Sag BS-10031/2024-KBH

Parter

A
(advokat Robert Mikelsons

v/advokatfuldmægtig Sofie Damgaard Jensen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sebastian Knop Reventlow

v/advokatfuldmægtig Katarina Søby Laursen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Ringsted.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 26. februar 2024. 

Sagen vedrører, om skattemyndighederne kunne forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst 2018, 2019 og 2020 som følge af en række indsætninger på hans bankkonto, og herunder om sagsøger er rette indkomstmodtager af indsætningerne på hans bankkonto. 

A har nedlagt følgende påstande: 

Principal: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøgerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 1.597.480 kr. for 2018, 727.528 kr. for 2019 og 10.000 kr. for 2020.

Subsidiær: Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Skattemyndighederne har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 som følge af indsætninger på sagsøgers konto fra G1-virksomhed v/IA, G2-virksomhed og G3-virksomhed C/O IC.

Enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed ændrede den 18. oktober 2019 navn til G2.1-virksomhed og er registreret i CVR med IE som fuldt ansvarlig deltager. Selskabet startede den 1. september 2017 og ophørte den 31. januar 2020. Gældsstyrelsen varslede den 23. juli 2019, at styrelsen ville begære virksomheden konkurs, såfremt der ikke blev betalt 1.191.939,32 kr. senest den 6. august 2019. Sagsøgers kæreste, IA, har været ansat som jurist i G2-virksomhed.

IA er i CVR registreret som fuldt ansvarlig for enkeltmandsvirksomheden Selskabet G1.1-virksomhed, som indtil 20. februar 2018 hed G1-virksomhed. Selskabet ophørte den 20. maj 2018.

G2-virksomhed under konkurs er ifølge CVR stiftet af IF. Det fremgår af sagen, at IA har været ansat som juridisk konsulent i virksomheden, og at der også herfra er sket overførsler til A’s konto. Disse overførsler er ikke omfattet af nærværende sag. 

Sagsøger ejede blandt andet i årene 2018-2019 enkeltmandsvirksomheden G3-virksomhed og var i disse år registreret med lønsums- og afgiftsmæssige forhold. 

Af låneaftale af 1. februar 2018 vedr. personalelån mellem G2-virksomhed og IA fremgår blandt andet:

"Fra d. 1/2 2018 til 1/2 2021 stilles der lånefacilitet til rådighed for IA eller ordre på gennemsnitligt op til 1.200.000 d.kr. pr. kalender år. IA bestemmer selv til hvilke konti tilhørende ham eller andre, han ønsker lånet overført

Evt. uudnyttet lånefacilitet kan overføres til eller fra et eller flere kalenderår.

Lånet udløber 1/7 2021 hvorefter lånet skal afdrages med 1 % af dets pålydende hver måned.

Lånet forrentes årligt med den til enhver tid værende referencerente.

Renten indbetales til firmaet hver d. 31/12.

Lånet er et anfordringslån og kan opsiges og krævet indfriet med 7 måneders varsel.

Ved IA’s frivillige fratræden i firmaet kan lånet opsiges og krævet indfriet med 4 måneders varsel

Ved lånets opsigelse og/eller udløb modregner IA’s den af ham i firmaet forbrugte arbejdstid til en løn efter normale takster for juridisk bistand. Grundet den lånefacilitet IA har haft til rådighed aflønnes han dog kun med 4/5 af sit normale tilgodehavende"

Af attest af 30. november 2020 fra praktiserende læge IG fremgår blandet andet: 

"Det attesteres hermed, at A er patient i min klinik, og at jeg er velkendt med hans tidligere og nuværende helbredstilstand.

Det kan attesteres, at A lider af (red.lægejournal.fjernet)."

Af udtalelse af 30. november 2020 professor, overlæge, IH fremgår blandt andet: 

"Jeg har siden 2011 været (red.sygdom.nr.1.fjernet) læge for A.

A fik i 2011 konstateret (red.sygdomsforløb.fjernet)."

Af udskrift af 26. oktober 2020 fra F1-bank’s hjemmeside vedrørende konto X1-bankkonto fremgår, at IA havde en dispositionsfuldmagt over kontoen gældende indtil videre. 

Af udateret mail fra advokat RM fremgår blandt andet: 

"Jeg henviser til din e-mail nedenfor af 13. oktober 2020, hvor du som kurator for IA under konkurs har gjort et krav gældende mod min klient på DKK 1.515.484.

Overførsler til IA

Jeg har ved en gennemgang af kontoudskrifter fra min klients bankkonto i F1-bank konstateret, at der i perioden fra 27. februar 2018 - 24. september 2020 retteligt er foretaget overførsler fra min klients konto til IA (konto X2-bankkonto) med i alt DKK 936.276.

Overførslerne til IA er tidligere opgjort til DKK 729.438, og der er således en difference i min klients favør med DKK 206.838.

Kopi af kontoudskrifter fra min klients bankkonti (hhv. X3-bankkonto og X4-bankkonto) i F1-bank for perioden 27. februar 2018 - 24. september 2020 er vedhæftet.

Omkostninger forbrugt af IA

Som det er dig bekendt er min klient (red.sygdom.nr.2.fjernet), hvorfor hans bankkonti (hhv. X3-bankkonto og X4-bankkonto) i det praktiske har været håndteret af IA. Blandt andet er det alene IA, der har haft fuldmagt til og debetkort til min klients bankkonto (X4-bankkonto), da min klient ikke selv er i stand til at håndtere større beløb ad gangen

Du har i din opgørelse af kravet mod min klient af 7. oktober 2020 medtaget et beløb på DKK 1.278.754, som efter det oplyste skulle være overført fra IA’s bankkonto til min klients bankkonti.

Jeg har med min klient gennemgået kontoudskrifterne for min klients bankkonti for perioden 27. februar 2018 - 24. september 2020 og med gult markeret de omkostninger som IA har forbrugt til eget brug samt til fordel for G2.1-virksomhed, og som derfor er min klient uvedkommende.

Det er ved en sammentælling konstateret, at IA i perioden har forbrugt omkostninger til eget brug med i alt DKK 2.349.188,43. Hertil kommer kontanthævninger fra min klients bankkonto med yderligere DKK 349.670,71, som ligeledes er anvendt af IA til eget brug.

Omkostningerne er efter det oplyste forbrugt af IA på blandt andet flybilletter, hotelophold, billeje, egne dagligdagsindkøb foretaget af enten IA selv eller via hushjælp m.v. Omkostninger som min klient ikke er i stand til at anvende på grund af sit handicap.

Min klient har derfor et krav mod IA under konkurs på DKK 2.698.859,14, hvilket beløb overstiger det beløb, du på vegne af konkursboet har gjort gældende mod min klient, og som min klient kan anvende til modregning mod konkursboets krav.

Min klient er derfor ikke konkursboet noget beløb skyldigt, og der tages samtidig forbehold for at anmelde min klients krav i konkursboet.

Min klient og IA har dog som bekendt i praksis været at anse som samlevende i 13 år, og jeg formoder derfor, at min klient vil anse disse beløb som en dagligdagsgave til IA.

Udeladte beløb

Du har i din opgørelse af tilbageførsler fra min klient til IA under konkurs undladt at medtage følgende overførsler:

•  8. september 2020 overføres DKK 10.000.

•  21. september 2020 overføres DKK 10.000.

•  23. september 2020 overføres DKK 60.000.

Disse beløb skal naturligvis ligeledes fradrages i det opgjorte krav mod min klient.

---***---

Det kan sammenfattende konstateres, at min klient ikke er konkursboet noget beløb skyldigt."

Af konkursbegæring af 11. november 2020 fremgår, at kurator for IA under konkurs anmodede om, at A blev undergivet konkursbehandling. Endvidere fremgår blandt andet følgende: 

"A’s gæld til IA under konkurs udgør pr. 11. november 2020 kr. 7.264.056, jf. nedenfor.

Gælden er opstået ved, at ovennævnte beløb over adskillige transaktioner er overført fra hhv. G3-virksomhed v/IC under konkurs' konto i F2-bank på foranledning af IA og direkte fra IA’s bankkonti i F3-bank, herunder fra IA’s tidligere virksomheds konto i F3-bank, til A’s to konti i F1-bank, nærmere kontonr. X5-bankkonto og kontonr. X1-bankkonto.

Transaktionerne fra ovennævnte konti kan opgøres som følger:

(red.transaktioner.fjernet)

For god ordens skyld bemærkes det, at transaktionerne omhandlende G2-virksomhed vedrører overførsler til IA vedrørende dennes løn mv. fra G2-virksomhed, men som er blevet indsat på A’s konti, og derfor gøres det gældende, at det reelt må udgøre et lån fra IA til A

A har ved e-mail af 23. oktober 2020, der fremlægges som bilag 7, blandt andet gjort gældende, at A har tilbageført samlet kr. 936.276 til IA.

Konkursboet kan, som det fremgår af ovenstående skema konstatere, at der er tilbageført samlet kr. 1.126.448 (kr. 204.100 + 922.348), hvorfor der fuldt ud er taget højde for dette modkrav."

Den 14. januar 2021 indgik IA under konkurs og A et forlig, hvoraf fremgår blandt andet: 

"Rekvirenten har gjort et krav på kr. 3.663.856 gældende mod Skyldner, hvilket krav Skyldner har bestridt. Det er for den mindelige løsning aftalt, at Skyldner til Rekvirenten betaler kr. 300.000 til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.

Skyldner har oplyst, at Skyldner alene ejer en andelslejlighed beliggende Y1-adresse, som ifølge andelsforeningens formand har en værdi pa ca. kr. 1,15 mio., men hvor der er tinglyst pant for kr. 1,3 mio., og at skyldner herudover ikke ejer aktiver udover almindeligt indbo m.v."

Af udtalelse af 22. marts 2023 fra særlig værge, IJ, beskikket for A i sagen G2-virksomhed under konkurs mod A fremgår blandt andet: 

"Indledningsvis kan jeg oplyse at jeg ikke kender A på forhånd og der har ikke været fremsat ønske om udpegning af en specifik værge. Jeg er fast værge ved Familieretshuset og er derfor udpeget tilfældigt.

Jeg har haft anledning til at gøre mig bekendt med sagens dokumenter, og har afholdt en telefonsamtale med Advokat PW samt deltaget i et møde på dennes kontor. Tilstede var også IA. På mødet oplyste jeg om omfanget af værgemålet, og aftalte et hjemmebesøg hos A. Derefter forlod jeg mødet. 

Den 22. marts 2023 kl. 10.00 aflagde jeg hjemmebesøg hos A. Tilstede var også IA. IA forholdt sig passiv under mødet, og bidrog med oplysninger når han blev spurgt.

…

Ad personlige forhold 

A er tydeligt mærket af sin sygdom, og bliver opbragt når han skal fortælle om sin tilstand. Han er ikke i stand til at gengive sit sygdomsforløb i kronologisk form, og virker heller ikke til at have overblik over sin aktuelle sociale sag.

Når jeg stiller konkrete spørgsmål til enten personlige, eller økonomiske forhold, søger A straks kontakt til IA for hjælp. Herefter er det IA der må redegøre for de faktiske forhold. A fremstår helt afhængig af IA i forhold til en lang række faktiske oplysninger.

Adspurgt om A har adgang til netbank oplyses at det har han ikke. Han har SMSsaldo. Han har Mitld og bruger det til at gå på EBoks.

Ad. økonomiske forhold

…

Alle økonomiske oplysninger er afgivet af IA. A virker ikke til at have indsigt i egen økonomi.

Samlet er det min oplevelse at A er tydeligt præget af følgerne af sin alvorlige sygdom fra 2011. Følgerne viser sig bade fysisk, kognitivt og socialt. De fysiske og kognitive følger er beskrevet i sagen. Hertil kan jeg tilføje at A virker socialt isoleret og uden nævneværdig indsigt i egen økonomi og helt afhængig af IA når han skal svare på spørgsmål om sin økonomi. Mest er han optaget af sin sygdom. Det eneste tidspunkt hvor jeg oplever han smiler under mit besøg er da jeg stiller spørgsmål til hans katte og hvor i Y2-land han kommer fra.

A formåede ikke at give en sammenhængende fremstilling af sine forhold, og jeg vil vurdere det som tvivlsomt om A vil kunne bidrage med faktiske oplysninger i sagen."

Københavns Byrets afsagde den 27. april 2023 dom i sagen G2-virksomhed under konkurs mod A. Af dommen er blandt andet følgende gengivet fra IA’s vidneforklaring i retten:

"Vidnet var juridisk konsulent i G2-virksomhed og hjalp til med ledelsesopgaver. De gennemgik kunders dokumenter, skøde og tinglyste skøder mv. og rådgav kunderne. De tog mellem 4.500 kr. og 4.800 kr. med moms for deres ydelser. Typisk var tinglysningsafgiften væsentlig højere end salæret, men det afhænger af ejendommens salgspris, idet der betales 0,6 procent af værdien i tinglysningsafgift.

G2-virksomhed havde ingen storkundeordning. Det kan man ikke få uden personlig hæftelse. G2-virksomhed brugte A’s storkundeordning, der blev oprettet i 2016. Vidnet indberettede tinglysningsafgifterne på A’s storkundeordning. A ved ikke, hvad en skattekonto er, eller hvad et skøde er. Vidnet har først fortalt A, at han brugte A’s skattekonto under denne sag. Vidnet havde ikke regnet med, at det blev et problem. Vidnet indbetalte også beløbene på kontoen. Han indberettede og overførte fra F4-bank’s konto til A’s skattekonto. Pengene gik ind på selskabets konto. Man indberetter, og der kommer en betalingslinje, som skal benyttes. Han indberettede for lidt i tinglysningsafgift for at skabe lidt kredit for ham selv, og han efterindberettede 1.441.404 kr., da G2-virksomhed trådte i likvidation, og han ville ikke bringe A i knibe. Vidnet indgik afdragsordning over 12 måneder med SKAT med det samme. Han har overholdt afdragsaftalen med SKAT. Han betalte via sin løn og lånte penge af sin far. Han betalte gælden for at bringe A ud af hæftelsen over for SKAT, og fordi det var vidnet, der havde brugt pengene. Efterfølgende mente SKAT, at noget skulle reguleres. SKAT mener, at A skal betale skat af de indbetalte tinglysningsafgifter."

Af afgørelse af 26. november 2023 fra Skatteankenævn København og Bornholm fremgår:

"…

Klagepunkt                       Skattestyrelsens  Klagerens         Skatteankenævn#

                                        Afgørelse             opfattelse            København og                                                                                                                                                                                  Bornholms afgørelse

Indkomståret 2018          480.500 kr.           Forældet             1.597.480 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

Af skattepligtig indkomst

Indkomståret 2019          539.868 kr.           Forældet                727.528 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

Af skattepligtig indkomst

Indkomståret 2020            10.000 kr.                    0 kr.                 10.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse Af skattepligtig indkomst.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2018-2020 registreret som indehaver af den selvstændig enkeltmandsvirksomhed G3-virksomhed med CVR.nr. ...11. Virksomheden har været registreret siden 1. januar 2016 og er beliggende på adressen Y1-adresse. Virksomheden er registreret med brancekode 691000 Juridisk Bistand.

Klageren er blevet taget ud af til kontrol i forbindelse med et projekt, som skal undersøge personer, hvor Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger.

Skattestyrelsen modtog den 12. april 2021 kontroloplysninger om, at klageren i perioden 1. januar 2018 til 31. marts 2020 har modtaget beløb fra virksomheden G2.1-virksomhed v/ IE på bankkonto X1-bankkonto.

Skattestyrelsen har konstateret, at indsætningerne udgjorde 480.500 kr. for indkomståret 2018, 539.867 kr. for indkomståret 2019 og 10.000 kr. i indkomståret 2020.

Klageren har bl.a. haft følgende indsætningen på sin private konto X1-bankkonto i indkomståret 2018:

Bankkonto X1-bankkonto

Klageren har bl.a. haft følgende indsætninger i indkomståret 2019

Bankkonto: X1-bankkonto

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af sagen modtaget et lånedokument vedrørende et personalelån mellem G2.1-virksomhed og IA, en udtalelse vedrørende klagerens sundhedsmæssige situation fra IH, professor, overlæge og dr.med. ved Rigshospitalet, et forlig mellem IA’s konkursbo og klageren, en fuldmagt til IA vedrørende klagerens bankkonto X1-bankkonto, en fuldmagt til IA til at agere på klagerens vegne under behandlingen af klagerens sag ved Skattestyrelsen, en konkursbegæring mod klageren, en række kontoudtog, hvor en række indsætninger og hævninger er overstreget og angivet som forbrugt af IA, en lægeerklæring fra klagerens læge IG samt et processkrift i forbindelse med konkursbegæringen mod klageren.

Det fremgår af den fremlagte udtalelse fra Rigshospitalet ved IH, professor, overlæge og dr.med., at klageren i 2011 fik konstateret (red.sygdom.nr.1.fjernet), og i den forbindelse udviklede (red.sygdomsforløb.fjernet). Derudover fremgår det af udtalelsen, at IH ud fra hendes kendskab til klagerens sygdomsforløb vurderer, at det ikke er rimeligt at bede klageren redegøre for økonomiske forhold, og at det skulle grænse til det uetiske at bede klageren vidne i en retssag.

Det fremgår af forliget dateret den 14. januar 2021 mellem IA’s konkurs og klageren, at konkursboet har indleveret konkursbegæring mod klageren. Det fremgår af forliget, at konkursboet har gjort et krav på 3.663.856 kr. gældende mod klageren, som har bestridt kravet. Parterne har aftalt, at klageren betaler 300.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet mellem konkursboet og klageren med betaling på henholdsvis 200.000 kr. senest den 22. januar 2021 kl. 12 og 100.000 kr. til betaling den 15. februar 2021 kl. 12. Det fremgår, at klageren alene ejer en andelslejlighed beliggende Y1-adresse, som ifølge andelsformanden har en værdi på ca. 1.15 mio.kr., men at der er tinglyst pant i ejendommen for 1,3 mio., samt at klageren herudover ejer aktiver udover almindeligt indbo. Såfremt klageren misligholder forliget, anerkender klageren at skylde konkursboet mindst 2.5 mio. kr., samt at betingelserne for afsigelse af konkursdekret i øvrigt er opfyldt, således at Sø- og Handelsretten umiddelbart efter den 15. februar 2021 kan afsige konkursdekret over klageren, idet konkursboet er berettiget til at fremlægge nærværende forlig for Sø- og Handelsretten. Forliget er underskrevet af konkursboet og klageren.

Det fremgår af et fremlagt skærmprint af den 26. oktober 2020 vedrørende en fuldmagt, at IA på dette tidspunkt havde en dispositionsfuldmagt til kontoen X1-bankkonto. Derudover fremgår det af en anden fuldmagt, at IA har fuldmagt til at agere på klagerens vegne overfor Skattestyrelsen.

Kurator i IA’s konkursbo har den 11. november 2020 anmodet om, at klageren undergives konkursbehandling på baggrund af, at klageren angiveligt skulle have en gæld på 7.264.056 kr. til IA. Kravet skulle være opstået, fordi klageren skulle have modtaget adskillige transaktioner overført fra henholdsvis G3-virksomhed v/IC under konkurs og direkte fra IA’s bankkonti. Klageren har i den forbindelse gjort gældende, at han har tilbageført samlet 936.276 kr. til IA. Desuden har klageren anført, at han havde et yderligere tilgodehavende på 2.698,859 kr. hos IA som en følge af, at IA skulle have foretaget transaktioner fra klagerens egen konti, som reelt vedrører IA, og at en overførsel på 247.000 kr. vedrørende et potentielt sommerhuskøb, er ham uvedkommende. Endelig har klageren anført at han har et modkrav på 2.953,000 kr. vedrørende overførsler til IA’s virksomheds bankkonti i perioden primo 2015 til medio 2016.

Det fremgår af de fremsendte kontoudskrifter af klagerens private bankkonti  X5-bankkonto og X1-bankkonto, at der er markeret en række indsætninger/hævninger vedrørende bl.a. flyrejser og hoteller samt overførsler til andre bankkonti.

Det fremgår af den fremlagte udtalelse fra læge IG, at klageren lider af (red.sygdomsforløb.fjernet). Det blev ydermere konkluderet, at der ved testningen 6 år efter (red.sygdom.nr.2.fjernet) ikke var forhåbning om yderligere forbedring. Klageren har overfor IG forklaret, at han pga. ovenstående følger ikke selv har kunnet overskue og håndtere sine økonomiske forhold, til hvilke han har fået hjælp af sin kæreste IA til trods for, at der ikke er udarbejdet attest vedr. økonomisk værge.

Det fremgår af det fremlagte processkrift dateret den 15. december 2020, at klagerens repræsentant i konkurssagen principalt har påstået afvisning, idet sagens faktum ikke egner sig til afgørelse i skifteretten, subsidiært afvisning, idet konkursfordringen ikke besår og mere subsidiært afvisning, idet klageren har modkrav, der overstiger konkursfordringen.

Skattestyrelsen har den 11. oktober 2021 udsendt forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2018, 2019 og 2020 på baggrund af de modtagne kontroloplysninger.

Det fremgik af forslaget den 11. oktober 2021, at klageren havde oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 til 0 kr. Skattestyrelsen havde på baggrund af modtagende kontroloplysninger fundet, at klageren havde modtaget indsætninger, der måtte anses for at være omsætning i klagerens virksomhed, og opgjorde omsætningen ekskl. Moms til henholdsvis 384.400 kr. i indkomståret 2019 og 8.000 kr. i indkomståret 2020 fra virksomheden G2.1-virksomhed.

Skattestyrelsen fandt, at indsætningerne vedrørte skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed G3-virksomhed, da virksomheden G2.1-virksomhed og G3-virksomhed begge beskæftiger sig med rådgivning inden for bolighandel.

Klagerens repræsentant indsendte den 3. november 2021 følgende indsigelser vedrørende forslaget af 11. oktober 2021.

Repræsentanten anførte, at de beløb, som klageren har modtaget fra G3-virksomhed v/IC ikke skulle betragtes som indtægter ved drift af klagerens selvstændige virksomhed. Årsagen hertil var, at klageren havde en nedsat erhvervsevne på grund af en skade.

Repræsentanten anførte, at kurator fra konkursboet efter IA havde anset de beløb, som klageren havde modtaget fra G3-virksomhed v/IC som et lån mellem klageren og IA.

Derudover blev det anført, at der blev indgået et forlig med kurator for IA’s konkursbo, om tilbagebetaling af 300.000 kr. til konkursboet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet med konkursboet.

Det blev ligeledes anført, at klageren i perioden 276. februar 2018 til 9. januar 2020 skulle have tilbageført 204.100 kr. til en konto tilhørende virksomheden G3-virksomhed v/IC .

Derudover anførte klageren, at han og IA havde fælles økonomi og, at de skulle have lavet og betalt alt sammen, ligesom der var givet en fuldmagt til klagerens konti til IA.

Skattestyrelsen har, på baggrund af de indsendte oplysninger, udsendt nyt forslag til afgørelse den 16. november 2021 vedrørende indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Forslaget af 11. oktober 2021 blev samtidig oplyst at være annulleret.

Det fremgår af det nye forslag af 16. november 2021, at Skattestyrelsen har anerkendt, at indsætningerne fra virksomheden G3-virksomhed v/IC ikke skal betragtes som omsætning i klagerens registrerede erhvervsvirksomhed.

Skattestyrelsen fandt, efter en gennemgang af klagerens bankkonti, at klageren har modtaget 480.500 kr. i indkomståret 2018, 539.868 kr. for indkomståret 2019 og 10.000 kr. for indkomståret 2020 fra virksomheden G3-virksomhed v/IC. Skattestyrelsen fandt på den baggrund, at indsætningerne skulle kvalificeres som anden personlig indkomst.

Skattestyrelsen fandt i deres forslag, at klageren ikke havde dokumenteret, at han og IA havde fælles økonomi, og havde forbrugt beløbene i fællesskab. Skattestyrelsen havde lagt vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at de beløb, som klageren har modtaget fra G3-virksomhed v/IC, var overførsler mellem klageren og IA. Derudover fremgår de, at klageren og IA i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 ikke har haft fællesadresse. 

I forslaget har Skattestyrelsen anset klageren for at være omfattet af fristerne i den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, men fandt, at klageren havde handlet minimum groft uagtsomt, hvorfor der kunne ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5.

Skattestyrelsen modtog den 2. december 2021 bemærkninger til forslaget af 16. november 2021.

Klagerens repræsentant anførte, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var forældet, da betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse 1305 af 14. november 2018 ikke er opfyldt, idet klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Derudover har repræsentanten anført, at klageren ikke havde kendskab til de indsætninger, som var indgået på klagerens bankkonti, da klageren udelukkende skulle have haft daglige saldooplysninger til rådighed via sms. Der er i den forbindelse indsendt kopier af fuldmagtsaftaler vedrørende IA’s adgang til klagerens bankkonti.

Klageren indsendte en kopi af IA’s lånedokument vedrørende et personalelån i G2.1-virksomhed. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at indsætningerne på klagerens konti fra G2.1-virksomhed vedrører IA’s personalelån.

Repræsentanten har oplyst, at der i forbindelse med retssagen ved Sø- og Handelsretten blev indgået et forlig med klageren om at tilbagebetale 300.000 kr. til IA’s konkursbo. Det blev oplyst, at denne sag vedrørte de beløb, som klageren har modtaget fra G2.1-virksomhed i 2017, 2018, 2019 og 2020. Det blev desuden oplyst, at virksomheden G2.1-virksomhed ikke ejes af IA.

Skattestyrelsen udsendte afgørelse den 21. december 2021.

Skatteankestyrelsen har ved gennemgang af klagerens kontoudtog fundet yderligere indsætninger på klagerens private bankkonti 4930 X1-bankkonto fra henholdsvis G1-virksomhed v/ IA, G2-virksomhed og G3-virksomhed c/o IC i indkomstårene 2018 og 2019, som ikke ses at være medtaget i Skattestyrelsens afgørelse af 21. december 2021.

Bankkonto: X1-bankkonto

I alt                                                           1.167.580,00             

Det fremgår af klagerens private bankkonto X1-bankkonto, at følgende indsætninger, som Skattestyrelsen har medtaget i deres opgørelse af skattepligtige indsætninger, ikke indgår på kontoen i indkomstårene 2018 og 2019:

Repræsentanten har den 9. november 2023 indsendt et uddrag af i alt 12 posteringer for indkomstårene 2019 og 2020, som er markeret med kontoteksten "fejl retur". Overførslerne er sket til kontonr. X6-bankkonto i F2-bank. Det fremgår ikke af posteringerne, hvem modtagerkontoen tilhører.

Repræsentanten har oplyst, at modtagerkontoen tilhører erhvervskontoen hos G2.1-virksomhed.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 480.500 kr. for indkomståret 2018, 539.868 kr. for indkomståret 2019 og 10.000 for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"…

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse ….

Vedrørende dine bemærkninger til det forslag vi sendte til dig den 16. november 2021

Det er konstateret, at der er overført beløb i indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 til dine bankkonti fra G3-virksomhed v/IC. Ejerskabet af beløbene er derfor overgået til dig.

IA oplyser i dine bemærkninger at beløbene vedrører et personalelån, som han har optaget i G3-virksomhed v/IC. Det oplyses også, at IA har fuldmagt til dine bankkonti på grund af, at du har helbredsproblemer medførende nedsat funktionsevne.

Af de bemærkninger der er indsendt, er der ingen oplysninger, der dokumenterer at de beløb, som du modtager G3-virksomhed v/IC vedrører et personalelån til IA. Af de dokumenterbare posteringstekster vedrørende overførslerne fra G3-virksomhed v/IC til dine bankkonti fremgår det ikke, at overførslerne vedrører et personalelån til IA. Der henvises til vedlagte bilag 1.

IA oplyser, at du ikke har haft kendskab til posteringerne på dine konti, og at du ikke har ydet nogen indsats i G3-virksomhed v/IC.

Det forhold at du mener, at du ikke har haft kendskab til posteringerne på dine konti, gør ikke, at ejerskabet af beløbene ikke er overgået til dig. Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter fx ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller son en uventet erhvervelse. Det må derfor konkluderes, at beløbene forsat skal betragtes som skattepligtig indkomst for dig.

Det forhold at du ikke har oplyst indkomsten på dit oplysningsskema, gør at du skatteretligt, har handlet som minimum groft uagtsomt, hvorfor betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse 1305 af 14. november 2018 anses for opfyldt. Der kan derfor foretages ændringer af dine indkomster i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Samlet set er der ikke i dine bemærkninger fremkommet nye oplysninger, der dokumenterer at du ikke er rette indkomstmodtager af beløbene modtaget fra G3-virksomhed v/IC, hvorfor beskatningen af beløbene i vedlagte bilag 1 fastholdes.

Anden personlig indkomst:

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter ved arbejde som løsmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller son en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Der henvises til statsskattelovens § 4, stk. 1.

I statsskattelovens § 4, stk. 1 er en opremsning af forskellige skattepligtige indkomster. Opremsningen er ikke udtømmende. Skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk værdi.

Indsætningerne på 480.000 kr. i 2018, 539.868 kr. i 2019 og 10.000 i 2020 betragtes som anden personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst i henhold til personskatteloven § 3, stk. 1. Der henvises til Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.A.1.1.

Skatteforvaltningen kan normalt ikke foreslå en ændring af din skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Personer med enkle økonomiske forhold er omfattet af en forkortet frist, der udløber den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Det står i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Vi har indtil nu anset dig for at være omfattet af den korte frist. Vi kan derfor som udgangspunkt ikke ændre din skat for indkomståret 2017, 2018 og 2019.

Den korte frist gælder dog ikke, hvis du mindst groft uagtsomt har handlet sådan, at skatteforvaltningen har opgjort din skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det står i § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi mener, at du har handlet mindst groft uagtsomt, fordi du burde vide, at overskud af selvstændig virksomhed er skattepligtig.

Vi har modtaget de sidste oplysninger den 3. november 2021. Vi har derfor sendt dig et forslag indenfor 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at der ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2019 som følge af forældelse, subsidiært af den konstaterede indtægt skal beskattes hos IA, og mere subsidiært af forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

For indkomståret 2020 er der nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

"….

Det må klart afvises, at SKAT kan tilsidesætte skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 således at SKAT kan ændre A’s indkomst i 2017, 2018 og 2019.

A har intet kendskab til de overførsler, der er foretaget og har udelukkende haft daglig saldooplysning på SMS vedr. hans konto i F1-bank. Alle indsættelser på og mit forbrug fra hans konti X3-bankkonto og X1-bankkonto har A intet som helst kendskab til.

Det er således udelukket, at A skulle have handlet mindst groft uagtsomt.

Til understøttelse af dette vedhæftes de 2 lægeerklæringer, der blev fremlagt i forbindelse med retssagen i Sø og Handelsretten samt kopi af brev fremsendt til SKAT’s advokat LM samt kopi af 2 kontoudtog med markeringer samt kopi af den fuldmagt jeg havde hos F1-bank til A’s konti.

A har absolut ingen som helst viden om disse overførsler og derfor heller ikke kunne selvangive dem til SKAT.

Jeg vedlægger kopi af det af SKAT allerede bekendte lånedokument angående mit Personalelån i G3-virksomhed. Det fremgår klart af 4. linie, at lånet kunne udbetales til mig eller ordre - dvs., jeg valgte for en del af lånets vedkommende at lade det overføre til de nævnte 2 konti X3-bankkonto og X4-bankkonto. I det omfang dette lån skal beskattes skal det ske hos mig - ikke hos A.

Yderligere gøres det gældende, at jeg enten selv har forbrugt de penge der blev indsat på A’s konto eller at de er overført til mig som tilhørende mig.

Jeg vedhæfter LM’s konkursbegæring mod A - i realiteten repræsenterede SKAT samt Processkrift på vegne af A. Medmindre hele Konkurssagen nu skal føres forfra med samtlige bilag, burde dette venligst være tilstrækkelig dokumentation. Ellers må sagen for Retten så A kan få Fri Proces.

Det forkerte ved Skattestyrelsens afgørelser er at SKAT allerede i sagen med mit Konkursbo mod A på vegne af kreditor (i realiteten SKAT/Gældsstyrelsen) der var suverænt største kreditor i mit konkursbo indgik forlig med A om alle disse overførte beløb.

I den sag var der ingen tvivl om hos Gældsstyrelsens/SKAT’s repræsentant når det i sagen blev gjort gældende, at det var lån fra mig til A og at de overførte beløb dermed tilhørte mig.

Advokat LM refererede under Forligsforhandlingerne direkte til hvad Gældsstyrelsen ville acceptere eller ej. Sagen blev forligt på betaling af 300.000 kr. Forliget vedhæftes.

Nu forsøger Skattestyrelsen ad en ny vej at få de samme beløb gjort til skattepligtig indkomst for A i stedet for lån fra mig til ham, som konkurssagen mod A blev forligt på.

Konklusionen er at de omtalte indsættelser vedrører mit personalelån, at A aldrig nogensinde har haft noget at gøre med firmaet G3-virksomhed og derfor heller ikke havde anledning til at modtage penge derfra og heller ikke havde kendskab til at han gjorde det, og at beløbet enten er videreført til mine konti eller forbrugt af mig-alt sammen dokumenteret ved retssagen ved Sø- og Handelsretten, der endte med et forlig på betaling af 300.000 kr. til SKAT som hovedkreditor i mit konkursbo. I parentes bemærket 300.000 kr. som SKAT nu som en konsekvens af sit forslag endda forsøger at beskatte hos A. …."

Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposten i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til afgørelsen refereret i SKM2011.208.HR.

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens private bankkonto

X1-bankkonto i perioden 1. januar 2018 til 31. marts 2020 på henholdsvis 480.500 kr. i indkomståret 2018, 539.868 kr. i indkomståret 2019 og 10.000 kr. i indkomståret 2020. Klageren har ikke oplyst indsætningerne fra henholdsvis G1-virksomhed v/ IA, G2-virksomhed og G3-virksomhed c/o IC til Skattestyrelsen.

Nævnet finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der er undtaget for beskatning, derudover er det tillagt vægt, at klageren hyppigt modtager mellem 1.000 kr. og 49.000 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren ikke er rette skattesubjekt, fordi klageren ikke har haft kendskab til overførslerne, og at pengene skulle være blevet forbrugt af eller overført til IA. Indsætningerne indgår på klagerens private bankkonti, hvorfor det som udgangspunkt må være klageren, som er rette skattesubjekt. Den fremlagte fuldmagt, hvoraf klageren har givet IA en dispositionsfuldmagt, kan ikke udgøre dokumentation for, at indsætningerne på klagerens konto skal indtægtsføres hos IA. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren er indehaver af kontoen og fortsat har haft rådigheden herover.

Idet klageren ikke ses at have været underlagt værgemål eller på anden måde være frataget sin økonomiske dispositionsret i perioden, finder nævnet det ikke godtgjort, at klageren, på trods af at være blevet ramt af (red.sygdom.nr.2.fjernet) i 2011, har været ude af stand til at reagere eller være vidende omkring de mange indsætningerne og deres betydelige størrelse. Den fremlagte udtalelse og lægeerklæring kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat.

Det fremlagte lånedokument mellem G3-virksomhed og IA kan ligeledes ikke føre til et andet resultat. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er videreoverført til IA. Nævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har dokumenteret, at IA er rette adkomsthaver.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren er rette skattesubjekt.

Klagerens repræsentant har subsidiært påstået, at indsætningerne vedrører lån mellem klageren og IA. Der henvises i klagen til, at Gældsstyrelsen/SKAT (nu Skattestyrelsen) skulle have anerkendt, at der var tale om lån fra IA til klageren, og at de overførte beløb rettelig tilhører IA. Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne hidrører fra lån mellem klageren og IA. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår og afdrags- og rentebetalinger.

Nævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der er undtaget for beskatning.

Nævnet har fundet, at klageren har modtaget henholdsvis 1.167.580 kr. i indkomståret 2018 og 191.660 kr. i indkomståret 2019 fra G1-virksomhed v/ IA, G2-virksomhed og G3-virksomhed c/o IC, som ikke er medtaget i Skattestyrelsens afgørelse. Nævnet finder, at disse indsætninger udgør skattepligtig indkomst på lige fod med de af Skattestyrelsen opgjorte indsætninger. Der er ved afgørelsen henset til ovenstående sammenholdt med indsætningernes hyppighed og beløbsstørrelse.

Endvidere ses Skattestyrelsen at have gjort indsætningerne for indkomstårene 2018 og 2019 på klagerens bankkonti forkert, da der er medtaget indsætninger på henholdsvis 50.600 kr. i indkomståret 2018, og 4.000 kr. i indkomståret 2019, som ikke fremgår af klagerens bankkonto.

Nævnet opgør på baggrund af ovenstående indsætningerne på klagerens bankkonto til henholdsvis 1.597.480 kr. i indkomståret 2018, 727.528 kr. i indkomståret 2019 og 10.000 kr. i indkomståret 2020.

Formalitet

Repræsentanten har anført, at der foreligger forældelse vedrørende indkomstårene 2018 og 2019, idet klageren skulle være omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, hvorfor Skattestyrelsen derfor ikke har kunnet gennemføre forhøjelsen af indkomsten.

Nævnet finder, at klageren ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. § 1, stk. 2. Klageren var i de omhandlede indkomstår registreret som indehaver af en erhvervsvirksomhed. Og er derfor omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 16, stk. 1, at Skattestyrelsen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at udsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 udløb således henholdsvis den 1. maj 2022, 1. maj 2023 og 1. maj 2024.

Skattestyrelsen har den 16. november 2021 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020. Varslet blev derfor fremsendt inden fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen har den 21. december 2021 fremsendt endelig afgørelse. Ansættelsen blev derfor fremsendt inden fristen for ordinær genoptagelse.

Nævnet ændrer, på baggrund af ovenstående, Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens skattepligtige indkomst ved anden personlig indkomst ændret til henholdsvis 1.597.480 kr. for indkomståret 2018 og 727.528 kr. i indkomståret 2019. Nævnet stadfæster, på baggrund af ovenstående, Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens skattepligtige indkomst ved anden personlig indkomst i indkomståret 2020.

…"

Københavns Byrets dom af 27. april 2023 i sagen G2-virksomhed under konkurs mod A blev anket, og af Østre Landsrets ankedom af 26. marts 2024 fremgår blandt andet: 

"Forklaringer

A og dennes værge under sagen, advokat IJ, har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han ikke ved, hvad sagen drejer sig om, men det er noget med hans kæreste, IA’s fallit. Han ved ikke, hvad et CVR-nummer er. Han har ikke drevet en virksomhed i Danmark. Han har været tilknyttet jobcentret siden 2013. Han modtager nu invalidepension. En skattekonto kender han ikke noget til. Det er kæresten, der styrer hans økonomi og betaler hans regninger. Han kan selv logge på e-boks, f.eks. når han skal tale med sin læge. G2-virksomhed har han aldrig haft noget med at gøre.

Advokat IJ har forklaret, at han kan vedstå sin erklæring af 22. marts 2023. A forstår næppe, hvad et CVR-nummer er, og har næppe vidst, at han havde et. Sin økonomi har A ikke overblik over. A blev meget overrasket, da han spurgte ind til CVR-nummeret. Han anser det ikke for sandsynligt, at A ville forstå, hvad en storkundeordning er. Han har ikke noget indtryk af, at A har vidst, at hans CVR-nummer blev benyttet som sket. Det er hans indtryk, at A ikke forstår, hvad sagen handler om, ikke engang i hovedtræk. Han har som værge overvejet at indgive politianmeldelse mod IA. Henset til, at der er tale om et midlertidigt værgemål til denne sag, og at A i givet fald ikke ville have nogen til at støtte sig i processen, har han vurderet, at det ikke var i A’s bedste interesse at foretage politianmeldelse. Det må en eventuel fast værge overveje. Der er søgt om et løbende værgemål hos Familieretshuset. Han har bedt om, at han i givet fald ikke selv bliver beskikket som værge. A blev vred, da han oplyste, at han havde indgivet ansøgning om værgemål for ham. Det er ikke et godt udgangspunkt for et samarbejde. Der er ikke taget kontakt til skattemyndighederne for at forsøge at få pengene tilbage.

…

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at indstævnte, der på baggrund af (red.sygdom.nr.2.fjernet) har et meget reduceret kognitivt funktionsniveau, ikke har haft nogen indsigt i de forhold, som sagen vedrører.

Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført herom, at betalingerne på i alt 329.380 kr. af tinglysningsafgifter til skattekontoen også henset til beløbenes størrelse under de foreliggende omstændigheder må anses for ordinære, uanset at IA’s oprettelse og benyttelse af kontoen i indstævntes navn var begrundet i, at G2-virksomhed ikke kunne opnå en storkundeordning uden personlig hæftelse.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at IA kontrollerede og anvendte A’s bankkonto som sin egen, hvilket stemmer overens med hans forklaring for byretten. Overførslerne på i alt 151.465 kr. må derfor i realiteten anses for at være sket til IA, som da også herved reelt rådede over beløbene. Dette er foreneligt med det forhold, at overførslerne, som også byretten har lagt til grund, var omfattet af forliget af 14. januar 2021 om betaling af 300.000 kr. fra A til IA’s konkursbo, som efter det oplyste blev betalt af IA. Under de ovenfor anførte særlige omstændigheder finder landsretten, at A som anført af ham, ikke er rette sagsøgte for det rejste krav.

På baggrund af det anførte tiltræder landsretten, at A er frifundet ved den indankede dom."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af IA.

IA har forklaret, at han har været kæreste med A siden 2007. A blev i 2011 i forlængelse af smitte med (red.sygdom.nr.1.fjernet) ramt af en (red.sygdom.nr.2.fjernet) og er nu fuldstændigt afhængig af vidnet. A går dårligt og skal ofte på toilettet. A kan ikke være med i retten, da han i næste uge skal opereres, så han ikke så ofte skal på toilettet. Derudover føler A, at sagen ikke har noget ham at gøre. A har også været i Østre Landsret og forklaret om de økonomiske forhold mellem A og vidnet, og forstår ikke, at han skal involveres igen. 

Vidnet står for indkøb. De foretager sig ting sammen. 

Vidnet fik den i sagen fremlagte bankfuldmagt, fordi A ikke kan administrere mere end ganske få penge ad gangen. A har en konto, hvor hans revalideringsydelser går ind. Tidligere havde A to andre konti, som A ikke kendte noget til. A har aldrig været inde på sin egen bankkonto. Han har MitID, men han forbinder ikke det, at han kan logge på e-Boks med, at han også kan logge på sin bankkonto. A fik ikke adviseringer om posteringer på den bankkonto, hvis kontonummer ender med X1-bankkonto/X4-bankkonto, og som er den, der indgår i sagen her. A får hver dag en SMS med saldo på sin egen konto. 

Advokat RM, som tidligere repræsenterede A, skrev den fremlagte mail til LM, som var kurator under vidnets konkurs. G2.1-virksomhed, som tidligere hed G2-virksomhed, gik konkurs. Skattestyrelsen var hovedkreditor, og kurator kunne se, at der var overført penge til A’s konto. Kurator valgte at få vidnet erklæret konkurs i stedet for at rette kravet mod andre. Vidnets konkursbo rettede krav mod A, hvilket RM bestred, da vidnet havde brugt pengene. De indgik et forlig, hvorefter A skulle betale 300.000 kr. til vidnet. Der har ikke været spørgsmål til den sag siden forliget. Han regnede med, at der ville komme en forhøjelse af vidnets indkomst, og han er overrasket over, at Skattestyrelsen har rettet kravet mod A og ikke vidnet. 

Vidnet vedstår sin forklaring, som fremgår af Københavns Byrets dom af 27. april 2023. Han er forbavset over, at Skattestyrelsen nu har rettet krav mod A. Han regnede med, at Skattestyrelsen stadig ville anse det for at være vidnets penge. 

A har ingen værge, og hans forældre bor i Y2-land. Vidnet ved ikke, hvem der skulle have udmeldt en værge. Det var oppe at vende under den forrige retssag, men A ønskede ikke en værge. Der står i Østre Landsrets dom, at værgen havde overvejet det, men der er ikke sket noget. 

Vidnet er (red.uddannelse.nr.1.fjernet), har været advokat og har været ansat i (red.arbejdsplads.fjernet)i 10 år. Han har haft eget firma, som arbejdede med bolighandler. 

Da han gik konkurs i 2018 var der stadig et flow af klienter. Han aftalte med IC, som var ansat i G2-virksomhed, at det kunne køres videre i IC’s navn. IC var ikke jurist, men var ansat til at hjælpe vidnet med det praktiske ved bolighandlerne. 

Den fremlagte aftale vedr. personalelån kom i stand, da der var indgivet inkassovarsel mod vidnet. Han havde en betydelig gæld, og han valgte at få et personale lån efter aftale med IC. Der var stor optimisme på boligmarkedet på det tidspunkt. Det gik dog ikke, som de håbede i 2018. I 2019 blev han ramt af en (red.sygdom.nr.3.fjernet), og de fik ikke genereret det overskud, de havde håbet. Personalelånet var ikke skattepligtigt, og måske ville der komme en gældssanering. IC vidste ikke nærmere om lånet. 

Honoraret ved de almindelige bolighandler var kun på 5000 kr., og der var slet ikke nok indtjening i G2-virksomhed til betaling af lånet til ham. De opnåede likviditeten ved kundernes løbende indbetalinger af tinglysningsafgifter til G2-virksomhed. Det fremgår også af Gældsstyrelsens varsel af 23. juli 2019. Det var ikke alle kunder, der ved indbetalinger anførte, hvor meget af indbetalingen der udgjorde honorar, og hvor meget der var tinglysningsafgifter. Lånet blev løbende overført, når der var likviditet til det. 

I den periode modtog A en revalideringsydelse. Han havde tidligere betalt til (red.pension.fjernet), og han fik samlet udbetalt 17.000 eller 18.000 kr. om måneden. 

A ejede G3-virksomhed. Vidnet havde en plan om at videreføre firmaet. Der var imidlertid aldrig indtægter i G3-virksomhed. Det var et sikkerhedsnet, der aldrig blev anvendt. Der var ikke nogen drift i virksomheden, og det var en fejl med nulangivelserne i oplysningerne om moms i Skattestyrelsens kontrol- og udsøgningsblanketter for 2018 og 2019. Alt blev ført tilbage. En sag om den virksomhed er sat i bero og afventer afgørelsen i denne sag. 

Det er rigtigt, at han brugte pengene til eget forbrug, sådan som det fremgår af den fremlagte mail fra advokat RM til kuratoren i vidnets konkursbo. Han brugte pengene på flybilletter, hotelophold og billeje til sig selv. Det er hårdt at være pårørende til en (red.sygdom.nr.2.fjernet)-person, og han skabte sig et frirum for pengene. Han var ikke længe væk ad gangen fra A, som ikke kan noget selv. De har selvfølgelig også lavet ting sammen, og har herunder været på rejser og til middage. Det ville have været tilfældet, uanset hvor pengene havde stået. Hvis A har brug for penge, giver vidnet ham kontanter. A har også via sin mobiltelefon Apple pay, som er tilknyttet A’s betalingskort. Han spærrer As kort, men sørger for, at der er penge til at betale A’s abonnementer. A har også en (red.supermarket.fjernet)-konto, som vidnet betaler til. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

2.     HOVEDANBRINGENDER

Nærværende sag omhandler, hvorvidt Sagsøgeren, A ("A") er rette indkomstmodtager af en række indsætninger på en bankkonto i hans navn, om indsætningerne udgør skattepligtig indkomst, og om betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

2.1 Rette indkomstmodtager

2.1.1  Indledning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a. Ifølge Den juridiske vejledning C.A.1.1 Indkomstbegrebet gælder dette både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter. Det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter ved arbejde eller som en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det følger af statsskattelovens § 5, litra c, at beløb, der hidrører fra optagelsen af lån, ikke henregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst. Transaktioner vedrørende lån er således skatte- frie formuebevægelser.

Det følger af fast praksis, at skattemyndighederne kan forhøje en skatteyders skattepligtige indkomst, hvis skatteyderen har modtaget indtægter af en vis størrelse, som vedkommende ikke selv har opgjort. Som et eksempel herpå henvises til højesteretsdommen SKM 2011.208 H, hvor skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteyders skattepligtige indkomst med 130.000 kr. blev stadfæstet, fordi skatteyderen ikke kunne understøtte sin forklaring om, at beløbet var et lån fra sin far ved forklaringer "tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger." Som det fremgår af dommen, er det afgørende for vurderingen om, hvorvidt beløb skal henføres til en skatteyders skattepligtige indkomst, om vedkommendes forklaring om det modsatte kan understøttes af objektive kendsgerninger.

For yderligere elementer, der skal indgå i skattemyndighedernes egen vurdering af, hvornår der foreligger sådanne objektive omstændigheder, har Retten i Esbjerg i SKM 2018.573 BR påpeget, at der kan lægges vægt på, om skatteyderen har draget fordel af de modtagne beløb, eller om det har været en kortvarig besiddelse.

2.1.2   A’s helbred

Det fastholdes, at A ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne på 2.335.008,00 kr. på sin bankkonto i indkomstårene 2018, 2019 og 2020, da det er dokumenteret, at beløbene ikke tilkom A.

A fik i 2011 konstateret (red.sygdom.nr.1.fjernet), og udviklede som følge deraf (red.sygdom.nr.2.fjernet) i meget svær grad, der medførte, at han faldt i koma. Efter sin opvågnen fulgte et månedlangt indlæggelsesforløb, hvor A mistede sine motoriske, verbale og kognitive funktioner. A var efterfølgende gennem et længere genoptræningsforløb for (red.sygdom.nr.2.fjernet) på Y3-hospital, men er efterladt med betydelige varige mén efter (red.sygdom.nr.2.fjernet) i form af bl.a. reduceret gangfunktion og nedsat kognitiv funktion.

Henset til A’s vanskelige helbredsmæssige situation, har han ikke har kunnet håndtere sine økonomiske forhold, hvorfor han har fået hjælp af sin kæreste, IA. Som led heri har A givet IA sit nøglekort til sit NemID og en dispositionsfuldmagt til hans bankkonto X1-bankkonto i F1-bank, jf. bilag 2. IA og hans kæreste havde fælles økonomi.

Det er dokumenteret, at IA havde fuld dispositionsret over A’s konto, jf. bilag 2 og dermed kunne foretage transaktioner uden A’s medvirken eller kendskab hertil. Det understøttes i øvrigt af Østre Landsrets dom, hvor Østre Landsret efter bevisførelsen fandt, at IA kontrollerede og anvendte As konto som sin egen, jf. bilag 8, side 3. Der kan derfor ikke være tvivl om, at en dispositionsfuldmagt afgivet af en skatteyder til fordel for en anden person åbner for mulighed for, at vedkommende bruger bankkontoen til beløb for hvilke han er rette indkomstmodtager. Henset til A’s helbredsmæssige situation, er der ingen tvivl om, at han reelt ikke har kunne disponere over beløbene.

I 2017 har A fået udført en grundig (red.sygdomsforløb.fjernet).

Der er i sagen fremlagt objektive erklæringer fra tredjeparter, herunder egen praktiserende læge, jf. bilag 3 og en neuropsykolog og professor, overlæge, dr. med. fra Rigshospitalet, jf. bilag 4. Begge erklæringer beskriver detaljeret A’s helbredsmæssige tilstand, herunder de alvorlige kognitive og funktionelle begrænsninger, som han lider af. Han har ikke kunnet overskue sine økonomiske forhold og ej heller haft den mentale kapacitet til at udføre eller i øvrigt kontrollere de økonomiske dispositioner, der er genstand for denne sag.

A’s praktiserende læge har i forbindelse med sagsbehandlingen for Skattemyndighederne beskrevet A’s helbredsmæssige situation således, jf. bilag 3:

"(red.sygdomsforløb.fjernet)"

A’s mén er i øvrigt beskrevet af professor, dr.med. IH fra Rigshospitalet som følgende, jf. bilag 4:

"(red.mén.fjernet)."

A’s helbredstilstand gør det således helt usandsynligt, at han kunne have haft en aktiv rolle i de dispositioner, der blev foretaget på hans konto. Det må derfor lægges til grund, at han ikke har været ansvarlig herfor eller haft kendskab hertil, hvorfor han ikke er rette indkomstmodtager af de indsætninger, der er tilgået hans konto.

Der er yderligere fremlagt en værgeudtalelse af den 22. marts 2023, jf. bilag 7, hvor daværende beskikkede værge - i forbindelse med byretssagen, jf. bilag F - IJ beskrev følgende, som nu fremhæves af hensyn til sagens alvorlighed:

"Advokat PW har anmodet mig overveje muligheden for at afgive en udtalelse i sagen i min egenskab af værge. Jeg har samtidig noteret mig at hverken retten, eller sagens parter, har fundet det nødvendigt formelt at anmode om en udtalelse fra værgen om A’s forhold. Efter at have mødt A personligt finder jeg det dog rigtigst at afgive en udtalelse." 

IJ beskriver bl.a. følgende vedrørende A’s personlige forhold:

"A er tydeligt mærket af sin sygdom, og bliver opbragt når han skal fortælle om sin tilstand. Han er ikke i stand til at gengive sit sygdomsforløb i kronologisk form, og virker heller ikke til at have overblik over sin aktuelle sociale sag.

Nar jeg stiller konkrete spørgsmål til enten personlige, eller økonomiske forhold, søger A straks kontakt til IA for hjælp. Herefter er det IA der må redegøre for de faktiske forhold. A fremstår helt afhængig af IA i forhold til en lang række faktiske oplysninger." 

Og vedrørende A’s økonomiske forhold:

"Alle økonomiske oplysninger er afgivet af IA. A virker ikke til at have indsigt i egen økonomi.

Samlet er det min oplevelse at A er tydeligt præget af følgerne af sin alvorlige sygdom fra 2011. Følgerne viser sig både fysisk, kognitivt og socialt. De fysiske og kognitive følger er beskrevet i sagen. Hertil kan jeg tilføje at A virker socialt isoleret og uden nævneværdig indsigt i egen økonomi og helt afhængig af IA når han skal svare på spørgsmål om sin økonomi. Mest er han optaget af sin sygdom. Det eneste tidspunkt hvor jeg oplever han smiler under mit besøg er da jeg stiller spørgsmål til hans katte og hvor i Y2-land han kommer fra.

A formåede ikke at give en sammenhængende fremstilling af sine forhold, og jeg vil vurdere det som tvivlsomt om A vil kunne bidrage med faktiske oplysninger i sagen." 

Udtalelsen fra IJ beskriver detaljeret, hvordan A var, og hvilke begrænsninger, han led under. A var og er fortsat afhængig af sin kæreste IA, hvorfor A i god tro faktisk har overladt det fulde ansvar for sin økonomi til IA.

Skatteministeriet fremhæver i duplikken, jf. bilag 7, side 1, afsnit 7, at hverken Østre Landsret eller sagens parter under daværende sag har fundet det nødvendigt formelt at anmode om en udtalelse fra værgen om A’s forhold og anfører i den forbindelse, at det støtter, at denne udtalelse ikke må have været nødvendig for at A kunne varetage sine interesser.

Dette kan dog ikke lægges til grund, da man ikke på dette tidspunkt i den daværende sag havde foretaget fuld bevisførelse og udtalelsen, jf. bilag 7, i øvrigt allerede var fremlagt under byrets- sagen. Udtalelsen har derimod tungtvejende betydning for nærværende sag, da dette er endnu en upartisk tredjepart, der helt objektivt bekræfter, at han efter at have mødt A personligt er enig i de lægefaglige erklæringer, jf. bilag 3 og 4, der beskriver A’s begrænsninger. IJ fandt det således "rigtigst" at afgive en udtalelse, jf. ovenfor, og gjorde dette af egen drift.

---oo0oo---

Østre Landsret stadfæstede den 26. marts 2024 byrettens afgørelse vedrørende et udestående mellem G2-virksomhed under konkurs og A, jf. bilag 8.

Det skal herunder fremhæves, at A afgav forklaring for landsretten, jf. bilag 8, s. 2. hvor A forklarede følgende:

"A har forklaret, at han ikke ved, hvad sagen drejer sig om, men det er noget med hans kæreste, IA’s fallit. Han ved ikke, hvad et CVR-nummer er. Han har ikke drevet en virksomhed i Danmark. Han har været tilknyttet jobcentret siden 2013. Han modtager nu invalidepension. En skattekonto kender han ikke noget til. Det er kæresten, der styrer hans økonomi og betaler hans regninger. Han kan selv logge på e-boks, f.eks. når han skal tale med sin læge. G2-virksomhed har han aldrig haft noget med at gøre."

På baggrund heraf fandt Østre Landsret det bevist - under selvsamme bevisførelse, som fremlægges for Københavns Byret i nærværende sag - at IA kontrollerede og anvendte A’s bankkonto som sin egen. Østre Landsret skrev, som også tidligere fremhævet, følgende i sin begrundelse og resultat:

"Efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at indstævnte, der på baggrund af en svær (red.sygdom.nr.2.fjernet) har et meget reduceret kognitivt funktionsniveau, ikke har haft nogen indsigt i de forhold, som sagen vedrører.

Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført herom, at betalingerne på i alt 325.380 kr. af tinglysningsafgifter til skattekontoen også henset til beløbenes størrelse under de foreliggende omstændigheder må anses for ordinære, uanset at IA’s oprettelse og benyttelse af kontoen i indstævntes navn var begrundet i, at G2-virksomhed ikke kunne opnå en storkundeordning uden personlig hæftelse.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at IA kontrollerede og anvendte A’s bankkonto som sin egen, hvilket stemmer overens med hans forklaring for byretten. Overførslerne på i alt 151.465 kr. må derfor i realiteten anses for at være sket til IA, som da også herved reelt rådede over beløbene. Dette er foreneligt med det forhold, at overførslerne, som også byretten har lagt til grund, var omfattet af forliget af 14. januar 2021 om betaling af 300.000 kr. fra A til IA’s konkursbo, som efter det oplyste blev betalt af IA. Under de ovenfor anførte særlige omstændigheder finder landsretten, at A som anført af ham, ikke er rette sagsøgte for det rejste krav."

På baggrund heraf må det lægges til grund, at IA benyttede A’s konto som sin egen. IA havde fuldmagt til A’s konto, jf. bilag 2, og A kendte ikke til og kontrollerede ikke de transaktioner, der fandt sted på hans konto, da han ikke var i stand hertil, jf. bilag 3, 4 og 7.

---oo0oo---

Skatteministeriet fremhæver på baggrund af Østre Landsrets dom, jf. bilag 8 og den fremlagte værgeudtalelse, jf. bilag 7, at A aldrig er blevet underlagt et fast værgemål. Dette er korrekt. Det skyldes imidlertid, at As kæreste IA varetager alle A’s forhold, hvorfor det ikke har været nødvendigt med et fast værgemål, jf. værgemålslovens § 5.

Skatteministeriet anfører, at A som registreret ejer af sine bankkonti er ansvarlig for den aktivitet, der har været på hans bankkonti, når han ikke har været underlagt værgemål, jf. svarskriftet, s. 8 nederst. Dette er en misvisende - eller misforstået - udlægning af, hvad skattemyndighedernes vurdering af rette skattesubjekt indebærer.

Som redegjort for i stævningen er det afgørende for vurderingen om, hvorvidt beløb skal henføres til en skatteyders skattepligtige indkomst, om vedkommendes forklaring om det modsatte kan understøttes af objektive kendsgerninger, jf. SKM 2011.208 H.

Det følger derudover af værgemålslovens § 5, at der kan iværksættes værgemål for den, der blandt andet på grund af alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Der er normalt kun brug for et værgemål, når man ikke på anden måde kan få den nødvendige hjælp. I nærværende sag har der ikke været et åbenlyst behov for at fratage A sin økonomiske råderet, da han har fået hjælp af sin kæreste i dagligdagen.

---oo0oo---

Skatteministeriet har for retten fremlagt dommen fra Københavns Byret afsagt den 27. april 2023, jf. Bilag F - der senere blev anket til Østre Landsret, jf. bilag 8 - med henvisning til at A anvender MitID, og at A får SMS advisering om saldoen på hans konto i F1-bank.

Det er alene indsætninger på A’s bankkonto med kontonr. X1-bankkonto, der har dannet grundlag for Skattestyrelsens - og senere Skatteankenævnets - forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst.

Som forklaret under sagens forberedelse hos skattemyndighederne har A tre bankkonti i F1-bank registreret i sit navn. Han er alene bekendt med sin forbrugskonto med kontonr. X7-bankkonto. A har dermed intet kendskab til de øvrige bankkonti med kontonr. X3-bankkonto og X4-bankkonto. A har alene haft SMS-adviseringer vedr. sin forbrugskonto.

Skatteministeriet fremhæver også i sin duplik bilag G, der udgør et forlig af 14. januar 2021 mellem konkursboet "IA under konkurs" og A, med bemærkning om, at A, henset til sin underskrift på forliget, skulle være i stand til at disponere på egne vegne. Dette kan imidlertid ikke lægges til grund, da A, som det allerede er udførligt beskrevet og dokumenteret, jf. bilag 3, 4 og 7, var og er dybt afhængig af sin kæreste IA.

Da dokumentet skulle underskrives, bad IA således blot A om at underskrive dokumentet, hvorefter A underskrev dokumentet uden yderligere kendskab til konsekvenserne heraf. A’s underskrift på forliget er derfor ikke et udtryk for, at A er i stand til at disponere på egne vegne - hvilket også er tilfældet, såfremt A skal bruge MitID.

Det skal i den forbindelse også fremhæves, at A under konkurssagen var repræsenteret af advokat RM fra det daværende R1-advokathus. Af indledende korrespondance mellem RM og kurator LM for konkursboet "IA under konkurs" fremgår det, hvordan indsætningerne på A’s konto i perioden 2018-2020 blev forbrugt, jf. bilag 11.

Af bilag 11, s. 1 fremgår det, at indsætningerne ikke tilkom A og blev forbrugt som følger:

"Jeg har med min klient gennemgået kontoudskrifterne for min klients bankkonti for perioden 27. februar 2018 - 24. september 2020 og med gult markeret de omkostninger som IA har forbrugt til eget brug samt til fordel for G2.1-virksomhed, og som derfor er min klient uvedkommende.

Det er ved en sammentælling konstateret, at IA i perioden har forbrugt omkostninger til eget brug med i alt DKK 2.345.188,43. Hertil kommer kontanthævninger fra min klients bankkonto med yderligere DKK 345.670,71, som ligeledes er anvendt af IA til eget brug.

Omkostningerne er efter det oplyste forbrugt af IA på blandt andet flybilletter, hotelophold, billeje, egne dagligdagsindkøb foretaget af enten IA selv eller via hushjælp m.v. Omkostninger som min klient ikke er i stand til at anvende på grund af sit handicap."

Som bilag 10 fremlægges konkursbegæringen - den der ligesom korrespondancen ovenfor lå forud for forliget i bilag G - mod A fra kurator LM på vegne af "IA under konkurs" af 11. november 2020.

Konkursbegæringen blev indgivet med påstand om, at de beløb, A havde modtaget i samme periode, som denne retssag omhandler, skulle tilbagebetales til IA’s konkursbo, da pengene ifølge kurator tilhørte IA. Kurator skrev bl.a. følgende:

"For god ordens skyld bemærkes det, at transaktionerne omhandlende G2-virksomhed vedrører overførsler til IA vedrørende dennes løn mv. fra G2-virksomhed, men som er blevet indsat på A’s konti, og derfor gøres det gældende, at det reelt må udgøre et lån fra IA til A."

Kurator var således også af den opfattelse, at indsætningerne vedrørte midler, der udelukkende tilhørte IA, men blot var overført til A. Det dokumenterer og understøtter således blot, at A ikke var rette indkomstmodtager.

---oo0oo---

På baggrund af ovenstående og den samlede dokumentation i sagen fastholdes det, at A ikke er rette indkomstmodtager af de omtvistede beløb på 2.335.008,00 kr., der blev indsat på hans bankkonto i indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Det er ved de fremlagte bilag og erklæringer fra uafhængige tredjeparter dokumenteret, at A hverken havde kendskab til eller kontrol over de økonomiske dispositioner, der blev foretaget på hans konto samt, at han ikke kan holdes ansvarlig herfor.

På grundlag af de erklæringer, der er fremlagt i sagen som helt objektivt understøtter, at A er syg og dermed ikke kan redegøre fyldestgørende for sine egne økonomiske forhold, synes det endvidere uetisk, at Skatteministeriet fortsat forsøger at inddrive dette krav hos A.

2.2 Skattepligtig indkomst

Det fastholdes, at de skattepligtige indsætninger ikke udgør skattepligtig indkomst, men udgør et lån i henhold til en låneaftale mellem IA og G2-virksomhed CVR nr. ...12, jf. bilag 5 og ikke-afregnede tinglysningsafgifter, som skyldes af IC til Skattestyrelsen.

2.2.1  Lån mellem IA og virksomhed

Den 1. februar 2018 indgik IA en låneaftale med G2-virksomhed (CVR nr. ...12) for et personalelån. Af låneaftalen fremgår, jf. bilag 5:

"Fra d. 1/2 2018 til 1/2 2021 stilles der lånefacilitet til rådighed for IA eller ordre på gennemsnitligt op til 1.200.000 d.kr. pr. kalender år. IA bestemmer selv til hvilke konti tilhørende ham eller andre, han ønsker lånet overført"

Personalelånet var motiveret af, at lånet skulle modregnes i senere optjent løn, og at IA i mellemtiden kunne have opnået Gældssanering efter sin første konkurs og dermed kunne undgå lønindeholdelse.

IA har under sagens behandling for skattemyndighederne forklaret, at A hverken har været vidende om IA’s forbrug fra eller indsættelser på A’s konto. A har alene modtaget saldoadviseringer fra F1-bank pr. SMS for hans anden bankkonto. Konkret udtalte IA, jf. bilag 1:

"Konklusionen er at de omtalte indsættelser vedrører mit personalelån, at A aldrig nogensinde har haft noget at gøre med firmaet G2.1-virksomhed og derfor heller ikke havde anledning til at modtage penge derfra og heller ikke havde kendskab til at han gjorde det, og at beløbet enten er videreført til mine konti eller forbrugt af mig - alt sammen dokumenteret ved retssagen ved Sø og Handelsretten, der endte med et forlig på betaling af 300.000 kr. til SKAT som hovedkreditor i mit konkursbo. i parentes bemærket 300.000 kr. som SKAT nu som en konsekvens af sit forslag endda forsøger at beskatte hos A."

På baggrund heraf er der således ikke tale om skattepligtig indkomst, og end ikke skattepligtig indkomst hos A da pengene ikke tilkom A, men blev forbrugt af IA og delvist overført til Ia's konto. jf. bilag 10 og 11.

2.2.2  Ikke-afregnede tinglysningsafgifter

IA er udannet advokat og har siden 1992 beskæftiget sig med bolighandler. IA arbejdede først i sin egen advokatpraksis indtil 2008, hvorefter han deponerede sin bestalling og ændrede virksomheden til rådgivningsvirksomheden G1-virksomhed v/IA. Fra september 2010 indtil virksomhedens ophør i 2018 var virksomheden registreret under navnet G1-virksomhed. Efter 2018 har IA arbejdet som boligrådgiver i blandt andet G3-virksomhed (CVR-nr. ...12). Arbejdet bestod blandt andet i at bistå og indberette tinglysninger på vegne af klienter.

Efter virksomhedens konkurs tog IA ansættelse som juridisk konsulent i G2-virksomhed. Da G2-virksomhed blev lukket ned, fortsatte IA sin virksomhed i A’s navn i en kort periode. Som beskrevet af IA har indsætningerne på A’s konto kun været muliggjort på grund af ikke-afregnede tinglysningsafgifter, som skyldtes til Skattestyrelsen af IC og dermed ikke er skattepligtig indkomst.

---oo0oo---

Skatteministeriet har for retten fremlagt dommen fra Københavns Byret afsagt den 27. april 2023, jf. Bilag F, der senere blev anket til Østre Landsret, jf. bilag 8. Under byretssagen forklarede IA, at selskabet, hvor han arbejdede, ikke havde nogen storkundeordning hos skattemyndighederne, fordi ordningen forudsatte personlig hæftelse. Er storkundekonto anvendes til at anmelde til tinglysning uden at skulle betale tinglysningsafgift med det samme. I stedet indberetter og afregnes afgifter direkte med Skattestyrelsen ligesom moms og andre lignende afgifter. IA havde derfor oprettet en storkundeordning i den virksomhed, han havde oprettet i A’s navn med A’s NemID.

IA udtalte blandt andet følgende som vidne i retten, jf. bilag F, s. 5:

"Vidnet var juridisk konsulent i G2-virksomhed og hjalp til med ledelsesopgaver. De gennemgik kunders dokumenter, skøde og tinglyste skøder mv. og rådgav kunderne. De tog mellem 4.500 kr. og 4.800 kr. med moms for deres ydelser. Typisk var tinglysningsafgiften væsentlig højere end salæret, men det afhænger af ejendommens salgspris, idet der betales 0,6 procent af værdien i tinglysningsafgift. G2-virksomhed havde ingen storkundeordning. Det kan man ikke få uden personlig hæftelse. G2-virksomhed brugte A’s storkundeordning, der blev oprettet i 2017. Vidnet indberettede tinglysningsafgifterne på A’s storkundeordning. A ved ikke, hvad en skattekonto er, eller hvad et skøde er. Vidnet har først fortalt A, at han brugte A’s skattekonto under denne sag. Vidnet havde ikke regnet med, at det blev et problem. Vidnet indbetalte også beløbene på kontoen. Han indberettede og overførte fra F4-banks konto til A’s skattekonto. Pengene gik ind på selskabets konto. Man indberetter, og der kommer en betalingslinje, som skal benyttes. Han indberettede for lidt i tinglysningsafgift for at skabe lidt kredit for ham selv, og han efterindberettede 1.441.404 kr., da G2-virksomhed trådte i likvidation, og han ville ikke bringe A i knibe. Vidnet indgik afdragsordning over 12 måneder med SKAT med det samme. Han har overholdt afdragsaftalen med SKAT. Han betalte via sin løn og lånte penge af sin far. Han betalte gælden for at bringe A ud af hæftelsen over for SKAT, og fordi det var vidnet, der havde brugt pengene. Efterfølgende mente SKAT, at noget skulle reguleres. SKAT mener, at A skal betale skat af de indbetalte tinglysningsafgifter."

Retten frifandt A. Følgende fremgår af rettens begrundelse og resultat, jf. bilag F:

"Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at IA (herefter IA) via G2-virksomhed drev virksomhed med rådgivning inden for bolighandler, herunder tinglysning af skøder, og at han i den forbindelse hos kunderne opkrævede tinglysnings- afgifter, der skulle indbetales til SKAT. G2-virksomhed oprettede ikke selv en storkunde- ordning hos SKAT til brug for indbetaling af tinglysningsafgifterne. IA anvendte i stedet en storkundeordning tilhørende hans kæreste, A’s, personlige firma G3-virksomhed og indbetalte tinglysningsafgifter via den til dette firma hørende skattekonto.

G2-virksomhed akkumulerede løbende en gæld til SKAT, idet IA kun delvist betalte de skyldige tinglysningsafgifter via X8-bankkonto."

Der er således heller ikke her tale om skattepligtig indkomst, der er tilkommet A.

2.3 Betingelser for genoptagelse

2.3.1 Ordinær ansættelsesfrist

I det omfang, at retten skulle finde, at A er rette indkomstmodtager, er restskatterne for indkomstårene 2018 og 2019 forældet.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26 kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i lovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af blandt andet indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Efter bestemmelsens 5. pkt. har Skatteministeren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige. Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, hvoraf det fremgår af § 1, at Skatteforvaltningen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Skattemyndighederne er dermed afskåret fra at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 fra henholdsvis 30. juni 2020 og 30. juni 2022.

Skatteankenævnet vurderede, at A ikke har enkle økonomiske forhold, hvilket er en forudsætning for at være omfattet af to-årsfristen i bekendtgørelsens § 1, fordi han for indkomstårene 2018 og 2019 har været registreret som indehaveren af en virksomhed. Dette er en forkert udlægning af reglerne. I bekendtgørelsen afgrænses enkle økonomiske forhold negativt i bekendtgørelsens § 2. Under overskriften "Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold", har bestemmelsen følgende ordlyd:

"En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

1)         ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

2)         er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller § 3 i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

3)         har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,

4)         har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, eller

5)         har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A."

Under henvisning til nr. 1) vurderer Skatteankenævnet, at A ikke har enkle økonomiske forhold, da det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse (som henvist til i nr. 1) ovenfor), at fysiske personer ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis de for indkomståret forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette er dog ikke absolut, da det straks følger af bekendtgørelsens § 2, at en fysisk person, som driver selvstændig erhvervs- virksomhed, uanset § 1, stk. 2, nr. 1, modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1-5:

"1) Personen er ikke registreret med moms- eller lønsumsafgiftspligtige forhold for indkomståret.

2)         Personens virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.

3)         Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 10.

4)         Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere, som ikke er hævet, jf. virksomhedsskattelovens §§ 22 b og 22 d.

5)         Personen er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet."

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, kan der ikke være tvivl om, at skattemyndighederne er afskåret fra at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2020 efter henholdsvis 30. juni 2020 og 30. juni 2021, da A modtager en årsopgørelse på trods af at være registreret som virksomhedsejer, fordi han ikke opfylder betingelserne gengivet ovenfor.

2.3.2   G3-virksomhed (CVR nr. ...11)

Den 1. januar 2016 bliver G3-virksomhed (CVR nr. ...11) stiftet med A som registreret ejer under branchekode 691000 Juridisk Bistand. Virksomheden blev stiftet af IA uden, at A var klar over det. Virksomheden har aldrig - end ikke i perioden 2018-2020 - været i drift. IA har forklaret, at han stiftede virksomheden, da han frygtede, at hans virksomhed G1-virksomhed (CVR nr. ...13) ville gå konkurs. I så fald ville han kunne fortsætte sit arbejde i den nye virksomhed i A’s navn.

Under sagens behandling hos skattemyndighederne har A ligeledes påstået, at han ikke er rette skattesubjekt, hvorfor beløbene ikke skal henføres til hans skattepligtige indkomst. Skatteankenævnet vurderede - forinden Østre Landsret tog stilling til sagen i deres dom af 26. marts 2025, jf. bilag 8 - at A er rette skattesubjekt med følgende begrundelse, jf. bilag 1 - Skatteankenævnets afgørelse af 26. november 2023, s. 15-16:

"Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens private bankkonto X9-bankkonto i perioden 1. januar 2018 til 31. marts 2020 pa henholdsvis 480.500 kr. i indkomståret 2018, 535.868 kr. i indkomståret 2015 og 10.000 kr. i indkomståret 2020. Klageren har ikke oplyst indsætningerne fra henholdsvis G1-virksomhed v/IA, G2-virksomhed og G3-virksomhed c/o IC til Skattestyrelsen.

Nævnet finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Der er ved afgørelsen lagt vægt pa, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der er undtaget for beskatning, derudover er det tillagt vægt, at klageren hyppigt modtager mellem 1.000 kr. og 45.000 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren ikke er rette skattesubjekt, fordi klageren ikke har haft kendskab til overførslerne, og at pengene skulle være blevet forbrugt af eller overført til IA. Indsætningerne indgår på klagerens private bankkonti, hvorfor det som udgangspunkt må være klageren, som er rette skattesubjekt. Den fremlagte fuldmagt, hvoraf klageren har givet IA en dispositionsfuldmagt, kan ikke udgøre dokumentation for, at indsætningerne på klagerens konto skal indtægtsføres hos IA. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren er indehaver af kontoen og fortsat har haft rådigheden herover.

Idet klageren ikke ses at have været underlagt værgemål eller på anden made være frataget sin økonomiske dispositionsret i perioden, finder nævnet det ikke godtgjort, at klageren, på trods af at være blevet ramt af (red.sygdom.nr.2.fjernet) i 2011, har været ude af stand til at reagere eller være vidende omkring de mange indsætningerne og deres betydelige størrelse. Den fremlagte udtalelse og lægeerklæring kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat.

Det fremlagte lånedokument mellem G2.1-virksomhed og IA kan ligeledes ikke føre til et andet resultat. Der er ved afgørelsen lagt vægt pa, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er videreoverført til IA. Nævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har dokumenteret, at IA er rette adkomsthaver.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren er rette skattesubjekt."

Skatteankenævnets afgørelse - og begrundelse - afviger fra allerede etableret retspraksis, hvor skatteyderens reelle indflydelse på virksomheden skal vurderes. Uden hverken henvisning til praksis eller lovhjemmel fremstår Skatteankenævnets afgørelse alene som et vilkårligt skøn, der også på baggrund af følgende anbringender bør tilsidesættes.

I SKM2019.344.BR skulle retten tage stilling til, om en skatteyder var rette indkomstmodtager af indtægter ved salg af i alt fire hunde, der var solgt gennem en hundekennel, som sagsøgeren var registreret som ejer af. Retten fandt at der påhvilede sagsøgeren en streng bevisbyrde for, at hun ikke skulle anses for rette skattesubjekt - og dermed rette indkomstmodtager. Retten lagde til grund, at sagsøgerens bror havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, herunder at virksomheden blev drevet videre inden for samme branche som tidligere, at dette skete under stort set samme navn, at det skete ved brug af de tidligere anvendte telefonnumre, samt at sagsøgerens bror stadig var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed.

Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår var studerende, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår i stort omfang havde andet fritidsarbejde, samt at sagsøgeren ikke havde modtaget midler fra virksomheden. På baggrund heraf, fandt retten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, og at sagsøgeren derfor havde løftet sin strenge bevisbyrde.

Der skal drages en skarp parallel til nærværende sag, hvor A alene har det formelle ejerskab til en virksomhed - uden at han var bekendt dermed - med juridiske tjenesteydelser som beviseligt anvendtes af hans kæreste, der som jurist og virksomhedsejer havde erfaring med identiske virksomheder. Der kan ikke være tvivl om, at A’s helbredsmæssige situation afskærer ham fra en sådan indflydelse i virksomheden, som forudsættes af skattemyndighederne, for at være rette indkomstmodtager af beløb, der hidrører fra virksomheden - dette henset til de netop forelagte lægeerklæringer, jf. bilag 3-4.

I SKM2010.570.BR skulle retten tage stilling til om et selskab var rette indkomstmodtager af en ikke godkendt overdragelse af en rettighed over et lejemål fra selskabets direktør - hovedanpartshaverens far - til selskabet og udokumenterede indsatte beløb på selskabets bankkonto. Retten fastslog, at selskabet ikke havde dokumenteret, at beløbet ikke var erhvervet af selskabet som skattepligtig indkomst. I sin begrundelse lagde retten vægt på, at der ikke var udarbejdet en fuldmagt eller lignende.

Det er således også i strid med gældende retspraksis, at Skatteankenævnet anfører, at dispositionsfuldmagten som A har givet til sin kæreste, ikke kan udgøre dokumentation for, at indsætningerne på A’s konto ikke skal henføres til hans skattepligtige indkomst. Hertil kommer, at Skatteankenævnet ikke har taget højde for A’s helbredsmæssige situation som redegjort for i afsnit 2.1.2.

I SKM2013.537.ØLR vurderede Landsretten, at en skatteyder ikke var rette indkomstmodtager af betalinger af en række fakturaer udstedt til en vognmandsforretning for i alt ca. 2,2 mio., der blev indbetalt til hans private bankkonto. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvor retten under henvisning til skatteyderens forklaring vurderede, at det var skatteyderens søn, der havde drevet virksomheden med den konsekvens, at skatteyderen ikke skulle beskattes af indkomsten derfra. Landsretten henviste til, at skatteyderens forklaring ikke kunne stå alene som dokumentation, men henset til, at der på fakturaerne var anført en adresse delt af skatteyderen og sønnen samt at sønnens telefonnummer og e-mailadresse var anført på fakturaerne var skatteyderens påstand tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

I nærværende sag kan der ikke være tvivl om, at A, der forud for sit sygdomsforløb, arbejdede som (red.profession.nr.1.fjernet), ikke har kunne drive en virksomhed med juridiske tjenesteydelser. Derimod har hans kæreste, der er uddannet jurist, som har drevet lignende virksomheder forud for stiftelsen af G3-virksomhed haft de nødvendige kompetencer. Henset til A’s helbredsmæssige forhold har han ikke drevet nogen virksomhed overhovedet. A har - modsat IA - intet forhold til virksomheden, der har foretaget indsætninger på bankkontoen i hans navn.

Der kan således ikke være tvivl om, at A’s faktiske/reelle rolle i virksomheden er afgørende for, om han har oppebåret beløb, der skal henføres til hans personlige indkomst som skattepligtige indtægter. Under henvisning til den relevante praksis, jf. i særdeleshed SKM 2019.344 BR og SKM 2013.537 ØLR, som gengivet ovenfor, der netop vedrører kvalificeringen af rette indkomstmodtager, kan A ikke betragtes som rette indkomstmodtager.

På baggrund af ovenstående bestrider A, at han skulle have haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse i G3-virksomhed.

2.3.3   Ekstraordinær ansættelsesfrist

Det bestrides, at A skulle have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indsætningerne på sin konto for de omhandlede indkomstår.

Skatteministeriet henviser til dommen SKM2024.256.BR og anfører, at det som udgangspunkt ikke fritager en skatteyder fra sin skattepligt, såfremt vedkommende har (red.sygdom.nr.2.fjernet) eller andre sygdomme. Skatteministeriet har fremhævet et afsnit i dommen, hvor der lægges vægt på, at skatteyderen i den konkrete sag havde været opmærksom på sine udfordringer og behov for hjælp, men ikke havde fulgt op herpå.

Dommen er på baggrund heraf usammenlignelig med nærværende sag, idet A netop modtog og fortsat modtager hjælp på grund af hans helbred, som beskrevet i afsnit 2.1.2. Han har fået hjælp af sin kæreste IA, hvilket han har stolet på har været god og ordentlig hjælp.

A har således gjort alt hvad han kunne og burde gøre for at drage omsorg for sin økonomi, jf. påstandsdokumentets afsnit 2.1.2 om A’s helbred og A’s meget reducerede kognitive funktionsniveau, hvorfor han ikke har handlet groft uagtsomt.#

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.     ANBRINGENDER

Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje A’s skattepligtige indkomst med 1.597.480 kr. for indkomståret 2018, 727.528 kr. for indkomståret 2019 og 10.000 kr. for indkomståret 2020.

Skattemyndighedernes forhøjelse skyldes, at der hen over indkomstårene blev indsat en række beløb (svarende til de beløbsmæssige forhøjelser af hans indkomst) på hans konto.

3.1 Den retlige ramme - indsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler en skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 for indkomståret 2018 og den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, for indkomståret 2019 og 2020.

Har en skattepligtig løbende haft indsætninger på sin bankkonto af en vis størrelse eller af en vis hyppighed, som ikke er selvangivet, påhviler det den pågældende at bevise, at de i sagen omhandlede beløb stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige pengemidler, jf. eksempelvis UfR2009.163.HR, SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM 2013.389.ØLR.

Efter helt fast retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR2009.476/2H, UfR2011.1599.HR, SKM2011.493.ØLR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR, og skatteyderens forklaringer kan således ikke stå alene. Det er skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra kilder, der ikke er skattepligtige, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H.

3.2 Indsætningerne udgør skattepligtig indkomst

A har gjort gældende, at alle indsætningerne, som er overført til hans bankkonto, enten er et lån mellem IA og Skøde og G2-virksomhed (CVR nr. ...12) eller ikke-afregnede tinglysningsafgifter, som IC skylder til Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er tale om skattepligtig indkomst (processkrift 1, side 5, 3. sidste afsnit).

Dette er udokumenteret og bestrides i sin helhed.

A har fremlagt en låneaftale mellem IA og G3-virksomhed v/IC (bilag 5), hvoraf det fremgår, at IA blev ydet et personalelån.

Et lånedokument godtgør efter fast retspraksis ikke i sig selv, at der reelt har været tale om et låneforhold. Hvis gældsbrevet er oprettet på usædvanlige lånevilkår, eller hvis det påståede gældsforhold er etableret mellem interesseforbundne eller nærtstående parter, svækkes lånedokuments troværdighed, og af denne grund skærpes bevisbyrden for, at der eksisterer et reelt gældsforhold, jf. f.eks. UfR 2007.1049 H, UfR 2011.1599 H, SKM.2011.97HR og fra nyere praksis SKM2021.162.ØLR og SKM2020.457.ØLR.

A har oplyst, at IA var den reelle leder af G3-virksomhed og endvidere havde adgang til virksomhedens bankkonto (stævning, side 2, 4. afsnit). Der er således reelt tale om, at IA ydede et lån til sig selv, hvis man skulle følge A’s synspunkt. Lånedokumentets indhold i sig selv fremstår usædvanligt, da der ikke er aftalt en fast lånegrænse ud over de maksimale 1.200.000 kr. om året. Hertil kommer også, at pengene ikke tilgik IA, men derimod A. Der er ingen oplysninger i sagen, som peger på, at pengene er videreformidlet - endsige forbrugt - af IA.

A har heller ikke fremlagt beviser, der godtgør påstanden om, at der er tale om et lån - hverken til IA eller til sig selv. Der er således ikke fremlagt hverken dokumentation for påbegyndt tilbagebetaling i overensstemmelse med aftalen, et regnskab over hvor meget IA løbende har modtaget som lån eller lignende, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt henset til, at det påståede lån ikke er givet med et fast beløb. Dertil kommer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indsætningerne på A’s konto størrelse og det påståede lån.

Der er således ingen objektive kendsgerninger, der understøtter, at der er tale om et lån.

Dertil kommer, at ikke alle indbetalingerne på A’s konto stammer fra G2-virksomhed (CVR nr. ...12), men også fra de andre virksomheder, som er angivet i bilag G (bilag 1, side 15, 3. sidste afsnit). Pengestrømmen er således i strid med A’s forklaring om, at der er tale om et lån fra G2-virksomhed. Der er altså indsætninger af betydelig størrelse, som A end ikke har forholdt sig til i nærværende sag. At A ikke har forholdt sig til disse andre indsætninger viser klart, at der er tale om skattepligtig indkomst, som ikke kan forklares på anden vis.

At der ikke er ført bevis for, at beløbene ikke skulle være skattepligtige for A, kommer også til udtryk ved, at han samtidigt gør gældende, at indsætningerne (ud over at udgøre lån) stammer fra ikke-afregnede tinglysningsafgifter, som skyldes af IC til Skattestyrelsen (processkrift 1, side 5, 3. sidste afsnit). A har imidlertid ikke ulejliget sig med at oplyse, hvad der ifølge ham udgør lån, og hvad der udgør ikke-afregnede tinglysningsafgifter eller i øvrigt fremlagt dokumentation, som understøtter synspunktet. Det er derfor helt uvist, hvad A mener udgør lån, og hvad der relaterer sig til tinglysningsafgifterne.

Der er således intet fremlagt, som understøtter det påståede, og det er derfor ikke dokumenteret, at der er tale om allerede beskattede midler eller midler, der er fritaget fra beskatning.

Der er således tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som A er skattepligtig af, jf. straks nedenfor.

3.3 A er rette skattesubjekt

Skatteministeriet gør som sagt gældende, at A er det rette skattesubjekt af de 2.335.008 kr., som i 2018, 2019 og 2020 blev indsat på hans bankkonto, som er skattepligtig indkomst, jf. afsnit 3.2 ovenfor.

De omtvistede beløb er ubestridt overført til A’s konto, hvorfor han naturligt er rette indkomstmodtager. Det er da også ham, som må bevise, at de indtægter, der indgår på hans konto ikke har noget med ham at gøre og er hans skattepligt uvedkommende.

A har gjort gældende, at han ikke er rette skattesubjekt og har bl.a. anført, at indsætningerne i virkeligheden tilkom hans kæreste IA, og at A ikke var i stand til at forstå, hvad der foregik af økonomiske dispositioner på hans egen konto (f.eks. processkrift 1, side 2, 3. afsnit).

At beløbene rettelig tilkom IA er ikke bevist.

For det første, at det er ubestridt, at pengene ikke er videreoverdraget til IA.

For det andet er der ikke fremlagt nogen oplysninger, som i øvrigt tyder på, at pengene faktisk tilkom IA.

Den omstændighed, at IA har haft dispositionsfuldmagt over A’s bankkonto, indebærer selvfølgelig ikke, at ejerskabet af A’s bankkonto og indeståender på denne overgår til IA, smh. stævningen, side 2, 2. afsnit. Dispositionsretten ville alene have gjort det nemmere for IA at have videreoverført beløbene til sig selv, men dette er som nævnt ikke dokumenteret. Det må i øvrigt tillægges vægt, at overførsler fra de relevante selskaber både er overført til IA og A, hvorfor A må anses som rette indkomsthaver af de overførsler, der er indsat på hans konto.

A har ikke været underlagt værgemål og har heller ikke på anden måde været frataget sin økonomiske dispositions- og handleevne i indkomstårene. Det er derfor heller ikke godtgjort, at A har været ude af stand til at reagere eller været uvidende om indsætninger på hans bankkonto i de omhandlede indkomstår.

De to lægeerklæringer (bilag 3 og 4) viser alene, at A var/er funktionsnedsat, men dokumenterer ikke, at A har været ude af stand til at varetage egne økonomiske interesser. Dette understøttes yderligere af, at lægeerklæringerne ikke lægger op til, at A i det daglige burde underlægges økonomisk værgemål.

A har derudover fremlagt et forlig af 14. januar 2021 (bilag 9) mellem ham og IA under konkurs. Af det fremlagte forlig (bilag 9) fremgår, at A skal betale 300.000 kr. til IA under konkurs. Heller ikke kurator har i denne situation ment, at A ikke var i stand til at underskrive forliget på egne vegne.

Det fremlagte forlig (bilag 9) dokumenterer heller ikke, at A ikke var rette indkomstmodtager af indsætningerne på hans bankkonto i indkomstårene 2018 - 2020. Hvad der tidligere er aftalt mellem IA’s konkursbo og A har ikke selvstændig betydning for fastsættelsen af A’s skatteansættelser. Man kan med andre ord ikke aftale sig ud af en skattepligt.

I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at forliget er underskrevet af A. Han har således selv indgået forliget, hvilket netop viser, at han ikke er ude af stand til at disponere på egne vegne.

A har henvist til to domme, som er gengivet i SKM2019.344.BR og SKM2013.537.ØLR, og gjort gældende, at disse domme understøtter, at han ikke er rette skattesubjekt, da han ikke har haft "en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse i G3-virksomhed".

Dommene er usammenlignelige, da de vedrører andre situationer. Dommene viser om noget blot, at der for så vidt angår spørgsmålet om rette indkomstmodtager er tale om en konkret vurdering fra sag til sag.

For det første vedrører nærværende sag en række konkrete indsætninger på A’s konto og ikke opgørelsen af et virksomhedsoverskud, som tilfældene var i SKM2019.344.BR og SKM 2013.537.ØLR. Hvorvidt A har haft "en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse i G3-virksomhed" er derfor nærværende sag uvedkommende.

For det andet var det en afgørende præmis for rettens afgørelse i SKM 2019.344.BR, at den studerende ved fremvisning af kontoudtog kunne dokumentere, at vedkommende ikke havde modtaget midler fra virksomheden, som blot var registreret i den studerendes navn, mens virksomheden reelt blev drevet af den studerendes bror. I nærværende sag er derimod tale om beløb, der regelmæssigt indsættes på A’s private bankkonto uden at blive videreoverført eller anvendt i erhvervsmæssig sammenhæng efterfølgende.

3.3.1  Omstændighederne omkring indsætningerne

A’s gennemgående forklaring er, at indsætningerne retteligt tilkommer hans kæreste IA, som har bedraget A ved at anvende hans konto uden hans viden (f.eks. processkrift 1, side 2, 3. afsnit).

Sådanne forklaringer medfører en skærpet bevisbyrde, jf. SKM2024.593.ØLR, hvor en forklaring om skatteunddragelse og socialt bedrageri medførte en skærpet bevisbyrde.

En skatteyders forklaring om indsætninger skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og SKM2022.105.VLR, og en skatteyders forklaringer kan således ikke stå alene.

A har ikke ført det fornødne sikre bevis for, at han er blevet bedraget af IA. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation, som understøtter forklaringen, der alene er udlagt i processkrifterne uden nogen yderligere dokumentation for det påståede.

Dertil kommer, at A og IA efter det oplyste fortsat er kærester, hvilket skærper A’s bevisbyrde, da der er tale om nærtstående parter, jf. SKM2011.97.HR.

Der ses heller ikke at være foretaget politianmeldelse af IA, på trods af forklaringen om, at indsætningerne bunder i strafbare forhold, og der ses heller ikke at versere erstatningssager om spørgsmålet, hvilket netop understøtter, at A har været indforstået med det passerede.

Dertil kommer, at A ikke var - og fortsat ikke er - underlagt et værgemål, hvilket synes bemærkelsesværdigt henset til det forløb, som beskrives i processkrifterne.

Der er således intet, der understøtter forklaringen om, at IA har snydt A.

Selvom IA i forbindelse med konkurssagen (bilag F og bilag 8) vedkendte sig ansvaret for de omhandlede overførsler, således at A blev frikendt for forholdet, har det ikke nogen betydning for den skatteretlige kvalifikation af overførslerne i nærværende sag. Det bestrides således ikke, at IA har forestået overførslerne og været ansvarlig herfor. Det ændrer imidlertid ikke på, at pengene er overført til A, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at han var ude af stand til at reagere på forholdet, eller at pengene i øvrigt aldrig indgik i hans økonomi.

A er derfor rette indkomstmodtager af de omtvistede indsætninger på i alt 2.335.008 kr., der er indsat på hans konto i indkomstårene 2018, 2019 og 2020.

3.4 Den retlige ramme - genoptagelse

Det påhviler skatteyderen selv at oplyse skattemyndighederne om sine indtægter, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 for indkomståret 2018 og den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, for indkomstårene 2019 og 2020.

Skattemyndighederne kan træffe afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er oplyst over for myndigheder, bl.a. i tilfælde hvor en skattepligtig har undladt at give de i skattekontrollovens § 2 (og tidligere § 1) nævnte oplysninger, og myndighederne er i sådanne tilfælde berettiget til at foretage ansættelsen skønsmæssigt, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, og eksempelvis UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.

Skattemyndighedernes ordinære frist for skatteansættelse følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 og 2. pkt., hvoraf det fremgår, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Personer med enkle økonomiske forhold er dog omfattet af en kortere frist for skatteansættelse. For personer med enkle økonomiske forhold skal skatteforvaltningen afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., og § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Selvstændigt erhvervsdrivende har som det klare udgangspunkt ikke enkle økonomiske forhold og kan derfor som udgangspunkt ikke omfattes af den korte frist for skatteansættelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold og § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema kan selvstændigt erhvervsdrivende dog undtagelsesvis have enkle økonomiske forhold og omfattes af den korte ansættelsesfrist. Ifølge bestemmelsens stk. 1, nr. 1, forudsættes dog, at personen ikke er registreret med moms- eller lønsumsafgiftspligtige forhold for indkomståret.

Den korte ansættelsesfrist gælder heller ikke, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne mindst groft uagtsomt har handlet sådan, at skatteforvaltningen har opgjort skatten på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. I disse tilfælde har skatteforvaltningen en ekstraordinær ret til skatteansættelse, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, i skatteforvaltningsloven.

Efter fast højesteretspraksis er manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst tilstrækkeligt til, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, jf. eksempelvis UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H. Dette gælder så meget desto mere, når der, som her, er tale om et stort millionbeløb, som ikke er blevet selvangivet.

3.5 Genoptagelse af indkomstårene 2018 og 2019

Skatteministeriet gør gældende, at skattemyndighederne var berettiget til at forhøje A’s indkomst for indkomstårene 2018 og 2019, da A er omfattet af den ordinære gen- optagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Der er ikke tvist om indkomståret 2020.

3.5.1    A havde ikke enkle økonomiske forhold

A havde ikke enkle økonomiske forhold i indkomstårene 2018 og 2019.

A var registreret med moms- og lønsumsafgiftsmæssige forhold i indkomstårene 2018 og 2019. Det følger af skatteforvaltningens kontrol- og udsøgningsblanket for 2018 og 2019 (bilag H, side 3, og bilag I, side 3).

A var derfor ikke omfattet af persongruppen med enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema. A var derfor omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, hvorefter varsel og ansættelse skal ske senest henholdsvis den 1. maj og 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at udsende varsel om ændring af sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 udløb således henholdsvis den 1. maj 2022 og 1. maj 2023, mens fristen for at foretage endelig ansættelse udløb henholdsvis den 1. august 2022 og 1. august 2023.

Da Skattestyrelsen den 16. november 2021 fremsendte forslag til afgørelse vedrørende sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, og den 21. december 2021 fremsendte endelig afgørelse herom, har Skattestyrelsen både varslet og truffet afgørelse om sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at genoptage sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019.

3.5.2    A’s manglende selvangivelse er groft uagtsomt

I tilfælde af, at retten måtte finde, at A havde enkle økonomiske forhold i årene 2018 og 2019 og derfor er omfattet af den korte ansættelsesfrist, handlede A groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine ganske betydelige indtægter, hvorfor han også af denne grund ikke er omfattet af den korte ligningsfrist, ligesom der tillige var hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til at genoptage skatteansættelserne.

Som følge af, at A ikke har selvangivet den betydelige omtvistede indkomst, som han i 2018 og 2019 modtog, har skattemyndighederne foretaget skatteansættelserne på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Da A ikke har været underlagt værgemål, er han som ejer af sin bankkonto ansvarlig for den aktivitet, der har været på hans bankkonto i indkomstårene 2018 og 2019. Det bør i denne forbindelse tillægges vægt, at der er tale om et antal ikke ubetydelige indsætninger, der regelmæssigt er indsat på sagsøgers bankkonto i indkomstårene 2018 og 2019.

Det påhviler A at godtgøre, at han som følge af (red.sygdom.nr.2.fjernet) har været forhindret i at reagere i hele den relevante periode og ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin indkomster, jf. SKM2013.739.ØLR og SKM2022.585.BR.

Dette har A ikke godtgjort. I den forbindelse må det tillægges vægt, at A via Mit-Id har formået at tilgå og læse sin e-Boks, jf, bilag F, side 3, 15. afsnit, hvorfor han på tilsvarende vis må være i stand til at orientere sig om sine økonomiske forhold.

Ifølge retspraksis medfører (red.sygdom.nr.2.fjernet) eller andre sygdomme som udgangspunkt heller ikke, at en skatteyder fritages for sin skattepligt.

Det følger bl.a. af dommen SKM2024.256.BR, hvor en skatteyders skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 blev forhøjet. Skatteyderen var diagnosticeret med en unavngiven sygdom og forklarede, at han derudover var "enormt dårlig til alt, der havde med skat at gøre". Her udtalte retten, at:

"Uanset at A på dette tidspunkt endnu ikke måtte have fået sin diagnose, som først blev oplyst til Skattestyrelsen forud for afgørelsen i juni 2021, var han allerede opmærksom på sine udfordringer og behov for hjælp, uden at han fulgte op på at modtage den påkrævede hjælp enten fra en revisor eller sin (red.familierelation.nr.1.fjernet). A's diagnose med (red.sygdom.nr.1.fjernet) ændrer herefter ikke på vurderingen af, at han har handlet groft uagtsomt."

Efter det oplyste er A vel vidende om sin (red.sygdom.nr.2.fjernet) og de udfordringer, som (red.sygdom.nr.2.fjernet) har medført. A har derfor som i SKM2024.256.BR handlet groft uagtsomt ved i årevis ikke at have draget omsorg for sin økonomi, herunder selvangivet den omtvistede indkomst.

Idet Skatteministeriet gør gældende, at A er rette skattesubjekt, og det ses at være ubestridt, at indsætningerne på i alt 1.597.480 kr. for indkomståret 2018 og 727.528 kr. for indkomståret 2019 var skattepligtig indkomst, foreligger der grov uagtsomhed, når A ikke har selvangivet den indkomst, som han i 2018 og 2019 modtog, jf. også UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Betingelserne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattemyndighederne har forhøjet sagsøgers skattepligtige indkomst med 1.597.480 kr. for indkomståret 2018, 727.528 kr. for indkomståret 2019 og 10.000 kr. for indkomståret 2020 som følge af indsætninger på sagsøgers konto fra G1-virksomhed v/IA, G2-virksomhed og G3-virksomhed c/o IC.

Sagsøger har gjort gældende, at indsætningerne på hans konto ikke tilkommer ham, men IA (herefter "IA").

Efter en samlet vurdering finder retten, at sagsøger ikke har godtgjort, at indsætningerne på kontoen ikke tilkommer sagsøger. 

Retten har herved lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag - og uanset de dokumenterede alvorlige følger af sagsøgers (red.sygdom.nr.2.fjernet) - ikke kan lægges til grund, at sagsøger ikke havde adgang til eller kendskab til indsætningerne på sagsøgers konto, eller at sagsøger ikke drog fordel af beløbene. 

Retten bemærker i den forbindelse, at det på det foreliggende grundlag ikke er godtgjort, at de indsatte penge senere blev overført til eller forbrugt af IA alene. Det ændrer ikke herved, at IA i hvert fald den 20. oktober 2020 havde en dispositionsfuldmagt til sagsøgers konto. Det ændrer heller ikke herved, at landsretten ved dom af 26. marts 2024 lagde til grund, at IA kontrollerede og anvendte A’s bankkonto som sin egen, og at overførsler i 2020 på i alt 151.465 kr. til A’s konto i realiteten måtte anses for at være sket til IA. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagen for landsretten vedrørte overførsler fra et andet selskab i en periode, som kun delvist er sammenfaldende med perioden i nærværende sag, og at landsretten måtte lægge til grund, at overførslerne indgik i et forlig med IA’s konkursbo. Retten bemærker i den forbindelse, at det på det foreliggende grundlag ikke kan lægges til grund, at forliget mellem IA under konkurs og sagsøger omfattede overførslerne i nærværende sag helt eller delvist. Der er således for retten blandt andet ikke fremlagt dokumentation for beløbene omfattet af forliget. 

Retten har yderligere lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at der er tale om et personalelån til IA. Retten må efter IA’s forklaring lægge til grund, at han skulle have indgået aftalen om et personalelån med G2-virksomhed, og at den ansvarlige for virksomheden, IE, som oprindeligt var ansat til at hjælpe IA med praktiske opgaver, var bekendt med, men ikke havde et nærmere kendskab til aftalen. IA’s oplysninger om lånets tilblivelse og den fremlagte låneaftale med usædvanlige betingelser understøttes ikke af objektive oplysninger. Der foreligger således blandt andet hverken oplysninger om, hvilke indsætninger der vedrører udbetaling af lånet, eller oplysninger om tilbagebetaling af lånet.  

På det foreliggende grundlag lægger retten til grund, at sagsøger i blandt andet 2018 og 2019 var indehaver af virksomheden G3-virksomhed, og at han i disse år var registreret med moms- og lønsumsafgiftsmæssige forhold. Retten finder det således ikke godtgjort, at sagsøger uanset de dokumenterede alvorlige følger af sagsøgers (red.sygdom.nr.2.fjernet) ikke var bekendt med virksomheden. Det forhold, at sagsøger muligvis ikke var i stand til selv at udføre de enkelte handlinger i virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat. 

Sagsøger var dermed ikke omfattet af persongruppen med enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Sagsøger var herefter omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, hvorefter varsel og ansættelse skal ske senest henholdsvis den 1. maj og 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 16. november 2021 og traf endelig afgørelse den 21. december 2021. Skattemyndighederne var på den baggrund berettigede til at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst for 2018 og 2019. 

På denne baggrund frifindes Skatteministeriet. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000,00 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 80.000,00 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.