Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at skæringsdatoen er den (dato udeladt) for fusionen mellem D4 (det indskydende selskab) og Fonden (den modtagende fond) efter fusionsskattelovens § 5?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at hverken saldoen for beskårne låneomkostninger efter selskabsskattelovens § 11 C, saldoen for fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom efter selskabsskattelovens § 11 B eller saldoen for uudnyttede tab på aktier efter selskabsskattelovens § 11 B helt eller delvist overføres fra D1 som administrationsselskab til fremførelse hos Fonden i forbindelse med den beskrevne omstrukturering?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Indledning

Fonden er en erhvervsdrivende fond, der årligt uddeler [beløb udeladt] til almennyttige formål inden for [formål udeladt].

Fonden blev etableret i [årstal udeladt] og forfølger [formål udeladt],

De seneste par år har fondet evalueret sin organisatoriske struktur med henblik på at fremtidssikre sit driftsresultat og uddelingsniveau. I kølvandet på denne gennemgang har Fondet iværksat moderniseringen, efter at Skattestyrelsen ved afgørelse af (dato udeladt) har givet tilladelse til at gennemføre en grenspaltning af D2 efter reglerne i fusionsskatteloven. Som en del af grenspalt-ningsansøgningen er den samlede omstrukturering fremlagt i sin helhed for Skattestyrelsen.

Som vi anførte i vores anmodning om tilladelse til skattefri grenspaltning afleder den samlede modernisering af koncernstrukturen visse skattemæssige forhold, som Fondet og de deltagende selskaber ved denne anmodning om bindende svar ønsker at få besvaret af Skattemyndighederne. Dette indbefatter dels fastsættelsen af fusionsdatoen efter fusionsskattelovens § 5 for fusionen af D4 og Fonden, dels om der til de deltagende selskaber skal ske fordeling af saldi i henhold til selskabs-skattelovens §§ 11 B og 11 C fra D1. Anmodningen om bindende svar er derfor foranlediget af Fondet og D1’s ønske om at opnå sikkerhed for, at de skattemæssige konsekvenser af omstruktu-reringen bliver korrekt selvangivet.

Forud for den gennemførte modernisering var koncernens aktiviteter placeret i en almindelig koncernstruktur under det helejede datterselskab, D1.

  

Nedenfor er den endelige koncernstruktur illustreret efter omstruktureringen er gennemført. 

 

Den ønskede modernisering af koncernstrukturen er blevet gennemført igennem de nedenfor oplistede dispositioner:

• Trin 1: Omdannelse af D3 (A/S) og D2 (A/S) til anpartsselskaber
• Trin 2: Stiftelse af komplementarselskaber og udskillelse af ejendomsportefølje i D3 til et nyt P/S.
• Trin 3: Udlodning af kapitalandelene i D3 til D1.
• Trin 4: Spaltning af D2 med D4 som modtagende selskab.
• Trin 5: Udskillelse af ejendomsportefølje i D4 til et nyt P/S.
• Trin 6: Udlodning af kapitalandelene i D3, D4 samt likvidporteføljen til Fondet.
• Trin 7: Fusion af selskaberne D3 og D4, med D4 som det modtagende selskab (forventet virkning med tilbagevirkende kraft til (dato udeladt)).
• Trin 8: Fusion af D4 og Fondet med Fondet som det modtagende selskab (forventet virkning med tilbagevirkende kraft til (dato udeladt)).
• Trin 9: Etablering af nyt holdingselskab (P/S)
• Trin 10: Apportindskud af kapitalandelene i et nyt P/S til et andet nyt P/S.

Under hensyntagen til de civilretlige regler og processuelle frister nåede de deltagende selskaber - efter modtagelsen af tilladelsen til skattefri grenspaltning af D2 - at gennemføre trin 1-6 i kalenderåret 20XX. Trin 7-10 er blevet gennemført i 20YY.

2. Fusionsdatoen

I trin 8 har Fondet fusioneret med D4 efter reglerne i fusionsskattelovens med skatte- og regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til (dato udeladt), som er skæringsdatoen for den modtagende fonds regnskabsår. 

Det er en forudsætning for at gennemføre den påtænkte civilretlige fusion - som en skattefri fusion - at betingelserne i fusionsskatteloven er opfyldt. I denne henseende ønskes det ved denne anmodning om bindende svar bekræftet, at fusionsdatoen skal fastsættes efter hovedreglen i fusionsskattelovens § 5.

3. Fremførsel af saldi

D1 og de sambeskattede selskaber er omfattet af reglerne om rentefradragsbegrænsning. Som følge heraf fremfører D1 - som koncernens administrationsselskab - en række saldi efter selskabs-skattelovens §§ 11 B og 11 C.

I henhold til det seneste udkast til indkomstopgørelsen for 20XX beløber de forskellige saldi på sambeskatningsniveau sig til følgende:

Saldo	Beløb	Bestemmelse
Fremførselsberettiget urealiserede kursgevinster på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom	+ (beløb udeladt) DKK	SEL § 11 B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt.
Uudnyttede tab på aktier, som ikke er medregnet i NFU	- (beløb udeladt) DKK	SEL § 11 B, stk. 4, nr. 5, 2. pkt.
Fremførselsberettiget beskårne låneomkostninger	+ (beløb udeladt) DKK	SEL § 11 C, stk. 4, 1. pkt.

En betydelig del af de fremførte saldi på sambeskatningsniveau stammer fra aktiver og passiver i D1 og D2.

For så vidt angår saldoen på + (beløb udeladt) DKK vedrørende urealiserede kursgevinster på en renteswap, relaterer gevinsterne sig til lån med sikkerhed i fast ejendom. Disse urealiserede gevinster medregnes ikke efter rentefradragsbegræns-ningsreglerne i de respektive år, men fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter til modregning i såvel urealiserede som realiserede kurstab på samme kontrakt. Reglen er således en lempelsesregel, der skal sikre, at urealiserede kursudsving på renteswaps vedrørende fast ejendom kun får en nettoeffekt, når de enkeltvis opgøres efter renteloftsreglen.

Saldoen for tab på aktier på - (beløb udeladt) DKK relaterer sig til den samlede opgjorte sum af skattepligtige udbytter, skattepligtige aktieavancer og fradrags-berettigede aktietab. Hvis summen af disse indkomstarter er positiv, kan ind-komsten anvendes til at reducere årets nettofinansieringsudgifter. Er summen derimod negativ, indgår beløbet ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne for det pågældende år, men overføres i stedet til modregning i kommende indkomstår. Saldoen fungerer således som en lempelsesregel, der udelukkende kan anvendes til at nedbringe nettofinansieringsudgifterne.

Saldoen for fremførselsberettigede beskårne låneomkostninger på + (beløb udeladt) DKK udgør en midlertidig forskydning i adgangen til at fradrage overskydende låneomkostninger efter EBITDA-reglen. Det latente skatteaktiv kan fremføres uden tidsbegrænsning og kan således fradrages gradvist eller fuldt ud, i takt med at de samlede overskydende låneomkostninger falder inden for den forholdsmæssige begrænsning eller grundbeløbet.

D2 blev grenspaltet i 20XX, hvor de fleste finansielle aktiver og passiver blev overdraget til D4. Disse aktiver og passiver, som indgår i grundlaget for opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne mv., er senere ved den gennemførte fusion i trin 8 blevet overdraget til Fondet, hvorved disse finansielle instrumenter forlader den eksisterende sambeskatning.

D1 udloddede sin likvidportefølje til fondet i trin 6, hvorved en betydelig del af dette selskabs finansielle instrumenter, der indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne m.v., ikke længere er en del af den eksisterende sambeskatning.

Det ønskes dermed bekræftet, at D1 som administrationsselskab også efter gennemførslen af omstruktureringsplanen fortsat skal fremføre ovenstående saldi.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Styrende for fusionsdatoen er fusionsskattelovens § 5, hvor hovedreglen er, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Der er dog en undtagelse i stk. 3, som ændrer fusionsdatoen, hvis der som følge af ophør af koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, skal ske delopgørelse efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5.

I Østre Landsrets dom - offentliggjort som SKM2017.683.ØLR - blev domstolen bedt om at tage stilling til fusionsdatoen i en sag, hvor et dansk datterselskab blev fusioneret sammen med sit tyske søsterselskab. Som følge af fusionen havde koncernen medregnet oppebåret dansk indkomst med tilbagevirkende kraft i det tyske modtagende selskab, selv om det indskydende danske søsterselskab ved fusionen udtrådte af den danske obligatoriske nationale sambeskatning. 

Det fremgår af afgørelsen, at Skatteministeriet oprindeligt havde den opfattelse, at reglen om delopgørelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, tillige fandt anvendelse, såfremt ét af de deltagende selskaber forlod den eksisterende sambeskatningskreds.

Østre Landsret fastslog imidlertid, at udtrykket "koncernforbindelse" i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, skal fortolkes efter ordlyden:

"Efter ordlyden af den dagældende fusionsskattelovs § 5, stk. 3, og den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 3, forudsætter bestemmelsernes anvendelse således, at koncernforbindelsen henholdsvis er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen henholdsvis ikke har været til stede med et selskab hele året. Herefter, og da forarbejderne til bestemmelserne ikke giver belæg for anden fortolkning, finder landsretten, at G1s udtræden af national sambeskatning ikke kan anses for eller sidestilles med ophør af en koncernforbindelse som omhandlet i dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 3, med den virkning, at der skal foretages en delårsopgørelse og fastsættelse af skattemæssig fusionsdato efter den dagældende fusionsskattelovs § 5, stk. 3."  [Vores understregning].

Østre Landsret lagde altså vægt på, at fusionen hverken resulterede i, at en koncernforbindelse blev etableret eller brudt, og at der derfor ikke var grundlag for at kræve bestemmelsen i fusionsskattelovens § 5, stk. 3, anvendt. Det vil med andre ord sige, at der alene udløses delperiode efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, i det omfang der sker et ophør eller etablering af koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C.

Skatteministeriet valgte ikke at anke dommen til Højesteret. I stedet blev der fremsat et forslag om ændring af fusionsskatteloven, hvilket resulterede i en tilføjelse til § 5 (den nugældende stk. 4), der specifikt omhandler grænseoverskridende omstruktureringer.

Ifølge lovbemærkningerne (L 207 - FT 2017/18) havde ændringen til formål at sikre, at løbende indtægter, som oppebæres i Danmark før fusionens vedtagelse, også kommer til beskatning i Danmark. Tilføjelsen af fusionsskattelovens § 5, stk. 4, medførte dermed ingen materielle ændringer til fortolkningen af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, hvorfor betingelserne fortsat skal afgøres efter præmisserne i Østre Landsrets dom. 

Afgørende for fastsættelsen af fusionsdatoen for Fondets påtænkte fusion med sit helejede datterselskab er derfor, om koncernforbindelsen efter selskabsskattelovens § 31 C opretholdes eller ændres. I denne henseende er Fondet moderselskab for koncernen og fungerer som bindeleddet for den eksisterende sambeskatningskreds.

Ved den påtænkte uegentlige fusion sammensmeltes D4 med Fondet. Dermed består datterselskabet fortsat som en integreret del af Fondet, hvorfor der ikke sker ophør af den eksisterende koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C.

Fusionsdatoen skal derfor fastsættes efter hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, som er sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende fonds regnskabsår, dvs. (dato udeladt).

Desuden opnås der ikke utilsigtede skattemæssige virkninger ved at fastsætte fusionsdatoen efter hovedreglen i fusionsskattelovens § 5. Hvis den skattemæssige fusionsdato efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5 - i modsætning til ovenstående - skulle have været fastsat til tidspunktet for den faktiske beslutning om fusionen, ville indkomsten i datterselskabet frem til fusionsdatoen i henhold til overførselsreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, kunne overføres til beskatning i fonden. De skattemæssige konsekvenser ville således være de samme, uanset hvilken fusionsdato der anvendes. Sammenhængen i skattereglerne støtter derfor ligeledes, at fusionsdatoen bør fastsættes til skæringsdatoen for den modtagende fonds regnskabsår, dvs. (dato udeladt). Lovgivers ændring i fusionsskatteloven sikrede dermed ikke blot Danmarks fortsatte beskatnings-kompetence, men også - på linje med de politiske intentioner bag omstruktureringsreglerne - en opretholdelse af de smidige muligheder for at foretage koncerninterne selskabsretlige omstruktureringer i Danmark.

På baggrund af ovenstående er vores opfattelse således, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Reglerne i selskabsskattelovens § 11 B indebærer, at selskaber maksimalt kan få fradrag for finansieringsudgifter svarende til standardforrentningen af den skatte-mæssige værdi af deres aktiver. Uafhængigt af den skattemæssige aktivmasse kan selskaber dog altid opnå fradrag for nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr.

Den såkaldte renteloftsregel indeholder en række tekniske modregningsregler, hvortil der fremføres forskellige saldi.

Hovedreglen er, at disse saldi fremføres af administrationsselskabet og overføres alene til et nyt administrationsselskab ved ny udpegning.

For visse omstruktureringer eller dispositioner er der imidlertid indført en særskilt regulering.

Dette gælder bl.a. for renteswaps, der er tilknyttet lån med sikkerhed i fast ejendom. Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, sidste pkt., er der en valgfri ret til at vælge, om sådanne beskårne urealiserede kurstab skal fremføres hos det selskab, der har indgået kontrakten, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskat-ningen, eller om de fortsat skal fremføres hos administrationsselskabet.

Det er imidlertid ikke direkte reguleret i loven, om fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster på renteswaps, der vedrører lån med sikkerhed i fast ejendom, overføres i forbindelse med en omstrukturering. Det må derfor lægges til grund, at saldoen efter hovedreglen fortsat fremføres hos administrationsselskabet, med den konsekvens, at den positive saldo reelt bortfalder, idet de fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster ikke længere kan modregnes i urealiserede og realiserede kurstab på renteswaps af den samme kontrakt, da disse som følge af fusionen med Fondet forlader sambeskatningen.

Saldoen for uudnyttede tab på aktier, som skal fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs gevinster på aktier m.v., stammer fra værdipapirer, der blev overdraget skattepligtigt fra D1 til fonden i trin 6 ved udlodning af de respektive værdipapirer. En sådan overdragelse behandles skattemæssigt som en afståelse og kan sidestilles med et almindeligt salg til tredjemand. Da der ikke ses at være særskilt hjemmel i renteloftsreglen til at opdele eller overføre saldoen for uudnyttede tab på aktier, bør saldoen opretholdes til fortsat fremførsel og modregning hos administrationsselskabet.

Det samme må efter vores opfattelse ligeledes gælde for fremførselsberettigede beskårne låneomkostninger efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 4, 1. pkt. Den såkaldte EBITDA-regel indeholder alene en særskilt bestemmelse, der regulerer fordelingen af fremførselsberettigede låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet i tilfælde af en ophørsspaltning af administrationsselskabet.

Da administrationsselskabet imidlertid ikke indgår i en selskabsretlig omstrukturering, er der således ikke hjemmel til at opdele saldoen.

Det er derfor vores opfattelse, at de tre omhandlede saldi, der fremføres hos D1 som administrationsselskab, fortsat skal fremføres hos administrationsselskabet efter gennemførslen af den samlede omstruktureringsplan.

Efter vores opfattelse skal det stillede spørgsmål derfor besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at skæringsdatoen er den 1. januar (årstal udeladt) for fusionen mellem D4 (det indskydende selskab) og Fondet (den modtagende fond) efter fusionsskattelovens § 5.

Begrundelse

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen til grund, at fusionen gennemføres med hjemmel i fusionsskattelovens § 14 c, nr. 2, og at fusionen gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra (dato udeladt).

Det ønskes bekræftet, at den skattemæssige fusionsdato fastsættes efter hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvorefter fusionsdatoen er sammenfaldende med det modtagende selskabs regnskabsår, herunder at der ikke i forbindelse med fusionen sker et ophør af koncernforbindelse med den konsekvens, at fusionsdatoen i stedet fastsættes efter undtagelsesbestemmelsen i fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, har forrang i forhold til hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1. Reglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1, om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, må altså vige, såfremt omstruktureringen medfører, at der skal udarbejdes delårsopgørelse. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 5.

Baggrunden for spørgsmålet er, at det ved en Østre Landsrets dom af 27. oktober 2017 (SKM2017.683.ØLR) blev fastslået, at to selskaber i en grænseoverskridende koncernintern fusion, hvor det modtagende selskab var udenlandsk, kunne kræve fusionsdatoen fastlagt med tilbage-virkende kraft i medfør af fusionsskattelovens § 5, stk. 1, selv om det indskydende danske selskab ved fusionen udtrådte af en sambeskatning med andre danske selskaber. Østre Landsret lagde vægt på, at fusionen ikke indebar, at en koncernforbindelse blev etableret eller ophørte, og at der derfor ikke var grundlag for kræve bestemmelsen i fusionsskattelovens § 5, stk. 3, anvendt.

Landsretten fandt ikke, at det indskydende selskabs udtræden af national sambeskatning i forbindelse med fusionen kunne sidestilles med et ophør af koncern-forbindelse som omhandlet i den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 3 (nugældende stk. 5), med den virkning, at der skal foretages delårsopgørelse og fastsættelse af fusionsdato efter den dagældende fusionsskattelovs § 3, stk. 5.

Dommen førte til, at der for grænseoverskridende skattefri fusioner blev indsat et nyt stk. 4, hvorefter fusionsdatoen for et dansk selskab, der er indskydende selskab i en grænseoverskridende fusion, der behandles efter fusionsskattelovens regler, ikke kan fastsættes til et tidspunkt, der ligger forud for den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de selskaber, der deltager i fusionen. Dette for at sikre dansk beskatningsret til indkomsten i det indskydende selskab frem til vedtagelsesdagen for fusionen.

I skattemæssig henseende indebærer en fusion mellem to selskaber, at det indskydende selskab betragtes som ophørt.

Reglerne om fastlæggelse af fusionsdatoen fremgår af fusionsskattelovens § 5. Efter hovedreglen i bestemmelsens stk. 1, anses datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for fusionsdato, idet fusionsskattelovens regler dog kun kan anvendes, når datoen for fusionens åbningsstatus er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte en fusionsdato, der ligger forud for det tidspunkt, hvor fusionen endeligt vedtages i de fusionerende selskaber.

Hvis fusionen medfører, at en koncernforbindelse ophører eller etableres, og at et deltagende selskab som følge heraf enten indtræder i eller udgår af en national sambeskatning, er fusionsdatoen for det pågældende selskab dog tidspunktet for sambeskatningens etablering eller ophør, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. I så fald foretages der efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, en særskilt indkomstansættelse for den periode af det pågældende indkomstår, der er forløbet indtil det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres eller ophører.

Hvis der i medfør af reglerne i fusionsskattelovens § 5 er fastsat en fusionsdato, der ligger forud for det tidspunkt, hvor fusionen endeligt er vedtaget, betyder det, at det indskydende selskabs indkomst fra og med fusionsdatoen indregnes i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Fusionen sker således med tilbagevirkende kraft både selskabsretligt og skatteretligt.

Når de deltagende selskaber i en sådan fusion er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil det modtagende selskab ved sin danske indkomstopgørelse skulle medregne indkomsten i det indskydende selskab i perioden mellem fusionsdatoen og datoen for fusionens vedtagelse. 

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at der ikke ved den beskrevne skattefri fusion sker ophør af koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 c, og at fusionsdatoen derfor fastsættes efter hovedreglen i fusionsskattelovens § 5, stk. 1.

Det fremgår i overensstemmelse hermed af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D 5.2.4.3.2, at "Fastsættelse af en særlig fusionsdato jf. FUL § 5, stk. 3, forudsætter som nævnt, at der etableres eller ophører en koncernforbindelse. Koncerninterne omstruktureringer er således ikke omfattet af bestemmelsen."

og videre, at:

"Kerneområdet for FUL § 5, stk. 3 (og SEL § 31, stk. 5, 5. pkt.) er den situation, hvor et selskab overdrages fra en koncern til en anden koncern, hvorefter selskabet fusioneres med et selskab fra den købende koncern med regnskabsmæssig virkning fra før koncernskiftet." 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hverken saldoen for beskårne låneomkostninger efter selskabsskattelovens § 11 C, saldoen for fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom efter selskabsskattelovens § 11 B, eller saldoen for uudnyttede tab på aktier efter selskabsskattelovens § 11 B, helt eller delvist overføres fra D1 som administrationsselskab til fremførelse hos Fondet i forbindelse med den beskrevne skattefri omstrukturering.

Begrundelse

Saldoen for fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom efter selskabsskattelovens §11 B.

Om lovgrundlaget

Selskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene fradrage indkomstårets nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten efter selskabsskattelovens § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 1. - 2. pkt.

Sambeskattede selskaber opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet, ligesom grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8. Se også Den juridiske vejledning C.D.2.4.4.2.8.

Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af indtægter og udgifter opregnet i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a. visse gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Se selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, 1. pkt.

Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag af nettofinansieringsudgifter bortfalder permanent. Beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven vil dog kunne fremføres og fradrages i (brutto)kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de efterfølgende tre indkomstår. Se selskabsskattelovens §11 B, stk. 10, 1. pkt.

Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke til selskabets nettofinansieringsudgifter, men kan fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Se selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt.

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, 6. pkt., er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)

Med indsættelsen af 6. pkt. kan urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fordeles til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt i aftalens løbetid og i realiserede kurstab på samme kontrakt i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev der endvidere i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, efter 1. pkt. som nyt 2. pkt. indsat følgende bestemmelse:

"Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører."

Baggrunden for den beskrevne lovændring var, at velkonsoliderede selskaber som følge af et lavt renteniveau kunne blive ramt af fradragsbegrænsningen i § 11 B, hvis de havde afdækket deres risiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap. Hvis værdien af swapaftalen faldt meget, kunne der ved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurstab kunne fortabes efter tre indkomstår.

Virkningen af den beskrevne lovændring er en forlængelse af fremførselsadgangen.

De to indbyrdes sammenhængende bestemmelser gennemgås i betænkningen på side 10 ff., hvor det anføres om bestemmelsens stk. 4 bl.a. anføres:

"Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføres ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modregning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontraktens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørsår. Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal således medregnes ved indkomstopgørelsen. Reglen bevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af nettofinan-sieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene for de efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret."

Den konkrete sag

Det er oplyst, at sambeskatningskoncernen ultimo 20XX har en positiv saldo på (beløb udeladt) til fremførsel efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, dvs. urealiserede kursgevinster på en renteswap med sikkerhed i fast ejendom.

Saldoen forudsættes at vedrøre en renteswap med sikkerhed i fast ejendom, som oprindeligt er indgået af D2.

En renteswap er en ubetinget gensidigt forpligtende aftale (finansiel kontrakt) indgået mellem to parter på aftaledagen om bytte af rentebetalinger i en aftalt periode.

Fremførselsadgangen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt., gælder som nævnt i urealiserede kurstab på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og i realiserede kursgevinster i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.  

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen til grund, at den omhandlede renteswap ikke ophører ved de beskrevne omstruktureringer (trin 4 - grenspaltning af D2 og trin 8 - skattefri fusion af D4 og Fondet), og at den omhandlede renteswap med sikkerhed i fast ejendom derfor via de gennemførte omstruktureringer skattefrit/med succession føres ud af sambeskatningskoncernen og ind i Fondet.

Spørgsmålet i sagen er derfor, hvad der sker med saldoen for fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, når det selskab, som har indgået renteswappen, ophører ved den beskrevne skattefri omstrukturering.

D4 indgår efter grenspaltningen (trin 4) fortsat i sambeskatning med administrationsselskabet D1. Den omhandlede saldo for fremførselsberettigede urealiserede kursgevinster vedrørende lån med sikkerhed i selskabets faste ejendomme fremføres derfor uændret af D1 som administrationsselskab.

D4 ophører ved den efterfølgende skattefri fusion med Fonden.

Skattestyrelsen lægger som nævnt i overensstemmelse med det oplyste til grund, at kontrakten vedrørende renteswappen ved den skattefri fusion videreføres af Fonden.

Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Se selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8. Saldi omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, herunder stk. 4-saldoen, føres for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet.

Ved den beskrevne skattefri fusion adskilles kontrakten om en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom og den tilhørende saldo for urealiserede kursgevinster, idet kontrakten videreføres af Fonden, mens saldoen ifølge selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, forbliver i administrationsselskabet D1. Som en konsekvens heraf finder Skattestyrelsen, at D1 fortaber retten til at fremføre saldoen ifølge selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, 6.pkt. til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Dette er i overensstemmelse med repræsentantens opfattelse.

Det bemærkes afslutningsvist, at fonde omfattet af fondsbeskatningsloven ikke er omfattet af selskabsskattelovens §11 B.

Saldoen for uudnyttede tab på aktier efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5

Aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens beskattes som aktieindkomst. Tab kan kun modregnes i gevinster på andre aktier indenfor samme indkomstår. Hvis tabet overstiger årets gevinst, kan det fremføres til modregning i fremtidige aktiegevinster.

Det følger af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, at selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af de nævnte indtægter og udgifter, herunder som nævnt i nr. 5) skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter.

Positiv skattepligtig aktieindkomst kan modregnes i finansieringsudgifterne.

Er summen negativ, dvs. der foreligger uudnyttede aktietab, medregnes den ikke til nettofinansieringsudgifterne, men saldoføres til modregning i efterfølgende indkomstårs aktieindkomst ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Se selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5, 2. pkt. Der er tale om en periodeforskydningsregel. 

Det er oplyst, at saldoen for uudnyttede tab på aktier, som skal fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs gevinster på aktier m.v., vedrører værdipapirer, som blev overdraget fra D1 til Fonden i trin 6 ved en skattepligtig udlodning af de respektive værdipapirer.

Den individuelle saldo er knyttet til det selskab, der har lidt tabet og tabet følger ikke aktierne. Det gælder også, hvis aktierne udloddes som udbytte i stedet for at blive solgt.

Saldi omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, herunder saldoen for uudnyttede aktietab (stk. 4, nr. 5) føres for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at saldoen for uudnyttede tab på aktier forbliver hos D1 (administrationsselskabet), som har lidt tabet, til fortsat fremførsel og modregning hos dette selskab. 

Saldoen for beskårne låneomkostninger efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 4, 1. pkt.

Om lovgrundlaget

Den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af blandt andet selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 1. pkt.

Selskabsskattelovens § 11 C finder med virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2019 eller senere tillige anvendelse på fonde omfattet af fondsbeskatnings-lovens § 1.

Beskæringen i stk. 1 kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede overstigende låneomkostninger til 22.313.400 kr. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, 1. pkt.

Ved overstigende låneomkostninger forstås nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, nr. 1 - 4, efter fradragsbeskæring efter §§ 11 og 11 B. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 3, 1. pkt.

Beskårne låneomkostninger efter selskabsskattelovens §11 C, stk. 1 kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte låneomkostninger indgår i beregningen efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, i efterfølgende indkomstår. Se selskabsskattelovens §11 C, stk. 4. Beskårne låneomkostninger kan fremføres uden tidsbegrænsning. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.2.4.4.3.2.

Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter §§ 31 eller 31 A, opgør den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger samt overstigende låneomkostninger samlet. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 6, 1. pkt.

Beskårne låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 6, 5. pkt.

De fremførte låneomkostninger kan i et senere indkomstår benyttes af de selskaber, der er sambeskattet med administrationsselskabet, og som har »plads« til fradragene. Der er altså ikke noget krav om, at fradraget i et senere indkomstår nødvendigvis skal tages af administrationsselskabet. Koncernen kan i udnyttelsesåret selv prioritere placeringen af fremført fradrag i forhold til finansieringsudgifterne, dvs. om fradrag skal ske i administrationsselskabet eller i andre selskaber, hvori der er "plads", idet fremførslen efter selskabsskattelovens § 11 C, er uendelig, og prioriteringen ikke har betydning for koncernens samlede skattebetaling. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D. 2.4.4.3.4.

Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 6, 6. pkt.

Den konkrete sag

Beskårne låneomkostninger fremføres samlet for sambeskatningskredsen hos administrationsselskabet D1. Selskabsskattelovens § 11 C, stk. 6, 5. pkt.

I denne sag ophørsspaltes administrationsselskabet D1 ikke, tværtimod består administrationsselskabet D1. Se selskabsskatteskattelovens § 11 C, stk. 6, 6. pkt. (om fordeling) finder derfor ikke anvendelse.

Spørgsmålet er herefter, hvordan der skal forholdes med fremførte beskårne låneomkostninger, som fremføres af D1 som administrationsselskab, når D4 forlader sambeskatningskredsen som følge af fusionen med Fonden.

I SKM2008.240.DEP, har Skatteministeriet kommenteret FSR´s henvendelser af 5. november 2007 og 29. februar 2008 til Skatteministeriet vedrørende reglerne vedtaget ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Det er herved anført:

"§ 11 C, stk. 1, 4. pkt. og stk. 2

Det bedes bekræftet, at fremførte fradrag efter stk. 1, 4. pkt., som et selskab har realiseret og fremfører som selvstændigt ikke-sambeskattet selskab eller som administrationsselskab for en sambeskatning, alene kan anvendes af selskabet/selskaberne i den hidtidige sambeskatning, hvis selskabet overgår til en ny koncern og dermed indtræder i en ny sambeskatning med et andet administrationsselskab, og at de beskrevne nettofinansieringsudgifter bevares af administrationsselskabet og kan anvendes af dette i sambeskatningen, uanset at det selskab, som har realiseret udgifterne, ikke længere deltager i sambeskatningen.

Tilsvarende som nævnt ovenfor vedrørende kurstab, der fremføres efter § 11 B, bedes det oplyst, hvordan der skal forholdes med beskårne nettofinansieringsudgifter, der fremføres af et administrationsselskab, hvis administrationsselskabet eller det sambeskattede selskab, der har realiseret nettofinansieringsudgifterne, indgår i en omstrukturering, hvor selskabet enten ophører eller overdrager en del af sin virksomhed. Endvidere ønskes det afklaret, hvordan der skal forholdes med de fremførbare nettofinansieringsudgifter, hvis sambeskatningen får et nyt administrationsselskab, f.eks. i forbindelse med en aktieombytning.

Skatteministeriets kommentar:

...

Selskaber, der indgår i en sambeskatning, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet, jf. SEL § 11 C, stk. 2, 1. pkt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet, jf. SEL § 11 C, stk. 2, 4. pkt.

Det medfører, at hvis et selskab, der har realiseret og hidtil fremført beskårne finansieringsudgifter som selvstændigt selskab, overgår til en koncern og dermed indgår i en sambeskatning, skal selskabets beskårne finansieringsudgifter fremføres hos administrationsselskabet.

Det kan bekræftes, at beskårne finansieringsudgifter, der fremføres hos administrationsselskabet efter SEL § 11 C, stk. 2, 4. pkt., bevares hos administrationsselska-bet, selv om det selskab, der har realiseret udgifterne, træder ud af sambeskatningen. Administrationsselskabet kan kompensere det selskab, der træder ud af sambeskatningen, for de "mistede" finansieringsudgifter, ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf. SEL § 31 D.

Det fremgår af SEL § 11 C, stk. 2, sidste pkt., at ved en ophørsspaltning af administrationsselskabet, der på de sambeskattede selskabers vegne fremfører beskårne finansieringsudgifter, skal de fremførselsberettigede finansieringsudgifter fordeles forholdsmæssigt på de modtagende selskaber efter den skattemæssige værdi i disse selskaber. Det fremgår således, at de fremførselsberettigede finansieringsudgifter, skal kunne fremføres af de modtagende selskaber.

Ved skift af administrationsselskab som nævnt i SEL § 31, stk. 4, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af SEL § 11 C, stk. 2.

Det betyder, at hvis et administrationsselskab for en sambeskatning overgår til en ny koncern, og dermed indtræder i en ny sambeskatning, hvor et andet selskab er administrationsselskab, skal de beskårne nettofinansieringsudgifter, som det første selskab har fremført i medfør af SEL § 11 C, stk. 2, overføres til det andet (administrations)selskab og fremføres hos dette selskab.

SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis administrationsselskabet, der fremfører beskårne finansieringsudgifter efter SEL § 11 C, stk. 2, ophører ved en fusion, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab skulle overtage det ophørte administrationsselskabs adgang til at fremføre beskårne finansieringsudgifter efter SEL § 11 C, stk. 2.

(…)

I den situation, hvor en del af de beskårne finansieringsudgifter er realiseret af et sambeskattet selskab, som ophører eller overdrager en del af sin virksomhed, skal de pågældende beskårne finansieringsudgifter ikke overføres til det modtagende selskab. De beskårne nettofinansieringsudgifter forbliver i administrationsselskabet." (Skattestyrelsens understregninger).

Efter Skattestyrelsens opfattelse må de to (ens) bestemmelser i selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C om, at fremførsel sker samlet for de sambeskattede selskaber i administrationsselskabet, fortolkes ens.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at der ikke uden et klart hjemmelsgrundlag kan ske opdeling af saldoen, som følgelig fortsat skal fremføres hos D1 som administrationsselskab, uanset at D4 ophører ved skattefri fusion med Fonden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fusionsskatteloven

§ 5, stk. 1. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 4. Fusionerer et her i landet hjemmehørende selskab med et i udlandet hjemmehørende selskab som modtagende selskab, kan som skattemæssig fusionsdato tidligst anvendes den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det modtagende selskab både før og efter fusionens vedtagelse indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A og denne internationale sambeskatning frem til fusionens vedtagelse omfatter det her i landet hjemmehørende selskab.

§ 14 C

Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse:

• 1) (…)
• 2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.
• 3) (…)

Selskabsskatteloven

§ 31, stk. 5. 

Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg698 af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. (…)

§ 31 C

Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. 

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. (…)

Forarbejder

LFF 2018-03-23 nr. 207 om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

1. Indledning

Det er et grundlæggende princip bag hele selskabsbeskatningen, herunder reglerne om beskatning i forbindelse med ophør af skattepligt til Danmark, at indtægter, der er optjent her i landet, også skal beskattes her i landet. Lovforslaget har til hensigt at justere fusionsskattelovens regler, fordi det har vist sig, at de gældende regler for grænseoverskridende omstruktureringer i visse tilfælde utilsigtet giver mulighed for at undgå dansk beskatning af indtægter optjent her i landet.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at afskære en utilsigtet mulighed for at anvende fusionsskattelovens regler om grænseoverskridende fusion, spaltning og tilførsel af aktiver til at undgå beskatning af indkomst optjent her i landet.

Det tidspunkt, hvorfra en skattefri fusion har skattemæssig virkning (fusionsdatoen), kan efter gældende regler ligge forud for det tidspunkt, hvor fusionen endeligt vedtages i de fusionerende selskaber. Østre Landsret har således ved en dom af 27. oktober 2017 fastslået, at dette var tilfældet i en sag, hvor et dansk selskab i en multinational koncern var indskydende selskab i en grænseoverskridende fusion med et udenlandsk søsterselskab. I den konkrete sag indebar det, at en indkomst på ca. 140 mio. kr., som det danske selskab havde opnået i perioden mellem fusionsdatoen og tidspunktet for fusionens vedtagelse, ikke blev undergivet beskatning i Danmark.

Ved grænseoverskridende fusioner, hvor et udenlandsk selskab er det modtagende selskab, bør indkomst optjent i et indskydende dansk selskab før fusionens vedtagelse undergives beskatning her i landet, og dette bør ikke kunne undgås ved, at de deltagende selskaber har mulighed for at gennemføre fusionen med tilbagevirkende kraft i skattemæssig henseende.

Med henblik på at sikre dette foreslås det, at fusionsdatoen for et dansk selskab, der deltager i en skattefri grænseoverskridende fusion, hvor et udenlandsk selskab er det modtagende selskab, ikke kan ligge forud for det tidspunkt, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber.

Forslaget vil også få betydning for spaltning af et her i landet hjemmehørende selskab, når det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, samt for grænseoverskridende tilførsel af aktiver fra et dansk indskydende selskab.

Da muligheden for at undgå dansk beskatning ved gennemførelse af grænseoverskridende selskabsmæssige omstruktureringer efter fusionsskatteloven er utilsigtet, foreslås det, at loven skal have virkning for grænseoverskridende fusioner m.v., hvor de først er vedtaget af alle de deltagende selskaber den 23. marts 2018 eller senere.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

I skattemæssig henseende indebærer en fusion mellem to selskaber, at det indskydende selskab betragtes som ophørt.

Såfremt en fusion gennemføres som en skattepligtig fusion, reguleres spørgsmålet om det tidspunkt, hvorfra fusionen har skattemæssig virkning, af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8 A. Denne bestemmelse giver ikke mulighed for med tilbagevirkende kraft at lade aktiver og passiver udgå af dansk beskatning, og den giver heller ikke mulighed for at undgå beskatning af indkomst optjent her i landet inden fusionens vedtagelse.

Såfremt en fusion gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, følger det af fusionsskattelovens § 7, stk. 1, at indkomsten i det indskydende selskab ansættes for perioden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår frem til fusionsdatoen, som er den dato, hvorfra fusionen har skattemæssig virkning. Efter fusionsskattelovens § 7, stk. 2, er det det modtagende selskab, som har pligt til at indgive selvangivelse for det indskydende selskabs indkomst frem til fusionsdatoen, og det modtagende selskab indtræder efter bestemmelsen generelt i de rettigheder og forpligtelser, som det indskydende selskab har i forhold til skattemyndighederne.

Regler om fastlæggelse af fusionsdatoen fremgår af fusionsskattelovens § 5. Efter hovedreglen i bestemmelsens stk. 1 anses datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for fusionsdato, idet fusionsskattelovens regler dog kun kan anvendes, når datoen for fusionens åbningsstatus er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte en fusionsdato, der ligger forud for det tidspunkt, hvor fusionen endeligt vedtages i de fusionerende selskaber.

Såfremt fusionen medfører, at en koncernforbindelse ophører eller etableres, og at et deltagende selskab som følge heraf enten indtræder i eller udgår af en national sambeskatning, er fusionsdatoen for det pågældende selskab dog tidspunktet for sambeskatningens etablering eller ophør, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. I så fald foretages der efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, en særskilt indkomstansættelse for den periode af det pågældende indkomstår, der er forløbet indtil det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres eller ophører. Denne indkomstopgørelse foretages, som om perioden udgør et helt indkomstår.

Når der foretages en særskilt indkomstansættelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, vil indkomst optjent frem til det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber, altid blive beskattet her i landet. Det kan altså i disse tilfælde ikke ved gennemførelse af en fusion med tilbagevirkende kraft opnås, at der ikke sker beskatning af indtægter, der allerede er realiseret på det tidspunkt, hvor fusionen endeligt vedtages.

Det blev ved en Østre Landsrets dom af 27. oktober 2017 (SKM2017·683·ØLR) fastslået, at to selskaber i en grænseoverskridende koncernintern fusion, hvor det modtagende selskab var udenlandsk, kunne kræve fusionsdatoen fastlagt med tilbagevirkende kraft i medfør af fusionsskattelovens § 5, stk. 1, selv om det indskydende danske selskab ved fusionen udtrådte af en sambeskatning med andre danske selskaber. Østre Landsret lagde vægt på, at fusionen ikke indebar, at en koncernforbindelse blev etableret eller ophørte, og at der derfor ikke var grundlag for kræve bestemmelsen i fusionsskattelovens § 5, stk. 3, anvendt.

Såfremt der i medfør af reglerne i fusionsskattelovens § 5 er fastsat en fusionsdato, der ligger forud for det tidspunkt, hvor fusionen endeligt er vedtaget, betyder det, at det indskydende selskabs indkomst fra og med fusionsdatoen indregnes i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Fusionen sker således med tilbagevirkende kraft både selskabsretligt og skatteretligt.

Hvor de deltagende selskaber i en sådan fusion er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil det modtagende selskab ved sin danske indkomstopgørelse skulle medregne indkomsten i det indskydende selskab i perioden mellem fusionsdatoen og datoen for fusionens vedtagelse. Såfremt det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet, vil en eventuel indkomst i det indskydende selskab i perioden mellem fusionsdatoen og fusionens endelige vedtagelse derimod kun være undergivet beskatning her i landet, såfremt denne indkomst som følge af fusionen vil skulle henføres til et fast driftssted, som det modtagende selskab har her i landet.

For så vidt angår de aktiver og passiver, der tilhører et indskydende selskab i en grænseoverskridende fusion, følger det af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at bestemmelserne i § 8, stk. 1-4, finder anvendelse vedrørende de aktiver og passiver, der både før og efter fusionen er omfattet af dansk beskatningsret. Det modtagende selskab succederer således i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt i relation til aktiver og passiver, der efter fusionen skal henføres til et fast driftssted i Danmark.

De aktiver og passiver, der udgår af dansk beskatningsret i forbindelse med fusionen, anses derimod for afstået på fusionstidspunktet, og fortjeneste eller tab på disse aktiver beskattes med udgangspunkt i handelsværdien, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 3. pkt., og selskabsskattelovens § 5. Efter selskabsskattelovens § 5 fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen, og beskatningstids-punktet for de aktiver og passiver, der udgår af dansk beskatningsret, kan derfor ikke ligge forud for datoen for fusionens endelige vedtagelse.

Reglerne i fusionsskattelovens § 5 finder også anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende spaltning af et her i landet hjemmehørende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, og i forbindelse med grænseoverskridende tilførsel af aktiver, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende her i landet, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at fusionsdatoen for et dansk selskab, der deltager i en grænseoverskridende skattefri fusion, hvor et udenlandsk selskab er det modtagende selskab, ikke skal kunne ligge forud for det tidspunkt, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Dette skal efter forslaget dog ikke gælde, såfremt det udenlandske modtagende selskab både før og efter fusionens vedtagelse indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, og denne sambeskatning frem til fusionens vedtagelse har omfattet det indskydende selskab.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i relation til denne type af fusioner m.v. ikke for det danske indskydende selskab vil være mulighed for i skattemæssig henseende at tillægge fusionen tilbagevirkende kraft i forhold til det tidspunkt, hvor fusionen vedtages, medmindre en sådan tilbagevirkende kraft som følge af anvendelsen af reglerne om international sambeskatning er uden betydning for den danske indkomstopgørelse.

Den ansættelse, der efter fusionsskattelovens § 7, stk. 1, skal foretages af indkomsten i det indskydende selskab for perioden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår frem til fusionsdatoen, vil i de af forslaget omfattede tilfælde skulle omfatte samtlige skattepligtige indtægter og udgifter frem til datoen for fusionens vedtagelse. Det modtagende selskab vil fortsat efter fusionsskattelovens § 7, stk. 2, have pligt til at indgive selvangivelse for det indskydende selskabs indkomst frem til fusionsdatoen, og det modtagende selskab vil også fortsat hæfte for skattens betaling.

Da reglerne om fusionsdatoen i fusionsskattelovens § 5 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende spaltning af et her i landet hjemmehørende selskab, jf. fusionsskatte-lovens § 15 b, stk. 2, og i forbindelse med grænseoverskridende tilførsel af aktiver, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende her i landet, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2, vil den foreslåede bestemmelse sikre, at der heller ikke i forbindelse med sådanne transaktioner er mulighed for at undgå dansk beskatning af indtægter optjent her i landet.

Dansk beskatning af løbende indtægter optjent her i landet i perioden frem til den endelige vedtagelse af fusionen m.v. vil desuden sikre, at den skæringsdato, der vil skulle anvendes i relation til beskatningen af disse indtægter, svarer til den, der anvendes i relation til afståelsesbeskatningen af aktiver og passiver, der udgår af dansk beskatningsret i forbindelse med fusionen m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil forhindre en utilsigtet mulighed for i forbindelse med grænseoverskridende fusioner m.v. at undgå dansk beskatning af indtægter optjent her i landet. Det foreslås derfor, at loven tillægges virkning for fusioner m.v., der vedtages fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Det bemærkes, at de gældende regler kan give mulighed for, at indtægter optjent i Danmark helt kan unddrages beskatning, hvis indtægterne heller ikke beskattes i udlandet. Dette vil kunne øge risikoen for, at der spekuleres i at undgå dansk beskatning af den her i landet optjente indkomst.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.5.2.4.1 Hovedreglen i FUL § 5, stk. 1

Regel

Bestemmelsen i FUL § 5, stk. 1, har til formål at sikre, at der ikke opstår perioder, hvor de fusionerede selskaber ikke beskattes. Hovedreglen om fusionsdatoen i FUL § 5, stk. 1 kræver, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, henholdsvis at der pr. denne dato udarbejdes en åbningsstatus.

Dette er eksempelvis den 1. januar, hvis det modtagende selskabs regnskabsår følger kalenderåret. Den skattemæssige fusionsdato fastsættes altså i overensstemmelse med de selskabsretlige henholdsvis regnskabsmæssige regler om fusionsdato. Dette uanset om det modtagende selskab har et skatteregnskab, der periodemæssigt afviger fra årsregnskabet. Se dog nedenfor om grænseoverskridende fusioner.

Det modtagende selskab vil med virkning fra fusionsdatoen starte et nyt indkomstår med indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler. Ligeledes vil det indskydende selskab frem til fusionsdatoen skulle opgøre sin indkomst efter de almindelige regler.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.5.2.4.3 Fusionsdatoen hvis der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse i forbindelse med fusionen - FUL § 5, stk. 3

Generelt om skattemæssig fusionsdato ved koncernændring

Fusionen, spaltningen mv. indebærer her, at der sker ophør eller etablering af koncernforbindelse. Det eller de selskaber, hvor dette er tilfældet, skal anvende tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig fusionsdato.

Får det indskydende selskab en anden fusionsdato end det modtagende selskab, succederer det modtagende selskab i det indskydende selskabs aktiver og passiver pr. fusionsdatoen for det indskydende selskab. Fra og med samme dato skal det indskydende selskabs indkomst anses for optjent af det modtagende selskab.

For at FUL § 5, stk. 3, finder anvendelse på et selskab, der deltager i en omstrukturering, skal følgende tre betingelser som udgangspunkt alle være opfyldte:

• Selskabet skal på noget tidspunkt i indkomståret tilhøre en koncern, jf. SEL § 31 C, og
• Selskabet skal på noget tidspunkt i indkomståret indgå i en sambeskatning og
• Selskabet og/eller dets aktiver og passiver skal forlade koncernen i forbindelse med omstruktureringen eller etablere en koncernforbindelse før eller i forbindelse med omstruktureringen.

Baggrund og regel

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre love, blev der i FUL § 5 indsat tilføjelser som 3. og 4. pkt. Tilføjelserne er ved lov nr. 509 af 6. juli 2006 flyttet til FUL § 5, stk. 3. Lovændringen medfører, at sambeskatningsreglerne i SEL § 31, stk. 3, gives forrang i forhold til hovedreglen i FUL § 5, stk. 1. Dette fremgår af følgende bemærkninger til SEL § 31, stk. 3, 5. pkt.:

"For det tredje foreslås det udtrykkelig fastsat, at reglerne om medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft."

Ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 blev SEL § 31, stk. 3, flyttet til SEL § 31, stk. 5.

Reglen i FUL § 5, stk. 1, om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for modtagende selskabs regnskabsår, må altså vige, såfremt omstruktureringen medfører, at der skal udarbejdes delårsopgørelse i overensstemmelse med reglerne i SEL § 31, stk. 5.

Reglerne om obligatorisk sambeskatning har blandt andet den konsekvens, at det eller de selskaber der etablerer eller ophører med koncernforbindelse, skal foretage en periodiseret indkomstopgørelse pr. dato for vedtagelse af koncernændringen. Indkomsten i et selskab henføres altså til den koncern, som selskabet er en del af frem til vedtagelsen af koncernændringen, henholdsvis den koncern som selskabet er en del af efter vedtagelsen af koncernændringen.

Eksempel: Moderselskabet A har i en årrække været sambeskattet med datterselskaberne B og C. Den 1. maj 2011 vedtages det, at A skal fusioneres ind i en anden dansk koncern. På vedtagelsestidspunktet ophører koncernforbindelsen mellem A, B og C, og B og C etablerer koncernforbindelse med den modtagende koncern. Både A, B og C skal lave delårsopgørelser for perioden frem til den 1. maj 2011 jf. SEL § 31, stk. 5, og summen af delårsopgørelserne udgør sambeskatningsindkomsten for A koncernen frem til den 1. maj 2011. Er der underskud i A koncernen kan disse efterfølgende udnyttes i en subsambeskatning mellem B og C. Se herom FUL § 8, stk. 6, og SEL § 31.

C.D.5.2.4.3.2 Hvornår etableres eller ophører koncernforbindelse, således at der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato

Indhold

Dette afsnit handler om hvornår der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato, såfremt der sker etablering eller ophør af koncernforbindelse.

(…)

Fusionsdatoen for det selskab der etablerer eller ophører med koncernforbindelse, er datoen for generalforsamlingens vedtagelse af omstruktureringen

Sambeskatningsreglerne i SEL § 31, stk. 5, har forrang i forhold til hovedreglen i FUL § 5, stk. 1. Reglen i FUL § 5, stk. 1, om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, må altså vige, såfremt omstruktureringen medfører, at der skal udarbejdes delårsopgørelse. Se SEL § 31, stk. 5.

Fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, kan således ikke ligge før ophøret henholdsvis etableringen. Reglen i FUL § 5, stk. 3, jf. SEL § 31, stk. 5, kan altså medføre, at de selskaber, der deltager i omstruktureringen, kan have forskellige fusionsdatoer, afhængig af om selskaberne skal udarbejde delopgørelse eller ej. For det selskab der skal udarbejde delårsopgørelse, anses perioden frem til vedtagelsen af fusionen/den skattemæssige fusionsdato for at være et "indkomstår". Se SKM2013.628.HR.

Udtræder et moderselskab af en sambeskatning på grund af fusion med et ikke sambeskattet selskab, anses også de underliggende datterselskaber mv. for at være ophørt med at have koncernforbindelse. Der skal derfor også udarbejdes delårsopgørelser for disse selskaber. Se SKM2006.105.SR.

Fusionsdatoen henholdsvis tidspunktet for delopgørelse er den dag, hvor en koncernforbindelse etableres eller ophører. Se SEL § 31, stk. 5, 3. pkt. Hvor etableringen eller ophøret af koncernforbindelsen skyldes en omstrukturering, vil det afgørende tidspunkt for etablering/ophør normalt være tidspunktet for generalforsamlingens endelige vedtagelse af omstruktureringen.

SKM2006.498.SR. Skatterådet svarede, at den skattemæssige spaltningsdato måtte være datoen for vedtagelse af spaltningen.

SKM2006.551.SR. Sagen drejede sig om en skattefri grenspaltning, hvor det modtagende selskab i grenspaltningen ville blive stiftet ved apportindskud i forbindelse med vedtagelsen af grenspaltningen. Grenspaltningen ønskedes gennemført med virkning pr. 1. januar 2006 og vedtaget 31. maj 2006. Skatterådet bekræftede, at det indskydende selskab i indkomstopgørelsen for 2006 skulle medtage det skattepligtige resultat fra den udskilte gren for perioden 1. januar 2006 - vedtagelses-/stiftelsesdatoen, mens resultatet for perioden vedtagelses-/stiftelsesdatoen - 31. december 2006 skulle indgå i indkomstopgørelsen for 2006 for det modtagende selskab.

Bemærk

Fastsættelse af en særlig fusionsdato jf. FUL § 5, stk. 3, forudsætter som nævnt, at der etableres eller ophører en koncernforbindelse. Koncerninterne omstruktureringer er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Eksempel

Se som eksempel på en koncernintern omstrukturering afgørelsen SKM2010.53.SR. I sagen ønskedes en koncern omstruktureret således, at aktierne i et af hovedaktionæren ejet holdingselskab A og samme persons aktier i et selvstændigt selskab B, via skattefri aktieombytning blev overtaget af et nyt holdingselskab C. Ombytningen blev vedtaget den 1. januar med virkning fra samme dato. Der var således ikke nogen tilbagevirkende kraft i relation til ombytningen. Efter ombytningen ønskedes selskabet A fusioneret med selskabet C. Endvidere ønskedes selskabet B fusioneret med et datterselskab af det oprindelige holdingselskab A. Også fusionerne ønskedes gennemført med virkning pr. 1. januar.

Skatterådet udtalte følgende: "Der er tale om en koncernintern fusion, hvor de deltagende selskaber har været koncernforbundne fra indkomstårets begyndelse til fusionens gennemførelse. Ifølge Skatteministeriets svar primo januar 2006 til FSRs skatteudvalgs spørgsmål til L 121 jf. SAU alm. del. Bilag 74 (offentliggjort i TfS 2006, 173), vil en skattefri fusion mellem eksisterende selskaber kunne foretages med tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen til det modtagende selskab ikke er ophørt i forbindelse med fusionen. I sådan en situation finder SEL § 31, stk. 3 (nu SEL § 31, stk. 5) ikke anvendelse, da fusionen tillægges virkning fra begyndelsen af regnskabsåret, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1. De i fusionerne deltagende selskaber i koncernen har været koncernforbundne fra indkomstårets begyndelse til fusionens gennemførelse, hvorfor der er tale om koncerninterne fusioner. Som følge heraf er fusionsdatoen den 1. januar 2010, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1.

Kerneområdet for FUL § 5, stk. 3

Kerneområdet for FUL § 5, stk. 3 (og SEL § 31, stk. 5, 5. pkt.) er den situation, hvor et selskab overdrages fra en koncern til en anden koncern, hvorefter selskabet fusioneres med et selskab fra den købende koncern med regnskabsmæssig virkning fra før koncernskiftet. Se Figur 1. (…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 11 B

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først.

Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter: (…)

5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter. Er summen efter 1. pkt. negativ, medregnes den ikke, men fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår.

Stk. 8. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Beløbet i stk. 1 gælder samlet for de sambeskattede selskaber. (…)

Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber. Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskatningen.

Selskabsskattelovens § 11 C

Stk. 1. Den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger.423 Den skattepligtige indkomst og de overstigende låneomkostninger korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. (…)

Stk. 2. Beskæringen i stk. 1 kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede overstigende låneomkostninger til 22.313.400 kr. (…)

Stk. 3. Ved overstigende låneomkostninger forstås nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, nr. 1-4, efter fradragsbeskæring efter §§ 11 og 11 B. (…)

Stk. 4. Beskårne låneomkostninger efter stk. 1 kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte låneomkostninger indgår i beregningen efter stk. 1 i efterfølgende indkomstår.  

(…)

Stk. 6. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter §§ 31 eller 31 A, opgør den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger samt overstigende låneomkostninger samlet. Beløbet i stk. 2 gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Foretages der fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede låneomkostninger forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs overstigende låneomkostninger overstiger 30 pct. eller den procentsats, der anvendes i medfør af stk. 7, af selskabets skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger. Overstiger den tildelte fradragsbeskæring de overstigende låneomkostninger i enkelte af selskaberne, fordeles den resterende fradragsbeskæring forholdsmæssigt. Beskårne låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

Fusionsskatteloven § 8

Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Ved fusion mellem sambeskattede selskaber kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. (…)

Stk. 8. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i ligningslovens § 16 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab.

Forarbejder

Praksis

SKM2017.133.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte at et urealiseret kurstab på en renteswap fremført efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., fortsat kan fremføres til modregning i urealiserede gevinster fra en renteswapaftale, der indgås ved omlægning af det lån, den oprindelige renteswapaftale er indgået til sikring af, og som indgås til erstatning for den oprindelige renteswapaftale.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D. 2.4.4.3.2

(…)

Beskårne låneomkostninger efter SEL § 11 C, stk. 1 kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte låneomkostninger indgår i beregningen efter SEL § 11 C, stk. 1, i efterfølgende indkomstår. Se SEL § 11 C, stk. 4. Beskårne låneomkostninger kan fremføres uden tidsbegrænsning.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.2.4.4.3.4 Sambeskatning

Samlet opgørelse for sambeskattede selskaber

Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 eller SEL § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger samt overstigende låneomkostninger samlet. Se SEL § 11 C, stk. 6.

Grundbeløbet, jf. SEL § 11 C, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber.

Hvis der sker fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede låneomkostninger forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs overstigende låneomkostninger overstiger 30 pct. (eller evt. alternativ fradragsprocent efter SEL § 11 C, stk. 7) af selskabets skattepligtige indkomst før overstigende låneomkostninger og afskrivninger.

Overstiger den tildelte fradragsbeskæring de overstigende låneomkostninger i enkelte af selskaberne, fordeles den resterende fradragsbeskæring forholdsmæssigt.

Beskårne låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet, jf. SEL § 11 C, stk. 6, 5. pkt. Det fremgår ikke direkte af lovbestemmelsen, hvilket selskab, der i et senere indkomstår kan benytte de fremførte (beskårne) finansieringsudgifter til fradrag. Formuleringen "samlet for de sambeskattede selskaber" er udtryk for, at de fremførte finansieringsudgifter i et senere år kan benyttes af de selskaber, der i det senere år er sambeskattet med administrationsselskabet, og hvori der er "plads" til fradragene. Der er således ikke noget krav om, at fradraget i et senere indkomstår nødvendigvis skal tages af administrationsselskabet. Koncernen kan således i udnyttelsesåret selv prioritere placeringen af fremført fradrag i forhold til finansieringsudgifterne, dvs. om fradrag skal ske i administrationsselskabet eller i andre selskaber, hvori der er "plads", idet fremførslen efter SEL § 11 C, er uendelig, og prioriteringen ikke har betydning for koncernens samlede skattebetaling.      

Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

SKM2008.240.DEP Skatteministeriets kommentarer til henvendelser fra FSR vedrørende lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213)

"§ 11 B, stk. 10

Ved skattefrie omstruktureringer kan kildeartsbegrænsede tab ikke overføres til det modtagende selskab, jf. FUL § 8, stk. 8, dvs. at tabene falder bort, hvis det indskydende selskab ophører ved omstruktureringen. Skatteministeriet bedes bekræfte, at overførsel af beskårne kurstab efter stk. 10. 3. punktum ikke er omfattet af bestemmelsen i FUL § 8, stk. 8, uanset hvilken type kurstab, der er tale om, og at formuleringen i SEL § 11 B, stk. 10 om fordeling af fremførselsberettigede kurstab indebærer, at der også ved en skattepligtig ophørsspaltning kan ske overførsel af kurstabene til de modtagende selskaber, der efterfølgende kan anvende dem til modregning.

Skatteministeriet bedes overveje tilsvarende muligheder ved fusioner og ved aktieombytninger eller i det hele taget i forbindelse med skift af administrationsselskab.

Endvidere bedes det præciseret, hvordan der skal forholdes i den situation, hvor et selskab træder ud af sambeskatningen - fx som følge af salg af aktier - og en del af de kurstab, som fremføres hos administrationsselskabet, er realiseret af selskabet, som udtræder. " (…)

Skatteministeriets kommentar:

"Skatteministeriet kan bekræfte, at kurstab, der kan overføres efter SEL § 11 B, stk. 10, ikke er omfattet af FUL § 8, stk. 8.

Det fremgår af SEL § 11 B, stk. 10, 3. pkt., at beskårne kurstab, der kan fremføres efter bestemmelsens 1. pkt., fremføres samlet hos administrationsselskabet for sambeskattede selskaber. Det fremgår af § 11 B, stk. 10, sidste pkt., at ved en ophørsspaltning af administrationsselskabet skal de fremførselsberettigede kurstab fordeles forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne i de modtagende selskaber. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres efter § 11 B, stk. 5 og 6.

Med bestemmelsen er der således taget højde for en ophørsspaltning af administrationsselskabet, og det fremgår, at det er meningen, at de kurstab, der er fremførselsberettigede efter SEL § 11 B, stk. 10, 1. pkt., skal kunne fremføres af de modtagende selskaber og dermed skal kunne medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne her.

SEL § 11 B, stk. 10, sidste pkt. omfatter både skattepligtig og skattefri ophørsspaltning.

Ved skift af administrationsselskab som nævnt i SEL § 31, stk. 4, overføres administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, herunder dem der følger af SEL § 11 B, stk. 10.

Skatteministeriet mener ikke, at der i SEL § 11 B, stk. 10 er behov for at regulere den situation, hvor administrationsselskabet ophører ved en fusion.

SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10, ophører ved en fusion, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage det ophørte administrationsselskabs adgang til at fremføre de beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10.

Skatteministeriet mener heller ikke, at der i SEL § 11 B, stk. 10 er behov for at regulere den situation, hvor der sker en aktieombytning og et andet selskab dermed opnår ejerskab til aktiekapitalen i administrationsselskabet.

SEL § 31, stk. 4 medfører, at hvis et administrationsselskab, der fremfører beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10, overtages af et andet selskab som led i en aktieombytning, vil det selskab, der bliver nyt administrationsselskab, skulle overtage adgangen til at fremføre de beskårne kurstab efter SEL § 11 B, stk. 10.

I den situation, hvor en del af de beskårne kurstab, som fremføres hos administrationsselskabet, er realiseret af et selskab, der træder ud af sambeskatningen, skal de pågældende kurstab ikke overføres til det selskab, der træder ud af sambeskatningen. De beskårne tab forbliver i administrationsselskabet. Administrationsselskabet kan kompensere det selskab, der træder ud af sambeskatningen, for de "mistede" kurstab, ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf. SEL § 31 D. " (…)