaftale
· Købsaftale i forbindelse med overdragelse af ejendommen til P/S

Af købsaftalen mellem A som sælger og H1 P/S som køber fremgår følgende (uddrag):

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens registreringer, at A har været momsregistreret siden 1. november 2014 med branchekoden 68 20 40 Udlejning af erhvervsejendomme."

Klagerens repræsentant har i forbindelse med anmodningen anført:

"Særligt om handel mellem interesseforbundne parter (spørgsmål 2)

Hovedreglen i momslovens § 27 er, at der skal beregnes moms af vederlaget. Anvendelse af vederlaget som momsgrundlag tilsidesættes (potentielt) kun, hvis der er tale om en af de situationer, der er defineret i momslovens § 29, og der samtidig hermed er tale om salg mellem interesseforbundne parter. Det kan i så fald komme på tale at afregne moms af et andet beløb end vederlaget. Er transaktionen forretningsmæssigt begrundet, findes ingen andre undtagelser.

Der hersker ingen tvivl om, at Spørger og H1 P/S på transaktionstidspunktet var interesseforbundne parter. Således ejede Spørger samtlige kapitalandele i H1 P/S på overdragelsestidspunktet. Den første forudsætning for anvendelse af momslovens § 29, er dermed til stede.

Det er dog som nævnt ikke tilstrækkeligt, at der er tale om et salg mellem interesseforbundne parter for, at undtagelserne træder i kraft. Der skal også være tale om en af de tre situationer, der er nævnt i momslovens § 29, stk. 3 (forudsætning to) for, at momsgrundlaget kan ændres fra princippet i momslovens § 27 til momslovens § 29;

De tre situationer dækker følgende scenarier;

Nr.	Scenarie	Virkning ift. Nærværende anmodning
1	Vederlaget er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren har ikke momsfradrag.	Ej relevant, da vederlaget vil blive fastsat højere end indkøbs-/fremstillingsprisen.	§ 29, stk. 1 (gælder alle)
2	Vederlaget er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og leverandøren har ikke fuld fradragsret, og leverancen er omfattet af en momsfritagelse i henhold til § 13, stk. 1.	Ej relevant, da vederlaget vil være højere end indkøbs-/fremstillingsprisen, og leverandøren har fuld fradragsret for moms. Videre er leverancen momspligtig, hvorfor den ikke er omfattet af en fritagelse i henhold til § 13, stk. 1.	§ 29, stk. 2 (kræver påbud)
3	Vederlaget er højere end normalværdien, og leverandøren har ikke fuld fradragsret	Ej relevant, da vederlaget ikke er højere end normalværdien, og spørger netop har fuld fradragsret	§ 29, stk. 3 (kræver påbud)

               

Som det fremgår, er der i nærværende sammenhæng, ikke tale om nogen af de situationer, hvor momsgrundlaget opgjort efter momslovens § 27 kan tilsidesættes. Momsgrundlaget må som konsekvens heraf opgøres efter momslovens § 27, dvs. som det vederlag, der betales. Det gælder ikke mindst, da transaktionen er forretningsmæssigt begrundet, og Spørgers hensigt er at fastsætte et vederlag, der overstiger fremstillingsprisen.

Selv om Spørger og P/S-et er interesseforbundne parter, bringes momslovens § 29 således ikke i spil, medmindre vederlaget fejlagtigt er opgjort til et beløb, der ikke overstiger indkøbs-/fremstillingsprisen.  Spørgsmål 1 må derfor besvares med et "ja".

Opgørelse af fremstillingsprisen (spørgsmål 2 og 3)

Spørger ønsker som nævnt at sikre sig, at overdragelsessummen overstiger den fremstillingspris, der er omtalt i momslovens § 29. Spørger har derfor et ønske om at få afklaring på, om en række konkrete omkostninger skal indgå i indkøbs-/fremstillingsprisen, således som denne defineres i momslovens § 29.

Som beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A. 8.1.4.2, Opgørelse af momsgrundlaget ved interessefællesskab, skal alle udgifter, der medgår til køb og fremstilling af varen og udførelse af ydelsen, indgå i beregningen af kostprisen.

Som eksempler nævnes i vejledningen:

·         udgifter til indkøb varer og ydelser, herunder svind i forbindelse med fremstilling
·         transportudgifter
·         lokaleudgifter, herunder vand, varme og elektricitet
·         løn og feriepenge til ansatte
·         køb af arbejdsydelser, fx vikarer
·         udgifter til diverse sociale ydelser og pensioner
·         andre personaleudgifter, fx uddannelse
·         anskaffelse/afskrivning af driftsmidler og inventar m.m.

I Den Juridiske Vejledning henvises til en byretsdom fra 2019, en landsskatteretskendelse fra 2015 og en række bindende svar fra Skatterådet. Ingen af disse omhandler opgørelse af indkøbs-/fremstillingsprisen på ubebyggede grunde i byzone.

I vejledningen om kantineleverancers kostpris, jf. Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.9.2.4.3.2, fremgår det, at der skal medregnes alle de udgifter, der kan henføres til fremstilling og salg af kantineydelserne, fx, "

·         Råvareindkøb m.v.
·         Afskrivning på maskiner, inventar mv.
·         Løn og andre personaleudgifter
·         Lokaleudgifter (reparation- og vedligeholdelse, vand, varme og elektricitet) vedrørende egentlige køkkenlokaler, hvor mad og drikkevarer mv. tilberedes, opbevares og sælges samt andre lokaler i fysisk tilknytning til køkkenlokalerne, som anvendes til administrative opgaver i forbindelse med kantinedriften.
·         udgifter til rengøring i forbindelse med madlavningen.

Udgifter, der vedrører spiselokale/frokoststue, skal ikke indgå i beregningen af kostprisen, fx:

·         Udgifter til løn mv. til afrydning og rengøring af service (opvask)
·         Rengøring af spiselokale/frokoststue
·         Drift (varme og elektricitet) vedrørende spiselokale/frokoststue
·         Reparation og vedligeholdelse af inventar og lokaler, der anvendes til spiselokale/frokoststue."

Der findes i tilknytning hertil nogle forenklede ordninger, som er beskrevet i afsnit D.A.8.1.4.3.3, Administrativt forenklede ordninger, i Den Juridiske Vejledning.

Der er i de beskrevne ordninger ingen indikation af, at omkostninger til revisorer, advokater og lignende eksterne rådgivere skal indgå i momsgrundlaget ved opgørelse af fremstillingsprisen. Da dette er en meget kendt omkostning, må det tages som udtryk for, at det positivt er besluttet, at nævnte, eksterne, omkostninger ikke anses som en del af fremstillingsprisen ved fremstilling af mad og derfor heller ikke ved salg af byggegrunde.

At omkostninger til rådgivere holdes uden for fremstillingsprisen, giver i øvrigt god mening, - ikke mindst ved salg af byggejord. Således er det også fastslået i bindende svar fra Skatterådet knyttet til salg af ombyggede ejendomme, at rådgiveromkostninger ikke skal medgå, når værdien af ombygningsomkostninger opgøres. Det er således alene arbejdsydelser, (håndværksarbejde), der aktivt vil ændre den faste ejendom, der skal medregnes. Se SKM2015.153.SR som er stadfæstet af Landsskatteretten i SKM2018.237.LSR, jf. også afsnit D.A.5.9.4.2. i Den Juridiske Vejledning - levering af bygninger, der er til- og ombygget.

Landsskatterettens kendelse synes dermed klart at understøtte, at eksterne rådgivningsydelser, kan holdes uden for fremstillingsprisen, da disse leverandører (advokat, revisor mv.) ikke direkte er en del af fremstillingsprocessen.

Konsekvensen heraf må nødvendigvis være, at omkostninger til advokat, revisor, mægler og marketingsomkostninger kan holdes uden for beløbet ved opgørelse af fremstillingsprisen, idet ingen af disse omkostninger medgår til at fremstille byggegrunden, der allerede var etableret ved Spørgers overtagelse af denne.

I forhold til tinglysningsafgiften, som er en sikringsomkostning ved ejerskifte, synes det ligeledes indlysende, at den ikke indgår i fremstillingsprisen.

Endelig har Spørger som nævnt løbende afholdt driftsomkostninger til ejendomsskatter (grundskyld). Sådanne driftsomkostninger ændrer på ingen måde på Ejendommens karakteristika, og kan således heller ikke anses for at være med til at fremstille "varen". De ca. 5 års ejendomsskatter skal således heller ikke indgå i fremstillingsprisen, således som denne skal opgøres efter momslovens § 29.

Spørgsmål 2-5 skal derfor besvares med et ja, - dvs. beløbene indgår ikke i fremstillingsprisen."

Repræsentanten har indgivet et høringssvar til Skattestyrelsens foreløbige indstilling, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"I har desuden anført, at I mener, at spørgsmål 2 og 3 ikke kan afvises. I har angivet følgende begrundelse:

Bemærkninger knyttet til Skatteforvaltningsloven

I forhold til anmodningen skal vi henvise til Skatteforvaltningslovens kapitel 8, hvor følgende fremgår af §21;

(citering af § 21 udeladt)

Med Skatteforvaltningslovens §21 er det således hensigten, at Spørger - når denne, som i nærværende anmodning, foretager en disposition i form af overdragelse af fast ejendom til et P/S - kan få bindende svar på konsekvenserne af denne disposition. Ikke blot i forhold til eksempelvis momspligt, men også i forhold til beskatningstidspunkt, momsgrundlag mv.

Momsgrundlaget har således en direkte skattemæssig virkning for Spørgeren, idet Spørgeren ifald vederlaget ikke overstiger fremstillingsprisen eksempelvis skal betale moms af et andet beløb end forudsat indledningsvist.

At Skatteforvaltningsloven ubetinget hjemler bindende svar om momsgrundlaget fremgår også af punkt 4.7.3 i lovforslaget til hovedloven (Lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), hvoraf det fremgår;

4.7.3. Forslag til ændringer: Med etableringen af en enhedsforvaltning forekommer det uhensigtsmæssigt at opretholde både en ordning med bindende forhåndsbesked og en ordning med bindende ligningssvar. Det foreslås derfor, at disse regler samles i ét sæt regler om bindende svar, jf. §§ 21-25.

Et samlet sæt af regler om bindende svar på hele skatteområdet, bortset fra toldområdet, er en naturlig del af den nye organisering af told- og skatteforvaltningen.

Herved kan der opnås en enklere ordning med færre regler, uden tab af retssikkerhed for borgerne.

Det foreslås i forbindelse hermed, at der indføres regler om bindende svar på spørgsmål om afgiftslovgivningen, bortset fra toldlovgivningen. Forslaget hviler på en rapport fra maj 2004 om bindende afgiftssvar på moms- og afgiftsområdet, afgivet af et udvalg i Skatteministeriet med ekstern deltagelse.

Herefter kan der som udgangspunkt gives bindende svar om alle skattespørgsmål, når den pågældende lov i øvrigt administreres af told- og skatteforvaltningen. Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om ejendomsvurderingsloven.

Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål.

Reglerne om bindende svar har således til formål at styrke borgernes retsstilling ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner

Tanken fra lovgivers side er dermed utvivlsomt, at der kan gives bindende svar på ALLE spørgsmål, og ikke kun på selve momspligtens omfang.

Denne hensigt er gengivet i Den Juridiske Vejledning i afsnit AA.3.2, Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar, hvoraf følgende fremgår;

Hovedregel

Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i SFL § 21, stk. 1, og går ud på, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet." I SKM2010.103.LSR skete afvisningen, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterede, eller spørgeren selv. Se også SKM2021.479.LSR, hvor en interesseorganisation ikke kunne få bindende svar i forhold til nogle dispositioner, som organisationen ikke selv foretog. Organisationen kunne heller ikke anses for at være repræsentant for en af organisationens medlemmer.

Det fremgår endvidere, at der kan spørges om såvel påtænkte som allerede foretagne dispositioner. Se SKM2019.350.SR, hvor Skatterådet afviste at give bindende svar på et spørgsmål, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition. Se også SKM2019.429.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Se også SKM2019.474.SR og SKM2021.441.SR.

Af SFL § 21, stk. 4, følger, at visse spørgsmål skal besvares af Skatterådet.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at på afgiftsområdet forstås ved en disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Der findes nogle få situationer/spørgsmål, der til trods for, at disse knytter sig til en disposition, ikke kan anmodes om bindende svar på. Disse er også nævnt i Skatteforvaltningsloven og i Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.3.2, hvoraf følgende fremgår;

Undtagelser

Følgende arter af spørgsmål er undtaget fra muligheden for at få bindende svar:
Alle spørgsmål vedrørende toldlovgivningen, se SFL § 21, stk. 3.

Alle spørgsmål omfattet af ejendomsvurderingsloven, se punkt 4.7.3 i almindelige bemærkninger til skatteforvaltningsloven.

Alle spørgsmål om bevillinger og dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, se SFL § 21, stk. 3, se SKM2010.719.SR, SKM2010.750.SR og SKM2013.244.SR. Praksis er nærmere gennemgået i afsnit A.A.3.9 om muligheden for afvisning af anmodning om bindende svar.

Alle spørgsmål om beregning og opkrævning af boafgift, hvor skifteretten har kompetence, se BAL § 12, se SKM2009.534.LSR omtalt nedenfor.

Alle spørgsmål hvor Spillemyndigheden har kompetencen, idet Spillemyndigheden ikke er en del af Skatteforvaltningen.

Nærværende anmodning omhandler imidlertid ingen af disse undtagelser, da dispositionen/transaktionen hverken kræver tilladelse eller dispensation, og de øvrige undtagelser handler ikke om momsloven.

Skatterådet har da også i en række sager givet bindende svar på spørgsmål om momsgrundlaget. 

Se SKM2020.321.SR, hvor Skatterådet bekræftede med baggrund i en konkret vurdering, at momsgrundlaget for forvaltningsydelser leveret til et datterselskab med baggrund i påtænkte ændringer til aftalen mellem parterne var det fakturerede vederlag, jf. momslovens § 27, stk. 1. Dette uanset ændringerne var en aftale om en delvis omlægning af vederlaget til udbytte.

Se SKM2019.432.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kunne anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skulle derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne.

Se også SKM2019.289.SR, hvor Skatterådet direkte tog stilling til momsgrundlaget i en sag om apportindskud af grundstykker i datterselskaber. Skatterådet ikke blot bekræftede momspligten, men fastslog, at momslovens § 27 fandt anvendelse, og hvordan fremstillingsprisen kunne opgøres. Hertil bekræftede Skatterådet en fordelingsnøgle. Dette bindende svar understreger i særdeleshed, at Skatteforvaltningslovens § 21 ikke skal fortolkes så indskrænkende, at der ikke kan gives svar på de rejste spørgsmål.

Se herudover SKM2017.293.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at momsen skal beregnes som 25 % af det hidtil modtagne tilskud, forudsat at Spørger aftale- og obligationsretligt har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet, samt har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet (se spørgsmål 2).

Se også SKM2016.267.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne sælge nonfood overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag, dvs. at der skulle betales salgsmoms af den pris som varerne faktisk blev solgt for, og ikke af indkøbspris eller fremstillingspris.

Se videre spørgsmål 2 i SKM2015.30.SR, hvor Skatterådet tog stilling til, om tilskud skulle indgå i momsgrundlaget ved beregning af dette. Kun spørgsmål om fakturering blev afvist.

Se også SKM2008.821.SR, hvor Skatterådet fastslog, at Det samlede fakturerede beløb i henhold til X-kontrakterne skulle medregnes til momsgrundlaget for leverancerne af elektricitet, jf. ML § 27, stk. 1. Det havde ingen betydning, at den endelige pris pr. kilowatt-time blev fastsat på baggrund af leverandørens forudgående indkøb af "forwards" samt resultatet af den aktive forvaltning. Det finansielle element var en del af prisstrukturen (beregningsmetoden), ikke en særskilt leverance.

Det er dog ikke blot på momsområdet, at der gives bindende svar på "afgiftsgrundlaget" og andre spørgsmål knyttet til transaktionen udover den principielle momspligt. Der er også for direkte skatter afgivet en række bindende svar.

Se f.eks. SKM2017.587, hvor Skatterådet bekræftede, at en overdragelsessum på 28. mio. kr. kunne anses for retvisende udtryk for værdien i handel og vandel pr. 1. juli 2016 af ejendommen Y. Hermed var der taget højde for, at køber, som er interesseforbundet med sælger, havde erhvervet en hjemfaldspligt på ejendommen fra Københavns kommune, hvorefter køber kunne erhverve sig ejendommen med bygninger pr. 1. april 2020, for 200.000 kr.

Se også SKM2014.751.SR, hvor Skatterådet bl.a. bekræfte, at ejendommen kunne overdrages efter værdiansættelsescirkulæreret til /- 15 pct. af den senest offentliggjorte samlede kontante ejendomsværdi. Svaret var givet under forudsætning af, at der ikke siden sidste vurdering var indtrådt faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen, som endnu ikke havde givet sig udslag i værdiansættelsen. Et yderligere - af utallige eksempler - findes også i SKM2012.501.SR, hvor Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger, ved opgørelse af en ejendoms værdi i ejendomsavancen, kan se bort fra den del af grundværdien, som "tilfalder" kommunen pga. en tilbagekøbsklausul. Ejendommen kan overdrages til handelsværdien eller til en værdi svarende til vurderingen +/- 15 %.

Tilsvarende har Landsskatteretten i en ikke offentliggjort kendelse om markedsværdien ved udlejning fundet at den spørgsmålet om fastlæggelse af den skattepligtige værdi ved værelsesudlejning er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, om, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition. Se j.nr. 19-0080484.

Da der som tidligere anført gælder de samme regler for direkte og indirekte skatter, bekræfter Landsskatteretten dermed indirekte at spørgsmål om den momspligtige værdi (afgiftsgrundlaget) også er omfattet af muligheden for bindende svar i henhold til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1., idet den skattepligtige værdi er fuldstændig analog med den momspligtige værdi.

Landsskatterettens stillingtagen til dette underbygges af, at [Landsskatteretten] har behandlet sagen, i modsætning til en anden ikke offentliggjort kendelsen, hvor sagen blev afvist, uanset at SKAT havde besvaret selskabets spørgsmål i 1. instans. Se j.nr. jr.-nr. 16-1583888.

Landsskatteretten fandt i sidstnævnte sag, at retten som rekursmyndighed ikke er afskåret fra at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen har været til stede, herunder om et spørgsmål i stedet burde have været afvist i henhold til skatteforvaltningslovens § 24 (mangel på relevante oplysninger om fakta).

Det er med ovenstående klart fastslået, at bindende svar - helt i overensstemmelse med lovtekstens ordlyd og dens forarbejder - kan gives på "afgiftsgrundlaget" i relation til både direkte og indirekte skatter. Der er absolut intet, der kan begrunde en anden tilgang til bindende svar knyttet til momsgrundlaget, når det bindende svar skal afgives lokalt i forhold til Skatterådets bindende svar. Særligt ikke, da de bindende svar omtales i Den Juridiske Vejledning version 3.9, som er gældende fra den 1. august 2022. Havde Skattestyrelsen fundet, at de bindende svar gik udover hjemlen i Skatteforvaltningsloven havde de ganske simpelt ikke været medtaget i denne vejledning. Det synes derfor ubegrundet, hvis anmodningen om bindende svar på spørgsmål 2-5 afvises med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 21.

Afrunding

Hvis Skattestyrelsen til trods for en meget klar lovgivning og praksis på området ikke mener at kunne give et bindende svar på de rejste spørgsmål, skal vi anmode om at få en uddybning af, hvor i lovforarbejderne, der findes begrundelse for denne afvisning.

Vi skal ved en afvisning videre anmode om, at nærværende henvendelse i stedet besvares i form af en vejledende udtalelse fra rette instans."

Skattestyrelsens bindende svar
Skattestyrelsen har besvaret klagerens spørgsmål 2 og 3 samlet med "Afvises i henhold til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1".

Skattestyrelsen har bl.a. anført følgende i styrelsens indstilling og begrundelse:

"Spørgsmål 2 og 3

Med spørgsmål 2 ønsker I, at vi bekræfter, at den værdi, der skal beregnes moms af (momsgrundlaget) ved overdragelse af Ejendommen fra Spørger til H1 P/S, er det vederlag, som Spørger opkræver af H1 P/S, så længe dette vederlag overstiger fremstillingsprisen.

Med spørgsmål 3 ønsker I, at vi bekræfter, at spørger kan fastholde udelukkende at beregne moms af vederlaget, selv om dette ikke dækker følgende omkostninger hos spørger?

a. Advokat
b. Revisor
c. Mægler
d. Marketing
e. Omkostninger til tinglysningsafgift
f. Løbende ejendomsskatter på ejendommen pålignet i de år, hvor Spørger har ejet ejendommen

Vi afviser at give bindende svar på spørgsmål 2 og 3, da der ikke er tale om spørgsmål, der vedrører den skattemæssige virkning af en konkret disposition. Se skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Begrundelse

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage, såfremt told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetencen til at afgøre spørgsmålet. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

I denne sammenhæng dækker begrebet "skattemæssig" også over spørgsmål vedrørende fx moms- og afgiftsmæssige forhold.

Der skal ifølge lovbestemmelsen være tale om en disposition, før der kan gives et bindende svar.

I har i jeres anmodning om bindende svar henvist til bemærkningerne til lovforslag L 110 af 24. februar 2005. I har henvist til, at det heraf fremgår, at der nu kan gives bindende svar om alle skattespørgsmålet.

Det fremgår af de samme bemærkninger til de enkelte bestemmelser, at bindende svar kun gives om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På afgiftsområdet forstås en disposition som; leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.A.3.2 Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar fremgår, at begrænsningen til spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition, betyder, at svaret skal have karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning.

I har med spørgsmål 2 bedt os bekræfte, at momsgrundlaget ved salget af ejendommen er den pris, A opkræver, så længe prisen overstiger fremstillingsprisen.

I har med spørgsmål 3 bedt os bekræfte, at en række udgiftsposter ikke skal indgå i forbindelse med opgørelse af fremstillingsprisen efter momslovens § 29.

Jeres spørgsmål vedrører således momsgrundlaget.

I jeres anmodning om bindende svar har I anført en række offentliggjorte bindende svar og to landsskatteretskendelser, som I mener dokumenterer, at spørgsmål 2 og 3 skal besvares, idet det er jeres opfattelse, at der kan gives bindende svar omkring opgørelse af vederlaget og momsgrundlaget.

Det er vores opfattelse, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der spørges til den skattemæssig virkning af en konkret disposition, således der kan gives et bindende svar. Det er ligeledes vores opfattelse, at de offentliggjort bindende svar og landsskatteretskendelser, I har anført, ikke er sammenlignelige med fakta i jeres anmodning om bindende svar.

Det er vores opfattelse at spørgsmål 2 og 3 ikke vedrører "leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser."

Spørgsmålene vedrører derfor ikke den momsmæssige virkning af en konkret disposition, sådan som dette begreb skal forstås efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Vi afviser derfor at besvare spørgsmål 2 og 3 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1."

Skattestyrelsen har i forbindelse med afvisning af klagerens spørgsmål 2 og 3 anført en generel vejledning omkring fastsættelse efter momslovens § 29:

"I jeres anmodning om bindende svar har I tilkendegivet, at I ønsker en vejledning omkring opgørelse af afgiftsgrundlaget efter momslovens § 29, hvis vi ikke kan give et bindende svar.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.8.1.4.2 Opgørelse af momsgrundlaget ved interessefællesskab, at reglerne om interessefællesskab i momsloven skal anvendes i følgende tre specifikke situationer, hvor modværdien enten er lavere end indkøbs- og fremstillingsprisen eller højere end normalværdien:

1.        Modværdien for en momspligtig leverance er lavere end kostprisen, og modtageren har ikke fuld fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1.
2.        Modværdien for en momsfritaget leverance, se momslovens § 13, er lavere end kostprisen, og leverandøren har delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.
3.        Modværdien for en momspligtig leverance er højere end normalværdien, og leverandøren har delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Det fremgår ligeledes, at udgangspunktet er, at momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne parter er normalværdien. Men hvis der ikke findes en salgspris for en sammenlignelig leverance på det frie marked, er momsgrundlaget de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen. Det vil sige det samme som kostprisen. Se momslovens § 28, stk. 4, 2. pkt.

Alle udgifter, der medgår til køb og fremstilling af varen og udførelse af ydelsen, skal indgå i beregningen af kostprisen. Der er oplistet en række eksempler på udgifter, der skal medregnes til kostprisen. Se Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.8.1.4.2 Opgørelse af momsgrundlaget ved interessefællesskab."

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. august 2023 udtalt, at Skattestyrelsen for nuværende ikke har yderligere bemærkninger.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at besvarelsen af både spørgsmål 2 og spørgsmål 3 ændres fra "Afvises i henhold til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1" til et "Ja".

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"De stillede spørgsmål - justering
Til orientering kan det oplyses, at der i anmodningen om bindende svar oprindeligt blev stillet følgende fem spørgsmål.

Spørgsmålene blev imidlertid på A´s initiativ korrigeret efterfølgende. Det skete, da A blev opmærksom på, at en anden virksomhed havde fået afvist at få bindende svar på samme type spørgsmål om momsgrundlaget.

For at sikre, at Skattestyrelsen ikke i A´s anmodning om bindende svar afviste de rejste spørgsmål af, forsøgte man i anmodningen om bindende svar efter drøftelser med Advokatfirmaet R1 sig indledningsvist med en længere begrundelse for, at spørgsmålene ikke kunne afvises, og tilføjede senere efter fornyede drøftelser en opdateret formulering af spørgsmålene i håbet om, at Skattestyrelsen ville forstå, at der var tale om en faktisk disposition/transaktion, og at der naturligvis ikke var lovhjemmel til at afvise spørgsmålene.

De tre justerede spørgsmål, der blev stillet til Skattestyrelsen efter justering af anmodningen, og som således blev genstand for behandlingen af Skattestyrelsen og afgivelse af bindende svar blev de spørgsmål, som Skattestyrelsen besvarede, og hvor spørgsmål 2 og 3 nu er besvaret.

Argumenter - vores påstande
Vi har opdelt vores argumenter knyttet til vores to påstande til følgende elementer;

1) Hvorfor Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, ikke kan føre til afvisning af spørgsmål 2 og 3
2) Hvorfor der (udelukkende) skal beregnes salgsmoms af vederlaget, ekskl. moms, så længe dette overstiger fremstillingsprisen, ekskl. moms
3) Hvorfor fremstillingsprisen ikke skal indeholde omkostninger omfattet af punkt a-f i spørgsmål 3"

Ad. a) Klar hjemmel til at afgive bindende svar

Det er vores helt klare opfattelse, at der ikke er lovhjemmel til at afvise besvarelsen af spørgsmål 2 og 3. Der er derimod direkte pligt til at besvare de to spørgsmål.

Følgende fremgår af Skatteforvaltningslovens kapitel 8, §21;

(citering af § 21 udeladt)

Med Skatteforvaltningslovens §21 er det således ubetinget lovgivers hensigt, at A - når han foretager en disposition i form af salg af fast ejendom mod et vederlag til et P/S - kan få et bindende svar på konsekvenserne af denne disposition. Ikke kun et bindende svar i forhold til eksempelvis momspligt, som allerede er besvaret af Skattestyrelsen, men også i forhold til beskatningstidspunkt, momsgrundlag mv.

Momsgrundlaget, og dermed den salgsmoms, der skal opkræves og afregnes af A, er således på samme måde som momspligten en direkte skattemæssig virkning for A.

At Skatteforvaltningsloven ubetinget hjemler bindende svar om beskatningsgrundlaget fremgår af punkt 4.7.3 i lovforslaget til hovedloven (Lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), hvoraf det fremgår, at der kan "gives bindende svar om alle skattespørgsmål";

"4.7.3. Forslag til ændringer … (citering udeladt fremgår af "Faktiske oplysninger")

Det fremgår også direkte af Bemærkninger til de enkelte bestemmelser til Skatteforvaltningslovens §21, at bindende svar gives på de skattemæssige virkninger af en disposition. Herved præciseres, at det er virkningerne af dispositionen, der uden undtagelse kan opnås bindende svar på. Dispositionen kan, jf. ovenstående bemærkninger, eksempelvis være salg af en vare mod et vederlag.

Således indeholder Bemærkningerne til § 21 følgende passage;

"Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.
På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Alle afgifts- eller betalingspligtige kan få et bindende svar. Det gælder såvel de, der er afgifts- eller betalingspligtige her til landet, som de, der vil blive afgifts- eller betalingspligtige her til landet. Alle godtgørelsesberettigede vil desuden kunne få et bindende svar.

Bindende svar gives som udgangspunkt om al skattelovgivning, bortset fra lovgivning om told, samt om bevillinger eller dispensationer for så vidt angår påtænkte dispositioner. Der kan dog kun gives bindende svar om skattelovgivning, der administreres af told- og skatteforvaltningen, jf. § 1.

Tanken fra lovgivers side er dermed ubetinget - helt i overensstemmelse med lovteksten, at der kan gives bindende svar på ALLE spørgsmål, og ikke kun på selve momspligtens omfang. Det er derfor både klart og entydigt, at det er i strid med Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at afvise at give bindende svar på spørgsmål, der knytter sig til momsgrundlaget af konkrete dispositioner.

Denne hensigt er gengivet i Den Juridiske Vejledning i afsnit AA.3.2, Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar, hvoraf følgende (fortsat) fremgår;

"Hovedregel
… (citering udeladt fremgår af "Faktiske oplysninger")

Det anerkendes således i praksis af Skattestyrelsen, at der på en momsmæssig disposition vedrørende leverance af en vare mod vederlag kan opnås bindende svar. Dette afgrænses ikke i teksten til at være selve spørgsmålet om momspligt.

Der findes nogle få situationer/spørgsmål, der til trods for, at disse knytter sig til en disposition, ikke kan anmodes om bindende svar på. Disse er også nævnt i Skatteforvaltningsloven og i Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.3.2, hvoraf følgende fremgår;

Undtagelser
·         … (citering udeladt fremgår af "Faktiske oplysninger")

Nærværende anmodning omfatter ingen spørgsmål, der relaterer sig til disse undtagelser, da dispositionen/ transaktionen hverken kræver tilladelse eller dispensation.

Praksis på momsområdet
Skatterådet har da også i en række sager givet bindende svar på spørgsmål om momsgrundlaget, hvilket understøtter, at A kan få bindende svar på spørgsmål 2 og 3 i anmodningen om bindende svar.

Her kan blandt andet nævnes følgende bindende svar;

1) I SKM2020.321.SR havde Spørger blandt andet stillet spørgsmålet;

"3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som forvaltningsselskab opfylder momslovens § 27, stk. 1, og momslovens § 29, stk. 1, jf. momslovens § 28, stk. 1 ved at sende en månedlig faktura med moms vedrørende forvaltning af datterselskabet på x % af Asset Under Management?"

I sagen bekræftede Skatterådet med baggrund i en konkret vurdering, at momsgrundlaget for forvaltningsydelser leveret til et datterselskab med baggrund i påtænkte ændringer til aftalen mellem parterne var det fakturerede vederlag, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatterådet fandt grundlag for at afvise en besvarelse af spørgsmålet om momsgrundlaget med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

2) I SKM2019.432.SR havde Spørger blandt andet stillet spørgsmålet; 

2. "Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at ved medlemmernes køb af varer, hvor der anvendes både Credits fra abonnementsbetalingen og køb af ekstra Credits, så svarer afgiftsgrundlaget til det faktiske vederlag for de ekstra Credits?"

I sagen bekræftede Skatterådet, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kunne anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skulle derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatterådet fandt grundlag for at afvise en besvarelse af spørgsmålet om momsgrundlaget med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

3) I SKM2019.289.SR, havde Spørger blandt andet stillet spørgsmålene;

2) "Kan Skatterådet bekræfte, at modværdien (momsgrundlaget) ved et apportindskud af de pågældende grundstykker i nystiftede datterselskaber (P/S’er) er "fremstillingsprisen", jf. momslovens § 27, og at en sådan værdi ikke kan kritiseres af Skattestyrelsen, jf. momslovens § 29, stk. 1, når der er udstedt en faktura på denne pris til de interesseforbundne parter, som ikke har fuldt momsfradrag?
3) Kan Skatterådet bekræfte, at fremstillingsprisen i dette konkrete tilfælde er den regnskabsmæssigt opgjorte kostpris?
4) Kan Skatterådet bekræfte, at modværdien (momsgrundlaget) for de enkelte grundstykker kan opgøres på baggrund af, hvor mange kvadratmeter grund, der apportindskydes i de enkelte datterselskaber (P/S’er)"

I sagen besvarede Skatterådet alle spørgsmål uden at finde anledning til at afvise besvarelsen af disse og dermed uden henvisning til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Det bindende svar understreger således i særlig høj grad, at

Skatteforvaltningsloven ikke kan fortolkes i retning af, at der ikke kan gives svar på spørgsmål om momsgrundlaget. Sagen omhandlede således også salg af en ejendom fra en ejer til et af denne 100 pct. ejet P/S. Eneste forskel er, at der i sagen, som Skatterådet behandlede, fandt et salg med betaling i form af kapitalandele (byttehandel) sted, hvor der i nærværende klagesag sker betaling i form af et kontant vederlag. En detalje, som er uvedkommende i forhold til bedømmelse af omfanget af Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

4) I SKM2017.293.SR havde Spørger blandt andet stillet spørgsmålet;

"Hvis der svares "Ja" til spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at momsen skal beregnes som 25 % af det hidtil modtagne tilskud, forudsat at Spørger aftale- og obligationsretligt har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet, samt har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet?"

I sagen besvarer Skatterådet spørgsmålet om momsgrundlaget og finder således heller ikke her anledning til en afvisning med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Tværtimod bekræfter Skatterådet efter indstilling fra  Skattestyrelsen, at momsen skal beregnes som 25 % af det hidtil modtagne tilskud, forudsat at Spørger aftale- og obligationsretligt har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet, samt har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet. Altså igen et bindende svar om momsgrundlaget, der besvares uden afvisning.

5) I SKM2008.821.SR stillede Spørger spørgsmålet;

" Skal spørger beregne moms af vederlaget ved salg af produktet "X"??

I sagen besvarer Skatterådet spørgsmålet, som udelukkende omhandler momsgrundlaget, og foretager heller ikke her en afvisning med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Praksis på andre områder i skattelovgivningen
Det er ikke kun på momsområdet, at der gives bindende svar på "afgiftsgrundlaget" og andre spørgsmål knyttet til transaktionen udover den principielle momspligt. Der er også for direkte skatter afgivet en række bindende svar. Det giver derfor ikke mening at fastslå, at der ikke kan gives bindende svar på "afgiftsgrundlaget".

Vi henviser blandt andet til følgende bindende svar;

1) I SKM2017.587 Skatterådet bekræftede, at en overdragelsessum på 28. mio. kr. kunne anses for retvisende udtryk for værdien i handel og vandel pr. 1. juli 2016 af ejendommen Y. Hermed var der taget højde for, at køber, som er interesseforbundet med sælger, havde erhvervet en hjemfaldspligt på ejendommen fra Københavns kommune, hvorefter køber kunne erhverve sig ejendommen med bygninger pr. 1. April 2020, for 200.000 kr.

2) I SKM2014.751.SR bekræftede Skatterådet, at en ejendom kunne overdrages efter værdiansættelsescirkulæreret til /- 15 pct. af den senest offentliggjorte samlede kontante ejendomsværdi.

3) I SKM2012.501.SR tog Skatterådet direkte stilling til, om en spørger ved opgørelse af en ejendoms værdi i ejendomsavancen, kunne se bort fra den del af grundværdien, som "tilfaldt" kommunen pga. en tilbagekøbsklausul.

Praksis i Landsskatteretten
Landsskatteretten har også selv taget stilling til spørgsmålet om bindende svar på spørgsmål om momsgrundlaget.

I j.nr. 19-0080484, som er en ikke-offentliggjort kendelse om markedsværdien, har Landsskatteretten konkret fastslået, at spørgsmålet om fastlæggelse af den skattepligtige værdi ved værelsesudlejning er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, om, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.

Da der som tidligere anført gælder de samme regler for direkte og indirekte skatter, bekræfter Landsskatteretten indirekte, at spørgsmål om den momspligtige værdi (afgiftsgrundlaget) også er omfattet af muligheden for bindende svar i henhold til Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. 

Ad. b) Momsgrundlaget = vederlaget
Besvarelse af spørgsmål 2 skal afgøres efter momslovens §§ 27 og 29, der er formuleret som nedenfor:

(citering af § 27, stk. 1, § 28 og § 29 udeladt)

Særligt om handel mellem interesseforbundne parter
Hovedreglen i momslovens § 27 er, at der skal beregnes moms af vederlaget. Det gælder ved såvel handel mellem interesseforbundne og ikke-interesseforbundne parter.

Anvendelse af vederlaget som momsgrundlag tilsidesættes (potentielt) kun, hvis der er tale om en af de situationer, der er defineret i momslovens § 29, og der samtidig hermed er tale om salg mellem interesseforbundne parter. Det kan i så fald komme på tale at afregne moms af et andet beløb end vederlaget. Er transaktionen forretningsmæssigt begrundet, findes ingen andre undtagelser.

Der hersker ingen tvivl om, at A og P/S-et på transaktionstidspunktet var interesseforbundne parter. Således ejede A samtlige kapitalandele i H1 P/S på overdragelsestidspunktet.

Den første "pind" for anvendelse af momslovens § 29, er dermed til stede.

Det er dog som nævnt ikke tilstrækkeligt, at der er tale om et salg mellem interesseforbundne parter for, at undtagelserne finder anvendelse. Der skal også være tale om et af de tre scenarier, der er nævnt i momslovens § 29, stk. 3 (pind to) for, at momsgrundlaget kan ændres fra princippet i momslovens § 27 til momslovens § 29;

·         Vederlaget er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og modtageren har ikke momsfradrag.

·         Vederlaget er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, og leverandøren har ikke fuld fradragsret, og leverancen er omfattet af en momsfritagelse i henhold til § 13, stk. 1.

·         Vederlaget er højere end normalværdien, og leverandøren har ikke fuld fradragsret

I praksis er salget fra A til P/S-et ikke omfattet af nogen af disse scenarier, jf. nærmere opsummering nedenfor.

(skema med de tre scenarier ifølge § 29 udeladt - fremgår af "Faktiske oplysninger")

Som det fremgår, er der i nærværende sammenhæng, ikke tale om nogen af de situationer, hvor momsgrundlaget opgjort efter momslovens § 27 kan tilsidesættes, idet vederlaget vil blive fastsat over fremstillingsprisen eksl. moms, men ikke over en normalværdi.
Momsgrundlaget kan og skal som konsekvens heraf opgøres efter momslovens § 27, dvs. som det vederlag, der betales.

Det gælder ikke mindst, da transaktionen er forretningsmæssigt begrundet, og Spørgers hensigt er at fastsætte et vederlag, der overstiger fremstillingsprisen.

Selv om A og P/S-et er interesseforbundne parter, bringes momslovens § 29 således ikke i spil. Momsgrundlaget er følgelig den mellem parterne fastsatte Købesum, som vil blive fastlagt til et beløb højere end fremstillingsprisen, således som den opgøres momsmæssigt.

Spørgsmål 2 må altså besvares med et "ja".

Ad. c) Fremstillingsprisen
A ønsker som nævnt at sikre sig, at overdragelsessummen overstiger den fremstillingspris, der er omtalt i momslovens § 29. A har derfor et ønske om at få afklaring på, om en række konkrete omkostninger skal indgå i indkøbs-/fremstillingsprisen, således som denne defineres i momslovens § 29.

følge Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A. 8.1.4.2, Opgørelse af momsgrundlaget ved interessefællesskab, skal alle udgifter, der medgår til køb og fremstilling af varen og udførelse af ydelsen, indgå i beregningen af kostprisen.

Som eksempler nævnes i vejledningen; …

(citering af afsnittet udeladt da det indgår under “Faktiske oplysninger)

Sammenfattende skal spørgsmål 3 følgelig besvares med et "ja", dvs. de i punkt a-f nævnte omkostninger skal ikke indgå ved opgørelsen af fremstillingsprisen. A vil følgelig beregne korrekt salgsmoms, så længe Købesummen og dermed vederlaget ekskl. moms indeholder A´s egen købspris, ekskl. moms. …"

Repræsentanten har yderligere til støtte for påstanden anført (uddrag):

“Nærmere bestemt har Klager ønsket afklaring på hvordan momsgrundlaget for overdragelsen af ejendommen skal opgøres - herunder om overdragelsen er omfattet af reglerne for interesseforbundne parter, hvorefter vederlaget ikke må være under fremstillingsprisen og i bekræftende fald, hvilke elementer, der skal indregnes i fremstillingsprisen. Spørgsmålene vedrører således en konkret overdragelse af en fast ejendom og hvordan afgiftsgrundlaget i den forbindelse konkret skal opgøres.

Det er uklart hvorfor Skattestyrelsen finder at ovenstående spørgsmål ikke vedrører den momsmæssige virkning af en konkret disposition, hvilket ikke er nærmere uddybet.

(…)

Skattestyrelsen har i andre sager afgivet bindende svar vedr. fastsættelse af afgiftsgrundlaget for gennemførte samt påtænkte dispositioner.

Spørgsmål vedrørende afgiftsgrundlaget må således anses for at vedrøre den momsmæssige virkning af konkrete dispositioner.

SKM2019.289.SR
Skatterådet blev anmodet om bindende svar vedrørende opgørelse af momsgrundlaget i forbindelse med apportindskud af grundstykker i nystiftede datterselskaber. Et af spørgsmålene gik på hvorvidt Skatterådet kunne bekræfte, at fremstillingsprisen i dette konkrete tilfælde er den regnskabsmæssigt opgjorte kostpris.
Skatterådet realitetsbehandlede anmodningen, og tog direkte stilling til en række spørgsmål omkring fastsættelse af momsgrundlaget.

SKM2016.114.SR
Skatterådet blev anmodet om bindende svar vedrørende momsgrundlaget for udlejning af fast ejendom og hvordan markedslejen i den forbindelse skal fastsættes.
Skatterådet realitetsbehandlede anmodningen, og tog direkte stilling til spørgsmål omkring fastsættelse af momsgrundlaget.

SKM2012.114.SR
Skattestyrelsen blev anmodet om bindende svar vedrørende opgørelse af afgiftsgrundlaget for pakkerejser, herunder nærmere om spørger var berettiget til at modregne indkøbte flysæder fra søsterselskab ved opgørelsen af fortjenstmargenmomsen for rejsebureauer.
Skatterådet realitetsbehandlede anmodningen, og tog direkte stilling til et spørgsmål omkring fastsættelse af momsgrundlaget.

Landsskatteretten har ligeledes i andre sager behandlet klager over bindende svar vedrørende opgørelse af momsgrundlaget.

Der er således praksis for at Landsskatteretten realitetsbehandler spørgsmål om bindende svar vedrørende opgørelse af afgiftsgrundlaget. Anmodninger om bindende svar vedrørende opgørelse af afgiftsgrundlaget må således anses af både Landsskatteretten og Skattestyrelsen for at vedrøre den momsmæssige virkning af konkrete dispositioner og dermed falde inden for rammerne af hvad der kan anmodes om bindende svar på.

Eksempler hvor Landsskatteretten tager stilling til klager over bindende svar vedr. opgørelse af afgiftsgrundlaget:
Journal nr. 10-01966
Landsskatteretten behandler i sagen en klager over Skattestyrelsens besvarelse i en anmodning om bindende svar, hvor Skattestyrelsen blev bedt om at bekræfte, at spørger kunne sælge 2. sorteringsvarer til medarbejderne til priser under kostpris, uden at dette får momsmæssige konsekvenser.

Journal nr. 07-03052
Landsskatteretten behandler i sagen en klager over Skattestyrelsens besvarelse i en anmodning om bindende svar, hvor Skattestyrelsen blev bedt om at tage stilling til hvorvidt en bilforhandler ved salg af en brugt bil til udlandet i afgiftsgrundlager efter momslovens § 71 skal medregne godtgjort registreringsafgift.

Journal nr. 14-4355668
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har svaret "nej" til to spørgsmål vedrørende fastsættelse af vederlaget for udlejning af en ejendom. Landsskatteretten udtaler følgende i sin afgørelse og hjemviser spørgsmålene til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

"De to stillede spørgsmål vedrører efter Landsskatterettens opfattelse fastsættelse af momsgrundlaget ved fondens udlejning til museet, jf. momslovens §§ 28 og 29. Ved SKATs benægtende svar på spørgsmålene har SKAT ikke taget stilling til fastsættelse af momsgrundlaget, men derimod til, om den omhandlede udlejning er ’erhvervsmæssig’ og dermed kan omfattes af den frivillige registrering. 

Da SKAT således ikke ses at have besvaret de stillede spørgsmål, hjemvises sagen til SKATs fornyede behandling i 1. instans."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling og udtaler i den forbindelse bl.a.:

"Skattestyrelsen har i det bindende svar besvaret spørgsmål 1 med "ja", og har afvist at besvare spørgsmål 2 og 3 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Skattestyrelsen har anført, at spørgsmålene ikke vedrører den momsmæssige virkning af en konkret disposition, sådan som dette begreb skal forstås efter bestemmelsen.

Skatteankestyrelsen har i deres forslag til afgørelse indstillet til, at spørgsmålene afvises med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til, at spørgsmål 2 ikke kan besvares med et entydigt "ja" eller "nej", idet spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt konkretiseret, og at det medfører, at spørgsmål 3 grundet dets formulering også afvises. Herudover er vi enige i, at spørgsmålene har karakter af at ville afsøge mulighederne for en reduktion af den aftalte købspris, og at bindende svar ikke er tiltænkt som et instrument til at undgå beskatning, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at afvise begge spørgsmål.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at spørgsmål 2 og 3 skal afvises med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse, og anmodningen om retsmøde frafaldes.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har afvist at besvare følgende to spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1:

“2. Kan det bekræftes, at den værdi, der skal beregnes moms af (momsgrundlaget) ved overdragelse af Ejendommen fra Spørger til H1 P/S, er det vederlag, som Spørger opkræver af H1 P/S, så længe dette vederlag overstiger fremstillingsprisen?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan det bekræftes, at spørger kan fastholde udelukkende at beregne moms af vederlaget, selv om dette ikke dækker følgende omkostninger hos spørger?

a. Advokat
b. Revisor
c. Mægler
d. Marketing
e. Omkostninger til tinglysningsafgift
f. Løbende ejendomsskatter på ejendommen pålignet i de år, hvor Spørger har ejet ejendommen"

Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2, fremgår:

"§ 21 Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3."

Af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, fremgår:

"§ 24 En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005 vedr. skatteforvaltningsloven (vedtaget ved lov nr. 427 af 6. juni 2005), at der på afgiftsområdet forstås en disposition som leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i anmodningen om bindende svar stillet i alt tre spørgsmål til et af klageren gennemført salg af en byggegrund til et af klageren ejet partnerselskab, H1 P/S. Klageren har desuden gennemført et videresalg af byggegrunden ved en kapitaloverdragelse af aktiekapitalen i H1 P/S samt anpartskapitalen i H2 ApS til koncernen […] forud for anmodningen om bindende svar.

I det bindende svar har klager, ved Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1, fået bekræftet, at transaktionen er momspligtig, og klageren har dermed modtaget et bindende svar på den afgiftsretlige virkning af den transaktion, der er gennemført mellem klageren og H1 P/S.

Besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 er afvist af Skattestyrelsen med begrundelse i, at spørgsmålene ikke vedrører den momsmæssige virkning af en konkret disposition, sådan som dette begreb skal forstås efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Landsskatteretten finder derfor, at klager har været berettiget til at påklage afgørelsen til Landsskatteretten, modsat hvis afvisningen var sket med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, jf. § 24, stk. 3.

Sagen angår således, hvorvidt betingelserne for en afvisning efter skatteforvaltningslovens 21, stk. 1 er opfyldt.
Klagerens spørgsmål 2 og 3 anses at vedrøre  fastsættelse af vederlaget i forbindelse med overdragelsen af byggegrunden mellem klageren og H1 P/S. De stillede spørgsmål findes hertil at være formuleret på sådan en måde, at en besvarelse heraf vil antage karakter af responderende virksomhed.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at spørgsmål 2 og 3 ikke vedrører afgiftsretlige transaktioner, som vil have afgiftsmæssige konsekvenser for klageren, hvorfor en besvarelse af disse må afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Repræsentantens henvisning til retspraksis, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke er tale om sammenlignelige faktiske omstændigheder.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse om afvisning af spørgsmål 2 og 3.