Sagen vedrører Skattestyrelsens bindende svar på spørgsmål 2 ud af i alt 2 spørgsmål: 

Spørgsmål 2

"Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1 ApS har fradrag for tabet på fordringen ved gældseftergivelsen på kr. 15.376.678,57 overfor H3 ApS, og at H2 ApS har fradrag for tabet på fordringen ved gældseftergivelsen på kr. 15.376.678,57 overfor H3 ApS i henhold til sagsfremstillingen nedenfor?"

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmålet med et "Nej". 

Landsskatteretten stadfæster det bindende svar på dette punkt.

Faktiske oplysninger
Beskrivelse af de faktiske forhold i det bindende svar
Følgende fremgår af afsnittet "Faktiske forhold" i det bindende svar: 

"Følgende er oplyst i forbindelse med anmodning om bindende svar: 

"SAGSFREMSTILLING
Nærværende anmodning om bindende svar vedrører de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med en gældseftergivelse. 

Ejerstruktur
H1 ApS er 100 % ejet af A. H2 ApS er 100 % ejet af B. H1 ApS og H2 ApS ejer H3 ApS med 50 % hver. 

Ejerstrukturen skitseres således som følger: 

[…] 

H1 ApS og H2 ApS har sammen stiftet H3 ApS den 16. maj 2011. De tegnede hver nom. kr. 40.000 anparter ved stiftelsen, hvor den samlede nominelle anpartskapital var kr. 80.000. Der har ikke været ændringer i ejerskabet siden. De har derfor begge været 50 % ejere i hele ejertiden. 

Fordringer mod H3 ApS
H1 ApS og H2 ApS har i dag hver et tilgodehavende hos H3 ApS på kr. 15.676.678,57. 

Tilgodehavenderne i H3 ApS opstod oprindeligt i 2012, hvor H1 ApS og H2 ApS solgte sine anparter i selskabet H4 ApS, CVR-nr. […] til H3 ApS for i alt kr. 28.855.405, dvs. kr. 14.427.702 for hver kapitalejer. Købesummen blev berigtiget ved et anfordringsgældsbrev. Kopi af overdragelsesaftalen i bilag 1 og kopi af gældsbrevene er tidligere fremlagt for Skattestyrelsen - men det har ikke været muligt at fremfinde dem. 

Den 21. december 2012 besluttede H1 ApS og H2 ApS hver at lave en gældseftergivelse på kr. 13.268.351, så de undgik renterne mellem selskaberne. Kopi af gældseftergivelsen fremgår af bilag 2. 

Denne gældseftergivelse bliver dog annulleret i 2015 i forbindelse med, at Skattestyrelsen finder, at gældseftergivelsen var skattepligtig for H3 ApS, da fordringens værdi var kr. 26.138.652, jf. Skattestyrelsens afgørelse i bilag 3. I foråret 2016 benyttede parterne sig af skatteforbeholdet i gældseftergivelsesaftalerne, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2016 i bilag 4. Samtidig med at skatteforbeholdet blev udnyttet, ændrede man gældsbrevets rentevilkår, så renten fremad var 1,25. 

I 2014 sælger H3 ApS alle sine aktier i H4 ApS til en kapitalfond for kr. 74.894.321. Efter salget udlodder H3 ApS 23 mio. kr. til hvert holdingselskab. Det resterende beløb efter udbytteudlodningen udgør kr. 28.894.321. Dette beløb anvendes til en geninvestering i H4 ApS sammen med kapitalfonden. Som bilag 5 vedlægges dokumentation for denne geninvestering. Dette var en del af overdragelsesaftalen med kapitalfonden. 

Denne geninvestering i H4 ApS, er efterfølgende blevet solgt for 616.565 kr. Kopi af cap table med opgørelse af salgssummen er vedlagt som bilag 6. 

Efter salget af disse (geninvesterede) aktier i H4 ApS er egenkapitalen i H3 ApS blevet negativ med kr. -30.750.032, jf. saldobalancen i bilag 7. 

Opretning af negativ egenkapital
H1 ApS og H2 ApS ønsker at sikre, at egenkapitalen i H3 ApS bliver opretholdt, hvorfor de er nødt til at lave en gældseftergivelse overfor H3 ApS. Gældseftergivelsen skal ske med kr. 15.376.678,57 for hver kapitalejer, således at de hver har et tilgodehavende i H3 ApS på kr. 300.000. Herved sikres det, at egenkapitalen i selskabet bliver 0. 

Efter gældseftergivelsen skal restgælden på hver kr. 300.000 indfries, således at der overføres 300.000 kr. til henholdsvis H1 ApS og H2 ApS. 

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører de skattemæssige konsekvenser af denne påtænkte gældseftergivelse. 

Salg af anparter
Da det herefter ikke længere er nødvendigt at drive virksomhed sammen, påtænker spørgerne, at H1 ApS skal købe samtlige H2 ApS’ anparter i H3 ApS til kr. 1, således at H1 ApS bliver eneejer af H3 ApS. 

Ejerstrukturen vil herefter se ud som følger, hvor H3 ApS ingen aktiver eller passiver har:
[…] 

Opgørelse af værdien af fordringen
Den samlede værdi af fordringen mod H3 ApS opgøres for hver af kapitalejerne som følger: 

 

Supplerende faktiske oplysninger om SKATs afgørelse af 31. marts 2016
Selskabets repræsentant har vedlagt klagen kopi af afgørelse af 31. marts 2016 vedrørende H1 ApS. Af denne fremgår bl.a., at SKAT imødekom anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 som følge af effektuering af skatteforbeholdet vedrørende gældseftergivelse af 21. december 2012. Af afgørelsen fremgår bl.a.: 

"På den mellemregningskonto som H3 ApS har fremlagt, hvor gældseftergivelsen ikke er foretaget, anvender selskabet en del af dette udbytte til afdrag på gælden, således at hele gælden bliver udbetalt til aktionærerne den 16/7-14.
…" 

Af korrespondancen forud for SKATs afgørelse af 31. marts 2016 fremgår bl.a. af e-mail af 4. marts 2016 fra repræsentanten til SKAT, at udbytte udloddet den 16. juli 2014 ved udnyttelsen af skatteforbeholdet anvendes delvist til udligning af den resterende gæld til aktionærerne. 

Af SKATs e-mail af 10. marts 2016 til repræsentanten fremgår bl.a.: 

“…
Det viser sig, at det alligevel ikke kan godkendes, at selskabet afdrager gælden ved udbetalingen af udbyttet. 

I forbindelse med oprettelse af sagen og det formelle omkring omgørelse, har jeg rettet henvendelse til SKAT’s interne eksperter vedrørende omgørelse, da genoptagelsessagen også vedrører omgørelse. Her kommer det frem, at én af betingelserne for omgørelse, ikke vil være opfyldt: "Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede virkninger, der er væsentlige". Der henvises til, at udbytteudlodningen er skattefri og afdrag på gæld er skattefri, derfor giver en omkvalificering af udbytte til afdrag på gæld ingen utilsigtede skattemæssige virkninger. 

Der vil kunne søges om omgørelse med indbetalt gebyr vedrørende en mulig ændring af udbytte til afdrag. Det skal dog nævnes, at betingelserne i skatteforvaltningsloven § 29 formentligt ikke kan opfyldes, hvorved omgørelse ikke vil kunne godkendes.
…" 

Supplerende faktiske oplysninger under klagesagsbehandlingen
I forbindelse med klagen og under klagesagsbehandlingen har repræsentanten supplerende bl.a. oplyst følgende: 

"…
Gældseftergivelsen blev gennemført med virkning fra den 30. april 2022 med kr. 15.376.678,57 for hver kapitalejer i overensstemmelse med den aktuelle saldobalance pr. 30. april 2022. 

Selskabet har pr. 1. august 2022 skiftet navn fra H3 ApS til H5 ApS. 

A har pr. 1. august 2022 erhvervet både H2 ApS’ og H1 ApS’ kapitalandele i H5 ApS, således at selskabet nu er 100 % ejet af A. 

Der fremgår kun én adgang til regulering af købesummen i overdragelsesaftalerne, hvilket er i tilfælde af udnyttelse af skatteforbeholdet, jf. § 6.3 henholdsvis § 5.3, hvis Skattemyndighederne måtte anfægte værdiansættelsen. 

Fordringens samlede beløb er for hver af kapitalejerne opgjort som følger:

 

Oprindeligt anfordringslån	14.427.702,00 kr.
Renter 2012	144.278,00 kr.
Afdrag på gældsbrev i 2012	-1.303.629,00 kr.
Renter 2013/14	650.012,00 kr.
Renter 2014/15	556.734,52 kr.
Renter januar 2015 - februar 2016	434.252,93 kr.
Renter februar 2016 til april 2016 (herefter 1,25%)	45.234,68 kr.
Renter 2016/17	186.416,00 kr.
Renter 2017/18	188.743,00 kr.
Renter 2018/19	76.765,00 kr.
Overført likviditet til selskabet i 2018+2019	138.000,00 kr.
Udlæg for selskabet i 2018	7.732,00 kr.
Renter 2019/20	77.756,20 kr.
Renter 2020/21	39.091,24 kr.
Overført likviditet til selskabet i 2020	7.500,00 kr.
Renter frem til 31.01.2022	29.391,73 kr.
Fordringens pålydende pr. 31.01.2022	15.705.980,30 kr.

 

Det bemærkes, at der i anmodning om bindende svar er medtaget nogle enkelte forældede tal. Det er opgørelsen her, som der skal tages udgangspunkt i.
…"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har besvaret det stillede spørgsmål 2 med et "Nej". 

Som begrundelse herfor er henvist til følgende: 

"…
Spørgsmål 2
H1 ApS og H2 ApS stiftede den 16. maj 2011 selskabet H3 ApS med en ejerandel på 50 % til hvert selskab. 

H1 ApS og H2 ApS indgik den 31. juli 2012 aftale med H3 ApS om overdragelse af nom. 950.000 kr. aktier i H6 A/S. 

Ifølge overdragelsesaftalen § 3, stk. 1 er købesummen for aktierne i H6 A/S berigtiget ved anfordringslån. 

Den 21. december 2012 besluttede H1 ApS og H2 ApS hver at lave en gældseftergivelse på 13.268.351 kr. 

Denne gældseftergivelse bliver dog annulleret i 2015 i forbindelse med, at Skattestyrelsen finder, at gældseftergivelsen var skattepligtig for H3 ApS, da fordringens værdi var 26.138.652 kr. 

H3 ApS sælger i 2014 alle sine aktier til en kapitalfond for kr. 74.894.321. Efter salget udlodder H3 ApS 23 mio. kr. til H1 ApS og 23 mio. kr. til H2 ApS. 

Det resterende beløb efter udbytteudlodningen anvendes til en geninvestering i H6 A/S sammen med kapitalfonden. 

Geninvestering i H6 A/S, er efterfølgende blevet solgt for 616.565 kr. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anfordringslånet er en del af aktieoverdragelsen, da det fremgår af overdragelsesaftalen af den 31. juli 2012.
… 

Krav der ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 1
Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. 

Fradrag efter kursgevinstloven, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der fx i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter kursgevinstloven. Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR. 

Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven.
… 

Konkret:
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at H1 ApS og H2 ApS ikke har fradrag for et eventuelt tab på gældseftergivelsen overfor H3 ApS, jf. kursgevinstlovens § 3, da Skattestyrelsen ikke anser gældseftergivelsen for omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anfordringslånet mellem H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS er en del af overdragelsen af aktier i H6 A/S den 31. juli 2012 mellem H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS og dermed omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 

Der er ved afgørelsen henset til følgende: 

·         Ifølge aktieoverdragelsesaftalen indgået den 31. juli 2012 § 3, stk. 1 fremgår følgende: … "Købesummen betales via mellemregningskonto mellem parterne. …" 

Skattestyrelsen har efter en samlet vurdering anset tabet ved gældseftergivelsen på H1 ApS’ og H2 ApS’ tilgodehavende ved H3 ApS for at være en regulering af prisen på aktierne i H6 A/S, da tilgodehavendet er opstået, som en del af aktieoverdragelsesaftalen indgået den 31. juli 2012. Der henvises til aktieoverdragelsesaftalens § 3, stk. 1. 

Spørgsmålet besvares med et nej. 

Skattestyrelsens endelige afgørelse af spørgsmål 2
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i høringssvaret af den 26. april 2022 modtaget i mail den 2. maj 2022. 

Forslaget til bindende svar af den 6. april 2022 fastholdes. 

Skattestyrelsen skal i den forbindelse hense til, at der i Den Juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.1.2.1 fremgår følgende:
…
Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven.
…"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. november 2024 udtalt følgende til repræsentantens indlæg af 27. juni 2024: 

" Skatteankestyrelsen har i brev af den 8. november 2024 anmodet Skattestyrelsen om supplerede udtalelse til repræsentantens bemærkninger af den 27. juni 2024. 

Af repræsentantens bemærkninger fremgår, at det er deres opfattelse, at "Der har således - helt i overensstemmelse med regnskaberne - bestået et gældsforhold i hele perioden som den oprindelige anmodning om bindende svar vedrører og som denne klage udspringer af. Det fremgår af både bogføringen og regnskaberne for 2015/16 og frem, at mellemregningerne netop består af beløbet for gældseftergivelserne som føres retur, samt renter i perioden fra gældseftergivelsen. Der er derfor uomtvisteligt en fordring og passagen i Skattestyrelsens afgørelse ændrer ikke herpå." 

Ved gennemgangen af sagsforløbet i forbindelse med gældseftergivelsen i H3 ApS (nuværende H5 ApS) har den daværende revisor sendt en mail den 8. marts 2016, hvoraf fremgår, at "Vi er enige i, at der selskabsretligt er vedtaget udbytte i H3 ApS med i alt 46 mio. kr., men det er vores opfattelse, at en afledt ændring af omgørelsen, tillige omfatter en skattemæssig omkvalificering af en del af udbytteudbetalingen, således at mellemregningsforholdet går i 0, idet det var det der ville have været tilfældet, såfremt gælden havde været i selskabet hele tiden. 

Vi minder samtidig om, at det ikke er en betingelse for omgørelse, at forholdene også regnskabsmæssig og selskabsretligt berigtiges/kan berigtiges. Der ændres heller ikke årsrapporter i forbindelse med omgørelsen. 

Udbyttet er skattefrit hos modtagerne, og medfører ingen ændring hos modtagerne." 

Den 12. februar 2016 anmoder repræsentanten om genoptagelse af selvangivelserne for 2013 og 2014. I den forbindelse vedlægger repræsentanten opgørelse over de forhold der bliver berørt af anmodningen om anvendelse af skatteforbeholdet. 

Der vedlægges en opgørelse over mellemregningen vedrørende den årlige rentetilskrivning og at en del af udbetalingen af udbyttet er anvendt til, at udligne mellemregningskontoen. 

Ifølge regnskaberne for H1 ApS og H2 ApS har gælden været opført i deres regnskaber indtil 2021/22. 

Følgende fremgår af årsrapporten for H1 ApS: 

"Tab ved gældseftergivelse af tilgodehavende hos kapitalinteresser 15.376.679 (Indregnet under andre finansielle omkostninger)." 

Skattestyrelsens udtalelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at intentionen har været, at en del af udbyttet efter repræsentantens opfattelse skulle have været brugt til at udligne gælden over mellemregningen. 

Det er bare ikke været parternes opfattelse, da de ifølge de efterfølgende årsrapporter medregner gælden og renteindtægter af gælden. 

Det er min opfattelse, at der har bestået et gældsforhold mellem parterne indtil 2021/22, hvor gælden eftergives.
…"

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at spørgsmål 2 i Skattestyrelsens bindende svar af 3. maj 2022 skal besvares med et "Ja".

Til støtte for klagen har repræsentanten bl.a. anført følgende i klage af 3. august 2022: 

"…
Det gøres overordnet gældende, at spørgsmålet "Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1 ApS har fradrag for tabet på fordringen ved gældseftergivelsen på kr. 15.376.678,57 overfor H3 ApS, og at H2 ApS har fradrag for tabet på fordringen ved gældseftergivelsen på kr. 15.376.678,57 overfor H3 ApS i henhold til sagsfremstillingen nedenfor?" skal besvares med et "ja". 

Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at tabet på fordringerne er omfattet af kursgevinstloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og derfor udgør et fradragsberettiget tab efter KGL § 3. 

For det andet gøres det gældende, at ingen af undtagelserne i KGL §§ 4, 5 og 24a finder anvendelse. 

… Kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven
Skattestyrelsen har i begrundelsen for deres svar i det bindende svar angivet, at fordringen knytter sig til det underliggende aktiv i et sådant omfang, at gældseftergivelsen skattemæssigt skal kvalificeres som en aktieavance. Klagerne er ikke enige i denne kvalificering og det gøres derimod gældende, at der er tale om et fradragsberettiget tab efter KGL § 3, idet fordringen er omfattet af kursgevinstloven. 

Det fremgår … af lovens § 1, stk. 1, nr. 1, at tab ved afståelse af pengefordringer, herunder gældsbreve er omfattet af loven. § 1 hjemler herudover nogle specifikke undtagelser, hvorfor en fravigelse af lovens ordlyd må kræve en utvetydig undtagelse. De specifikke undtagelser omfatter ikke fordringerne i denne sag, og der skal således være meget klare holdepunkter for at fravige bestemmelsen alligevel. 

Den omstændighed, at fordringen er opstået i forbindelse med en overdragelse af kapitalandele, hjemler ikke i sig selv at fordringen knytter sig til det underliggende aktiv i et sådant omfang at den vil være omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Gælden er således en betalingsmulighed, som sælger - i dette tilfælde Klagerne - og køber - i dette tilfælde H5 ApS - i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene er blevet enige om at benytte. Såfremt køber efterfølgende videresælger kapitalandelene eller afstår dem på anden vis, ændres gældsforholdet mellem køber og sælger ikke, da gældsforholdet er uafhængigt af de overdragne kapitalandele. 

Den Juridiske vejledning 2022-1 ("JV") afsnit C.B.1.2.1 angiver tilfælde, hvor tab på pengefordringer ikke omfattes af KGL: 

"Fradrag efter KGL, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af KGL indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der fx i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter KGL." 

Efterfølgende angives: 

"Også helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet." (min understregning) 

Der er således også belæg i JV for, at fordringerne, der er opstået ved overdragelsen af kapitalandelene, er omfattet af KGL. 

I SKM2013.779.HR var der tale om en fordring på erstatning for positiv opfyldelsesinteresse som følge af, at et selskab havde misligholdt en betingelse i en aktieoverdragelsesaftale. 

Højesteret fandt, at erstatningsbeløbet måtte sidestilles med en aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det følger af Højesterets begrundelse og resultat, at: 

"Højesteret ligger vægt på, at erstatningen er fastsat som positiv opfyldelsesinteresse. Selskabet blev dermed økonomisk stillet, som om aftalen var opfyldt efter sit indhold med erhvervelse og efterfølgende påtvungen afståelse af aktierne." 

Afgørelsen adskiller sig væsentligt fra nærværende sag, idet der var tale om et erstatningsbeløb som udsprang direkte af et vilkår i overdragelsesaftalen. Dette er ikke tilfældet for fordringen i nærværende sag, der omhandler eftergivelse af en fordring, som er 10 år gammel. Det eneste sagerne har til fælles er, at der indgår en overdragelsesaftale i begge sager, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at give dommen præjudikatsværdi i denne sag. 

Hertil kommer, at erstatningsbeløbet netop blev kvalificeret som en påtvungen afståelse af aktierne. Dette adskiller sig væsentligt fra gældseftergivelsen, der er uafhængig af overdragelsesaftalen og de derved overdragne kapitalandele. 

Gældseftergivelsen påvirker ikke aftalens retsvirkninger, som fortsat består uændret. 

SKM2009.318.HR omhandlede den skattemæssige behandling af en aktiekøbsaftale, der var betinget af, at sælger ved deponering af et beløb stillede sikkerhed for delvis betaling af en fordring, som aktieselskabet havde mod en tredjemand. Sikkerhedsstillelsen bestod i, at sælger skulle deponere et beløb, som ville blive frigivet i tilfælde af misligholdelse, og herefter ville fordringen blive transporteret til sælger. 

Da fordring ikke blev betalt, blev sælgers deponerede beløb frigivet, og fordringen mod tredjemand transporteret fra selskabet til sælger. 

Højesteret angiver: 

"Som anført af Landsskatteretten må deponeringen af beløbet anses for en nødvendig forudsætning for fastsættelsen af den nominelle købesum på 12 mio. kr. for aktierne. 

Højesteret tiltræder på den baggrund, at aftalen om sikkerhedsstillelse må anses som en regulering af salgssummen for aktierne." 

Nærværende sag er ikke sammenligneligt med de faktiske omstændigheder i afgørelsen, da betingelsens overholdelse har nær sammenhæng med indgåelse af aftalen og den deponerede købesum indgår som en del af den samlede betalingsopgørelse. 

Det bemærkes, at begge domme beskriver tilfælde hvor et krav i et kontraktforhold gør, at beskatningen bliver anderledes, hvilket ikke er tilfældet med fordringerne i denne sag. Dertil kommer, at da der er tale om undtagelser til hovedreglen, må dommenes præjudikatsværdi være indskrænket. 

Gældsbrevet er i det aktuelle tilfælde en berigtigelse af købesummen i overdragelsesaftalen og ikke en nødvendig forudsætning for fastsættelsen af den nominelle købesum. 

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at fordringerne er omfattet af KGL. 

… KGL § 3
Det gøres gældende, at fordringerne er omfattet af KGL § 3, der har følgende ordlyd: 

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A. 

Det gøres derfor gældende, at fordringerne skal medregnes ved opgørelsen af Klagernes skattepligtige indkomst. 

… Undtagelserne til KGL § 3
Det gøres gældende, at fordringerne ikke er omfattet af undtagelserne til KGL § 3, da hverken KGL §§ 4, 5 og 24a finder anvendelse. 

KGL § 4 angiver, at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. 

For at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL § 4, stk. 1, skal selskabet være omfattet af koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2. Efter KGL § 4, stk. 2 er det en betingelse, at en af Klagerne eller disses ultimative ejere ejer mere end 50 % af kapitalandelene eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne. Klagerne ejede hver præcis 50 % af kapitalandelene og stemmerne i H5 ApS på gældseftergivelsestidspunktet den 30. april 2022, hvorfor de ikke var omfattet af koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2 

KLG § 4 finder derfor ikke anvendelse. 

KGL § 5 finder kun anvendelse, hvis renteindtægter af eller gevinster på fordringen er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da der ikke mellem Klagerne og H5 ApS er noget grænseoverskridende element, er KGL § 5 uanvendelig. 

KGL § 24a vedrører ikke indbetalt selskabskapital, hvilket der ikke er tale om her. Undtagelsen i KGL § 24a finder derfor heller ikke anvendelse. 

På denne baggrund gøres det samlet gældende, at Klagerne er berettiget til fradrag for tabet på fordringerne ved gældseftergivelsen overfor H5 ApS med hver kr. 15.376.678,57 og at Skattestyrelsen derfor skal besvare Klagernes oprindelige spørgsmål med "ja".
…"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Repræsentanten har den 27. juni 2024 fremsat følgende bemærkninger til spørgsmål rejst af Skatteankestyrelsen: 

"På baggrund af kontormøde i sagen afholdt den 16. maj 2024 og efterfølgende referat af samme dato, skal vi hermed fremkomme med supplerende bemærkninger til de af sagsbehandleren rejste spørgsmål. 

1 KGL § 25, STK. 3
Skatteankestyrelsen har spurgt til tabsopgørelse og periodisering af kravet, herunder om det skal behandles efter KGL § 25, stk. 3 - lagerbeskatningsreglerne, såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at tabet er omfattet af KGL. 

Det gøres gældende, at det er muligt at svare "JA" til spørgsmålet i anmodningen om bindende svar, uden at Landsskatteretten dermed har forholdt sig til selve opgørelsen af tabet. Sådan som spørgsmålet er formuleret, vedrører det alene hvorvidt der kan ske fradrag for tabet og ikke hvornår tabet skal opgøres eller periodiseres til. Hvis der svares "JA", må det efterfølgende være op til Klagerne og Skattestyrelsen at opgøre tabet og Skattestyrelsens afgørelse herom vil efterfølgende kunne påklages af Klagerne, såfremt Klagerne ikke måtte være enige i opgørelsen. 

2 BEMÆRKNING TIL SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE AF 31. MARTS 2016 PKT. 1.1
Skatteankestyrelsen har bemærket, at der i Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2016, pkt. 1.1 (fremlagt som bilag 8) fremgår følgende passage: 

På den mellemregningskonto som H3 ApS har fremlagt, hvor gældseftergivelsen ikke er foretaget, anvender selskabet en del af dette udbytte til afdrag på gælden, således at hele gælden bliver udbetalt til aktionærerne den 16/7-14. 

Den udlodning, som blev foretaget i 2014, blev for størstedelen vedkommende udbetalt til ejerne, og den resterende del udlignede den daværende mellemregning (resterende beløb efter gældseftergivelsen). Dette fremgår også af årsrapporten for 2014/15 (1. maj 2014 til 30. april 2015), hvor de 46 mio kr. bliver udloddet, hvorefter der ikke er noget mellemværende med ejerne. 

Dette er på tidspunktet efter gældseftergivelsen og efter udlodning af udbytte, og inden genoptagelsen i 2016, hvor gældseftergivelsen føres tilbage igen. Det er således korrekt, at passagen i afgørelsen forklarer, at der ikke er nogen mellemregning mellem selskaberne efter den oprindelige gældseftergivelse, som så ønskes ført tilbage i anmodningen om genoptagelsen. 

Som sagsforløbet viser, fik man tilladelse genoptagelse, hvormed gældseftergivelsen blev tilbageført og gældsforholdet genopstod. 

Der har således - helt i overensstemmelse med regnskaberne - bestået et gældsforhold i hele perioden som den oprindelige anmodning om bindende svar vedrører og som denne klage udspringer af. Det fremgår af både bogføringen og regnskaberne for 2015/16 og frem, at mellemregningerne netop består af beløbet for gældseftergivelserne som føres retur, samt renter i perioden fra gældseftergivelsen. Der er derfor uomtvisteligt en fordring og passagen i Skattestyrelsens afgørelse ændrer ikke herpå.
…"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"…
Skattestyresen fastholder at gældseftergivelsen ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler. 

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til Af juridisk vejledning, afsnit C.B.1.2.1, fremgår bl.a. at: 

“Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. SL § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven." 

Henset til at fordringerne mod H3 ApS, opstod som et led i anpartsoverdragelse mellem de to holdingselskaber og H3 ApS, finder Skattestyrelsen, at gældseftergivelsen skal behandles et nedslag i købesummen for de overdragne anparter. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at den nærværende sag skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 

Skattestyrelsen finder, at der ikke er nogen koncernforbindelse mellem holdingselskaberne og H3 ApS, eftersom det ikke er noget af holdingselskaberne der har bestemmende indflydelse over H3 ApS, jfr. kursgevinstlovens § 4. Skattestyrelsen finder dog, at de to holdingselskaber har et konkret interessefællesskab i skattemæssig henseende, idet der ved nedsættelse eller bortfald af gæld i medfør af kursgevinstlovens § 24 kan opstå mulighed for fradragsret for et eventuelt tab på fordring for kreditorerne uden en tilsvarende beskatning hos debitor af en eventuel gevinst på gæld efter kursgevinstlovens § 3. 

Skattestyrelsen bemærker, at det er tale om anparter omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, hvorfor hverken gevinst og tab eller udbytter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 8 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1. 

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at holdingselskaberne, allerede 5 måneder efter overdragelsen af anparterne til H3 ApS, foretog en gældseftergivelse, der blev annulleret, eftersom Skattestyrelsen fandt, at fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet udgjorde 26.138.652 kr. Inden to år efter gældseftergivelsen solgte H3 ApS anparterne i H4 for ca. 74 mio. kr. og udloddede ca. 23 mio. kr. til hvert af holdingselskaberne. Gælden til de to holdingselskaber blev ikke indfriet. 

Skattestyrelsen finder som følger heraf, at de to holdingselskaber har været indforstået med risikoen for manglende indfrielse af fordringerne, samt at manglende inddrivelse af gælden ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet. 

Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling om at spørgsmål 2 skal besvares med nej.
…"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har ikke fremsat yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse og har fastholdt anmodningen om retsmøde.

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt de fremsatte påstande med tilhørende anbringender. Med udgangspunkt i materiale udleveret på retsmødet redegjorde hun nærmere herfor, i det væsentligste således, som dette er kommet til udtryk i de skriftlige indlæg. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om H1 ApS og H2 ApS har fradrag for tab på en fordring ved en gældseftergivelse på hver 15.376.678,57 kr. over for H3 ApS i henhold til kursgevinstlovens § 3.

Retsgrundlaget
Af kursgevinstloven fremgår bl.a. (uddrag): 

"§ 1.
Denne lov omfatter
1)       gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

…
Kap. 2. Selskaber m.v.
§ 2.
Selskaber …, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven … skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.
Fordringer
§ 3.
Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.
…
§ 4.
Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A …
   Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås
1)       selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,
2)       selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,
…
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær …
…
Kap. 4. Eftergivelse af gæld ved akkord mv.
§ 24.
Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.
…
Kap. 5. Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
§ 25.
…
   Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og aktiver samt tjenesteydelser …
…" 

Af aktieavancebeskatningsloven fremgår bl.a. (uddrag): 

"§ 1.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
…

§ 4.
…
   Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disse ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer … Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds … har eller har haft bestemmende indflydelse …
…" 

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1, fremgår bl.a. (uddrag): 

"Krav, der ikke er omfattet af KGL § 1
Kgl § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. 

Fradrag efter kursgevinstloven vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der fx i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter kursgevinstloven. Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR. 

Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. SL § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af kursgevinstloven. 

I visse situationer kan skattelovgivningens regler medføre, at en gevinst eller et tab både er omfattet af kursgevinstloven og en af anden skattelov. I denne situation vil der kun skulle ske beskatning eller opnås fradrag efter den anden skattelov. En beskatning eller et fradrag efter kursgevinstloven vil skulle reduceres med det beløb, der er omfattet af den anden skattelov. Der vil ikke ske dobbeltbeskatning eller kunne opnås dobbeltfradrag. 

Bemærk
Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om fordringen, gælden eller den finansielle kontrakt er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Denne vurdering skal også foretages i forhold til et eventuelt afkast. 

Ad a og b - pengefordringer og gæld
Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene. 

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.
…"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder ud fra en samlet, konkret vurdering, at det er med rette, at tabene på fordringerne som følge af gældseftergivelserne ikke er anset for omfattet af kursgevinstlovens regler. 

Selv om det på det foreliggende må lægges til grund, at de to holdingselskaber, H1 ApS og H2 ApS, ikke er koncernforbundne selskaber i henhold til kursgevinstlovens § 4, finder Landsskatteretten, at der foreligger et konkret interessefællesskab i skattemæssig henseende selskaberne imellem, idet der ved nedsættelse eller bortfald af gæld i medfør af kursgevinstlovens § 24 kan opstå mulighed for fradragsret for et eventuelt tab på fordring for kreditorerne uden en tilsvarende beskatning hos debitor af en eventuel gevinst på gæld efter kursgevinstlovens § 3. 

Det fremgår, at de omhandlede fordringer opstod som en del af aftalerne om overdragelse af aktier og anparter pr. 31. juli 2012. Det bemærkes i den sammenhæng, at hverken gevinst og tab ved afståelser af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8 eller udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 

Parterne aftalte ved de indgåede overdragelsesaftaler ikke nærmere om, hvordan og hvornår de oprindelige fordringer på hver ca. 14,4 mio. kr. i alt skulle indfries. Af aftalerne fremgår således, at købesummen betales via mellemregningskonto mellem parterne, og at saldoen afvikles efter nærmere aftale parterne imellem. 

Det fremgår desuden, at H1 ApS og H2 ApS fem måneder efter salget af anparter til H3 ApS ved en samlet aftale hver især eftergav gæld på ca. 13,2 mio. kr. med et forbehold om, at der ikke måtte opstå beskatning hos H3 ApS eller andre uheldige skattemæssige konsekvenser for parterne. H3 ApS solgte tillige under to år efter gældseftergivelsen anparter for ca. 74 mio. kr. og udloddede ca. 23 mio. kr. til hvert af holdingselskaberne. Hertil kommer, at gælden ikke ses at være forsøgt inddrevet, hverken forud for den første eller den seneste gældseftergivelse. 

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ud fra en samlet, konkret vurdering, at holdingselskaberne oprindeligt ved salg af aktierne og anparterne har været indforstået med muligheden for en manglende indfrielse af fordringen, og at gældseftergivelsen må anses for at relatere sig til salget af anparterne og aktierne i 2012. Herefter, og når videre henses til det konkrete skattemæssige interessesammenfald mellem parterne, og til, at den manglende inddrivelse af fordringen ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet, er det med rette, at det stillede spørgsmål er besvaret med et "Nej".