DOM
afsagt den 12. juni 2023
Rettens nr. (red.rettensnr.nr.1.fjernet)
Politiets nr. (red.politietsnr.nr.1.fjernet)
Anklagemyndigheden
mod
T
cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 30. januar 2023.
T er tiltalt for
1.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens nugældende § 82, stk. 1, jf. dagældende § 13, stk. 1,
ved den 17. juni 2015 via TastSelv, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2014 oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed på 134.733 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 134.733 kr., ligesom tiltalte samme dato angav et underskud på renter i udenlandsk virksomhed på 448.174 kr., selvom underskuddet fra udenlandsk virksomhed rettelig udgjorde 310.236 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 211.890,83 kr.
2.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens nugældende § 82, stk. 1, jf. dagældende § 13, stk. 1,
ved den 17. juni 2016 via TastSelv, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2015 oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed på 192.148 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 192.148 kr., ligesom tiltalte samme dato angav et underskud på renter i udenlandsk virksomhed på 432.682 kr., selvom underskuddet fra udenlandsk virksomhed rettelig udgjorde 332.682 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 245.334,58 kr.
3.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens nugældende § 82, stk. 1, jf. dagældende § 13, stk. 1,
ved den 2. juli 2017 via TastSely, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2016 oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed på 151.704 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 151.704 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 152.644,57 kr.
4.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens nugældende § 82, stk. 1, jf. dagældende § 13, stk. 1,
ved den 14. august 2018 via TastSelv, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2017 oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed på 111.327 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 111.327 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 111.972,69 kr.
5.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1,
ved den 28. juni 2019 via TastSely, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2018 oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed på 259.200 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 259.190 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 262.698,47 kr.
6.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1,
ved den 2. juli 2020 via TastSelv, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2019 oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed på 204.501 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 204.500 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 205.814,82 kr.
7.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1,
ved den 28. oktober 2021 via TastSelv, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte angav at han for indkomståret 2020 havde et skattemæssigt resultat fra udenlandsk virksomhed på 0 kr., selvom der rettelig var overskud fra udenlandsk virksomhed på 103.360 kr., ligesom tiltalte samme dato angav et skattemæssigt resultat fra renter i udenlandsk virksomhed på 0 kr., selvom underskuddet fra udenlandsk virksomhed rettelig udgjorde 666.640 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 334.102,02 kr.
Den samlede skatteunddragelse udgør 1.524.457,98 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Der nedlægges endvidere påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, svarende til den samlede skatteunddragelse.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, T var fra omkring 2007 kommanditist i G1-virksomhed. Selskabet ejede en ejendom i Y1-land, som blev udlejet til en lejer, som anvendte ejendommen som plejehjem. T ejede 10.000 ud af i alt 100.000 anparter i selskabet.
T modtog efter udløbet af hvert indkomstår fra selskabets administrator et "skemahæfte" med oplysninger til brug ved udfyldelse af hans selvangivelse. Skemahæftet var udarbejdet af selskabets revisor, som var henholdsvis R1-revision og R2-revision.
Af skemahæftet for indkomståret 2014 fremgik blandt andet, at "Over- / underskud af virksomhed" skulle anføres i selvangivelses felt 296/460. Beløbet for T’s andel var anført som "134.733". Tilsvarende var renteindtægter anført som "-310.236".
T indberettede ved "tast selv" til SKAT for 2014, et underskud af virksomheden på 134.733 kr., og at hans andel af renteudgifterne udgjorde 448.174 kr.
For alle årene frem til og med indkomståret 2019 blev der af T indberettet beløb, der afveg fra de fra revisoren modtagne oplysninger, som det fremgår af de enkelte forhold i tiltalen.
For indkomståret 2020 indberettede T den 28. oktober 2021 kl. 15.27 først de korrekte beløb men ændrede kl. 15.33 både virksomhedens positive resultat og renteindtægter til 0 kr. med bemærkningen "mangler oplysninger".
I et brev af 3. august 2016 fra SKAT til T henledte SKAT opmærksomheden på, at det af revisor oplyste overskud fra 2014 var indberettet af T som et underskud og oplyste, at man ville fremsende et forslag til ændret Skat vedrørende dette forhold. SKAT anmodede samtidig om fremsendelse af en række oplysninger herunder dokumentation for renteudgifter i udenlandsk virksomhed udover dem, der vedrørte selskabet. SKAT rykkede for oplysningerne i breve af 19. september 2016 og 20. december 2016.
I brev af 31. januar 2017 fremsendte SKAT til T forslag til ændring af hans skat for 2014 og 2015, hvor oplysningerne modtaget direkte fra selskabet og ikke de af T indberettede beløb blev lagt til grund.
Forklaringer
Tiltalte, T har forklaret, at han tog en (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i (red.årstal.nr.1.fjernet) eller (red.årstal.nr.2.fjernet). Han specialiseredesig i logistik og supplykæder. Han har primært arbejdet med produktionsstyring og logistik samt konstruktion af bygninger. Han har været CEO i G2-virksomhed og G3-virksomhed. Nu arbejder han i G4-virksomhed med (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet).
Han blev engageret i G1-virksomhed, efter han af en telefonsælger havde fået oplysninger om selskabet. Formålet var, at han ville sikre sin pension. Det var vist i 2007. Han skulle hver måned indskyde et beløb i virksomheden, Det var mellem 5.000 kr. og 12.000 kr., hvorefter han ville få et fradrag. Han kendte ikke løbene til opsparingens størrelse, da det afhang af værdien på salgstidspunktet ved salg af selskabets ejendom. Ejendommen blev udlejet som plejehjem. Den lå i Y1-land.
Han havde vurderet, at et plejehjem ville være en sikker investering, da der altid ville være behov for plejepladser.
Han rådførte sig ikke med andre end de øvrige kommanditister inden investeringen.
Han overvejede ikke de skattemæssige konsekvenser, men prospektet så lovende ud. Han havde nok ikke indsigt i de fulde konsekvenser af at blive kommanditist, han så mere på det forudsatte slutafkast.
Det var først i 2020 eller 2021 han blev opmærksom på, at der kunne være et skattemæssigt issue.
Hans indberetninger til SKAT skete ved "tast selv". Han fik oplysningerne fra kommanditselskabet.
Foreholdt "resultat for regnskabsåret 2014" bilag 5-4 bekræftede tiltalte, at det var de oplysninger, han modtog. Han foretog selv indtastningen. Selskabets regnskaber var komplicerede, og han var forvirret på et højere plan.
Når han indberettede et underskud i stedet for et overskud skete det efter hans bedste evne. Nu kan han godt se, at det ikke var korrekt. Virksomheden var nødlidende og har aldrig akkummuleret nogen værdi. Når nettorenteud-gifterne er indberettet med et for stort beløb, ved han ikke, hvor fra det store beløb er kommet. Der er nogen gange kommet efterfølgende justeringer fra kommanditselskabet. Han antager, at tallene, somkommanditselskabet har oplyst, er korrekte.
Det foregik på samme måde de følgende år.
Det var selskabets administrator, der fremsendte skatteoplysningerne.
Han modtog henvendelser fra SKAT omkring 2016 eller 2017, men de drog ingen konklusioner.
Foreholdt bilag 5-3 brev af 3. august 2016 fra SKAT til tiltalte husker han ikke, om han har set det før. Det samme gælder brevene af 19. september og 20. december 2016.
Hans første kontakt med SKAT om denne sag var omkring 2016/2017. Der var usikkerhed om selskabets skatteoplysninger. Han hæftede sig ikke ved det, da han gik ud fra, at SKAT rettede det, hvis der var fejl. SKAT havde jo alle oplysninger fra selskabet. Denne kontakt mener han ikke var telefonisk.
Da SKAT ændrede hans skatteansættelse for 2014 og 2015 i overensstemmelse med selskabets oplysninger, reagerede han ikke. Det skyldtes, at han havde travlt på arbejdet og ikke havde fokus på sin egen skat. Han hæftede sig ikke ved, hvilke rettelser, der var foretaget.
Når han efterfølgende indberettede med samme type fejl for 2016 overvejede han ikke, om Skats ændringer af hans indberetninger for de foregående år skulle have konsekvenser for hans senere indberetninger.
Det var først 2020/2021, hvor SKAT indkaldte ham til samtaler, han begyndte at overveje, om han skulle kigge på indberetningerne for de foregående år.
Da han lavede de forkerte indberetninger for 2019 og 2020 vidste han ikke, det var forkert. Når han for 2020 opgav opgav 0 for både resultat og renter, var det fordi han mente, det var rigtigt. På det tidspunkt var ejendommen under salg. Han kunne simpelt hen ikke forstå, at selskabet, som var tæt på konkurs, kunne generere et overskud.
Foreholdt bilag 6-5, logning af tiltaltes indberetninger til SKAT den 28. oktober 2021, hvoraf det fremgår, at han for 2020 først indberettede de rigtige tal og 6 minutter efter ændrede til 0, forklarede han, at han må have fået nye oplysninger. Det skyldes måske, at han vidste, at selskabet var nødlidende.
Det var en sælger fra G5-virksomhed, som oprindeligt kontaktede ham. Han begyndte at indbetale månedlige bidrag omkring 2007 eller 2008. Det var lige inden finanskrisen, han skrev under. Hvis finanskrisen var indtrådt, havde han ikke skrevet under. Derefter indbetalte han hver måned frem til afhændelsen af ejendommen i 2021.
Han havde ikke styr på omfanget af de samlede indbetalinger. Indbetalingerne indgik i hans oplysninger til SKAT for de enkelte år.
Der var tale om en galopperende underskudsforretning. Det var derfor, han ikke kunne få det til at passe, at der løbene var overskud.
Han husker ikke de skattemæssige konsekvenser af projektet de år, der ikke er omfattet af denne sag.
Ejendommen blev købt for omkring 60 mio. kr. og blev solgt for 10 mio. kr. Det undrer ham, at han ikke har faet fradrag for dette tab.
Beslutningen om at sælge ejendommen blev truffet af selskabets bestyrelse.
Selskabet, der drev plejehjemmet, gik konkurs. Der var derfor flere år uden lejeindtægter.
Der findes ikke et samlet regnskab over hans drift- og skattemæssige resultat for projektet for hele perioden.
UC har som vidne forklaret, at han er ansat i SKAT. Han var i kontrolenheden, da han behandlede denne sag.
Kontrolenheden udfinder på forskellige måder indberetninger, der ser forkerte ud. På den måde fandt de hos tiltalte nogle overskud, der var angivet som underskud. De havde i forvejen skatteoplysningerne fra selskabet.
SKAT anmodede ved brev af 3. august 2016 tiltalte om yderligere oplysninger. De sendte brevet som fysisk post, og det er ikke registreret returneret. Da der ikke kom svar, sendte de 2 rykkere. Efter den første rykker ringede tiltalte og sagde, at han ikke havde modtaget det første brev. Tiltalte bad derfor om en yderligere frist, som han fik. Det førte dog ikke til, at det ønskede materiale blev sendt ind. Det var derfor, den anden rykker blev sendt. Da der stadig ikke blev indsendt yderligere oplysninger, sendte SKAT et forslag til en indkomstforhøjelse, bilag 5-6. Tiltalte havde også en udlejningsejendom i Danmark. SKAT ændrede ikke de indberettede oplysninger vedrørende denne ejendom.
De følgende år fulgte de op på indberetningerne for at se, om indberetningerne for disse år var bragt i orden.
Der var vedrørende 2014, 2015, 2016 og 2017 ingen yderligere kontakt mellem SKAT og tiltalte. Han har ikke haft med sagen at gøre de følgende år.
Han foretager ikke den strafferetlige vurdering, men kun den rent skattemæssige. Han sendte sagen til ansvarsvurdering for denne periode.
Han har kun set på skatteansættelsen for de enkelte indkomstår og ikke på det samlede forløb. De kigger normalt kun på de år, hvor det er muligt at foretage ordinære ændringer af ansættelserne.
JD har som vidne forklaret, at han er ansat i Skats kontrolgruppe. Han behandlede tiltaltes sag fra indkomstårene 2018 til 2021. For disse år havde de også på forhånd selskabets skatteregnskab.
De kontrollerede tiltaltes indberetninger som opfølgning på de fejl, de havde konstateret de foregående år.
Han har ikke talt med tiltalte i forløbet eller modtaget skriftlige bemærkninger til Skats ændringer af angivelserne.
For udenlandsk indkomst kan man indberette nettobeløb, hvor der for dansk indkomst skal ske opsplitning på driftsresultat før renter og renter.
Han ved ikke, om kommanditselskabet blev opløst efter salget af ejendommen.
SKAT lagde selskabets oplysninger til grund for indkomståret 2020, selv om tiltalte angav 0 h.
SKAT har ikke lavet et totalregnskab over hverken drift eller skat for hele investeringsperioden.
Personlige forhold,
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Det fermgåt af en af Kriminalforsorgen udarbejdet personundersøgelse af 16. marts 2023 blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstj eneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Grundet T’s gode personlige forhold, samt positive indstilling til at samarbejde med Kriminalforsorgen om en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes han egnet til dette.
T skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan bekræfte oplysningerne i personundersøgelsen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Da der ikke er anført noget, der kan føre til et andet resultat, lægger retten til grund, at de oplysninger om driftsresultat og renteindtægter og -udgifter, som selskabets revisor hvert år har fremsendt til brug for kommanditisternes skatteindberetninger er korrekte, selv om de bagvedliggende regnskaber ikke er fremlagt under sagen.
Da der ikke er anført noget til støtte for andet, lægger retten til grund, at T skulle have indberettet de af revisoren oplyste overskud og nettorenteindtægter/-udgifter. T har ikke forklaret, hvorfor han har indberettet andre tal. Retten finder således ikke, at det forhold, at der ikke er fremlagt oplysninger om årene 2007 til 2013 kan føre til, at der er usikkerhed om, om der henstod fradrag, der kunne være bragt i anvendelse i de år, denne sag drejer sig om. Retten finder heller ikke, det har nogen betydning, om selskabet efter de år, denne sag drejer sig om, har solgt ejendommen med et tab, der kunne medføre skattemæssige fradrag for T i de følgende år.
Retten finder, at de opgørelser, der var udarbejdet af selskabets revisor med oplysninger om hver enkelt kommanditists andel i overskud/underskud og renteindtægter/renteudgifter, er så let forståelige, at det ikke kan bero på fejl, at T har indberettet andre tal. Dette bestyrkes af, at T fortsatte med de forkerte indberetninger, efter SKAT i 2016 havde henledt hans opmærksomhed på fejlene.
Retten finder derfor, at T har haft forsæt til at indberette forkerte oplysninger til SKAT, ligesom han har haft viden om, at de forkerte indberetninger, hvis ikke de blev opdaget af SKAT, ville medføre, at han kom til at betale mindre i skat, end han var forpligtet til.
Retten finder derfor, at T er skyldig i tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrol-lovens nugældende § 82, stk. 1, dagældende § 13, stk. 1.
3 måneder af straffen skal afsones nu.
Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Retten har ved fastsættelsen af fængselsstraffens længde lagt vægt på det beløbsmæssige omfang af skatteunddragelsen og på, at gerningsperioden løber over 7 år.
Da tiltalte hidtil er ustraffet, har retten fundet det forsvarligt at gøre en del af fængselsstraffen betinget af samfundstjeneste.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år.
3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længste tid på 1 år og 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.
Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
------------------------------------------------------------------------------------------
Østre Landsret Dom
Afsagt den 4. november 2025 af Østre Landsrets 13. afdeling
(landsdommerne Michael Schaumburg-Müller, Louise Saul og Camilla Mølgaard Meding (kst.) med domsmænd).
4. afd. nr. S-1701-23:
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(cpr.nr. ...11)
(advokat NB, besk.)
Dom afsagt af Retten i Lyngby den 12. juni 2023 er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om frifindelse i forhold 7 og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.
Det er under hovedforhandlingen oplyst, at skattemyndighederne den 1. maj 2025 har genoptaget tiltaltes skatteansættelse for indkomståret 2020, og at tiltalte den 3. november 2025 har modtaget oplysning om et større skattemæssigt tilgodehavende for dette indkomstår baseret på rettelse af oplysninger vedrørende kommanditselskabet. Oplysningerne danner baggrund for anklagemyndighedens frifindelsespåstand i forhold 7.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
De i byretten af vidnerne V1 og V2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han vidst købte anparterne fra kommanditselskabets opstart. Han gik ind i det med et langt sigte, men det viste sig at være en dårlig investering. Han arbejdede meget i perioden, så han gav det ikke meget opmærksomhed med hensyn til regnskaber og skatteindberetninger. De tal, som han indtastede, fik han som forklaret tilsendt af selskabet. Han indtastede tallene efter bedste evne. Tallene gav ikke altid mening for ham. Han så virksomheden som en nødlidende virksomhed. Han har måske heller ikke været dygtig nok til at gennemskue, om der var tale om et negativt eller positivt tal. Således kan han have anført et underskud i stedet for et overskud. Han tog det for givet, at der var tale om et underskud af virksomhed. Der var i perioden en delkommunikation kommanditisterne imellem om, hvad man kunne gøre, fordi det gik så dårligt.
Han kan ikke svare på, hvordan det er gået til, at han i visse år har indtastet et større renteunderskud end det underskudsbeløb, der fremgik af regnskabet. Han må have fået yderligere oplysninger tilsendt fra selskabet.
Han skiftede bolig nogle gange i perioden, og han har ikke modtaget alle henvendelser fra skattemyndighederne. Han var forvirret på et højere plan, og han har ikke oplevet konsistens i henvendelserne. Skattemyndighederne har løbende foretaget ændringer, og senest i går fik han en meddelelse om ændring for skatteåret 2020.
Det fremgår af kommanditselskabets regnskab for 2020, at der var en negativ egenkapital på ca. 23 mio. kr. underskud. Selskabet blev herefter afviklet, og ejendommen i Y1-land blev solgt med et meget stort tab. Kommanditisterne skulle dække en del af underskuddet. Det drejede sig om ca. 500.000 kr., som han måtte betale, og som han ikke har fået fradrag for indtil videre.
Personlige oplysninger
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det har været et meget stort pres for ham med denne sag. Han er blevet erklæret personlig konkurs, og Gældsstyrelsen tilbageholder en væsentlig del af hans indtægt. Hans familie er gået i opløsning, og han bor nu alene.
Han har fortsat sit job hos G1-virksomhed, men det mister han, hvis han bliver dømt i denne sag.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 1-6. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
For så vidt angår forhold 7 vil tiltalte som følge af oplysningerne om den ændrede skatteansættelse for 2020 og efter anklagemyndighedens påstand være at frifinde.
Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, og dagældende § 13, stk. 1.
Straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.
Tillægsbøden nedsættes til 1.190.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddragne beløb. Der er endvidere henset til, at tiltalte er hidtil ustraffet, ligesom der er henset til sagsbehandlingstiden. Det er på den baggrund fundet forsvarligt at gøre fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at T straffes med fængsel i 9 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår,
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 1 år.
Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.190.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.